[1] FOLKEHØJSKOLE I GRØNLAND Af fg. kontorchef K. Budde Lund H/t medlem af Grønlands landsråd, der oplyser at have besøgt 5 danske folke- højskoler og på disse tilbragt tilsammen cirka 4 år, har fornylig i en artikel i „Grønlandsposten" med overskriften „Tanker omkring en grønlandsk Folke- højskole" udtalt: „Uden at forklejne seminariet og universitetet har folkehøjskolen givet mig mere af det, som jeg fik brug for i livet blandt medmennesker, end de nævnte lærde anstalter." Med denne udtalelse karakteriseres noget af det væsentligste ved folkehøj- skolens formål. Folkehøjskolen er en skole for den voksne ungdom, en skole, der ikke sigter mod eksamen eller en bestemt faglig uddannelse, men mod personlig udvikling °§ dygtiggørelse samt medborgerlig uddannelse. Da Grundtvig for mere end 100 år siden arbejdede for oprettelsen af en folkehøjskole, var det især på baggrund af, at det danske folk just havde fået en fri forfatning og almindelig valgret. Grundtvig var af den opfattelse, at såfremt folkestyret skulle blive til lykke for folket, måtte ungdommens kendskab til dens folks fortid og til erhvervsliv og samfundsforhold i nutiden forøges, ligesom den måtte lære at tale og skrive for sig. Den enkelte har sin del af ansvaret for hele folkets fremtid. I mange måder er stillingen for det grønlandske folk i dag den samme som for det danske folk i midten af det nittende århundrede, hvor et gammelt bonde- samfund var på vej til at blive et moderne industrisamfund. Det danske folk fik 2-3 slægtled i nogenlunde roligt tempo til at gennemleve denne udvikling. Forskellige forhold gør, at udviklingen i Grønland må gå hur- tigere, og desmere betydningsfuldt bliver det at hjælpe befolkningen til at klare overgangen såvel for den enkelte grønlænder som for det grønlandske folk som helhed, og her kan en folkehøjskole få sin store mission. Det samme landsrådsmedlem, som jeg citerede foran, siger herom: „Den tid, vi oplever nu, er så fuld af nyt, der fejer det gamle bort, at ung- dommen er ved at blive rodløs. Højskolen er det eneste redskab, der kan hjælpe den til at finde sig selv og sit værd. Det er indlysende, at hjælpen ikke kan komme 389 [2] for hurtigt. Den tjeneste, folkehøjskolen kan gøre det grønlandske folk, kan ikke vurderes højt nok, hvis højskolen bliver drevet på den rette måde." Er tiden nu inde til, at der i Grønland oprettes en folkehøjskole, er der blandt befolkningen den fornødne interesse for en sådan fri skoleform og føles det i vide kredse, at der er behov herfor? Kun hvis disse spørgsmål kan besvares med et klart ja, ser jeg nemlig mulighed for, at en højskole kan få den mission, som den bør have. Efter henstilling fra Kirkeligt Samfund af 1898 foretog daværende forstander på Askov højskole, J. Th. Arnfred, i sommeren 1953 en rejse til Grønland med henblik på at undersøge mulighederne for oprettelse af en folkehøjskole. Efter hjemkomsten blev der samlet en del materiale sammen om spørgsmålet, som blev forelagt det grønlandske landsråd i dets samling i sommeren 1954. Landsrådet udtalte, at det med stor glæde så, at tanken om oprettelse af en højskole kunne resultere i en positiv plan, og landsrådet tilsagde velvillig indstilling til sagen. I juni måned 1955 blev der 5 Godthåb på privat initiativ sammenkaldt til møde om en folkehøjskole. Mødet resulterede i, at 44 navngivne personer i en henven- delse til ministeriet stærkt opfordrede til, at der blev arbejdet videre med planerne om opførelse af en folkehøjskole i Grønland. På det nævnte møde blev endvidere nedsat en lokal komité med det formål bl. a. at sprede kendskab til og øge inter- essen for højskoletanken blandt den grønlandske befolkning. Også i Frederiks- håb har en kreds af beboere fundet sammen for at arbejde for oprettelse af en folkehøjskole. Højskolespørgsmålet blev påny drøftet i landsrådet i sommeren 1955. Lands- rådet vedtog en udtalelse om, at det anså det for meget betydningsfuldt, at en folkehøjskole blev oprettet. Landsrådet henstillede derfor, at der snarest blev ud- formet planer om, hvorledes tanken kunne realiseres. Under ministeren for Grønlands rejse i Grønland omkring årsskiftet 1955/56 blev spørgsmålet om en grønlandsk folkehøjskole påny rejst, og efter sin hjem- komst nedsatte ministeren et udvalg, der fik til opgave at udarbejde en redegørelse vedrørende en eventuel højskoles beliggenhed, indretning og finansiering. Ud- valget afgav sin betænkning den 13. juni 1956. Betænkningen har været forelagt landsrådet i sommeren 1956, men da den iøvrigt ikke har været offentliggjort og som følge deraf ikke været gjort til genstand for debat i pressen, vil en kort om- tale af betænkningens indhold måske have interesse for læserne af dette tidsskrift. I betænkningen udtales det, at en grønlandsk folkehøjskoles opgave må være gennem sin undervisning at øge de unge grønlænderes kendskab til deres folks fortid og til nutidens erhvervsliv og samfundsforhold og dermed bidrage til at sikre opbyggelsen af et stabilt og et harmonisk fremtidigt grønlandsk samfund. 39° [3] Lysten til at lære er stor også blandt ^voksne. Her er unge hus madre fra Godthåb igang med et kursus i madlavning, arrangeret af husmoderforeningen. Under hensyn til højskolens karakter af fri skoleform fremsættes der ikke noget konkret forslag til en undervisningsplan, men af et udkast til timeplan fremgår, at udvalget også tænker sig de grønlandske samfundsproblemer og erhvervsforhold som et vigtigt led i undervisningen. Spørgsmålet om højskolens beliggenhed har været et af de punkter, som har voldt udvalget de største kvaler, og det er da også det eneste punkt, på hvilket udvalgets medlemmer ikke har kunnet blive enige. Et flertal af udvalgets med- lemmer har foreslået højskolen placeret ved udstedet Kapisigdlit i Godthåbsfjorden. Flertallet har fremhævet, at skolens beliggenhed ved et udsted vil sikre den arbejdsro og muliggøre et uforstyrret samvær mellem elever og lærere, altsammen fordele, som langt skulle opveje de ulemper i form af større anlægsudgifter og relativt isoleret beliggenhed, som denne placering medfører. Mindretallet har hen- vist til, at de talmæssigt forholdsvis små grønlandske byer ikke vil kunne gribe forstyrrende ind i højskolens daglige liv, og at en isoleret beliggenhed er uheldig, 391 [4] bl. a. på grund af de større anlægsudgifter og vanskelighederne med at få fore- dragsholdere til at besøge højskolen. Spørgsmålet om højskolens beliggenhed blev også drøftet i landsrådssamlingen 1956. Her var der, ligesom indenfor det ministerielle udvalg, uenighed om høj- skolens placering. Flertallet, nemlig 9 medlemmer, var af den opfattelse, at høj- skolen bør placeres i en bymæssig bebyggelse,'dels fordi de anser det for at være af afgørende teknisk og økonomisk betydning, dels fordi de ikke mener, at pla- cering i en by som de grønlandske vil virke væsentlig forstyrrende på højskole- arbejdet. De anfører endvidere, at placeringen udenfor en by vil vanskeliggøre finansieringen af skolen og dermed bringe højskoletanken i fare, ligesom driften vil blive dyrere og vedligeholdelsen af de tekniske anlæg vanskeligere. Et mindre- tal, nemlig 4 medlemmer, var af den opfattelse, at en eventuel højskole bør pla- ceres, udenfqr. bymæssig bebyggelse. J^isse medlemmer har navnlig hæftet sig ved, at det er af .væsentlig betydning for højskolens arbejde, at den placeres på et sted, hvor arbejdet ikke distraheres af den forskelligartede virksomhed i en by. Mindre- tallet mener desuden, at der er fare for, at elever fra udstederne, hvis højskolen placeres i en by, ikke ønsker at vende tilbage til deres hjemsted. I spørgsmålet om -højskolens placering har med andre ord et flertal indenfor landsrådet fulgt mindretallet indenfor det ministerielle udvalg. Å.f betænkningen fremgår det endvidere, at udvalget på samme måde som de danske folkehøjskoler tænker sig den grønlandske højskole oprettet som en selv- ejende institution, og at højskolens bestyrelse foreslås sammensat således, at lands- rådet, Grønlands kulturelle råd, den stedlige kommunalbestyrelse og Foreningen for Højskoler og Landbrugsskoler i Danmark hver udpeger et medlem. Det fore- slås, at provsten i Grønland indtræder i bestyrelsen som født medlem. Når der i Grønland måtte blive dannet en landsomfattende støtteforening for højskolen og senere en elevforening, foreslår udvalget endvidere, at disse 2 foreninger hver vælger et medlem til bestyrelsen. Højskolens daglige drift foreslås varetaget af et forretningsudvalg bestående af 2 bestyrelsesmedlemmer samt forstanderen. Ud- valget har ikke foreslået en bestemt person som forstander, men går stærkt ind for, at forstanderen bliver en grønlænder, bl. a. af hensyn til højskolens kulturelle placering i det grønlandske samfund. Udvalget har ikke ment at turde foreslå en større højskole end til 20 elever, idet dette elevantal formentlig i den nærmest følgende årrække vil kunne dække behovet for højskolepladser i Grønland. Man har herved taget i betragtning, at en ret stor del af den grønlandske ungdom fremdeles umiddelbart efter afsluttet skolegang i Grønland vil komme til Danmark til videre uddannelse. Udvalget har regnet med, at den samlede årlige undervisningstid på højskolen bør fastsættes 392 [5] Fra det idylliske Igaliko i Sydgrønland. til mellem 8 og 10 måneder, og at skolen udenfor denne undervisningstid kan ud- lejes til afholdelse af specielle kurser og møder. Højskolekomplekset er anslået at ville koste cirka 1,1 million kroner. Som egen kapital råder man foreløbig over godt 100.000 kr., som er stillet til disposition fra en i 1953 foretaget indsamling til fordel for den grønlandske kirke og høj- skole, fra Kaj Munks Mindefond og Foreningen af Højskoler og Landbrugsskoler i Danmark. Herudover er der sikret højskolen et banklån på 200.000 kr., men selv med disse beløb vil anlægsudgiften ikke kunne finansieres efter de gældende regler om statslån til opførelse af folkehøjskoler. Disse regler er dog heller ikke udarbej- det med grønlandske forhold for øje. Det vil med andre ord blive nødvendigt, at staten, ud over de i loven hjemlede tilskud og lån, yder ekstraordinære tilskud og lån. Med de i højskoleloven hjemlede tilskud til driften og lærerlønninger m. v. har udvalget budgetteret med et årligt driftsunderskud på godt 8.000 kr. Dette underskud regner man med at få dækket ved et særligt tilskud fra undervisnings- ministeriet. Elevbetalingen er i budgettet fastsat til 275 kr. pr. måned. Ved hjælp 393 [6] af de i loven hjemlede tilskud vil den månedlige udgift dog kunne nedsættes til godt 80 kr., men udvalget er af den opfattelse, at selv dette beløb pr. måned næppe vil kunne betales af ret mange elever selv, hvorfor det er foreslået, at den grøn- landske landskasse skulle yde tilskud. Også dette spørgsmål har været drøftet i landsrådssamlingen 1956 med det resultat, at landsrådet har vedtaget, foruden at yde et tilskud til skolepenge, at betale en fjerdedel hele fripladser, en fjerdedel halve fripladser, samt herudover at yde tilskud til rejser. Jeg har foran stillet det spørgsmål, om der i den grønlandske befolkning kan siges at være den fornødne interesse for oprettelse af en folkehøjskole, og der er redegjort for, at landsrådet så absolut er positivt indstillet. Jeg mener imidlertid ikke at kunne slutte denne artikel uden at fremhæve, at det vil være af afgørende vigtighed, at der samtidig med, at der arbejdes videre for at sikre oprettelsen af højskolen, søges gennemført et omfattende oplysningsarbejde i Grønland for at øge forståelsen og interessen for højskolen blandt den grønlandske befolkning og specielt den grønlandske ungdom. Det vil være af særlig betydning, om der gen- nem de allerede eksisterende grønlandske støttekredse søges oprettet lokale høj- skolekredse i så vidt muligt alle de grønlandske kommuner, således at disse, bl. a. gennem personlig kontakt med beboerne, kan skabe den nødvendige baggrund for højskolens virksomhed. Jeg begyndte denne artikel med et citat fra „Grønlandsposten", og jeg vil slutte med et citat: „Det er en afgørende forudsætning, at den grønlandske folkehøjskole bliver en folkesag." 394 [7]