[1]
BOLIGBYGGERIET I GRØNLAND
Af bygningsinspektør O. Himmelstrup
_L/e grønlandske boligproblemer er stærkt aktuelle. En forbedring af bolig-
standarden indgår som et af de vigtigste led i arbejdet for at give den grønland-
ske befolkning tålelige livsvilkår. Det har derfor været af overordentlig stor
betydning, at boligstøttefondet i 1953 blev skabt, og der er derved givet mulig-
heder for, at den grønlandske bygherre kan opnå lån af en tilfredsstillende stør-
relse og med fordelagtige tilskud, renter og afdragsbetingelser. En sådan bolig-
støtteordning var en absolut betingelse for det store arbejde med forbedring af
boligerne, som nu foregår.
Man kan roligt sige, at den grønlandske befolknings boliger indtil for få år
siden stort set var på et overordentlig lavt og primitivt stade. Det gode traditio-
nelle hus, opbygget af landets egne materialer, sten og tørv, og med et yderst
beskedent tilskud af indført materiale, træ, og endog meget ofte træ, som var
skyllet op ved kysterne, var mange steder blevet afløst af træhuset, der - dårligt
bygget og dårligt isoleret - slet ikke gav en tilsvarende beskyttelse mod det grøn-
landske klima som tørvemurshuset. Årsagerne til denne ændring i byggeskikken
er mange, men en af de vigtigste har formentlig været den usikkerhed, der har
præget administrationen gennem de sidste hundrede år i dette spørgsmål. Den
grønlandske bygherre har ikke i disse mange år modtaget en effektiv støtte fra
administrationens side. Lige fra de forslag, der blev fremsat i 1836 i den anden
grønlandske kommission, hvor man vedtog at udsende afbundne træhuse og sam-
tidig en byggevejledning, har der stået strid om konstruktion, form og planlæg-
ning af den grønlandske bolig, og resultatet er blevet, at den grønlandske bygherre
har stået meget usikker overfor problemerne og ladet sig påvirke af det byggeri,
der fandt sted til statens mange forskelligartede anlæg, og som i hele denne periode
væsentligst har bestået af træhuse. Det er derfor naturligt, at han også har ment,
at hans bolig skulle være af træ, men som oftest er resultatet blevet overordentlig
dårligt, idet der ikke har været tilstrækkelige midler til rådighed og ofte for ringe
faglig kunnen.
Der er™dog ingen tvivl om, at man en dag også må ophøre med at tale om, at
fremtidens boliger i Grønland bør opføres af tørv og sten efter den traditionelle
metode. Der er al mulig grund til at rette blikket fremad og overveje nye kon-
___
[2]
Bolig <ved udsted i Umanak kommune, opført af
træbindings'vitrk med tørvemur, bestående af bislag og stue. Stuens størrelse er ca. 16 »z2.
struktionsformer, som ikke alene skal afløse tørvemurshuset, men også træhuset.
Dog er det træhus, som nu opføres af den grønlandske bygherre, enten som selv-
bygger eller udført af fagfolk, en bolig, der slet ikke kan sammenlignes med de
tidligere opførte træhuse, idet det isoleringsmæssigt, konstruktions- og styrke-
mæssigt meget ofte er på højde med, hvad der fordres til statens boliger. Men
også denne opførelsesmetode må som nævnt formentlig afløses af en anden kon-
struktionsform, idet der i dag må anlægges en del nye synspunkter, f. eks. i for-
bindelse med større brandsikring og større økonomi. Træ er et dyrt materiale at
anvende, og vedligeholdelsen af de efterhånden større og større boliger vil frem-
over hvile tungt på den grønlandske bygherre.
Der er ofte i de sidste 5-6 år blevet fremført kritik af det arbejde, der er gjort
med forbedring af boligstandarden; der er særlig fremført 2 punkter, som er
overordentlig væsentlige. Det hævdes, at man ikke har fundet frem til de rigtige
planløsninger; endvidere at boligerne er for dyre i anskaffelse.
Det sidste spørgsmål er lettest at besvare. De eksempler, der har været fremført
på dyre boliger, har som regel været boliger, hvor samtlige materialer er blevet
[3]
i^HTfwfHSV
udsendt her fra Danmark, og husene i Grønland opført af udsendte fagfolk. D. v. s.,
at bygningsmaterialerne er indkøbt og forarbejdet hernede i håndværksvirksom-
heder efter tilbud; men tilbud, der naturligvis har været baseret på de gældende
dagspriser og arbejdslønninger i Danmark. Ved udsendelsen til Grønland bliver
disse materialer tillagt fragtudgifter i lighed med de fragtudgifter, der også tillægges
statens anlægsvirksomhed. I Grønland er husene blevet opført af udsendte fagfolk,
ogdisse fagfolk har en overenskomstmæssig lønning, hvortil der kommer forskellige
tillæg, der medfører, at timelønnen ligger betydeligt over, hvad man er vant til at
regne med i Grønland. Nok er det rigtigt, at den udsendte fagmands timeløn ikke
er væsentligt anderledes end i Danmark, men man skal erindre, at der til denne
timeløn tillægges udgifter i forbindelse med rejsen til og fra Grønland, samt at der
skal skabes indkvarterings- og bespisningsmuligheder. Endvidere tillæg for dobbelt
husførelse, idet hver enkelt udsendt mand får udbetalt et kostpengebeløb, der som
oftest indgår i pulje til fælles bespisning. Man kan kort og godt sige, at den færdige
bolig i Grønland koster ikke alene, hvad et tilsvarende hus ville koste i Danmark,
men derudover tillæg af materialefragt, rejseudgifter og opholds- og kostudgifter
for den udøvende fagmand. Det færdigopførte hus overlades til den grønlandske
bygherre for de afholdte udgifter, altså materialeudgifter og arbejdsløn på bag-
grund af et dansk prisniveau plus ovenanførte tillæg, og dette er selv efter fra-
drag af det tilskud, der ydes af boligstøttefondet, en overordentlig stor sum at
skulle forrente og afdrage med et grønlandsk indtjeningsniveau. (Det skal dog
fremføres, at det hidtil er forholdsvis få boliger, der er opført af indkøbte færdig-
tildannede materialer. Hovedparten er opført af utildannede bygningsmaterialer
indkøbt lokalt i handelens butikker, hvor priserne hidtil er blevet holdt kunstigt
nede og endnu ikke har nået et dansk niveau plus fragt.) Hvor opførelsesudgifterne
tidligere sjældent oversteg 6-8000 kr. og endnu tidligere ikke 1000 kr., opererer
man nu med opførelsessummer fra 20.000 til 40.000 kr., og kommende krav til
boligens størrelse, isolering o. s. v. vil give endnu højere summer. Disse beløb
kan trods det allerede stærkt forbedrede indtjeningsniveau virke chokerende, og
det vil tage lang tid, inden man i Grønland finder det rimeligt og nødvendigt at
afholde sådanne udgifter.
Dette er een af de væsentligste jirsager til den kritik, der er fremkommet fra
den grønlandske befolknings side vedrørende bygningsudgifternes størrelse, og
det må vist også erkendes, at det er et punkt, som man ikke helt har forudset i
sin tid, da problemerne vedrørende boligstøttefondet blev drøftet i Grønlands-
kommissionen, idet man på daværende tidspunkt påregnede en væsentlig part af
arbejdet i Grønland udført af selvbyggeren og kun med meget lidt hjælp fra fag-
uddannede folk. Men man har her måttet erkende, at dette ikke har kunnet prak-
152
nfr
[4]
Boligkvarter i Godthåb 'visende de største pri-Tjathuse i Grenland
smukt placeret på begge sider af en dal.
tiseres forsvarligt, og det er i dag et udtalt ønske i Grønland, at en overvejende
del af boligerne udføres af fagfolk, og med de krav, der stilles til boligens stør-
relse og konstruktion, har dette også været en naturlig udvikling; men som anført
en kostbar udvikling.
I spørgsmålet, om man har fundet den rigtige konstruktion og planudformning
af boligerne, er en besvarelse straks betydelig sværere, idet man stort set må sige,
at der i dag ikke findes en boligtradition i Grønland, som kan følges og videre-
udvikles. De grønlandske boliger, tegnede, konstruerede og opførte af grønlæn-
derne selv, giver os ikke det fingerpeg, som kunne være ønskeligt, idet bygher-
rernes økonomiske omstændigheder hidtil gennemgående har været så ringe, at
man simpelthen kun har kunnet skabe den mest nødtørftige ramme om dagliglivet,
og i de tilfælde, hvor der har været bedre økonomiske muligheder, har man stræbt
efter at efterligne statens tjenesteboliger, uagtet dette ikke har kunnet anses for
hensigtsmæssigt, idet både boligvaner og levevilkår for disses beboere er så for-
skelligartede. Der må sikkert fremover anlægges helt andre, ret radikale syns-
punkter ved skabelsen af nye boligtyper.
[5]
Hvad er det da, den grønlandske bygherre må søge gennemført for at tilfreds-
stille boligbehovet? Han er simpelthen nødt til at se bort fra enhver sammenlig-
ning med statens tjenesteboliger, og han må beklageligvis - trods boligstøtteord-
ningen - stadig tage vidtgående økonomiske hensyn. Det er nødvendigt, at huset
ikke bliver i m3 større end absolut påkrævet af hensyn til den fremtidige drifts-
økonomi. I et land, hvor man i hvert tilfælde i årets 11 måneder og meget ofte
hele året må fyre enten i komfur eller kakkelovn, er dette af overordentlig stor
betydning, og det er derfor nødvendigt at søge skabt planløsninger, hvor visse af
rummene har flere funktioner, uden at der derved skabes en dårligere bolig.
Det er en nærliggende tanke at sige, at enhver grønlandsk bolig bør indeholde
et centralrum, der både er køkken og opholdsstue; kun i de allerfærreste tilfælde
vil det være økonomisk gennemførligt at adskille disse to funktioner, såfremt der
også skal være penge til en virkelig god isolering samt til en soveafdeling med
eet eller flere kamre alt efter familiens størrelse.
Man bør søge tilstræbt en udformning af et sådant opholdskøkken, således at
det også bliver et hyggeligt opholdsrum. Der foregår meget ofte nu adskillige
arbejdsprocesser i køkkenet, som - såfremt køkkenet også skal danne opholdsrum
- er uheldige, f. éks. i vintertiden flænsning af sæl, plukning af fugle o. s. v.,
og disse funktioner bør skydes ud i et bryggersrum, således udformet, at det også
er vaskerum, baade for familiens tøjvask og personlige hygiejne. I opholdskøkkenet
vil det være muligt at udnytte komfurvarmen hele året, således at huset kun i den
allerstrengeste vinterperiode skulle opvarmes ved hjælp af en suppleringsovn.
Muligvis vil tiden være inde til at anvende kedelkomfuranlæg, altså et central-
varmeanlæg med komfuret som kedel. Såfremt en sådan opvarmningsform kunne
blive almindelig, er der ingen tvivl om, at vore støberivirksomheder ville være
interesseret i at igangsætte en produktion i en standardudførelse beregnet til
grønlandsk brændsel.
Med hensyn til forrådsrum og udhusplads har det ofte været fremhævet, at disse
er for små i de hustyper, der hidtil er blevet opført. Der har ikke været foretaget
nogen tilbundsgående undersøgelse af disse spørgsmål, men efter adskillige rejser
i Grønland har jeg fået indtryk af, at behovet for disse rum ikke er så stort, som
det i reglen fremhæves.
Sådanne rum skal naturligvis forefindes, men der er ikke råd til at gøre dem
større end til et absolut minimum, og med den udbygning af forsyningstjenesten,
der har fundet sted, er behovet i og for sig ikke større end det vil være i et til-
svarende hus her i Danmark, idet befolkningen som oftest indkøber mindre por-
tioner regelmæssigt i butikkerne, og dette kan man også påregne finder sted frem-
over. Opbevaring af fugle, fisk og kød finder som regel sted i fri luft, og man
154
..
[6]
Rækkehuse i Sukkertoppen ved opførelsen i 1955.
Foto: Ole Skærbo
må sikkert i fremtiden påregne, at der i større byer vil komme frysehuse, hvor
man også kan få opbevaret overskudsproviant til senere anvendelse.
Det skulle altså fremover næppe være nødvendigt at sikre sig med større for-
syninger, idet det må blive Den kongelige grønlandske Handel eller den private
handlendes sag til enhver tid at kunne levere alle nødvendighedsartikler og op-
bevare disse i hensigtsmæssige lagre.
For redskabsrum er der naturligvis anvendelse, men heller ikke i så stor
udstrækning, som det ofte tidligere har været anført. Hovederhvervet, fiskeriet,
kræver i og for sig ikke så store rum for opbevaring af redskaber ved selve bo-
ligen, idet en væsentlig part af redskaberne opbevares ved båden. Det kan natur-
ligvis være et ønske at kunne afrigge båden og opbevare de mere værdifulde
ting i umiddelbar nærhed af boligen, men det mest naturlige ville være, at der
ved fiskerihavnene fandtes skure til disse formål, og skabelsen af sådanne lager-
skure må være en opgave for kommunerne eller f. eks. fiskeriforeningerne.
På baggrund heraf må man nøje overveje, hvorvidt den tendens, der er overalt
i Grønland til at udføre højt tag på husene for at kunne udnytte tagrummet til
forråd og redskaber, er rigtig, og om man ikke hellere burde udføre redskabsskure
ganske primitive enten i forbindelse med eller umiddelbart i nærheden af husene,
[7]
passende på terrænet, således at det ikke kræver større planeringsarbejder. Jeg er
alvorligt bange for, at en undersøgelse af de huse, der er opført i de seneste år
med højt tag, vil vise, at det er meget få redskaber, man har placeret i overetagen,
men derimod, at det ofte bruges som soverum for en del af familiemedlemmerne,
og disse soverum er ofte ganske uisolerede og uforsvarlige, f. eks. i brandtilfælde,
idet adgangsforholdene som regel er meget primitive.
Med hensyn til valg af konstruktioner står man som tidligere anført sikkert overfor
en ændring. Tiden er inde til at søge den store anvendelse af træ afløst af andre
materialer. Årsagerne hertil er mange, bl. a. er træ overordentlig kostbart og
jo'i særdeleshed i Grønland, hvor det udover den danske dagspris må til-
lægges fragtudgifter. Endvidere er der i Grønland et meget stort problem med
opbevaring af de betydelige mængder, der år for år sendes ud. Det kniber overalt
i byerne med overdækkede arealer til træet, og det er derfor vanskeligt at sikre,
at det får den rigtige behandling, inden det anvendes til bygningsbrug. Træet når
også sjældent at blive akklimatiseret inden anvendelsen, således at vi er ude for
det kolossale svind, som karakteriserer træet i Grønland, og som stiller store krav
til dem, der opfører huset, og til reparationer. Endvidere vil den bebyggelses-
tæthed, som fremtiden vil medføre i de grønlandske byer, gøre valg af mere brand-
sikre materialer nødvendig. Indtil dato har man skullet overholde en bygnings-
afstand på 15 m, men spørgsmålet er, om dette også vil kunne praktiseres i frem-
tiden, idet det vil kræve betydelige arealer til byernes udvidelse, arealer, som vil
være overordentlig kostbare at fremskaffe med vejføringer, udsprængninger o. s. v.
En mindre bygningsafstand end de anførte 15 m, f. eks. 8 eller i o m, vil derfor
nødvendiggøre anvendelse af mere brandsikre materialer.
I det øjeblik man går over til andre former for bebyggelse end eenfamiliehuse,
f. eks. kædehuse eller rækkehuse, som man de sidste par år har forsøgt indført
i Grønland, og som man nu spændt afventer resultaterne af, er det absolut nødven-
digt at gå over til brandsikre materialer, og med hensyn til disse materialer står
vi i dag yderst famlende. Der kan være mange muligheder, f. eks. beton-element-
byggeri eller opmuring af huse af isolerende cementblokke, som f. eks. cellebeton-
blokke eller lignende, der enten fremstilles i Danmark eller i Grønland (på den
virksomhed, der nu er etableret i Godthåb). Opbevaring af disse materialer rundt
omkring i byerne vil være nemmere end for træets vedkommende. Om det vil
være billigere at udføre huse heraf står i dag uklart, men efter de erfaringer man
har med utraditionelt byggeri i Danmark, ganske vist her kontra almindelige mu-
rede huse, er de ikke billigere, og prisen for det endelige hus vil sikkert tangere
det nuværende træhus; men man har opnået et hus, som er billigere i årlig ved-
ligeholdelse, og som er brandsikkert.
[8]
Boligkvarter i Narssaq, placeret ved primitive boligveje, opført i 194.9.
Boligerne indeholder opholdskøkken og 2 soverum samt udhus.
Nøje knyttet til spørgsmålet om de grønlandske boligbebyggelser er også spørgs-
målet om en bebyggehesplanlægning af de større bysamfund. Man har i dag næsten
udbygget hovedparten af de større steder, og kun med store økonomiske ofre kan
man skabe tilfredsstillende, byggemodne arealer. Den tidligere tendens hos den
grønlandske bygherre til at ville placere sit hus højt beliggende med udsyn over
land og hav er stadig tilstede, men der er dog en afgjort ændring i dette syns-
punkt på vej, og flere og flere ser fordelene ved at kunne placere deres boliger
så nær ved anlagt vej som muligt, og det er en meget lykkelig udvikling, der her
finder sted. Man lægger i dag mere vægt på, at huset er således beliggende, at
man nemt og hurtigt kan komme til sin arbejdsplads, og at man ligeledes har for-
holdsvis nemt ved at skaffe vand, proviant o. s. v. til huse. Det er naturligvis også
en afgørende ting for fremtidens udvikling af et vandforsyningsanlæg og en frem-
tidig renovationsordning, for spildevandsafledning o. lign., at de nye kvarterer
anlægges så samlet som muligt og helst samlet omkring en vejføring. Det er også
af denne grund, at man med stor interesse må følge eksperimentet med opførelsen
af rækkehuse. Det kan være af afgørende betydning for fremtidens udvikling af
[9]
det grønlandske bysamfund, om denne bygningsform vinder indpas, og med de
erfaringer, man allerede har på nuværende tidspunkt, kan man sige, at rækkehus-
ideen har mødt overordentlig stor interesse hos kommunalbestyrelserne, der stærkt
er gået ind for denne bebyggelsesform, i særdeleshed i Julianehåb og i Sukker-
toppen og nu, i 1955, også i Godthåb.
De enkelte byggeinteresserede har også fulgt dette eksperiment med stor in-
teresse, .rnen først i det kommende år vil man høste erfaring for, hvorledes be-
boerne synes om husformen.
Det er derfor overordentlig vigtigt, at man fra administrationens side gør
spørgsmålet om bebyggelsesplanlægning klart og starter en detailplanlægning af
de enkelte større steder. Dette arbejde bør formentlig knyttes sammen med et
mere omfattende landsplanlægningsarbejde, idet vi vil stå overfor uendelig mange
usikre faktorer, såfremt man ikke tager helheden i betragtning. Her kommer jo
i særdeleshed spørgsmålene om koncentration af befolkningen op, således at man
far det virkelige billede af, hvor koncentreret og effektiv bebyggelsen skal være
på de større steder, og dette vil naturligvis igen influere på hele spørgsmålet om
opbygning af sundhedstjeneste, skolevæsen, forsynings- og erhvervsvirksomheder.
En stor stab af Grønlands tekniske tjeneste bør i virkeligheden indsættes i dette
langtidsarbejde; ellers vil vi meget snart stå i den situation, at byerne er planløst
udbyggede, og den fremtidige bebyggelse vil blive placeret på må og fa muligvis
til skade mange år fremover.
Uløseligt knyttet til spørgsmålet om boligerne er også boligernes udstyr og der-
under, hvad befolkningen på nuværende tidspunkt og fremover økonomisk vil
kunne overkomme at anskaffe. Den nuværende forsyningstjeneste med møbler og
andet husgeråd kan ikke karakteriseres som fuldt tilfredsstillende selv til dækning
af et spartansk udstyr, men den er i en god udvikling. Årsagerne til det nu-
værende stade er tildels, at der i de grønlandske butikker simpelthen ikke er
butiks- og pakhusplads til et virkeligt udvalg, og man må derfor henvises til ka-
talogkøb - en utilfredsstillende løsning - idet det altid må være et almindeligt
krav, at køberen til de almindeligste og nødvendigste ting har mulighed for ved
selvsyn at se det, han ønsker at købe, og derefter planlægge sine indkøb.
Der er ingen tvivl om, at man I højere grad end nu må ind på hjælp til selv-
hjælp, således at „halvfabrikata*1 til møbler og andet inventar til husene, som man
selv kan samle og gøre klar til brug, kan købes i butikkerne. Dette kan organi-
seres på forskellig måde, og een af de planer, der foreligger, går ud på, at man
ved det rehabiliteringscenter, som skulle vokse op ved tuberkulosesanatoriet i
Godthåb, skulle have mulighed for på et snedkeri at tilvirke materialer til simple
møbler til senere samling, således at man i de enkelte butikker rundt omkring i
158

[10]
landet kunne købe råmaterialerne. Alt dette er endnu i sin vorden, men vil fa stor
betydning den dag, det bliver alment. Men man må også her ramme en pæl igen-
nem den opfattelse, at når man skal have møbler, skal man absolut have fine, po-
lerede møbler med betræk o. s. v.
Når man skal sammenfatte indtrykket af den grønlandske boligsituation i dag,
kan man kun sige, at der foregår en overordentlig stor udvikling og bedring af
hele boligsituationen. Der er i årene siden 1953 ved hjælp af boligstøttefonds-
midler opført eller under opførelse mellem 600 og 700 huse, der alle er af en
bedre kvalitet, end dem, de afløste.
Spørgsmålet er blot, om boligerne er tilstrækkelig gode, har en tilstrækkelig
størrelse og den helt rigtige planudformning. Herom kan der stadig være tvivl;
men de første år under boligstøtteordningens virkninger har givet værdifulde
oplysninger, og man kan derfor bedre nu sætte ind på punkter, hvor man mener,
der bør sættes ind. Disse vil i første række være boligens isolering, som drifts-
økonomisk spiller en overvejende rolle. I spørgsmålet om ændring af boligens
planudformning står man overfor problemet, at befolkningen er af den opfattelse,
at boligerne så vidt muligt skal indrettes og ligne statens tjenesteboliger; denne
opfattelse bør søges ændret, således at der bliver skabt en grønlandsk boligtradi-
tion, en tradition, der er nøje afpasset efter de funktioner, som boligen skal op-
fylde under de særegne erhvervs- og klimaforhold.[11]