[1]
ØSTGRØNLANDSK FANGSTKOMPAGNI
NANOK A/S
Af direktør, cand. jur. /. G. Jennov
i N ano eller Nanok er den grønlandske betegnelse for en isbjørn. Nanok er endvidere
kendingsordet for Østgrønlandsk Fangstkompagni Nanok.
Den danske fangstvirksomhed i Nordøstgrønland stammer i virkeligheden fra Danmark-
ekspeditionen 1906-08. Allerede dengang drøftedes det blandt ekspeditionsdeltagerne,
at der burde drives dansk fangstvirksomhed i landet.
Iigig startedes Østgrønlandsk Kompagni, der oprettede eller benyttede 14 fangststa-
tioner og fangsthytter mellem Kap Broer Ruys (ca. 73° 30' n. br.) i syd og Germanialand
(ca. 77° n. br.) i nord.
Daværende minister I. C. Christensen, der udtaler: „For mig spiller det mindre rolle,
om foretagendet i første omgang er rentabelt, vigtigere, at der overhovedet bliver gjort
noget deroppe," hjalp kompagniet til en udstrakt statsstøtte. Men 14. juli 1924, umiddel-
bart efter indgåelsen af den dansk-norske Østgrønlandstraktat, blev kompagniets virk-
Foran en af „Nanok"s
fangsthytter,
„Ulvedræberhytten",
på 73° 40' n. Br.
315
[2]
somhed standset, fordi man fandt, at driften var for dyr. Aktiverne overtoges af den
danske stat, som i 1927 sørgede for, at anlæggene blev inspiceret.
Østgrønlandsk Fangstkompagni Nanok A/S stiftedes den 20. maj 1929. Stifterne var
fisker L. E. Larsen, overretssagfører Svend Engelhardt og cand. jur. J. G. Jennov. Til sel-
skabets første bestyrelse valgtes ingeniør Henry Tuxen, kommandørkaptajn Godfred
Hansen og overretssagfører S. Engelhardt. Jeg blev selskabets direktør og skulle tage
med op for i de første 2 år at lede selskabet på stedet og sætte mig ind i forholdene.
Meget virksom for selskabets start havde tidligere medlem af Danmark-ekspeditionen
og under Østgrønlandsk Kompagni, leder af Nordøstgrønlandsstationerne, hovmester
Hans Ludvig Jensen været. Også denne tog med op til stationerne i 1929.
Den danske stat gav ved en skrivelse af 19. juli 1929 Nanok ret til at benytte det gamle
kompagnis anlæg i Nordøstgrønland, og den første opsendelse af personel og materiel til
stationerne i Nordøstgrønland af gik fra København den 2. august 1929.
Nanoks formand var i en årrække, indtil 1937, senere afdøde admiral Godfred Hansen.
Denne afløstes som formand af admiral A. G. Topsøe-Jensen, der i 1950 afgav formands-
hvervet til kommandør H. G. Bildsøe.
Nanoks virksomhed har aldrig været lønnende, men er blevet opretholdt ved tilskud
fra forskellig offentlig og privat side samt ved tilskud fra den danske stat.
Under den dansk-norske uoverensstemmelse, der førte til den mellemfolkelige domstol
i Haags kendelse, hvorved Danmark i 1933 fik tilkendt suveræniteten over Østgrønland,
blev de danske statsstøttede jagtvirksomheder, altså navnlig Nanok, nævnt som en af de
faktorer, den internationale domstol tillagde særlig, vægt.
Da den danske regering ikke i 1933—34 mente, at det var opportunt at udstede
officielle danske fredningsbestemmelser, udstedte Nanok et sæt ret detaillerede frednings-
bestemmelser, som det blev pålagt fangstfolkene at overholde. Sager vedrørende over-
trædelser af fredningsbestemmelserne kunne pådømmes af Nanoks bestyrelse med Dansk
Jagtforening som eneste appelinstans. Disse fredningsbestemmelser var gældende, indtil
de blev afløst af nogle af statsministeriet ved bekendtgørelse af december 1950 udstedte
fredningsbestemmelser.
Da fangsten på grund af de lave skindpriser, navnlig i de senere år, har givet et be-
tydeligt underskud, er der med den danske stat truffet en ordning, således at selskabet
indtil videre kan bevare sine rammer med en mulig genoptagelse af fangstvirksomheden
for øje. Medens den norske f angst virksomhed fortsættes med støtte fra den norske stat, har
man altså fra dansk side foretrukket at se tiden lidt an. Det må dog forekomme rimeligt,
om der også fra dansk side gøres en indsats, så meget mere som fangstarbejdet i Nordøst-
grønland kan supplere andet dansk arbejde i disse ret utilgængelige egne, hvis økonomiske
muligheder er vanskelige at overskue, medens disse egnes politiske, strategiske og meteoro-
logiske betydning samt deres betydning for international flyvning er ganske åbenbar.
316
[3]
Som et væsentligt moment må nævnes hensynet til de unge danske, som har eventyrlyst
i blodet. Den del af Danmark, som hedder Grønland, og specielt Nordøstgrønland, er
snart sagt det eneste åndehul, der står til disposition. Lad være at dette åndehul kun er
lille, netop dets lidenhed indeholder en opfordring mere til at sørge for, at det holdes
åbent i videst mulig udstrækning.
••mSst&^ÆtxS&SSsiims^
Hvalrosflok på kysten af Germanialand, 76° 50' n. Br.
317[4]