[1] PÅ JAGT EFTER GRØNLANDS OLIE Af civilingeniør Axel Mikkelsen L vikingetidens gamle sagn, i eskimoernes og søfarendes overleveringer og i resultaterne fra de geologiske undersøgelser er der tegn, der peger henimod, at der skulle være olie i Nugssuaqs og omliggende distrikters undergrund. Da vi alle må være interesseret i, at sagen bliver ordentlig undersøgt, skal jeg her redegøre for, hvad man foreløbig ved, og hvad der er foretaget i sagen indtil dato. Den første beretning om olien går som sagt tilbage til de gamle nordboer, der kaldte en lokalitet nord for »Bjørneøen« for »det brændende fjeld« - den dag i dag er der ild i olieholdige skifre på Nugssuaqs nordside, og mange steder langs kysterne findes der lerskifre, der har brændt i tidligere tider. Næste gang man hører om noget, der kunne tyde på tilstedeværelse af olie, er for 60 år siden, hvor nogle grønlændere indleverede en flaske med en mørk petroleumslug- tende vædske til en kolonibestyrer i en nærliggende koloni. Vædsken var fundet på Nugssuaqhalvøen. Kolonibestyreren mente dog ikke, at det kunne have nogen interesse, da vædsken ikke var klar og ren som den petroleum, der fandtes i butikken. Der findes derfor ikke noget konkret om sagen, man ville i dag have givet meget for at have om- talte flaske med angivelse af findestedet. I årene 1910 til 1915 opgiver kaptajn H. F. Hansen, Grønlands styrelse, gentagende gange at have set havet dækket af en oliehinde udfor den elv, der afvander Aufarssuaq- dalen, og samme iagttagelse er i øvrigt også foretaget af en skibsfører på et lejet skib omtrent samtidig og på samme sted. Igennem generationer har grønlænderne i øvrigt kendt steder, hvor olieudsivning er forekommet. En nulevende kateket i Qutdligssat har så sent som i 1929 kogt rensdyrkød over olieblandet sand mindre end 5 km fra den dyndvulkan i Aufarssuaqdalen, hvortil der knytter sig så stor interesse — og forhåbninger. Da jeg imidlertid i 1951 med megen møje og besvær havde fundet frem til manden og fået ham med ind i Aufarssuaq- dalen, for at han der skulle kunne vise mig stedet, var dette uheldigvis blevet ændret af smeltevandselvene. I 1938 besøgte geologen professor Alfred Rosenkrantz, første gang området og fandt 29 [2] her to dyndvulkaner, hvoraf den ene tilsyneladende var i »udbrud«. (Se Det grønland- ske Selskabs årsskrift 1943 side 97). Dyndvulkaner er ellers kun kendte ,fra olieegne. De gav således anledning til fundet af oliefelterne ved Baku, og de findes i Rumænien, på Java og i flere andre olieegne. Siden er Nugssuaq næsten hvert år blevet besøgt af professor Rosenkrantz med et hold geologer, således at man efterhånden har fået et godt indblik i dette lands såre interessante geologi. Gassen, der strømmer ud af den mest aktive dyndvulkan, er blevet opsamlet og analyseret, og der er påvist spor af tunge kulbrinter, hvilket skal findes i gas, der findes i tilknytning til olie. En tynd, mørk hinde på terrænet nedenfor dyndvulkanen kan muligvis skyldes udsivning af olieholdigt vand, da den havde lugt som solarolie. En sandprøve taget i deltaet viste sig at indeholde spor af olie, og selv om olien naturligvis kan være kommet ude fra havet, forekommer det mig dog mere sandsynligt, at den er bragt ned af elven efter et »udbrud« fra dyndvulkanen. Endelig er der landets geologiske opbygning. Der er endnu ikke offentliggjort en officiel rapport herom, men man kan kort sige, at der netop i dette område fra naturens side synes at være alle betingelser for såvel dannelse som senere opbevaring af olie i undergrunden. Derfor er det dog ikke sagt, at der er olie. Der kan meget vel på et eller andet tidspunkt være sket et brud i den lange række af processer og specielle forhold, der betinger til- stedeværelsen af et produktionsdygtigt oliefelt, men så vidt jeg kan bedømme, kan man nu ikke komme længere med undersøgelserne ved fortsat videnskabeligt arbejde alene. I 1950 tog jeg derfor på eget initiativ sagen op og besluttede - for egen regning, i mangel af andre interesserede - at tage til Nugssuaq for selv at se landet og eventuelt finde og opsamle noget af den olie, som man evt. kunne forvente ville sive ud, eller eventuelt komme frem af dyndvulkanen under et udbrud, som skulle være mest sand- synligt i tøbrudstiden. I øvrigt var formålet med rejsen at fremskaffe flest mulige tek- niske og praktiske oplysninger, således at man på grundlag heraf kunne starte en teknisk olieundersøgelse i større skala. Der blev naturligvis ført visse officielle forhandlinger med grønlandsdepartemcntet. En koncession kunne jeg jo ikke få, dertil var den økonomiske baggrund for foretagendet for spinkel, men man lovede at være velvilligt indstillet, dersom mine undersøgelser skulle føre til noget resultat. Og på dette grundlag startede jeg da med årets første skib til Holsteinsborg for at nå at opleve tøbruddet på dyndvulkanen i Aufarssuaqdalen. Fra Holsteinsborg kom jeg videre med hvalmotorbåden »Auvek«, men i Egedesminde skete der en fejltagelse, idet S« [3] »Qaperiotoq Kitdleq«, den aktive dyndvulkan i Aufarssuaqdalen. Foto: Axel Mikkelsen jeg blev dirigeret videre til Godhavn for derfra at fortsætte med slæde langs Disko og over Vajgattet til Sarqaq. Det viste sig imidlertid, at Vajgattet ikke var velegnet til slædekørsel i begyndelsen af maj, men takket være Hannibal Fencker, der sendte gode ismeldinger til en gammel fanger i Ujarasugssuk, kom jeg helskindet og yderst hurtigt til Sarqaq og derfra videre ind til dyndvulkanen Qaperiotoq Kitdleq - »den store skummer« - hvor jeg opslog mit hovedkvarter for de næste måneder. Jeg af købte en af ledsagerne slæde og hunde, og med disse fortsatte min unge grøn- 31 [4] landske medhjælper og jeg umiddelbart ned igennem Aufarssuaqdalen til udløbet ved Marrait og videre ind i Itivdleqdalen, hvor der også skulle findes dyndvulkaner. Min medhjælper blev imidlertid lidt træt af rejselivets besværligheder og blev på en lille tur til Sarqaq afløst af en anden, der imidlertid ikke befandt sig så godt alene ude i ødemarken og tog hjem, og således blev det til, at jeg i de næste par måneder var helt alene i Nugssuaqs dalstrøg. Uheldigvis var der under ombytningen af hjælperne sket en fejltagelse, således at jeg stod uden hundefoder, jeg prøvede at skyde ryper, men selv om der var mange det år, så slog det dog ikke til, og jeg blev nødt til at skyde hundene, for at de ikke skulle sulte. Engang kom jeg ned til kysten efter en yderst anstrengende tur. På havoverfladen, som lå lidt utilgængeligt fra det sted, jeg var på, så jeg ganske tydelig en hinde af olie. Jeg satte mig for at spise lidt, og hvile inden jeg skulle igang med at opsamle prøver og udfinde hvorfra det stammede. Uheldigvis faldt jeg i søvn af udmattelse, og da endelig de dejligste drømme om olie i store mængder m. v. havde forladt mig, var ethvert spor af olien på vandet også borte. Havde der været både i nærheden? Nej. Var det en hallucination? Måske, men selv om jeg nok ved den lejlighed var ganske medtaget, så har jeg da i hvert fald ikke i andre lignende tilfælde set olie. Pludselig blev det sommer i Grønland. Den ene dag kom et hold geodæter med »Qiviok«. Jeg fik alle mine forskellige sager, som jeg havde måttet efterlade undervejs, en lille transportabel radiosender, en gummibåd, frisk proviant, en ny hjælper og meget mere, der gør tilværelsen et sådant sted behagelig. Og dagen efter kom geologerne med »Steenstrup«, og med dem fulgtes jeg det næste stykke tid, såvel rundt på Nugssuaqs yderkyst som under et besøg i Kuganguaq-dalen på Diskos nordside og sidst, men ikke mindst, på en tur ind i Aufarssuaqdalen med professor Rosenkrantz. Ankomsten til dynd vulkanen blev fejret med alle tiders rensdyr- mik, og derefter skiltes vore veje atter; geologerne skulle længere ind og arbejde i nogle kløfter i Nugssuaqs indre, og jeg tog ud til kysten. Jeg ville også gerne have været til Svartenhuk, hvortil der også skulle knytte sig visse interesser, men det nåede jeg uheldigvis ikke, da jeg måtte se at fægte mig ned langs kysten. Men jeg havde fået dannet mig et godt skøn over såvel is-, besejlings-, havne- og losse- forhold på de forskellige steder, hvor der kunne blive tale om i første omgang at land- sætte det tunge boremateriel med samt alt det nødvendige hjælpeudstyr af bore- og beklædningsrør, vand- og mudderpumper, vand- og brændstoftanke, et komplet transportabelt værksted, cement og mudder, benzin og olie, transportmateriel bestå- ende af motorbåd, landgangspram, bulldozers, svære lastbiler og påhængsvogne, jeeps og endelig barakker, proviant og meget andet, der vil være nødvendigt, dersom man skal starte en prøveboring. 32 [5] Endvidere fik jeg set pi transportmulighederne inde i land ved de forskellige årstider, mulighederne for at fremskaffe vand og opføre diverse, nødvendige anlæg Resultatet af min undersøgelse blev, at det nemmest tilgængelige og bedst egnede sted 1 1 såvel prøveboringer som for en eventuel senere olieproduktion, netop ^ le være hvo§r geologerne også mente, de bedste naturlige betingelser - mænd, der var kendt med olieboring under arktiske forh Id hvorunder Jr tilstedeværelsen af et i hvert tilfælde halvandet hundrede meter 7kt lag af permafrost ville skabe visse problemer, rejste jeg til Canada og > næsten fire man der re'ste jeg omkring og besøgte såvel de nordligste igangværende ohebonnger , S^eSS! -m andre, der pi en eller anden mide kunne sammenHgnes mprl forholdene i Grønland. . Li« edl opst>gte jeg de Seste st»rre firmaer, institutioner og folk, der kunne .enkes a, hatnoge, specie t kendskab til disse envner, og aUe udtahe sig meget *«**«* L . nyhederne for at finde olie på Grønland, udfra de foreliggende oplysninger Om hvilke metoder, der skulle anvendes - f. ek, fas, graviemetriske eller se,srmsle må^er, om seismiske malinger overhovedet skuile kunne anvendes , et dalstrog med 33 [6] permafrost, om man skulle anvende kerne- eller rotationsbor, om man - hvad faktisk de fleste var stemt for - skulle udføre undersøgelsen som en »wildcat« boring, uden nogen forudgående anden slags undersøgelser og meget andet, var der naturligvis delte meninger om, men alle var enige om, at der måtte prøves noget - en sådan mulighed ville ikke i Canada få lov at henligge uprøvet. Den eneste oliemand, udaf måske 50 eller flere, som var noget pessimistisk i sine udtalelser, var en englænder, idet han mente, at Nugssuaqs dalstrøg ikke var store nok til rigtigt at danne grundlaget for et oliefelt af format, der var endnu andre steder i verden, hvor man efter hans mening ville kunne producere billigere olie end på Nug- ssuaq, hvilket han jo sikkert har ret i ud fra et internationalt synspunkt. Manden var som sagt ikke dansk, men han var uheldigvis rådgiver for nogle firmaer, der havde kunnet magte at tage opgaven op. Der skal jo store penge til, vi ved, at undersøgelserne efter olie i Danmarks undergrund allerede har kostet adskillige millioner kroner. I Grønland er alt arbejde erfarings- mæssigt dobbelt så dyrt som hjemme, til gengæld vil jeg antage, at de naturlige chancer for at finde olie på Nugssuaq er ca. 10 gange så store som hernede. Man kommer ved sammenligning til en størrelsesorden for udgifterne på 10 millioner kroner, hvilket også må fordres, dersom man vil opnå et fuldgyldigt resultat. Naturligvis kan man nemt bore et hul eller to langt billigere, men i gennemsnit er det kun et af hver syv huller, der giver resultat, så at starte med f. eks. en million kroner og derefter komme hjem og meddele, at for den million fandt man altså ikke olie, vil være farligere end slet ikke at få startet, thi derefter vil det i al fremtid være umuligt at skaffe kapital til at få undersøgelserne tilendebragt. Olien vil, når den først er fundet, næsten være lige så let at få bragt op til jordover- fladen, transporteret ned til kysten og udskibet som andre steder i verden, så undersø- gelserne vil i tilfælde af gunstigt resultat selvsagt stabilisere såvel Grønlands som Dan- marks økonomi, så efter mit skøn bør undersøgelserne omgående sættes igang med såvel den fornødne kapital som sagkundskab, således at man en gang for alle kan få klar besked på, om der er muligheder for at igangsætte en rationel udvinding af olie fra Grønlands undergrund. 34 [7]