[1] ANMELDELSE Del gronlandske Selskabs skrifter XVIII: KNUD OLDENDOW: Grønlændervcnnen Hinrich Rink. Udgivet af Det gronlandske Selskab i anledning af dets 50 års jubilæum. _ 96 sider med farveplancher og tekstillustrationer. København 1955. Mensgrønlandsinteresseredc kredse forventningsfuldt ser frem til udgivelsen af den dybtsogende skildring og vurdering af Rinks liv og virke, har Det grønlandske Selskab formået fhv. direktør K. Oldendow til at ase af sine-studiers foreløbige resultater og give os en lille Rink- biografi, der dog fortæller os mere, end man ellers kan skaffe sig viden om for tiden. Desuden har forfatteren meddelt Rinks lange rejseberetning fra 1873. Når man ser bort fra de enkelte højst subjektive as- sociationer, som forfatteren synes at more sig selv med, får man i den 39 sider lange biografi så god og^fyldig besked, som det på indeværende tidspunkt er muligt og passende i et jubilæumsskrift. Dog en enkelt mangel kan det efter min opfattelse være på sin plads at bemærke. Rinks hovedindsats i det grønlandske samfunds udvik- ling: forstanderskaberne, sættes ikke i den rette forbin- delse med, hvad der i de samme ar skete her i Danmark (sogncforstanderskaberne 1841 f.eks.J. Forfatteren skri- ver selv (p. 6) om milieuets betydning for den enkeltes forhold, men synes ikke at drage den fulde konsekvens heraf. De_t nationalliberale rore i 4oYrnes og ^oYrnes Danmark kan ikke have ladet Rink ganske upåvirket. Men dette .spores ikke i forfatterens skildring. Der er vel en større overensstemmelse mellem sogneforstander- skaberne 184.1 i Danmark og forstanderskaberne i Gron- land 1862-63, end blot navnet antyder. Det er uhyre værdifuldt, at Rinks rejseberetning er blevet tilgængelig for alle interesserede. Ligesom hans beskrivelse af inspektoraterne fra i85o'erne er denne - dog langt mindre omfattende - statusopgorelse fra 1872 af stor kildemæssig betydning for den dybere ind- sigt i de tilstande, der herskede i Vestgrønland på det tidspunkt. Tillige er rejseberctningen indirekte et yder- ligere bevis på, at Rink ene og alene var besjælet af tan- ken om, hvad der tjente til den gronlandske befolknings vel. Der er grund til at være såvel forfatteren som Det grønlandske Selskab taknemlig for denne publikation. Finn Gad. DET GRØNLANDSKE SELSKAB Dét grønlandske Selskabs ordinære generalforsamling afholdtes i Borgernes Hus l a. januar 1955. Formanden og kassereren aflagde beretning for selskabets virksom- hed i det forløbne år. Tre bestyrelsesmedlemmer, der var på omvalg, genvalgtes, og eet nyvalgtes i stedet for direktør A. W. Nielsen, der ikke ønskede genvalg. Selskabets formand, kaptajn Ejnar Mikkelsen, der nyUg var fyldt 75 år, ønskede at trække sig tilbage som formand efter 21 års virksomhed på denne post. Med enstemmighed og stærkt bifald udnævnte Det grøn- landske Selskab herefter Ejnar Mikkelsen til æresfor- mand. (Se martsnummeret af »Grønland«). Efter generalforsamlingen holdt afdelingsingeniør Henry Bøgekjær foredrag om: »Træk af de senere års tekniske udvikling i Grønland«, med farvclysbilleder. Det grønlandske Selskabs bestyrelse består herefter af: Æresformand; kaptajn Ejnar Mikkelsen Formand: Dr. scient. Helge Larsen Højesteretssagfører C. B. Christoffersen Kommandør H. G. Bildsøe Cand. jur. Verner Goldschmidt Dr. phil. Paul M. Hansen Kontorchef Magnus Jensen Folketingsmand Frederik Lynge Professor Alf. Rosenkran tz Kontorchef P. P. Sveistrup Mag. scient. Chr. Vibe. Torsdag den g. februar holdt løjtnant Folmer Ber- thelsen foredrag om: »Med slædepatruljen langs Grøn- lands østkyst«, med farvelysbilledcr. 80 [2]