[1]
DEN KOMMUNALE NYORDNING
Af fg. kontorchef Otto Jensen
JSk.ommuner og kommunalbestyrelser er ikke nogen nydannelse i det grønlandske sam-
fund. De første spirer til kommunale styreformer findes i de i 1866—67 oprettede „for-
standerskaber", hvor grønlænderen selv for første gang blev taget med på råd og fik ind-
flydelse på afgørelsen af mindre lokale anliggender. Idéen og initiativet hertil må i første
række tilskrives hernnhutmissionæren Samuel Kleinschmidt og Sydgrønlands daværende
inspektør, dr. phil. N. J. Rink. De havde med bekymring set, hvorledes den jævne grøn-
lænder langsomt, men sikkert mistede sin selvstændighedstrang og den ansvarsfølelse over
for det fælles samfund, der tidligere havde præget ham.
Det var deres håb, at man — ved at inddrage den indfødte befolkning i varetagelsen af
egne samfundsanliggender — måske kunne råde bod på den skade, der allerede var sket,
og afhjælpe de værste følger af den store fattigdom i kolonierne.
Selvom forstanderskabernes betydning af forskellige grunde ikke blev så stor, som Klein-
schmidt og Rink havde håbet, har udviklingen dog vist, at tanken med oprettelsen var
rigtig.
I 1908 blev forstanderskaberne afløst af egentlige kommuneråd. Endvidere blev der op-
rettet to landsråd, eet for Nordgrønland og eet for Sydgrønland.
Landsrådenes og kommunerådenes virksomhedsområde blev noget udvidet ved loven
om Grønlands styrelse af 18. april 1925. Da den betydningsfulde udvikling, der navnlig
siden 1940 er foregået i Grønland, imidlertid også gjorde den i 1,925 indførte kommunal-
ordning utidssvarende, blev spørgsmålet om en nyordning taget op i grønlandskommissio-
nen. Som et resultat af kommissionens arbejde fremkom loven af 27. maj 1950 om Grøn-
lands landsråd og kommunalbestyrelser m. v., hvis regler navnlig sigter på at give den
grønlandske befolkning forøget indflydelse på afgørelsen af lokale anliggender.
Hvor samfundsgavnlig såvel forstanderskabsperioden som tiden fra 1908 til 1951 med
egentlige kommune- og landsråd end har været, så kan det dog ikke nægtes, at både for-
standerskabernes og kommunerådenes virke i høj grad var begrænset.
Dette skyldtes navnlig, at hver kommune befolkningsmæssigt var meget lille, idet der
fandtes ca. 70 kommuner på et område, hvor der ialt boede ca. 17—18.000 mennesker,
samt at de midler, der kunne stilles til rådighed for de enkelte kommuner, var ret ubetyde-
lige mindre opgaver, hvilket selvfølgelig måtte hæmme initiativet.
174
[2]
De grønlandske kommuner får deres væsentligste indtægter
Foto: Chr. Vibe
gennem afgifter på tobak og spiritus, der udhandles i butikkerne, her Julianehåb
Disse forhold er i det væsentlige ændret ved den nye kommunalordning.
Vestgrønland, det vil sige vestkysten fra Kap Farvel til Melville Bugten (75° n. b.), er
nu inddelt i 16 kommuner, der hver har sin kommunalbestyrelse.
De nye grønlandske kommuner er i udstrækning betydeligt større end danske landkom-
muner og omfatter ofte et areal lige så stort som eller større end Sjælland. For hele Vest-
grønland er samtidig oprettet et fælles landsråd, der har afløst de to tidligere landsråd,
henholdsvis i Nord- og Sydgrønland. Landsrådet kan til en vis grad sammenlignes med et
dansk amtsråd.
Alle i Grønland bosiddende personer, der er fyldt 23 år, og som ikke har modtaget fat-
tighjælp eller er ude af rådighed over deres bo på grund af konkurs eller umyndiggørelse
eller ved dom er udelukket fra valgret, har valgret og er valgbare til kommunalbestyrel-
serne og landsrådet.
Da der i Grønland endnu ikke findes politiske partier, har valgordningen kunnet gøres
mere simpel end her i landet og er ordnet ved såkaldte flertalsvalg i enkeltmandskredse.
Det første egentlige kommunevalg fandt sted den 29. juni 1951, og at den grønlandske
befolkning omfatter sit nyerhvervede kommunale selvstyre med interesse, viser den om-
stændighed, at der til trods for vanskelige kommunikationsforhold og lang afstand til af-
175
[3]
Det første direkte
kommunalbestyrelses-
valg fandt sted
den 2g. juni 1951.
Billedet er fra
valghandlingen ved
fakobshavn. Der
vælges samtidig til
kommunalbestyrelserne
og landsrådet, derfor
de to stemmeurner
m
Foto: Chr. Vibe
stemningsstederne blev afgivet 6365 stemmer af 8742 valgberettigede, altså en stemme-
procent på 72,8.
De større kommuner og de færre kommunalbestyrelser i Vestgrønland påregnes at sikre
en kraftigere og sikkert også billigere administrationsform, end det tidligere har været
tilfældet.
Samtidig har kommunalbestyrelserne fået betydeligt større økonomiske midler at råde
over, men disse midler er dog endnu ikke af en sådan størrelse, at en grønlandsk kom-
mune selv vil kunne klare sådanne traditionelle kommunalopgaver som hospitalsvæsen,
skolevæsen, vejanlæg og elektrisk belysning.
Den planlagte udbygning af det grønlandske samfund betyder en sådan ekstraordinær
indsats af arbejde og kapital, at det er nødvendigt, at staten i hvert fald i en overgangs-
periode påtager sig disse opgaver.
De midler, som stilles til kommunalbestyrelsernes og landsrådets rådighed, fremskaffes
ved hjælp af forbrugsafgifter på visse luksusbetonede varer.
Direkte skatter kendes derimod ikke i det grønlandske samfund, men forbrugsafgifterne,
der navnlig rammer spiritus og tobaksvarerne, har, siden de blev indført den i. marts
1951, givet så forholdsvis store indtægter, at de nye kommunalbestyrelser og landsrådet
har fået mere end 6 gange så stort et beløb at disponere over, end tilfældet var før 1951.
I76
[4]
Det arbejdsområde, der varetages i de danske kommuner, vil i tidens løb sikkert også i
det store og hele blive de grønlandske kommuners arbejdsområde, men idag må kommu-
nalbestyrelserne i Grønland koncentrere sig om påtrængende opgaver, som kan løses in-
den for det beløb, som de nuværende forbrugsafgifter indbringer.
Den grønlandske socialforsorg financieres idag udelukkende ved hjælp af forbrugsafgif-
terne, og inden for kommunerne varetages de sociale opgaver af særligt nedsatte forsorgs-
udvalg.
Der er af landsrådet vedtaget regler om hjælp fra det offentlige, om børneforsorg, om
forskudsvis udbetaling af underholdsbidrag til børn og om aldersrente.
Den sociale forsorg er opbygget efter de samme principper, som er fastslået i den dan-
ske socialreform, men reglerne er naturligvis tillempede og forenklede for at gøre admini-
strationen så simpel og let som mulig.
De nye kommunalbestyrelser har endvidere taget en del mindre opgaver op inden for
den tekniske forvaltning, f. eks. gravning eller vedligeholdelse af brønde, organisering af
vandhentning samt fjernelse af latrin og affald.
Endvidere er man i kommunalbestyrelserne begyndt at interessere sig for anlæg af stier
og lokalveje, grøftegravning og mindre brobygningsarbejder. Endelig er der stor interesse
for indretning af kommunale badeanlæg og badeanstalter samt for en fortsættelse og ud-
videlse af de kommunale fællesværksteder, hvor kommunens beboere kan få adgang til at
benytte værktøj og maskiner, som de.ikke selv er i besiddelse af. Under denne gruppe af
arbejdsopgaver må også nævnes oprettelse og vedligeholdelse af kommunale fangst- og
jagthytter og af nøddepoter på fjernere liggende bopladser.
Kommunalbestyrelserne yder idag på landsrådets vegne lån til det private boligbyggeri
og påser, at de fastsatte minimumskrav i henseende til husets indretning opfyldes.
En hensigtsmæssig og fornuftig udbygning af de beboede pladser er vigtig i Grønland,
hvor byggegrunde, hvor mærkeligt det end kan lyde, ofte er vanskelige at fremskaffe.
Kommunalbestyrelserne har også her en opgave, og mange steder skal tilladelse indhentes
fra lokale bebyggelsesudvalg, før opførelse af huse må påbegyndes.
Den opregning af kommunale arbejdsområder, som foran er forsøgt, gør ikke krav på
at være udtømmende, og flere vil, som foran antydet, komme til efterhånden, som tiden
går. Der er ingen tvivl om, at kommunalbestyrelserne vil få nok at gøre.
Den rolige og fornuftige måde, hvorpå kommunalbestyrelserne i den forløbne tid har
grebet tingene an, giver al mulig grund til optimisme med hensyn til det fremtidige kom-
munale arbejde i Grønland.
177[5]