[1] LYTTEVANER I GRØNLAND OG FREMTIDENS RADIOFONI Af redaktør Palle Erandt VJ rønland har utvivlsomt nogle af verdens flittigste og mest interesserede radio- lyttere. At alt for mange af dem i størstedelen af året kun med stort besvær eller slet ikke kan høre det, de gerne vil - nemlig udsendelser på deres eget sprog fra Grønlands Radiofoni i Godthåb, er en anden og efterhånden velkendt sag. Der har været sagt og skrevet meget om den gamle og alt for svage sender i Godthåb, der, efterhånden som stærkere stationer rundt om i verden er vokset frem, og de almindelige støjkilder indenlands er blevet større, ikke kan række ret langt. Det er ikke opgaven at komme ind på alt dette her, saa meget mere som den nye radiofoni allerede nu strækker sine master mod himmelen. Om et årstid - håber man - vil den nye sender være i luften med prøveudsendelser, og i. april 1958 skulle den kunne indvies officielt. Det bliver en stor dag, når Godthåb for første gang kan høres i alle de mange hjem, hvor man hidtil forgæves har drejet på radioapparatets knapper. En hjælp i disse sidste år, hvor rækkevidden af senderen i Godthåb er blevet stadig mindre, har udsendelserne fra den danske kortbølgesender i København været. Disse udsendelser i sommermånederne er blevet modtaget med taknemme- lighed og glæde, men det rigtige og det naturlige må være en radiofoni i selve lan- det, som kan høres af alle. Derfor bør man takke alle dem, der igennem årene har arbejdet på at virkeliggøre denne radio - ikke mindst den mand, der klarede det sidste snuptag og trak bevillingen frelst i land, minister Johs. Kjærbøl. Tidligt i foråret 1956 blev der gennem kulturrådet i Godthåb og kulturud- valgene i de forskellige byer arrangeret et rundspørge blandt lytterne. Et lignende blev lavet gennem „Atuagagdliutit/Grønlandsposten" i 1953, og de gav begge næsten samme billede af lyttervaner og lytterønsker. Spørgsmålene blev denne gang sendt ud midt i vinteren, som jo er den bedste lyttetid. Alligevel måtte tre af de adspurgte byer, Julianehåb, Egedesminde og Jakobshavn meddele, at aflytningsforholdene var så dårlige, at de ikke kunne ud- tale sig om programmernes kvalitet. 361 [2] Diskoteket, der vokser år for år, er nu ret stort, men man