[1]
LYTTEVANER I GRØNLAND
OG FREMTIDENS RADIOFONI
Af redaktør Palle Erandt
VJ rønland har utvivlsomt nogle af verdens flittigste og mest interesserede radio-
lyttere. At alt for mange af dem i størstedelen af året kun med stort besvær eller
slet ikke kan høre det, de gerne vil - nemlig udsendelser på deres eget sprog fra
Grønlands Radiofoni i Godthåb, er en anden og efterhånden velkendt sag. Der
har været sagt og skrevet meget om den gamle og alt for svage sender i Godthåb,
der, efterhånden som stærkere stationer rundt om i verden er vokset frem, og de
almindelige støjkilder indenlands er blevet større, ikke kan række ret langt. Det
er ikke opgaven at komme ind på alt dette her, saa meget mere som den nye
radiofoni allerede nu strækker sine master mod himmelen. Om et årstid - håber
man - vil den nye sender være i luften med prøveudsendelser, og i. april 1958
skulle den kunne indvies officielt. Det bliver en stor dag, når Godthåb for første
gang kan høres i alle de mange hjem, hvor man hidtil forgæves har drejet på
radioapparatets knapper.
En hjælp i disse sidste år, hvor rækkevidden af senderen i Godthåb er blevet
stadig mindre, har udsendelserne fra den danske kortbølgesender i København
været. Disse udsendelser i sommermånederne er blevet modtaget med taknemme-
lighed og glæde, men det rigtige og det naturlige må være en radiofoni i selve lan-
det, som kan høres af alle. Derfor bør man takke alle dem, der igennem årene har
arbejdet på at virkeliggøre denne radio - ikke mindst den mand, der klarede det
sidste snuptag og trak bevillingen frelst i land, minister Johs. Kjærbøl.
Tidligt i foråret 1956 blev der gennem kulturrådet i Godthåb og kulturud-
valgene i de forskellige byer arrangeret et rundspørge blandt lytterne. Et lignende
blev lavet gennem „Atuagagdliutit/Grønlandsposten" i 1953, og de gav begge
næsten samme billede af lyttervaner og lytterønsker.
Spørgsmålene blev denne gang sendt ud midt i vinteren, som jo er den bedste
lyttetid. Alligevel måtte tre af de adspurgte byer, Julianehåb, Egedesminde og
Jakobshavn meddele, at aflytningsforholdene var så dårlige, at de ikke kunne ud-
tale sig om programmernes kvalitet.
361
[2]
Diskoteket, der vokser år for år, er nu ret stort,
men man <vil også gerne høre rigtig „ledende musik".
Foto: Herluf Rasmussen
Nattortalik meddeler, at programmerne synes at være tilfredsstillende, men man
ønsker en udvidelse af antallet af erhvervsreportager, ligesom undervisning i
grønlandsk grammatik savnes meget.
Narssak har hovedsagelig baseret svaret på udtalelser fra aftenskoleelever - altså
ungdommen blandt lytterne. Man har navnlig været glad for grønlandske sange
og for de reportager og interviews, der har været fra Grønland og Danmark, ikke
mindst nogle interviews med grønlandske lærlinge i Danmark. Også de foredrag,
der har været holdt om institutionernes arbejdsområder, har været fulgt med in-
teresse. Derimod bryder man sig ikke om klassisk musik.
Fredcrikshåb beder om mindre grammofonmusik og flere oplysende foredrag.
Holstcinsborg mener, at programmerne ser pæne ud. Desværre er man tit afskåret
fra at konstatere, om det, der udsendes, også svarer til det trykte radioprogram,
idet hørbarheden er ringe og retransmissionen ofte forvrænget. Åbenbart er ønske-
koncerterne noget af det, der kan Jiøres. Man beder nemlig om at blive fri for
alenlange ønsker, og om at de fladtrådte travere gemmes væk.
362
[3]
„ Grenlands radio, Godthåb. Nyhederne i dag.. . '
I'"oto: Herluf Rasmussen
Sukkertoppen kulturudvalg gjorde særlig meget ud af rundspørget, idet særlige
spørgeskemaer blev sendt rundt til alle lytterne i byen. Et koncentrat af besva-
relserne går ud på, at man ønsker mere børnestof og frabeder sig oplæsninger, der
strækker sig over for mange gange. Endvidere vil man gerne have husmoder-
udsendelser, udsendelser om afholdssagen, en radioavis om søndagen og flere
reportager fra grønlandske byer og virksomheder.
K'iitdligssat ønsker mere grønlandsk musik og sang og vil gerne have oplysning
om radioprogrammerne fra udenlandske stationer. Det sidste er desværre umuligt,
for inden programmerne når til Grønland, har udsendelserne forlængst fundet sted.
Derimod kunne man vel godt imødekomme et ønske hos flere lyttere, som ønsker
radiodoktorens „seksualundervisning" flyttet til senere på aftenen.
Umanak ønsker koncerterne nedskåret til fordel for grønlandsksprogede inter-
views og beder endvidere om - på grund af de dårlige lytteforhold - at få grøn-
landske speakere til grønlandske udsendelser og danske til danske udsendelser.
Upcrnavik er som helhed tilfreds med udsendelserne, men det kommer dog til
udtryk, at man mener, at ønskekoncerternes kvalitet er for ringe.
363
[4]
Grenlands radio er med, hvor der sker noget, i den udstrækning, det er muligt.
Dette billede er fra landsrådets åbningsmade i 1955. For bordenden ses stående minister Jo/is. Kjærbul med tolken
Jørgen Chemnitx, på sin hajre side og landshøvding P. H. Lundsteen og departementschef Eske Brun på sin venstre.
Taget som helhed kan man altså fastslå, at ønskerne går i retning af mere grøn-
landsk talestof, reportager, foredrag og interviews først og fremmest. Mange er-
klærer, at de ikke lytter til klassisk musik, og kigger man spørgeskemaerne fra
Sukkertoppen igennem, viser det sig, at de allerfleste ikke bryder sig om tors-
dagskoncerten og andre lignende udsendelser - til trods for, at de fleste af disse
udsendelser er forsynet med forklarende tekst, små foredrag om musik og kom-
ponist, på begge sprog.
Behov for mere oplysning
Musikønskerne ligger altså nogenlunde på linie med de ønsker, der fremsættes
af lytterne i Danmark - i hvert fald hvad angår klassisk musik. Men det er sikkert
rigtigt, som Sukkertoppenbladet „Meteore" skriver i den forbindelse, at man må
364
[5]
Foto: Herluf Rasmussen
Et mnsikønske til næste ønskekoncert i Grenlands radio
puttes i kassen i radiobygningen. Ønskekoncerterne i Grønland giver en årlig indtægt på 8-9000 kr.,
som fordeles blandt børneinstitutionerne i Grenland.
prøve at lave en genvej til bedre musikforståelse gennem musik-studiekredse. De
små orienterende foredrag i forbindelse med koncerterne er ikke nok, man må
virkelig prøve at lære lytterne, hvordan musik bygges op, og hvordan man får
mest ud af at lytte til den. Kulturudvalget i Sukkertoppen vil lave en sådan
musik-studiekreds til vinter, og måske skulle radioen forsøge noget lignende. Det
kan uden tvivl gennemføres med større held heroppe med de færre lyttere og
med den større interesse for radioaflytning, end i Danmark.
Gennem besvarelserne får man bekræftet, at der stadig er et udækket behov for
oplysning - i hvert fald den form for oplysning, der kan komme ind i stuen gen-
nem højttaleren. Indenfor den almindelige foredragsvirksomhed i foreningerne
kan spores en vis mødetræthed. Der kaldes efterhånden navnlig på ungdommen
fra mange sider: ungdomsforeninger, sportsforeninger, aftenskoleundervisning,
spejderorganisationer o. s. v., og der skal også være tid til biograf og en dansemik.
Men den stilfærdige oplysning og undervisning, man kan få hjemme i sin stue, vil
[6]
man altså gerne have mere af, og det er et krav, der gerne imødekommes i den
udstrækning, det er muligt for radioen at dække behovet.
Siden 1951 er der sket en jævn udvikling og udbygning af radiofonien. I ka-
lenderåret 1952 var der ialt 850 sendetimer, i kalenderåret 1955 1795 timer.
Musikudsendelsernes antal er steget stærkest - i takt med udbygningen af plade-
samlingen, der nu er oppe på ca. 6000 - nemlig fra 380 til 1108 timer. Grøn-
landskspogede taleudsendelser optog 11952 270 sendetimer og i 1955 393, mens
tallene for dansksprogede udsendelser var henholdsvis 200 og 294. Også fremover
vil kravene om musik kunne imødekommes i hvert fald hvad angår plademusik.
Grønlandsk musik og sang må indsamles og optages, som det nu har været prak-
tiseret i et par år, og også denne del af diskoteket vokser, omend langsomt, men
der er et efterhånden ret stærkt ønske hos mange om at høre levende musik - altså
båndoptagelser af koncerter fra det danske hjemmeprogram.
Grønland må også radiomæssigt betragtes som landsdel
Der har i de sidste år gennem Ministeriet for Grønland været gjort forsøg på
at fa indført en ordning, således at et udpluk af de danske hjemmeprogrammer
kunne sendes til Grønland på bånd til udsendelse her - evt. efter en redigering
og for flest mulige udsendelsers vedkommende forsynet med grønlandsk over-
sættelse. Efter nogle forhandlinger i foråret lykkedes det at få gjort en begyndelse.
Fra dette efterår vil lytterne i Grønland få andel i nogle af de foredrag, der holdes
i den danske radio, og i nogle af de reportager, der sendes i hjemmeprogrammet.
Men foreløbig altså kun ting, som tilvirkes af statsradiofoniens egne medarbejdere
og af fremmede foredragsholdere. Det er et fremskridt, der noteres med glæde i
Grønland, men det store ønske er at få opsendt programmer med koncerter, høre-
spil, kunstneriske oplæsninger o. s. v. Naturligvis langtfra alt, hvad der udsendes,
fordi det naturlige nu og i fremtiden må være, at størsteparten af udsendelserne
i Grønlands Radio tilvirkes i Grønland -. men bare lidt af det, fordi Grønlands
Radio aldrig vil komme til at råde over et symfoniorkester eller skuespillere.
Hidtil har man resigneret - under henvisning til, at udsendelserne alligevel ikke
kunne nå ud til alle. Tingene er blevet lavet på stedet: amatørhørespil på begge
sprog, levende underholdning ved hjælp af amatørmusikere og andre venlige
menneskers medvirken, sprogundervisning, foredragsrækker, reportager, inter-
views, oplæsninger o. s. v. Programmerne er blevet lavet af de få faste medarbejdere
og af et voksende antal „frivillige", hovedsagelig hvervet blandt Godthåbs befolk-
ning. De lange afstande og andre forhold forhindrer, at hele landet - som naturligt
366

[7]
Her sættes pladerne på plads efter en musikudsendelse.
De fylder meget, og det er snart ikke til at kunne komme rundt.
Foto: Herluf Rasmussen
var - kan medarbejde, men der arbejdes på at løse også dette spørgsmål gennem
udstationering af gode tape-recordere.
Det er givet, at mindst 50 pct. af udsendelserne fremover skal være på grøn-
landsk, men det er lige så givet, at et hurtigt voksende antal grønlandske lyttere
367
[8]
: *-"*»"
vil kunne forstå de dansksprogede udsendelser, og det vil i mange tilfælde være
mennesker, som også kan få glæde af indholdet. Derfor håbes og ønskes det meget
stærkt heroppe, at de forhandlinger med kunstnerorganisationerne, som nu har
stået på i nogle år, snart vil kunne afsluttes på en måde, så de ca. 3000 radio-
lyttere i denne del af Danmark kan få en lille andel i noget af det virkelig gode
stof, der mellem år og dag serveres for de danske radiolyttere - hvoraf iøvrigt
kun de færreste skønner på det, fordi de ikke forstår at lytte rigtigt. Der er tegn
i sol og måne på, at forhandlingerne snart kan sluttes med et for Grønland glæde-
ligt resultat - lad os nu ikke blive skuffede igen.
Kravene vil stige betydeligt
I de sidste 5-6 år har ledelsen af Grønlands Radio bestræbt sig på at lave noget,
der ligner radio - men man har i mange forhold måttet arbejde efter de forhånden-
værende søms princip. Når den nye radiofoni går i gang, må denne tingenes til-
stand ændres. Det er nemlig helt afgjort, at den dag, radioen virkelig kan høres
over hele Grønland, vil kravene til det, der kommer ud af højttalerne, stige be-
tydeligt. Og i samme målestok vil ansvaret og trangen til at præstere det bedst
mulige stige hos den ansvarlige ledelse. Derfor må alle gode kræfter samles om
at imødekomme de krav og det behov, som jo langtfra er af ny dato.
Det bliver en virkelig førsteklasses studiebygning, der nu bygges i Godthåb, og
teknikerne erklærer, at senderen på Kook-øerne og retransmissionsstationerne i
Godhavn og Frederikshåb i alt væsentligt kan dække landet. Bliver der tættere
beboede områder, som fortsat har dårlige lyttemuligheder, er det hensigten at råde
bod herpå ved hjælp af mindre lokalstationer som den, der er sat i gang i Hol-
steinsborg.
Det tekniske skulle altså være i orden - tilbage er så den side af sagen, der
hedder programmer og medarbejdere. Man må gå ud fra, at sendetiden skal ud-
vides noget, sådan at en dags radioprogram f. eks. kan komme til at se således ud:
i times morgenmusik (om søndagen desuden morgenandagt og transmission af
gudstjeneste), 2 timers skoleradio, i times middagskoncert afbrudt af en kort
radioavis og derefter sammenhængende udsendelser fra klokken 17 til 23. Det vil
være naturligt at lægge husmoder-, børne- og ungdomsudsendelser i tiden omkring
klokken 17 og sprogundervisning og lignende ved i 8-tiden. Erfaringen viser, at
flest har mulighed for at lytte på dette tidspunkt, idet teknisk skole, aftenskole,
ungdomsskole og foreningsarbejde lægger beslag på tiden senere på aftenen. Aften-
programmet vil vel i store træk blive som nu med radioavis og oplæsninger og
foredrag og reportager på begge sprog, indrammet af musikudsendelser og hvad
368
[9]
Radioanlæget på „Dronning Ingrids Sanatorium", der li-ver dag transmitterer udsendelserne fra Grønlands radio
rundt til alle afdelingerne, og som desuden bruges til sanatoriets egne grammofonkoncerter.
der ellers kan præsteres. Alle udsendelser til og med radioavisen og aktuelt kvarter
må fremstilles i Grønland - den øvrige del af aftenprogrammet vil sikkert blive en
blanding af selvstændige udsendelser og bånd, opsendt fra Danmark.
Man kunne tænke sig, at nyheds- og presseafdelingen som i Danmark bliver
selvstændigt arbejdende, men nært knyttet til radiofonien. Den skal foruden redak-
tion af Atuagagdliutit/Grønlandsposten og de to daglige radioaviser tage sig af
369
[10]
vejr- og ismeldinger, skibspositioner og det aktuelle stof i aftenprogrammerne -
d. v. s. foruden aktuelt kvarter også af aktuelle interviews og reportager.
Det bliver ret store krav, der stilles til den nye radiofonis medarbejdere, og som
alt andet heroppe vil også dette arbejde blive tungere og vanskeligere, end man
umiddelbart forestiller sig, fordi der skal arbejdes på to sprog hele vejen igen-
nem - fra ledelse over administration til programlægning og udsendelser. Gennem
besvarelserne fra kulturudvalgene og lytterne kan man se, at der ønskes mere
lødigt og oplysende stof, flere foredrag, flere reportager og interviews, mere grøn-
landsk sang og musik - altsammen noget, som vil kræve en masse arbejde af de
mennesker, der bliver beskæftiget i studiebygningen i Godthåb - bl. a. mindst een
mand og en tekniker på rejse rundt i landet i sommerhalvåret.
Det ser ud til, at der vil blive sørget for tilstrækkeligt teknisk personale til
sikring af uforstyrret drift, og det er givet, at også den nye radio i vid udstræk-
ning må benytte sig af løse medarbejdere til bl. a. foredrag og oplæsninger, men
dertil kommer så den faste stab af program-medarbejdere.
Alle er enige om, at den nye radiofoni ikke skal overdimensioneres fra starten,
men skal have lov til at arbejde sig støt og roligt frem til et naturligt leje. Men
samtidig kan det ikke understreges stærkt nok, at man ikke må underbemande
den med hensyn til program-medarbejdere. Det rigtige ville være, om man snarest
forsøgte at fastlægge rammerne omkring de kommende udsendelser - altså så
detailleret som muligt fandt ud af, hvad den nye radio og dermed dens medar-
bejdere skal præstere. Derudfra må man så fastsætte antallet af medarbejdere - og
ikke, som man er ifærd med, at afgøre antallet og så bagefter lade dem finde ud
af, hvad og hvor meget der kan laves. Så er man igen i betænkelig nærhed af de
forhåndenværende søms princip - og det er synd.
Det er dejligt i disse måneder at se studiebygning og senderstation rejse sig, og
det bliver en stor dag, når den nye station for første gang kommer i luften. Be-
nyttet rigtigt vil Grønlands Radio kunne hjælpe nytiden et langt, langt stykke
påvej - tænk blot på, at man så for første gang får mulighed for at komme i kon-
takt med den halvdel af landets befolkning, der bor udenfor byerne, og derved
for alvor kan drage alle med ind i arbejdet for Grønlands fremtid.
37°
[11]

Grenlands k husmoder forbereder middagsmaden i det fri.[12]