[1] INDKOMSTFORHOLDENE I GRØNLAND Af cand. polit. O. Brandt Jensen r et isfrit landområde på 342.000 km2 — ca. 8 gange Danmarks areal — lever i dag en befolkning på ca. 24.000 personer, spredt over henved 200 beboede steder. Pr. 100 km2 svarer dette til 7 personer mod i Danmark 10.000 personer. Afstanden fra Danmark til den sydligste afsætnings- og forsyningshavn i Grønland er 3650 km. Det er forståeligt, at produktion, eksport og import i et sådant land må frembyde ganske særlige problemer alene som følge af befolkningens fåtallighed, landets uhyre udstrækning og den kolossale afstand til afsætnings- og forsyningshavne. Når dertil kommer, at Grøn- land fra naturens hånd er yderst karrigt forsynet med eksistensmuligheder, forstår man, at den grønlandske befolkning vil være handicappet i konkurrencen om verdensmarke- derrie. Skal Grønland kunne deltage i samhandelen mellem nationerne, vil sejg, slidsom og ofte farefuld arbejdsindsats kræves af det grønlandske folk i højere grad end af andre folkeslag, medmindre der ydes Grønland hjælp udefra. De vanskelige eksistensvilkår bliver i særlig grad af betydning i jo højere grad, befolkningen overgår fra naturaløkonomi til pengeøkonomi, idet behovet for forbindelse med omverdenen herved vokser i styrke. Ved overgangen til højere grad af pengeøkonomi må nødvendigvis en stigende del af befolkningen inddrages i forarbejdning og eksport af landets produkter, i befolkningens forsyning med indenlandske og importerede varer, ved anlæg og drift af havne, fabriker, fiskehuse, el-værker, telegrafstationer, ved boligbyggeri, ved kirke- og skolevæsen, sund- hedsvæsen samt ved landets administration, ligesom formentlig også tjenesteydelser for private, navnlig husgerning, får øget betydning. I dag lever ca. halvdelen af Grønlands befolkning — når medregnes forsørgede hustruer og børn — direkte af landets hovederhverv: fiskeri — især torskefiskeri —, fangst — især sælfangst —, jagt — især på ræve og fuglevildt — samt fåreavl m. v. Når bortses fra 2—3000 personer (incl. hustruer og børn), der på grund af alder, invaliditet, sygdom m. v. forsørges af familie eller af det offentlige, ernærer den øvrige del af befolkningen sig som lønmodtagere. Hovedparten af disse er ansat under det offentlige, men en del er dog beskæftiget som medhjælpere for fiskere og andre private erhvervsudøvere samt i private husholdninger. 247 [2] For samtlige grupper må tages i betragtning, at den kontante indtægt suppleres med naturalforbrug af grønlandske produkter, tilvejebragt af familierne selv. De frie erhververes indkomster afhænger dels af den producerede mængde grønlandske produkter, dels af de priser, der betales for produkterne, først og fremmest ved salg til Den kgl. grønlandske Handel, og dels af udgifterne til erhvervsredskaber m. v. Der fore- ligger ikke oplysninger om udviklingen i erhververnes nettoindtægter (salgsværdi ~- ud- gifter), men for dog at give et indtryk af udviklingen i produktionsvilkårene anføres i omstående oversigt salgspriserne for de vigtigste grønlandske produkter ved salg til Den kgl. grønlandske Handel samt købspriserne for en række vigtige erhvervsredskaber m. v. Desuden anføres de procentvise stigninger i priserne fra henholdsvis 1939—40 og 1949—50 til 1953, samt — til sammenligning — de tilsvarende procentvise stigninger i det grøn- landske pristal. Pristallet giver udtryk for den gennemsnitlige prisbevægelse for en grøn- landsk lønarbejderfamilies forbrug. Set over perioden fra før krigen til i dag som helhed er de produkter, først og fremmest fisk og fiskeprodukter, der har størst betydning for erhververnes indtjening, gennemgående steget stærkere i pris end de til produktionen benyttede erhvervsredskaber m. v. Pris- udviklingen må derfor antages at have medført en forbedring af erhververnes produk- tionsbetingelser. Ser man derimod kun på udviklingen fra 1949—50 til i dag, er billedet mere uklart, men det kunne se ud til, at prisudviklingen i de senere år ikke har været til gunst for erhververne. I sammenligning med udviklingen i leveomkostningerne (jfr. det grønlandske pristal) udviser salgspriserne i gennemsnit nogenlunde samme stigning for hele perioden fra før krigen til i dag. Da priserne for erhvervsredskaber m. v. som nævnt er steget mindre end salgspriserne, har erhververne således — selv under forudsætning af uforandret produk- tion — formentlig haft nogen stigning i levefoden. Men herudover må tages i betragtning, at produktionen i Grønland i sammenligning med før krigen er steget med godt 50 pct. En del af denne stigning skyldes dog indsats af mere effektive, men samtidig dyrere produktionsmidler (især motorbåde), således at nettoindtjeningen næppe er steget i helt samme omfang. Ligeledes må tages i betragtning, at erhververne som følge af overgang fra naturaløkonomi til højere grad af pengeøkonomi muligvis i noget større omfang end før krigen afsætter deres produktion på delvis bekostning af deres eget forbrug af grøn- landske produkter. Endelig kan også væksten i den grønlandske befolkning på ca. 25 pct. fra før krigen til i dag have medført en stigning i antallet af frie erhvervsudøvere; der foreligger imidlertid ikke fyldestgørende statistik til belysning heraf. Selv når man tager de nævnte omstændigheder i betragtning, må det dog antages, at en ret væsentlig del af produktionsstigningen tilfalder erhververne i form af forbedret levefod. Denne forbedring har imidlertid fundet sted i årene indtil slutningen af i g4o'erne, idet produktionen siden da har været stagnerende. v 248 [3] Erhververnes salgs- og købspriser 1939/40 øre 1949/50 øre 1953 øre Procentvis stigning fra 1939/40 1949/50 til 1953 t'1 1953 5,5 '5 22 300 47 9 18 36 300 :oo 9 20 24 l67 20 9 20 30 233 50 18 30 42 '33 40 200 3OO 7OO 25O 133 1500 2IOO 4200 180 IOO 3000 42OO 4200 40 0 3° 5° 75 150 5° I 2 3 2OO 50 420 500 19 460 640 1635 255 155 i? ~3° 34 IOO 13 23 / 34, 36 57 6 3200 ^°°° I2OOO 275 140 270 45° 55° 104 22 4 8 IO 150 25 55 145 420 664 190 230 61 1. Salgspriser: Torsk .............................. pr. kg Hellefisk ........................... pr. kg Torskelever ....................... pr. kg Hajlever ........................... pr. kg Sælspæk ........................... pr. kg Sælskind, netside ................ pr. stk. Ræveskind, hvide ................ pr. stk. Ræveskind, blå ................... pr. stk. Levende lam ..................... pr. kg 2. Købspriser: Fiskekroge .1...................... pr. stk. Bomuldsliner ..................... pr. stk. Bindegarn ........................ pr. kg Solarolie ........................... pr. l Petroleum ........................ pr. l Haglbøsser ........................ pr. stk. Jagtkrudt ......................... pr. kg i Pappatronhylstre ................ pr. stk. Vandhagl ......................... pr. kg 3. Det grønlandske Pristal: For lønmodtagernes vedkommende kan kun lønvilkårene for de under det offentlige ansatte belyses, idet der ikke foreligger oplysninger om lønvilkårene for medhjælpere an- satte hos private erhvervsudøvere eller i private husholdninger. Lønmodtagerne under det offentlige er ansat som såkaldt lejet arbejdskraft (uge-, dag- eller timelønnede) eller som månedslønnede bestillingsmænd, tjenestemænd eller håndværkere. De uge-, dag- og timelønnede udgør den største gruppe af lønmodtagere. Der er her tale om løstansat, ufaglært arbejdskraft, som indsættes på talrige arbejdsområder i Grøn- land, først og fremmest ved forarbejdning af de grønlandske produkter, ved transport samt ved havnearbejde. Lønningerne fastsættes ved bekendtgørelser fra statsministeriet efter forhandling med bevillingsmyndighederne. Til dag- og timelønnede ydes fra i. april J953 J>35 kr. pr. time til personer over 20 år. Til ugelønnede, der har en noget fastere tilknytning til arbejdspladsen, udgør betalingen — omregnet pr. time — 1,55 kr. Udover de nævnte lønninger ydes dels et stedtillæg på o, i o kr. pr. time til lønmodtagere i enkelte større byer og dels tillæg for arbejde af særlig karakter, herunder et tillæg på 0,30 kr. for særligt kvalificeret arbejde. For overarbejde og arbejde på helligdage gælder noget højere lønsatser. Arbejdstiden har hidtil i de mørkeste vintermåneder været 6 timer daglig, om somme- ren 9 timer. Det forventes imidlertid, at der i nær fremtid indføres 8 timers arbejdsdag hele året rundt. 249 [4] Foto: Chr. Vibe Fra det nye bogtrykkeri i Godthåb. Det er i de senere år blevet mere og mere almindeligt, at unge grønlænderinder har fået ansættelse indenfor de forskellige institutioner som faguddannede lønmodtagere Bestillingsmændene udgør den næststørste gruppe af grønlandske lønmodtagere. For hovedparten af bestillingsmændene er ansættelsen betinget af, at de pågældende har en faglig eller anden særlig uddannelse i overensstemmelse med det pågældende arbejdes karakter. Som bestillingsmænd ansættes kateketer (lærere og hjælpepræster), telegrafister, jordemødre, faglærte håndværkere, specialarbejdere, handelsbetjente m. v. Bestillings- mændene er fastansatte med pensionsret på linie med de i Danmark for tjenestemænd gældende ansættelsesvilkår. Ansættelses- og lønningsbestemmelserne indeholdes i en stats- ministeriel bekendtgørelse fra 1950. Lønrammerne er fastlagt i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om statens tjenestemænd af 1946, idet der i princippet ydes de for- skellige grupper (lønningsklasser) af bestillingsmænd samme grundlønninger og pensions- givende tillæg som for sådanne tjenestemænd, hvormed bestillingsmændene med hensyn til arbejdets karakter nærmest kan sidestilles. De pensionsgivende lønninger varierer — for bestillingsmænd med fuld arbejdsdag — mellem 2490 kr. og 4890 kr. årligt. Ligesom til tjenestemænd i Danmark ydes desuden et stedtillæg, men dog kun inden for de større byer, og tillægget er væsentligt mindre end i Danmark. Derimod har man ikke ved fast- sættelsen af lønningerne i 1950 ment at kunne yde bestillingsmændene de for tjeneste- 250 [5] Den største gruppe lønmodtagere udgøres stadig af ufaglærte Foto: Chr. Vibe arbejdere, der beskæftiges ved alt forefaldende arbejde, blandt andet skibslosning ved kolonierne mændene gældende meget betydelige reguleringstillæg og midlertidige tillæg, idet man har ment, at bestillingsmændene alene på grundlag af de ordinære lønninger skulle kunne oppebære en levefod på linie med de tilsvarende tjenestemænd i Danmark. Man har herved taget i betragtning, at der ikke betales direkte (personlige) skatter i Grønland, samt at priserne for varer og tjenesteydelser hidtil har været en hel del lavere og endnu den dag i dag er lidt lavere i Grønland end i Danmark. Man savner dog i høj grad en beregning af forholdet mellem leveomkostningerne i Danmark og Grønland til belysning af, om den nævnte betragtningsmåde kan holde stik. En sådan beregning er imidlertid vanskelig gennemførlig — om overhovedet mulig — og vil i alt fald kun kunne gennem- føres med betydelig usikkerhed. Ud over de ordinære lønninger ydes der bestillingsmændene et særligt brændselstillæg, der er forskelligt for Syd- og Nordgrønland og desuden varierer efter lønningsklasser. Tillægget udbetales kontant og varierer for tiden imellem 600 kr. og 1250 kr. For at sikre bestillingsmændene imod en forringelse af deres levefod er fra og med april 1952 indført en automatisk pristalsreguleringsordning, der for størsteparten af be- stillingsmændene giver fuld dækning eller — for de lavere lønnede — endda mere end dækning for de i Grønland siden 1950 stedfundne meget betydelige prisstigninger. 251 [6] Bestillingsmændenes samlede normale årslønninger (incl. stedtillæg, brændselstillæg og reguleringstillæg) varierer herefter fra i. april 1953 imellem ca. 4100 kr. og ca. 7850 kr., alt efter lønningsklasse, anciennitet og ansættelsessted. Pr. time varierer lønningerne imellem ca. 1,70 og 3,25 kr. Den normale arbejdstid er som nævnt ovenfor for de løstansatte. For arbejde ud over den normale arbejdstid samt for arbejde på helligdage ydes der bestillingsmændene sær- lige timelønninger, som er noget højere end de ordinære lønninger. Tjenestemændene i Grønland omfatter hovedsagelig det fra Danmark udsendte perso- nale til varetagelse af administration, handel, ledelse af tekniske, sundhedsmæssige og kulturelle institutioner, anlægsvirksomhed m. v. Tjenestemændene aflønnes ligesom tjenestemænd i Danmark. Dog ydes — bortset fra ganske enkelte undtagelser — ikke stedtillæg i Grønland. Derimod ydes særlige tillæg til dækning af merudgifter ved op- hold i Grønland, herunder især et brændselstillæg på fra 1000—1800 kr. Der ydes des- uden tjenestemændene i Grønland fribolig samt fritagelse for direkte (personlige) skatter. Til gennemførelsen af den meget omfattende anlægsvirksomhed, der navnlig i disse år finder sted i Grønland, udsendes — især i sommerhalvåret — et ret betydeligt antal dan- ske, månedslønnede håndværkere. Beregnet pr. time udgør lønnen fra i. april 1953 ca. 3,70 kr. For overarbejde og arbejde på helligdage ydes ca. 4,50 kr. pr. time. Som det vil være fremgået af det foregående, er der ret store forskelle i lønningerne til de forskellige .grupper af lønmodtagere i Grønland. Lavest lønnet er den løstansatte, ufaglærte arbejdskraft, herunder især de timelønnede. Bestillingsmændene indtager en .-mellemstilling, idet deres lønninger som helhed ligger en hel del over de løstansattes, men dog under lønningerne til de -fra Danmark udsendte håndværkere. De højest lønnede i Grønland er tjenestemændene. Som følge af karakteren af det arbejde, tjenestemændene udfører, er de ansat i stillinger med grundlønninger på linie med eller over de højest lønnede bestillingsmænd. Men hertil kommer, at tjenestemændene i modsætning til be- stillingsmændene oppebærer de for tjenestemænd i Danmark gældende meget betydelige reguleringstillæg og midlertidige tillæg, medens bestillingsmændene af de tidligere omtalte grunde ikke fik tillagt disse tillæg ved den nuværende lønordnings indførelse i 1950. Ganske vist er siden da — som foran nævnt — indført en automatisk pristalsregulerings- ordning for bestillingsmændene, men formålet med denne har kun været at sikre be- stillingsmændene dækning for de siden 1950 stedfundne og stedfindende prisstigninger. Denne ret væsentlige forskel i aflønningen af de to grupper af lønmodtagere skyldes for- mentlig, at man ikke med rimelighed kan påtvinge tjenestemænd, der udrejser til Grøn- land, en nedsættelse af deres lønninger, uanset at de lavere leveomkostninger i Grønland i og for sig må siges at berettige en sådan nedsættelse. løvrigt må de højere lønninger til tjenestemændene formentlig også opfattes som en vis godtgørelse for ulemperne ved bortrejse fra hjemstavnen. 252 [7] Lønudviklingen for de vigtigste grupper af lønmodtagere i Grønland Procentvis stigning fra April 1939 April 1949 April 1953 1939 til 1949 til kr. pr. år kr. pr. år kr. pr. år 1953 1953 1. Løstansat, ufaglært arbejdskraft (over 20 år): Timelønnede .............................. 480 1370 3480 625 154 Ugelønnede ................................ 480 '77° 3960 725 124 2. Bestillingsmænd (3. lønklasse, forsørgere)1): Begyndelsesløn ............................. 525 2163 5295 908 128 Slutløn ...................................... 985 2643 5860 495 107 3. Tjenestemænd (ii. lønklasse, forsørgere)2): Begyndelsesløn ............................. 3335 7238 9890 196 37 Slutløn ...................................... 5020 9175 12187 143 33 4. Det grønlandske pristal: 230 61 1) Grundløn henholdsvis 1950 og 2400 kr. 2) Grundlen henholdsvis 2310 og 3810 kr. Til belysning dels af lønhøjden for de vigtigste grupper af lønmodtagere i Grønland og dels af lønudviklingen igennem nogle år anføres ovenstående oversigt. Til de anførte lønninger bemærkes følgende: Årslønningerne til de løstansatte er beregnet på grundlag af et årligt antal arbejdstimer på 2400, uanset at arbejdstiden tidligere har været noget længere, og uanset at kun de færreste blandt de løstansatte kan påregne at have konstant arbejde hele året igennem. Der er kun regnet med de normale lønninger, herunder dog medregnet det for de større byer gældende stedtillæg. For tjenestemændenes og bestillings- mændenes vedkommende er ligeledes kun anført de ordinære årslønninger, herunder dog medregnet brændselstillæg (gennemsnit af tillægget for Nord- og Sydgrønland) samt — for bestillingsmændenes vedkommende — det for de større byer gældende stedtillæg. Det fremgår af oversigten, at de lavest lønnede har haft langt den største lønstigning. Der har således fundet en ret betydelig nivellering sted af lønningerne i Grønland. End- videre fremgår det, at samtlige lønmodtagere med undtagelse af tjenestemændene har fået deres lønninger forhøjet væsentligt mere end svarende til stigningen i leveomkost- ningerne, således at reallønningerne er steget meget kraftigt. For tjenestemændenes ved- kommende er lønningerne steget noget mindre end svarende til stigningen i det grøn- landske pristal, hvilket skyldes, at tjenestemandslønningerne reguleres efter prisændrin- gerne i Danmark. Tjenestemændene har således ikke haft mulighed for at få dækning for de i Grønland stedfundne væsentligt større prisstigninger. 253 [8]