[1] BIBLIOTEKER I GRØNLAND Af bibliotekskonsulent Mogens Iversen Statens Bibliotekstilsyn Lå finansloven for 1956-57 figurerer et beløb til grønlandske biblioteker, som er betydeligt større end det, der hidtil var til rådighed. Det er resultatet af en under- søgelse af de eksisterende bogsamlinger i Grønland, som Grønlandsdepartementet lod foretage i efteråret 1954, efter at man både fra Grønlands kulturelle Råd og fra Statens Bibliotekstilsyn indtrængende havde rettet henstilling om at få hele spørgsmålet om en biblioteksbetjening taget op. Der er med den nye bevilling på knap 50.000 kr. skabt en helt ny situation, og man har nu muligheder for at føre et virkeligt effektivt grønlandsk bibliotekssystem ud i livet. Men først lidt om forhistorien. Allerede de gamle missionsbiblioteker fik til- sendt bøger hernedefra, og da disse missionsbiblioteker senere blev ophævet, sam- ledes de væsentligste bøger derfra i Godthåb, hvor nuværende skolekonsulent, lektor Finn Gad, registrerede hele seminariets bibliotek lige før anden verdenskrig. En gennemgang af det duplikerede katalog, som blev udsendt i første udgave 1938-40 (anden udgave 1947), viser en forbavsende stor, omend meget broget bogbestand, som er typisk for tilblivelsen af de grønlandske bogsamlinger. Der findes foruden den ældre litteratur boggaver fra de senere år, bestående af en række dubletter af dansk skønlitteratur fra Det kgl. Bibliotek og Statsbiblioteket i Aarhus, fra Rigsdagsbiblioteket, udrangerede læsekredsbøger fra københavnske boghand- lere og andre mere eller mindre tilfældige boggaver fra mennesker, der interes- serede sig for Grønland. Dertil kom de fra begyndelsen af tyverne fra Statens Bibliotekstilsyn opsendte vandrebogsamlingsbøger, og de fra Grønlandsdeparte- mentets kulturelle afdeling tilsendte bøger. lait var der i Godthåb hen ved 5.000 bind i et meget beskedent lokale i en af skolebygningerne. Et lignende broget præg havde samlingerne i de andre større byer, omend Godthåb bibliotek var langt fyldigere. I Julianehåb var der ca. 1.400 bind med de i distriktet deponerede bøger, i Egedesminde ca. i.ooo bind. I skolerne fandtes børnebøger opsendt fra et stort københavnsk dagblad efter indsamling, en sikkert særdeles velment aktion, men ingenlunde nogen effektiv støtte for skolens arbejde med oplæringen i dansk. Disse børnebøger var iøvrigt de fleste steder slidt op, først og fremmest fordi de 295 [2] allerede ved modtagelsen var i ringe stand. Denne situation var selvfølgelig i læng- den uholdbar, hvis. der skulle blive muligheder for at give det nye Grønland folke- biblioteker, der svarer til dets behov. Den rejse, som Grønlandsdepartementet gav en repræsentant for bibliotekstil- synet lejlighed til at foretage for at fa en foreløbig orientering om forholdene, og som faldt i min lod, kom til at vare fra 4. september til 12. november 1954, og det lykkedes i dette tidsrum at besøge Julianehåb, Ivigtut og Grønnedal (de 2 sidste steder skal ikke direkte kobles til et grønlandsk bibliotekssystem), Frede- rikshåb, Godthåb, Sukkertoppen, Holsteinsborg, Egedesminde og Godhavn. I Umanak og Upernavik findes også bogsamlinger, men der blev på den afsatte tid ikke muligheder for at aflægge besøg der. Efter hjemkomsten blev der fra biblio- tekstilsynet indgivet en længere rapport om rejsen, der gav en grundig beskri- velse af biblioteksforholdene på de nævnte steder, og endvidere indeholdt rap- porten et forslag til et fremtidigt bibliotekssystem med angivelse af det indtil videre fornødne økonomiske grundlag. Ministeriet for Grønland lod rapporten gennemgå af de grønlandske myndigheder, der tilsluttede sig planerne, og den bevilling, der nu er opnået, hviler på rapportens forslag. Der kan måske herhjemme rejse sig tvivl om rimeligheden i også på dette område at belaste det unge grønlandske samfund, men det afgørende er, om det bibliotekssystem, der nu søges gennemført, kan komme den grønlandske befolk- ning til nytte. De bogopsendelser, som hidtil er foretaget, har hovedsagelig været bestemt for de danske i Grønland. Ganske vist har man i bibliotekstilsynet gen- nem årene ihærdigt søgt al mulig sagkyndig støtte for at finde ud af, hvilke danske bøger man kunne tænke sig, også grønlændere var interesseret i. I mellemkrigs- årene var der faktisk en livlig kontakt mellem bibliotekstilsynet og de enkelte kolonier i Grønland, hvor man fik et vist indtryk af, hvad man kunne bruge, og hvad man ikke interesserede sig for af det opsendte materiale. Efter anden ver- denskrig var det, ligesom bibliotekssagen druknede i strømmen af nye problemer. Men det er i hvert fald kommet til at stå klart for den, der skriver disse linier, at selve bibliotekspolitikken i Grønland må ændres radikalt. Det var en forfær- dende oplevelse at konstatere, hvor nedslidt bibliotekernes samlinger af bøger på grønlandsk var, og hvor lidt det havde været muligt at gøre for bevarelsen. Her må der først og fremmest sættes ind. Man må sikre sig, at der ingen steder i bog- samlingerne henligger uindbundne grønlandske bøger af værdi, og de sparsomme nyudgivelser må i et passende oplag sikres for grønlandske biblioteker fremover. Med denne del af bogbestanden skulle der også være muligheder for at efter- komme det i det grønlandske landsråd fremsatte ønske om at få bogsamlinger på udstederne. Der er i bevillingerne medregnet et særligt beløb til fremstilling af 296 [3] Elmar Drastrup NANUARAK Jtftis ftosinglp (UoHagat JNALAGAK' "~ /w Mosingtp iilartagsi 1954 To grønlandske børnebeger, tilrettelagt og trykt i Grønland, egnede bogkasser, der f. eks. af skoleinspektørerne kan medtages på sommer- rejserne i distriktet og placeres på de steder, hvor der er mulighed for udnyttelse. Den grønlandske skole arbejder i hurtig takt på oplæringen i dansk sprog, og det er allerede inden den nu eksisterende bevilling lykkedes at skaffe 16 skoler en grundstamme af danske billed- og børnebøger (ialt ca. 1.900 bd.). Disse bøger er udvalgt i samarbejde med skoledirektør Garn, Godthåb, og i Ministeriet for Grønland venter man i denne sommer de første indberetninger fra skolelederne om, hvorledes disse samlinger har kunnet udnyttes. Der er på bevillingen afsat 9.000 kr. til en årlig fornyelse af alle disse 16 børnebiblioteker. Tilbage står det måske vanskeligste spørgsmål: forsyningen af danske bøger for voksne. Man må her se i øjnene, at der ikke ud over de yngste årgange er noget stort antal grøn- lændere, der magter helt frit at læse danske bøger. Men også de danske i Grøn- land har krav på en vis biblioteksbetjening, ligesom man med den fremtidige udvikling for øje må opbygge folkebiblioteker af et rimeligt omfang. Efter anden 297 [4] verdenskrig betragtede man Godthåb, Julianehåb og Egedesminde som en slags centralbiblioteker, og herfra forsøgte man også at få bøger fra vandrebogsamlingen til at cirkulere videre omkring. Der må alle disse tre steder og senere i Holsteins- borg opbygges folkebiblioteker af en vis størrelse, idet man i Godthåb må stile mod intet mindre end et grønlandsk landsbibliotek. Foreløbig er biblioteket i Godthåb dog tænkt opbygget som et almindeligt folkebibliotek, idet man midler- tidigt har deponeret de mere specielle dele af bogbestanden (ca. 1000 bd.) på seminariet, hvor den formentlig bedst kan udnyttes. I de andre byer må man fore- løbig først og fremmest støtte sig til den vandrebogsamling, der fortsat skal ud- bygges, og således skulle der i løbet af en ikke uoverskuelig række år blive en forholdsvis forsvarlig biblioteksservice også for de danske i Grønland. Man vil af det ovenstående nok have fået det indtryk, at der gås noget forsigtigt til værks ved opbygningen af biblioteksvæsenet. Men havde man stillet større krav i retning af bevillinger, forekommer det mig, at man risikerede, at biblioteks- systemet atter fik slagside mod de danske i Grønland. Disses biblioteksmæssige betjening må indtil videre i nogen grad stå i skygge af den nye opgave, som bi- bliotekerne får, og samtidig skal der fra dansk side ydes Grønland den hjælp, der kan ligge i ansættelsen af en faguddannet bibliotekar. Denne, der vil blive ud- nævnt i løbet af denne sommer, skal besøge så mange byer som muligt i de først- kommende vintre, registrere, organisere og knytte de fornødne kontakter. Af praktiske grunde bliver det nødvendigt, at bibliotekaren hvert år rejser ned til København for i samarbejde med Ministeriet for Grønland og bibliotekstilsynet at foretage bogkøb, idet det dog er klart, at bibliotekaren først og fremmest vil tage hensyn til en række specielle ønsker, fremsatte under vinterens rejser. Man skulle på denne måde få bragt de grønlandske biblioteker i en form, der svarer til almindelige danske folkebiblioteker, men med nøje hensyntagen til de specielle grønlandske behov. Det er en opgave, som man fra dansk biblioteksvæsens side vil se en ære i at få løst så godt som muligt, men jeg tvivler heller ikke om, at man på langt sigt ser det som en hjælp til selvhjælp. Vi skulle gerne nå frem til, at en fuldt biblioteksuddannet grønlænder blev den kommende chef for Grønlands landsbibliotek i Godthåb, som centralbibliotek for hele landet, fortsat med dansk assisterende bibliotekar. Der har mange steder i Grønland gennem årene været gjort et uegennyttigt arbejde for, hvad man kunne kalde en grønlandsk bibliotekssag. Danske og grøn- landske præster, lærere og kateketer har sat kræfter ind på at udnytte de opsendte bøger til gavn for den stedlige befolkning. Der er grund til at nævne enkelte navne, således den før nævnte lektor Finn Gad, provstimedhjælper Motzfeldt Ham- mekcn i Godthåb, der i realiteten har søgt at løse opgaven som centralbibliotekar 298 [5] ........--^-r.-rr^'s.—. :r.^-r.....--.........y ' _~^ »»Iltwlrke l B«nm«rk — publikation »r III Folkevirke l Danmark — publikation fif. W -ITCim ' fcalåtdlit imnane atuarfit _% tgragimlt Holger Balle inuiakatigit agssortussutigissait ajugauvfiginiarnerilo 1945-1952 OKaloicatigissiitigssamut BtANCO LUMOS &OCTKV&KKR1 KØBENHAVMIME I<152 To publikationer, udgivet af Folkevirke i Danmark. under de nuværende vanskelige forhold, skoleinspektør Frederik Nielsen, der har sørget for et særligt bibliotekslokale i Julianehåb, og lærerne Ole Brandt, Egedes- minde, og Olling- Andersen, Julianehåb, der for tiden leder de to centralbiblioteker der. Mange andre kunne være nævnt, interesse for denne sag har ikke manglet. Desværre har lokaleforholdene i høj grad hemmet udviklingen af bibliotekerne, men nye skolebygninger vil forhåbentlig bringe fremgang. Det må i det hele taget blive skolen og biblioteket, der her må arbejde sammen i oplysningsarbejdet. I skolen sker opøvelsen i bogbenyttelsen, mens man i de nu i så at sige alle byer oprettede fritidslæsestuer vænner grønlandske unge til at bruge bogen, en både socialt og kulturelt vigtig opgave. I bedre lokaler vil bibliotekerne med tiden- kunne regne med en benyttelse som i ethvert moderne samfund. „Biblioteker er en god ting," sagde en gammel grønlandsfarer, der opmærksomt fulgte min færden som „forsinket sommermand" på dette felt. Den dag, man i Grønland med fuld overbevisning kan sige det samme efter egne erfaringer, har denne kulturelle opgave fundet sin naturlige plads i det grønlandske folkeop- lysningsarbejde. 299 [6]