[1]
BARKSKIBET »NORDLYSET*
Af fhv. skibsinspektør R. Tving
JDlandt de sejlskibe, som indtil midten af tyverne vedblev at besejle Grønland, var
barkskibet »Nordlyset«. Dette skib på 237 tons blev bygget i Helsingør i 1851 og blev
året efter købt af Den kongelige grønlandske Handel.
I løbet af næsten trekvart århundrede nåede skibet at udføre i alt 111 rejser, men i
mange tilfælde gjorde »Nordlyset« kun een rejse om året.
For et sømandsøje var »Nordlyset« ikke så kønt et skib som »Ceres« eller »Thor-
valdsen«. Ovenbords var det firkantet og klodset, men skibshunden var velformet,
hvorfor »Nordlyset« i rolig sø var en god sejler. Men når det kulede op, og søen blev
skrap, blev »Nordlysets« dæk et fugtigt opholdssted, og så sakkede skibet agterud i
forhold til de to andre barker. Så var det ikke rart at være passager i »Nordlyset« -
uden olietøj. En mangeårig skipper stod da ved luv mesanvant, sur som den husmands-
pibe han bakkede på. Når tobakken var brændt ud, lagde han piben på den hvidmalede
naglebænk, hvor pibesaucen hurtig kom sivende og tegnede en lang og ildelugtende
brun stribe.
Men her som i andre skibe oplevede man mange gode sommerdage på rejsen, ikke
mindst i de grønlandske farvande, når blot tågen ville holde sig borte.
På disse lange rejser plejede sejlskibene at medføre en levende gris, som blev slagtet
og spist på hjemrejsen. Under oprejsen var grisen alles kælebarn og blev næsten betrag-
tet som hørende til besætningen. Vi havde en ældre bådsmand, som jævnlig stak grisen
en lækkerbidsken og kløede den på ryggen. Han og grisen var fine venner. Desværre faldt
det i bådsmandens lod at slagte sin ven, da tiden var inde. Det holdt hårdt for båds-
manden at tage livet af dyret, men der var ikke andre slagtekyndige om bord.
Da grisen var død, klappede bådsmanden den og mumlede: »Ja, du har altid været
en god gris, så du må tilgive mig dette her.« Og da den lækre flæskesteg kom på bordet,
var bådsmanden ikke sulten.
Under skibets ophold i Grønland vakte grisen naturligvis opsigt og var dagen lang
belejret af grønlandske børn, dog kun så længe dyret var i bur. Blev grisen sluppet ud
på dækket, blev børnene meget betænkelige.
399
[2]
»Nordlyset« for Julde sejl.
Foto: R.Tving
I »Nordlyset« havde man også en gang fået rotter om bord i København. Under
losning af de sidste colli i Grønland sprang rotterne for livet, og de grønlandske »lejede«,
der arbejdede i lastrummet, sprang endnu højere, hvad der egentlig ikke er noget
at sige til.
For »Nordlyset« havde man en gang udarbejdet et forslag til hjælpemotor af en egen
art, som skulle bruges under ind- og udsejling i grønlandske havne. Planen var noget
aparte og blev da heller aldrig gennemført. Den bestod i en motor anbragt på dæk
med kædetræk til en propelanordning ophængt på agterenden. Tanken blev opgivet,
og man klarede sig som hidtil ved bugsering fra grønlandske konebåde og andre
rofartøjer.
Nogle år efter udrangeringen blev »Nordlyset« sammen med »Ceres« solgt til op-
hugning og stedet til hvile på den svenske vestkyst, hvor vinterstormene og søen besør-
gede ophugningsarbejdet.
400[3]