[1] KÆMNERVIRKSOMHEDEN I GRØNLAND Af kæmner J. P. Jensen JL grønlandskommissionens betænkning af februar 1950 foreslår man, at Grønlands indre politiske struktur ændres derhen, at der i stedet for tre folkevalgte råd (kommune-, syssel- og landsråd) fremtidigt bliver to former for folkevalgte organer, nemlig kommu- nalbestyrelse og landsråd. Kommissionen foreslår samtidigt, at de fremtidige kommuners geografiske grænser og de kommunale organers beføjelser udvides betydeligt. Allerede den 27. maj 1950 stadfæstes loven om Grønlands landsråd og kommunal- bestyrelser m.v., og i § 19 hedder det bl. a. »til at bistå kommunalbestyrelsen ved gen- nemførelsen af trufne beslutninger og ved forvaltningen af de kommunale anliggender, herunder regnskabsvæsenet, kan der ved statens foranstaltning stilles en kæmner til kommunalbestyrelsens rådighed«. En sådan bistand for kommunalbestyrelsen må da også forekomme ganske naturligt, især efter at kommunalbestyrelserne fra at være begrænset til at administrere forholdsvis små midler, hovedsagelig i forsorgsmæssig henseende, ved lov nr. 272 af 27. maj 1950 om de offentlige grønlandske kasser fremtidig får mulighed for at forvalte ganske ander- ledes betydelige pengemidler. Umiddelbart efter de nyvalgte kommunalbestyrelsers funktionstiltræden den i. oktober 1951 foreligger de første bestemmelser, som stiller ud- videde krav til kommunernes økonomi, nemlig 4 landsrådsvedtægter om i) børneforsorg, 2) udbetaling fra det offentlige af underholdshjælp til børn, 3) hjælp fra det offentlige (kommu- nehjælp) samt 4) udbetaling af aldersrente, og i den efterfølgende tid inddrages de nye kommunalbestyrelser i en stadigt stigende medbestemmelsesret på en række admi- nistrative felter, hvoraf blot skal nævnes nogle enkelte som f. eks. byplanlægning, næringsvirksomhed (fiskerigrænser o.l.) og boligbyggeri med lån fra det offentlige. Ved kgl. anordning af 18. nov. 1950 opdeles Vestgrønland i 16 nye kommuner, hvilket i sig selv er en sammendragning af mange, tidligere små, selvstændige kommu- ner, men derudover rationaliseres der yderligere ved ansættelse af kun 9 kæmnere, hvoraf flere får mere end een kommune, i nogle tilfælde endog 3 kommuner, at virke i, dog med bistand af en kæmnerassistent i de »kæmnerløse« kommuner. Kæmneren fungerer som sekretær ved kommunalbestyrelsesmøderne, af hvilke der 231 [2] i hver kommune som regel årligt afholdes 4 ordinære, der i hvert enkelt tilfælde stræk- ker sig over flere dage, bl. a. fordi alt skal tolkes, idet kommunalbestyrelsen så godt som overalt udelukkende består af grønlændere. Kæmnerens opgaver i forbindelse hermed består navnlig i udarbejdelse af kommu- nalbestyrelsens dagsorden til kommunalbestyrelsesmøderne samt effektuering af de beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer i hver enkelt sag, herunder at frem- komme med forslag til de kommunale vedtægter som kommunalbestyrelsens udvidede administrative arbejdsfelt bevirker, hvad enten det er ændring af gamle vedtægter til mere tidsvarende forhold eller helt nye vedtægter. Derudover fungerer han naturligt som sekretær i alle de udvalg og kommissioner, hvori kommunalbestyrelsen er repræsenteret, først og fremmest i kasse- og regnskabs- udvalget, forsorgsudvalget, børneværnsudvalget, forbrugerudvalget samt i sundheds- kommissionen, epidemikommissionen o.l. Foruden de sædvanlige møder i kommunalbestyrelsen eller i udvalg får kæmneren gennem daglige besøg af personer - derjafte kommer tilrejsende langtfra - forelagt en række forespørgsler og problemer, som han, hvis han ikke har administrativ beføjelse til at afgøre dem på stedet, efter nærmere undersøgelse forelægger et udvalg, eventuelt kommunalbestyrelsen, til afgørelse. Kommunens regnskabsår løber fra i. oktober til 30. september, og inden udgangen af januar måned det følgende år aflægger kæmneren i forbindelse med kommunal- bestyrelsens formand kommunens regnskab over for landsrådet, der har stillet de nødvendige midler til rådighed for kommunen baseret på et budgetforslag, som kom- munalbestyrelsen i samråd med kæmneren har udarbejdet og tilsendt landsrådet inden det foregående års i. marts. Under kæmneren sorterer ligeledes udskrivning, fordeling og kontrol med de spiritusbøger, der i henhold til de gældende bestemmelser om ratio- nering af stærke drikke i Grønland tilkommer de indkøbsberettigede. Der føres end- videre kontrol med udbetaling og tilbagebetaling af de lån, som kommunalbesty- relsen kan bevilge erhververe, der ved uforskyldt forlis har mistet erhvervsredskabcr. Med hvilken fart, arbejdet udvikler sig i kommunalbestyrelserne, får man indtryk af ved sammenligning af første års budget og budgettet for 1953/54, der er over 4 gange så stort som budgettet i 1951/52. Hvorledes vil det være muligt at få et administrationsapparat til at virke i de grøn- landske kommuner — der har en så spredt bebyggelse og ikke sjældent er af en udstræk- ning på størrelse med Sjælland - således at alle beboerne får lige adgang til at forelægge deres problemer for myndighederne? Som regel er de fleste udsteder (lidt kraftigere udbyggede beboelsespladser med bl. a. butik, skole og en grønlandsk jordemoder, der i øvrigt fungerer som sygeplejerske) repræsenteret ved et medlem i kommunalbestyrelsen, men derudover er der som bi- 232 "/; [3] Aftenstemning ved Egedesminde. Foto: J. P. Jensen stand for kæmner og politi udpeget en kommunefoged, der ligesom de her kendte sogne- fogeder både virker i civiladministrationen og som politimyndighed. Kommunefogeden udgør sammen med valgkredsens kommunalbestyrelsesmedlem det stedlige forsorgsudvalg samt varetager i øvrigt de opgaver, som måtte blive pålagt ham af kommunalbestyrelsen eller. kæmneren, til hvilken sidstnævnte han månedlig indsender beretning om forholdene på stedet til brug for kæmnerens månedlige ind- beretning til landshøvdingen om forholdene i hele kommunen. Til kæmneren indsendes endvidere hver måned fortegnelse over de af kommune- kassen afholdte udgifter, hvilken fortegnelse kæmnerkontoret sammenholder med det månedlige regnskab, som via handelschefen tilsendes kæmneren fra udstedsbestyreren (den stedlige bankforbindelse). Udover de stedlige repræsentanter for myndighederne får befolkningen lejlighed til at drøfte deres anliggender med kæmneren, idet denne nødvendigvis må foretage rejser i distriktet, dels af inspektionsmæssig art og dels, men ikke mindst, for at komme i kontakt med den stedlige befolkning til forståelse af de særlige krav, som Grønland stiller til sine beboere. Samtidig med de rent kommunale opgaver påhviler der kæmneren pligt til, efter landshøvdingens direktiver, at udføre de i forhold til landsrådet og landskassen på- 233 [4] ~if>^&.^^ waHBiaiHpfr hvilende pligter inden for distriktet og herunder forestå det lokale kasse- og regnskabs- væsen for landskassen. Men tager de kommunale opgaver meget af kæmnerens arbejdskraft er desuagtet de statslige funktioner aflangt større format. Grønlandskommissionen antyder i sin betænkning, at kæmneren tillige bør være regnskabsfører for skole-, kirke- og lægevæsen, idet man vil bort fra det tidligere system, med at hver institutionsleder er sin egen regnskabsfører, og hen til at institutionslederen får mere tid til at koncentrere sig om sine egentlige opgaver. Fra i. april 1952 overtager kæmneren derfor statens kasse- og regnskabsvæsen i distriktet, med mindre anden ordning træffes, som f. eks. for Den kgl. grønlandske Handel og radio- og vejrtjenesten. _ Kasserer- og regnskabsvirksomheden omfatter: a) indkassering af renter og afdrag på statslån, b) ind- og udbetalinger, derunder lønudbetalinger, vedrørende i) kirken, 2) skolevæ- senet, 2) læge- og tandlægevæsenet, 4) retsvæsenet, 5) politiet, 6) elværkerne, j) byggetjenesten, 8) gastehjemmene og g) administrationen (kæmnerkontorerne) samt herudover specielle regn- skaber for de særligt for den enkelte kommune værende institutioner, eksempelvis bogtrykkeriet i Godthåb og Grønlands radiofoni og presse m.v., desuden c) alimentationsbidrag o. 1. d) ind- og udbetalinger vedrørende legater efter instruks i de enkelte tilfælde. Alle disse regnskaber — af hvilket byggetjenestens med de i denne opbygnings- og overgangsperiode særdeles mangeartede og store byggeforetagender er særligt krævende - fører kæmneren i et stort samlet maskinbogholderi efter kontoplan udarbejdet af stats- ministeriet, således at bogføringen i Grønland nøje svarer til den kontoplan, hvorefter ministeriet afholder og bogfører beløb i Danmark. Det er millionbeløb, som dels driften af og dels anlæg under disse institutioner om- fatter, og de mange tusinde ekspeditioner over kassen med senere posteringer i bog- holderiet, som kæmnerkontoret årligt foretager, vedrører udover de daglige lønudbe- talinger til time- eller daglønnede grønlandske løsarbejdere, de såkaldte lejede, tillige den enkelte institutions indkøb af varer og materiel til den daglige drift samt beregning og udbetaling af løn for de tjenestemænd, bestillingsmænd samt honorar- eller kon- traktlønnede, der mere fast arbejder under de nævnte institutioner. Det tilstræbes at centralisere den lokale administration på Grønland mest muligt, hvorfor formidling af statsministeriets direktiver af mere almen karakter til de enkelte institutioner sker over kæmnerkontorerne, der ligeledes påtager sig indkvartering af midlertidigt tilrejsende samt fordeling af ministeriets tjenesteboliger til mere fastboende funktionærer. Statsministeriets cirkulære af 9. april 1952 påbyder nedsættelse af byggekomitecr på Grønland for at føre tilsyn med de under statsministeriet hørende bygninger. Disse 234 [5] Foto: J. PJensen Folketingsmedlem Frederik Lynge taler som optakt til folketingsvalget sommeren 1953.1 baggrunden bestyrerboligen i Egedesminde, foran byens salutkanoner. byggekomiteer består af byggelederen, kæmneren og vedkommende institutionsleder, altså en komite for hver enkelt institution, hvilket i visse kommuner meget let kan blive i o-12 byggekomiteer. Kæmneren fungerer tillige som komiteens sekretær, og han skal ved behandling af institutionens forslag til vedligeholdelses- og reparationsarbejder have opmærksom- heden henvendt på de bevillings- og budgetmæssige forhold, ligesom det påhviler ham som sekretær at udfærdige eventuelle indstillinger til landshøvdingen om nybygninger og ekstraordinære arbejder samt i øvrigt påtage sig den korrespondance, som arbejdet i komiteen medfører. Da det er et stærkt udtalt ønske at få bygget så mange og — navnlig gode — privat- boliger på Grønland som vel muligt, har statsministeriet i bekendtgørelse af 29. juni 1953 fastsat helt nye regler for støtte til boligbyggeriet. Der er i første omgang af staten stillet 6 mill. kroner årligt til rådighed for det centrale boligstøtteudvalg i Grønland, som består af landshøvdingen som formand, i af den kgl. grønlandske handel udpeget medlem samt i medlem valgt af det grønlandske landsråd for dettes valgperiode. 235 [6] Vandmanden er på vej med dagens vandforsyning. Til afløsning for slædetransporten bygges i dag moderne vandanlieg ved de feste større byer. Foto: J.P. Jensen Udvalget har sæde i Godthåb, men lånene formidles efter ansøgninger indsendt til de stedlige kommunalbestyrelser, der ved et arbejdsudvalg, bestående af byggelcder, handelschefen samt et af kommunalbestyrelsen valgt medlem og kæmneren, behandler og forbereder det materiale som boligstøtteudvalget skal have sendt til endelig be- dømmelse. Disse lån vil i modsætning til tidligere lån være at forrente, samtidig med at der gives en reduktion i de årlige ydelser efter lånmodtagerens børnerigdom. Beregning samt inddrivelse af de halvårlige ydelser foretages af kæmneren. Statsministeriets kulturelle afdeling opsender hvert år en række film, som over films- udvalget i Godthåb fordeles til de enkelte kæmnerkontorer, der dels sørger for, at filmsleje indgår i statskassen, dels passer på, at filmene ikke ligger for længe i den enkelte by, men cirkulerer hurtigst muligt. Helt uden for det egentlige arbejdsområde, men som et naturligt led i bestræbelserne på at bibringe befolkningen så megen oplysning som vel muligt i denne overgangs- periode, deltager de fleste kæmnere om aftenen i kulturudvalgets møder, hvor fore- dragsrækker, studiekredse o.l. forberedes, ligesom kæmneren også i flere tilfælde på- tager sig afholdelse af studiekredse. 236 [7] Naturligvis vil alle disse arbejder ikke kunne udføres af kæmneren alene, og til sin hjælp har han - foruden de før omtalte kommunefogeder og udstedsbestyrere - først og fremmest en tolk, idet 90 % af de daglige samtaler samt kommunebestyrelsesmøder og udvalgsmøder skal tolkes. Dette medfører ganske selvfølgeligt, at arbejdsgangen må blive langsommere og besværligere, især da mange udtryk i den nye lovgivning er helt ukendte begreber på Grønland, eksempelvis kan nævnes prioritering af stats- kassens lån i det private boligbyggeri. Til kæmnerkontorerne er knyttet en kæmner- assistent og undertiden en bogholder og i de største kommuner tillige en kassererske. Der foregår idag en rivende udvikling på Grønland - og set med øjne før kommis- sionsbetænkningens forslag blev ført ud i livet - en kolossal udvikling, men man må i sin bedømmelse heraf tage i betragtning, at skal Grønland, som efter grundlovs- ændringen i 1953 er indgået som en del af det danske rige, have tilsvarende samfunds- mæssige rettigheder og forpligtelser, må der ikke i det væsentlige være forskel på lov- givningen for Grønland og Danmarks øvrige landsdele. At befolkningen med interesse og virkelig vilje til at gøre en indsats ved gennem- førelsen af de nye love følger udviklingen årvågent, får kæmneren rig lejlighed til at konstatere ved personlige samtaler og ved kommunalbestyrelsesmøderne, hvor pro- blemerne ofte melder sig. At kommunalbestyrelsens medlemmer samtidigt har haft evnen til at springe fra århundredgamle, hævdvundne traditioner til fortolkningen af de mange love, som et moderne samfund nødvendigvis må have, er imponerende og garanterer for, at ud- viklingen af de grønlandske kommuner nok skal blive fulgt op ved de folkevalgte repræsentanters indsigt til glæde og gavn for befolkningen. 237 [8]