[1]
FRA DET NYE THULE
Af journalist Helge Christensen
J_Jet kan i dag med sikkerhed siges, at det var en lykke for Thule-folket, at det
kom til at flytte fra det gamle Thule til det nye. Man hører nu og da sære frem-
stillinger, som siger, at det var en tvangsforflytning eller noget i den stil, men det
passer ikke. Ingen bad Thule-folket om at flytte, det var dem selv eller rettere
sagt deres fangerråd, der tog beslutningen.
Det er inspektør i Thule, Egon Mørch Rasmussen, der siger dette i en lille sam-
tale kort før afrejsen til Grønland efter en overstået ferie herhjemme.
-  Men der er flere misforståelser, siger Mørch Rasmussen, jeg møder ofte den
udtalelse, at vi må da sagtens kunne undgå at lide savn af nogen art, for vi har jo
biograf, klubber, kilometerlange veje, flyveplads, biler, amerikanske shows o. s. v.
Vi lider ikke savn, men vi har ingen af disse mange moderne foreteelser. Mis-
forståelsen skyldes, at man stadig bruger navnet Thule om den amerikanske base,
endog i den danske statsradiofonis vejrmeldinger. Det er ikke Thule, der hvor
amerikanerne holder til, for vi tog navnet med os, da vi flyttede nordpå.
-  Hvornår var det, flytningen fandt sted?
-  Det var i sommeren 1953. Alle Thules beboere flyttede pr. hundeslæder op
over Politikens Bræ, i 60 km nord for det gamle Thule, og her er så vokset et
nyt lille samfund op. Jeg må hellere sige to, nemlig et på Herbert Øen og et i det
nye Thule, hvor bopladsen Qanaq lå.
- Hvor mange mennesker tæller disse to små samfund i dag?
-  I Thule bor der 13 familier, det vil sige omkring 100 mennesker, på Herbert
Øen bor der ca. 50 mennesker, og omkring 50 andre er flyttet til forskellige plad-
ser i distriktet. Alle lever de på gammeldags vis af fangst, på havet såvel som i
fjeldene. Fangstforholdene i distriktet er gode, selv om rævefangsten er noget
ringere, end den var ved det gamle Thule. Der fanges narhvaler, hvidfisk og hval-
rosser i Thules nærhed, rævene må man køre lidt længere efter, men 100 km fra
eller til, når man har et godt hundespand for slæden, betyder intet.
289
[2]
Luftfotografi af farvandet ud for det nye Tinde.
Den lille by Thule er blevet det centrale i distriktet, og vi er alle glade og til-
fredse for at bo der. Det er på sin vis en moderne by med sygehus og kostskole med
plads til 24 kostelever fra distriktet samt til den lille bys hjemmeboende skole-
pligtige børn; vi har et moderne elværk med vandværk og varmecentral, en radio-
telefonistation kombineret med kontor og butik og en smuk ny kirke, og endelig
har vi et magnetisk observatorium. Alt dette betyder, at vi naturligvis har læge og
sygeplejerske, magnetisk observatør, elværksbestyrer og elektriker, præst og kost-
skoleleder^ handelsassistent o. s. v.
- Flyttede man motorbådene med til det nye Thule,, hvor sommeren formentlig
er endnu kortere end ved det gamle Thule?
- Det gjorde man rigtignok, og vi har endda fået flere. Der er i Thule 11 motor-
både ialt, et meget stort antal i forhold til befolkningsmængden, og netop i betragt-
ning af, at der kun er isfrit fra slutningen af juli til midt i oktober. Fangsten drives
året rundt, og efter hvalrosfangsten i åben sø begynder rævefangsten. Sidstnævnte
drives iøvrigt også i egnen omkring det gamle Thule, som vi alle i dag kalder
Thule airbase.
290
[3]
'vinteren gøres fangstturene med hundeslæde.
-  Der fiskes vel også lidt i Thule-distriktet?
-  I en kort periode er der et ret godt laksefiskeri, for at være helt korrekt drejer
dette sig om fjeldørreder og ikke laks, og om vinteren fanges en del hellefisk på
langliner gennem huller i isen. Også hajer fisker vi, de anvendes til hundefoder og
foder i rævefælder, men leveren afsættes til Den kgl. grønlandske Handel.
-  Hvordan er sundhedstilstanden deroppe?
- Den er god. Thule-folket vokser i antal, og der fødes mange flere levedygtige
børn end tidligere. Det var jo navnlig børnedødeligheden, der var stor; Thule-
folkene bliver jo oftest ret gamle. Alle børn calmettevaccineres, og alle sygdoms-
tilfælde er under kontrol.
- De omtalte lige kostskolen, verdens nordligste velsagtens, er den i fuld funktion?
- Kostskolen er et betydeligt gode, og straks da den var færdig, meldte sig 20
kostelever fra distriktet. Thule-folket er meget glad for den, fordi de så ved, at
deres børn har det godt, mens de selv er enten bosat på en lille plads langt derfra
eller også på langfart for at drive fangst. Folk i Thule bestemmer selv, hvor de vil
bo, men man kan jo ikke, hverken der eller her, bygge s'kole og ansætte lærer på
291
[4]
Hvalrosser boltrer sig i åbent farmand.
hver eneste plads, hvor blot et par familier finder på at slå sig ned, ovenikøbet kun
for en kort tid. Derfor er kostskolen en ideel løsning af Thule-distriktets skole-
problem. Det er en dobbeltsproget skole, der undervises både i grønlandsk og
dansk, men det morsomme og helt rigtige er, at der desuden undervises i fag
som skindbehandling og skindsyning og endvidere i sløjd, så de unge kan lære at
bygge deres slæder selv og kajakker, hvis de har lyst. Der undervises også i skyd-
ning, og herved lærer ungdommen at behandle og håndtere deres skydevåben på
den rigtige måde.
Alt dette til trods, så er det slet ikke meningen, at man vil forsøge at opdrage et
lille folk til at blive moderne europæere. Thule-folket skal fortsat være et fanger-
folk og i henhold til deres egne ønsker leve deres ubekymrede liv i fred og ro i den
frie natur. De har de moderne goder, der betyder noget, skole, hospital og en butik,
hvor de kan købe brændstof til bådene, patroner, sukker, tobak og kaffe. Hvad
skal man så med mere - resten skaffer de sig jo selv gennem deres fangst. Deres
enkle levevis forenes godt med den moderne kendsgerning, at de alle har elektrisk
292

[5]
Det gamle Thule-fjeld fra luften.
lys i deres huse, og nogle har endog radio. De lytter gerne til musik fra fremmede
radiostationer og er naturligvis i særlig grad glade, når det en enkelt gang lykkes
dem at fange Grønlands radio fra Godthåb.
-  Sygehuset er også nyt og moderne; hvor stort er det?
-  Normalt tager det omkring i 2 patienter, men under epidemier kan det rumme
ca. 30. I forbindelse med sygehuset vil jeg gerne nævne, at radiotelefonien, som
293
[6]
jeg omtalte før, er af uhyre stor betydning ikke mindst for lægen. Vi kan på den
måde daglig komme i forbindelse med omverdenen og blive kaldt, om det er nød-
vendigt, så lægen kan nå hurtigt frem. I gamle dage måtte man have en mand af
sted for at hente lægen, og ofte var det en tur i hundeslæde på flere hundrede
kilometer.
-  Mærker De blandt befolkningen aldrig længsel efter den gamle boplads ved
foden af Thulefjeldet?
- Nej, aldrig, hvad skulle de savne? De har fået gode og sunde huse at bo i, de
har fået fredeligere forhold, bedre fangst, og ungdommen, der vokser op, vil tak-
ket være den nye låneordning få langt lettere ved at skafFe sig en bopæl. Der byg-
ges da også 3-4 nye og sunde træhuse om året, så man vil også heraf forstå, at det
lille samfund vokser og befinder sig vel. Vi savner intet -jo, nu vi taler om det, så
tror jeg nok, at mange af os savner Thulefjeldet, men det kunne vi jo ikke så godt
flytte med os.
294[7]