[1] PRISUDVIKLINGEN I GRØNLAND Af cand. polit. Pie Barfod l 1774 overtog staten handelsmonopolet i Grønland, og såvel salg af butiksvarer som køb af grønlandske produkter til videreforarbejdning og eksport har siden da så godt som udelukkende fundet sted gennem Den kongelige grønlandske Handel. Efterhånden som den europæiske kultur har vundet stadig større indpas i Grønland, har en mindre og mindre del af det grønlandske samfunds forbrug kunnet dækkes af landets egen produk- tion, og indførslen af forbrugsvarer, byggematerialer, fangst- og fiskerimateriel m. v. har været stadig voksende. For at skaffe sig de indførte varer må den grønlandske befolkning sælge deres fangst- og fiskeriprodukter eller arbejde for staten som løstansatte (lejede) eller fastansatte (bestillingsmænd). Derved har naturaløkonomien efterhånden i stigende omfang måttet vige pladsen for en pengeøkonomi. Staten har på grund af sit monopol ensidigt kunne fastsætte alle priser. Disse priser offentliggøres i den grønlandske general- takst — et prishefte, hvor så godt som alle varer, der sælges fra butiken (udhandles) og opkøbes af Handelen fra befolkningen (indhandles), er opført. Denne generaltakst er siden 1924 udkommet en gang om året. Før den tid blev priserne fastsat for en femårig periode og af og til for en endnu længere årrække. Således holdtes priserne i tiden fra 1904 til 1919 uforandrede. Priserne har aldrig været fastsat ud fra monopolistiske synspunkter, men staten har ført en prispolitik, der har taget hensyn til befolkningens tarv. Derfor er de varer, der har været anset for nødvendige eller vigtige for befolkningen, blevet solgt til relativt lave priser, uanset at indkøbsprisen og de omkostninger, der er forbundet med opsendelsen og udhandlingen af varerne, langtfra er blevet dækket. For luksusbetonede varer har man til indkøbsprisen lagt et procentvis større tillæg end for nødvendighedsvarerne til dækning af omkostningerne. Men heller ikke for disse varegrupper har priserne i almindelighed været høje nok til at dække samtlige omkostninger ved opsendelsen. Ved fastsættelse af priserne på de produkter, staten køber af befolkningen (fisk, sæl- spæk, sæl- og ræveskind m. v.), har man i nogen grad ud over handelsmæssige hensyn dels taget hensyn til hvilke erhverv, man i særlig grad har ønsket at fremme, dels lagt vægt på, at rovdrift så vidt muligt skulle undgås ved, at der blev fastsat for høje priser. Endvidere har man gennem prispolitiken stræbt efter at afsvække verdensmarkedets * 231 [2] konjunktursvingninger i det grønlandske samfund. I prisstigningsperioder har man således hverken sat udhandlings- eller indhandlingspriserne så højt, som priserne på verdens- markedet gav anledning til. Til gengæld har man i prisfaldsperioder ikke nedsat priserne så stærkt, som rimeligt var, såfremt man skulle anvende almindelige handelsmæssige prin- cipper. Derved har underskuddet ved udhandlingen varieret stærkt år for år. Ligeledes har overskuddet for de grønlandske produkter, der efter forarbejdelsen er blevet videre- solgt, i visse år været relativt højt, mens det i andre år kun har været ringe. I det store og hele kan man regne med, at den samlede handelsvirksomhed på Grønland allerede før krigen, når man også medtager skibsfartens udgifter, har givet et vist underskud. Dette blev imidlertid, ligesom udgifterne ved statens øvrige virksomhed i Grønland, opvejet af statens indtægter fra kryolitbrudet ved Ivigtut, således at Grønland indtil krigen stort set har kunnet bære sig selv. Efter den tyske besættelse i 1940 blev Grønland som bekendt af spærret fra Danmark, og det blev hurtigt nødvendigt i stedet at importere varer fra Amerika. Medens priserne her i Danmark fra 1939 til 1946 steg gennemsnitligt ca. 55 pct., fandt der i Grønland på grund af den førte prispolitik i samme periode kun en prisstigning sted på 20—25 Pct- Resultatet blev, at priserne i Grønland, der også før krigen for en del varers vedkommende lå noget lavere end i Danmark, efter krigen for de fleste forbrugsvarers vedkommende var kommet til at ligge meget væsentligt lavere. Nedenfor er anført henholdsvis grønlandske og danske priser på nogle vigtigere forbrugsvarer i 1939 og 1946: Hvor ikke andet er anført, er April 1939 April 1946 priserne angivet i øre pr. kg Grønland Danmark Grønland Danmark Hvedemel ............................. 40 37 48 70 Byggryn ................................ 26 34 3° 56 Stødt melis ............................ 24 46 44 49 Kaffe ................................... 300 425 400 625 Te ...................................... 460 912 600 1309 Smør .................................... 376 3°3 5221) 5I21) Margarine ............................ 125 "5 I751) 2761) Spegepølse ............................ 250 335 6201) 5951) Kartofler pr. 50 kg ................. I IOO 444 aSoo1) I3601) Torsk ................................... . 10 å 15 62 loå 15 107 Brun sæbe ............................. 5° 58 60 1 20 Petroleum pr. 1 ....................... 23 20 23 26 1) Priserne gælder for 1948. Resultatet heraf var naturligvis, at underskudet på udhandlingen blev stadig større, og da der ikke var nogen tendens til, at priserne i Danmark ville falde igen, var det nødven- digt at forhøje de grønlandske priser stærkt for at holde underskudet nede. Man ønskede imidlertid ikke på een gang at sætte priserne så meget op som nødvendigt for at fjerne eller i al fald formindske underskudet væsentligt, og der fandt derfor i stedet i de følgende år en gradvis prisstigning sted, således at prisniveauet i Grønland fra april 1946 til april 232 [3] På alle områder er Grønland ved at udvikle sig til et land med moderne Foto: Chr' Vlb* bysamfund, der desværre også er underkastet et sådant samfunds prissvingninger. Ovenfor ses Julianehåb, en af Grønlands rigeste og smukkeste kolonier 1950 steg til over det dobbelte (136 pct.).1) Da priserne i Danmark imidlertid stadig steg, ligesom der såvel i Danmark som i Grønland fandt stigninger sted i lønninger, fragt m. v., steg også underskudet for handelsvirksomheden år for år og var i finansåret I95°"5I henved 7 millioner kr., hvortil bør lægges en del af skibsfartens underskud, der også udgjorde 7 millioner kr. Grønlandskommissionen gik i sin betænkning, der udsendtes i 1950, ind for, at Hande- len regnskabsmæssig! skulle udskilles fra statens øvrige virksomhed i Grønland. Man var endvidere inde på, at Handelen så vidt muligt skulle hvile i sig selv, det vil sige, at priserne på butiksvarer og på andre varer, der indførtes til Grønland, skulle sættes så højt, at alle omkostninger, derunder fragt og distributionsomkostninger, blev dækket. Samtidig skulle priserne på de varer, Handelen købte af grønlænderne, fastsættes således, at den eksport- *) Fra 1946 beregnes et pristal for Grønland. Fra 1946 til 1950 var dette pristal baseret på priserne på ca. 70 af de varer, der opsendtes fra Danmark, og som ansås for særlig vigtige i den grønlandske befolk- nings forbrug. Fra 1950 beregnes pristallet på grundlag af et pristalsbudget, der er baseret på forbruget hos en række grønlandske familier blandt bestillingsmænd og løstansatte. Forbruget er konstateret gennem en forbrugsundersøgelse i Vestgrønland, der blev foretaget i efteråret 1951. 233 [4] virksomhed, som Handelen udøvede, i det lange løb kunne bære sig. Det var tanken at gennemføre dette ved at oprette en konjunkturudligningsfond. I tider, hvor fiskeprisen og priserne på hvalolie og andre grønlandske produkter stod højt på verdensmarkedet, skulle de grønlandske producenter ikke fuldt ud nyde godt heraf, men Handelen skulle i stedet lade overskudet indgå i denne fond. Ved hjælp af konjunkturudligningsfonden kunne man da i perioder, hvor salgsprisen var lav, holde priserne til de grønlandske producenter oppe. Til fonden skulle ligeledes de private danske selskaber, derunder færøske, der ved monopolets ophævelse ville få adgang til at drive fiskeri i de grønlandske farvande, ind- betale et beløb afhængig af produktionen. Imidlertid har det hidtil ikke vist sig muligt at opnå balance for handelsvirksomheden i Grønland. Med de nugældende priser på verdensmarkedet kan Handelens produktions- og eksportvirksomhed kun lige løbe rundt, og et overskud til konjunkturudligningsfonden bliver der ikke. Kun fra de private selskaber indbetales et beløb til fonden. Mens Handelens produktionsvirksomhed netop kan bære sig, er der på de varer, der ind- føres til Grønland, stadig et stort underskud, uanset at priserne fortsat er blevet sat op siden 1950, gennemsnitlig med næsten 40 pct. Den gennemsnitlige prisstigning har efter krigen således udgjort ialt ca. 175 pct., mens prisstigningen i Danmark i samme periode kun har været 30—35 pct. Sammenligner man med tiden før krigen, har prisstigningen i Grønland fra 1939 indtil nu udgjort ca. 230 pct., i Danmark knap 110 pct., det vil sige, at mens priserne i Grønland er godt tredoblet, er de i Danmark kun fordoblet. Den senest sted- fundne prisstigning i Grønland er imidlertid ikke fuldt ud kommet Handelen til gode, idet der i 1951 er pålagt en række luksusbetonede varer som spiritus, tobak, chokolade og sukkervarer en forbrugsafgift. Denne afgift, der i 1951—52 indbragte et beløb på godt 4 millioner kr., tilfalder de offentlige grønlandske kasser, der har en række sociale og kommunale opgaver. Selv om priserne er steget så stærkt, som tilfældet er, ligger stadig en række priser på vig- tige forbrugsvarer under de i Danmark gældende for tilsvarende varer, men en del varepri- ser i Grønland er dog efterhånden kommet op over de tilsvarende danske. Nedenfor er an- ført priserne i Danmark og i Grønland i januar 1953 for en række vigtigere forbrugsvarer: Januar 1953 Januar 1953 Hvor ikke andet er anført, er Grøn. Dan. Grøn Dan. priserne angivet i øre pr. kg land mark land mark Rugbrød .................................. 45 29 Margarine ................................ 308 348 Hvedemel ................................ 84 107 Eksportfløde, pr. J4 l .................... 59 40 Havregryn, løs vægt ..................... 120 142 Ost, 45 pct............................... 550 587 Byggryn ................................... 80 110 Æg, pr. snes .............................. 640 699 Stødtmelis ............................... 85 90 Kartofler, pr. 50 kg ..................... 3500 7455 Kaffe, brændt ........................... 1400 1586 Grønærter, pr. /2 kg ds................ 155 152 Te, pr. pk. å 50 g ........................ 100 106 Torsk ................................. ca. 30 186 Bajersk øl, pr. /2 fl..................... 78 71 Blød sæbe ................................. 180 186 Cigaretter, pr. 20 stk................... 300 320 Sæbespåner .............................. 325 289 Smør ...................................... 750 750 Petroleum pr. l ........................... 36 42 234 [5] For året 1953 regner man med, at opsendelsen af varer til Grønland vil medføre et underskud på ca. 12 millioner kr. Årsagen til det store underskud må foruden de i forhold til Danmark ret lave priser dels søges i de store fragtomkostninger, der er forbundet med at opsende varerne, dels i de høje distributionsomkostninger. Når en befolkning på godt 20.000 mennesker er spredt over henved 200 steder, hvoraf omkring 75 er forsynet med butiker, der skal føre alle almindeligere varer, må omkostningerne nødvendigvis blive meget høje. Spørgsmålet er da, om det ikke ville være rimeligere at sætte priserne så højt, at salgs- virksomheden kunne bære sig. Teoretisk er der naturligvis intet til hinder for, at priserne fastsættes, så omkostningerne bliver dækket. En sådan prispolitik vil imidlertid få konse- kvenser på en række områder. Man skal her ikke komme nærmere ind på hele problemet om lønninger i Grønland, men blot nævne, at lønningerne for de grønlandske løst- og fastansatte i de senere år dels er blevet væsentligt hævet for at forbedre levestandarden, dels er blevet reguleret i forbindelse med de stedfundne prisstigninger. Da man ikke ønsker fremover atter at sænke levestandarden, må yderligere prisstigninger efterfølges af nye lønstigninger; og da så godt som alle lønmodtagere er ansat under staten, herunder en stor del under Handelen, må priserne på salgsvarerne og lønningerne sættes yderligere i vejret, indtil priser og lønninger har nået et sådant leje, at salgsvirksomheden kan bære sig. Samtidig vil Handelens underskud imidlertid blive væltet over på statens øvrige virk- somhed i Grønland, idet blandt andet sundhedsvæsenet, skolevæsenet og hele den tekniske virksomhed vil blive fordyret tilsvarende, når der skal betales højere lønninger til perso- nalet og højere priser for de varer, der anvendes til driften og til anlægsvirksomheden. Endvidere vil det være nødvendigt at forhøje priserne på fisk, skind, spæk og andre varer, der købes fra de grønlandske producenter, da disse erhververes levestandard ellers vil blive forringet, når priserne på deres fangstredskaber og forbrugsvarer stiger. En for- højelse af de priser, der for tiden ydes producenterne, antages imidlertid med de nu- værende priser på verdensmarkedet for saltfisk og olie at ville medføre, at Handelens produktions- og eksportvirksomhed giver underskud. En del af det underskud, der hidtil har været ved salg af varer i Grønland, ville derfor blot blive overført til Handelens øvrige virksomhed. Virkningerne af en forhøjelse af priserne vil således ganske vist kunne medføre, at salgs- virksomheden kan bære sig, men da underskudet i det store og hele blot overføres til statens øvrige virksomhed, er man veget tilbage for på nuværende tidspunkt at gennem- føre en sådan prispolitik, hvis konsekvenser det er vanskeligt at overse. 235 [6]