[1] Forord For grønlandsinteresserede har Det Grønlandske Selskabs tidsskrift GRØN- LAND 1953 ff altid været en god kilde at øse af, og let tilgængelig, idet der i 1963 og 1973 er blevet udsendt registre, der dækkede det foregående ti-år. Imidlertid har det været en del mere besværligt at udnytte Det Grønlandske Selskabs Aarsskrift, da et i 1931 af H. A. Ø. Bistrup udarbejdet register for 1906-1931, trykt i årsskriftet 1930-31, s. 182-227, førte en meget upåagtet tilværelse, og da der intet fandtes derudover. Nærværende register dækker hele årsskriftets eksistensperiode, og det er vort håb hermed at have givet interesserede en let indgang til at udnytte årsskriftets righoldige stof. Vi skylder Det Grønlandske Selskab tak for at ville udgive registret og for øvrig råd og vejledning under udarbejdelsen. En særlig tak rettes til bestyrel- sesmedlem, museumsinspektør Rolf Gilberg, der har udarbejdet gruppen: Det traditionelle eskimoiske samfund. Brugervejledning Registret består af 5 hovedgrupper: I. Naturforhold. II. Samfundsforhold. III. Andre emner. IV. Østgrønland og Thule. V. Forfatterliste. Inden for de enkelte hovedgrupper og deres underinddelinger er rækkefølgen af artikler bestemt ved 2 hovedprincipper: alfabetisk eller kronologisk. Alfabetisk er: Biografier og personfortegnelser. Nekrologer. Anmeldelser (efter anmeldte værks forfatter). Forfatterliste. [2] Kronologisk er alt det øvrige efter 2 underprincipper: efter begyndelsestids- punkt af den tidsperiode, som den enkelte artikel dækker, eller efter hvornår den pågældende artikel er trykt. Herved er det muligt hurtigt at indkredse den periode, man er interesseret i. Kronologisk efter emnets datering er: Samfundsforhold. Årets begivenheder. Ekspeditioner og rejser. Kronologisk efter artiklens datering er: Naturforhold. Nordboerne. Arktisk uden for Grønland. Det Grønlandske Selskab. Hovedgruppe IV, Østgrønland og Thule, er et tillægsregister, hvor de enkelte artikler står i samme rækkefølge som i de øvrige hovedgrupper, hvor de også findes. Det samme gælder undergruppen: Det traditionelle eskimoiske samfund, på nær de fire første artikler. De enkelte artikler er anført med den titel, de fremtræder med i årsskriftet, derfor kan der i visse grupper skjule sig oplysninger, der ville have været selv- stændigt registreret i sagregistret, såfremt de havde været skrevet som selv- stændige artikler. Specielt henledes opmærksomheden i denne henseende på gruppen ekspeditioner og rejser, samt på foreningsmeddelelser, der undertiden rummer udførlige referater fra Selskabets offentlige møder. Axel Kjær Sørensen og Bodil Yde Historisk Institut, Aarhus Universitet 1978 [3]