[1] GRØNLANDS HUS Af redaktør, magister E. Schelde Møller Jnlvorfor opfører man ikke et „Grønlands Hus" i København? Tanken synes nærliggende og er måske opstået før, men ingen har udformet den nærmere. For mit eget vedkommende dukkede den op, da jeg for et par år siden gik i Londen og kikkede på „Canada House", „South Africa House", „Australia House" og andre monumenter over imperiet. Hvorfor kunne vi ikke - uden imperietanker af nogen art - have en værdig repræsentation for verdens største ø i København? Lidt efter lidt er jeg blevet klar over, at tanken ikke er helt „skør" - tværtimod: ligegyldigt fra hvilket synspunkt man betragter den, dukker der fordele af den ene eller anden art op i forbindelse med et „Grønlands Hus". I dag, hvor man tydeligt ser, at de arktiske områders betydning er i fortsat vækst, har man vel ikke tænkt sig til tid og evighed at administrere et så gigantisk territorium fra en barak? Desuden, Grønland er jo ikke længere et lukket og underudviklet koloniområde, men en del af Danmark, hvor vi efter bedste evne bør forsøge at udvikle den ånde- lige og materielle kultur. Primært skal det selvfølgelig først og fremmest gøres på stedet, men jeg håber, at det vil fremgå af det følgende, at hele denne udvikling vil kunne fremmes betydeligt - også i en sådan grad, at det vil vække international interesse - om der i landets hovedstad eksisterede et „Grønlands Hus". Det er sandsynligt, at indvendingerne vil dukke op fra første færd. De „grå eminencer" vil hævde, at det er let nok at bygge luftkasteller - men hvor skal pengene komme fra, hvis man vil forvandle drøm til virkelighed? Svaret herpå er, at alt grundmuret menneskeværk først har _eksisteret som noget meget luftigt. Ingen har noget imod, at man drøfter Øresunds- eller Storebæltsbroer og under- grundsbaner, som man heller ikke har nogen penge til. Alligevel bliver disse planer ganske sikkert realiseret før eller senere, og det samme vil, tror jeg, blive tilfældet med „Grønlands Hus". Prøver man at se bort fra de første og mest besværlige indvendinger, som tiden nok skal rydde af vejen, er tanken om et stort arktisk centrum i København både velberettiget og i overensstemmelse med den udvikling, der finder sted. Det er 34 [2] en kendsgerning, at der i dag finder en kraftig ekspansion sted mod de arktiske områder, der - som nordmanden Kåre Rodahl har udtrykt det - „vil blive korsveje i verdenshandelen og en faktor i verdensherredømmet". Vi har set, hvordan flyve- ruterne er begyndt at spænde deres net ud over Polhavet og de enorme stræk- ninger, som for en snes år siden var noget fjernt og utilgængeligt - det gælder både Grønland, det arktiske Canada og Sovjet. Et par hundrede vejrmeldestationer og radiostationer er nu i funktion ved Nordpolbassinet, og meldinger derfra er af vital betydning andre steder på kloden. Gennem geologiske undersøgelser ved man, at mulighederne for at finde store mængder af kul, olie og malme med værdifuldt ind- hold af ellers sjældne grundstoffer og mineraler i høj grad er tilstede. Enkelte steder er der ikke længere tale om en mulighed - men om en realitet. „Mestersvig" er sandsynligvis kun en begyndelse. Folk, der ikke er helt ukyndige, har hævdet, at der er kul nok på Vestgrønland til at forsyne Europa i 20 år. Som en reminiscens fra „den lukkede tid" på Grønland er det, som om man ikke rigtig ønsker at disku- tere disse muligheder. Efter alt at dømme ville det betale sig bedre at lede efter olie i Grønland end i Danmark - og andre steder, på østkysten, behøver vi ikke længere at lede - der har man allerede fundet uvurderlige råmaterialer. løvrigt er det ikke min hensigt her, ved at oprulle store fremtidsperspektiver, at forsvare tanken om et „Grønlands Hus" i København. Det kan også med fuld ret gøres ud fra den øjeblikkelige situation, hvor små stumper Grønlands-administra- tion, Grønlands-forskning og alt andet, der har med Grønland at gøre, som efter en eksplosion er spredt ud over byen København, hvor det er dalet ned på de mest tilfældige steder - i villaer, barakker, gamle lejligheder i byen og i bortgemte kældre under museerne. Alt dette virker ganske urationelt - og enhver vil kunne se, at det simpelthen er en kedelig måde at have tingene arrangeret på. Man kan også være temmelig sikker på, at dersom man ikke planlægger et „Grønlands Hus , hvordan man så end vælger at udforme det, vil resultatet blive, at man bygger lidt til noget, der allerede er eller ligner tilbygninger eller erhverver en ny villa. Telefonbogens afsnit over „Ministeriet for Grønland" viser bedst, hvordan det står til, adresse- mæssigt set, for de statslige institutioner, men hertil kommer mange andre, der fører en lignende spredt tilværelse. Det vil næppe heller være særlig dristigt at gætte på, at der alle steder hersker pladsmangel. Og et er sikkert: den kommende halve snes år vil bringe beviset for, at de nuværende forhold ikke kan bibeholdes - og heller ikke bør bevares, ganske bortset fra hvor meget eller hvor lidt der henlægges til Grønland. Der er derfor meget, der på det nuværende tidspunkt peger i retning af, at det ville være rationelt og fremsynet at planlægge opførelsen af en stor og smuk byg- 35 [3] ning i København, beregnet på at rumme alt, hvad der har med Grønland at gøre. I et sådant „Grønlands Hus" kunne man ikke blot samle administrative, handels- mæssige, tekniske, videnskabelige og kulturelle funktioner af enhver art, men samtidig skulle der være udmærket mulighed for at gøre dette „Greenland House" til et internationalt center i mere end een henseende. De forestillinger, jeg har gjort mig, skal ikke tages for andet og mere end de er: nogle yderst ufuldkomne spekulationer over, hvordan man måske kunne reali- sere en sådan plan; hensigten er blot at pege på en række muligheder i små og store træk, som eventuelt kan danne basis for en videre diskussion blandt sag- kyndige. (Man bedes i det følgende se bort fra den anvendte „jeg"-form, der ikke er et udtryk for storhedsvanvid el. lign., men tværtimod har til hensigt at frem- hæve, at disse luftkasteller helt står for egen regning). For det første har jeg selvfølgelig gjort mig visse forestillinger om, hvor man kunne placere et „Grønlands Hus", og er kommet til det resultat, at der ikke er mange andre muligheder end Grønlandske Handels Plads. Grønlandsskibene skal ankomme til noget andet og mere end triste pakhuse, men som jeg straks skal vende tilbage til, er der også en anden årsag til at vælge denne beliggenhed. For det andet: hvordan skal „Grønlands Hus" se ud? Jeg ser ingen anden udvej end at bekende, at jeg har forestillet mig bygningen som noget i retning af en gigantisk igloo, der dominerer over nogle mere prosaiske, rektangulære blokke, der stråler ud til siderne. Den store igloo-kuppel skal være flere etager høj, dækket med en grønlandsk skifer, et nyt mærke i byens tårnede profil - og af et sådant for- mat, at de internationale gæster i hotel „Europa" spørger: Hvad er det, der ligger derovre? - Greenland House, sir! Formentlig vil det blive en forholdsvis let opgave for arkitekterne at finde ud af, hvor mange blokke man skal anvende for at huse administration, handel, skibs- inspektion, lagre etc. og få dem anbragt på en smuk måde, strålende ud fra den centrale bygning. Men dermed er opgaverne langtfra løst. Det nye „Grønlands Hus" skulle også være et kulturelt og videnskabeligt centrum - og endelig, men måske ikke mindst, en turistattraktion, der i realiteten vil kunne blive noget absolut enestående i verden. Lad os et øjeblik vende tilbage til den centrale hal, i dimensioner omtrent som rotunden på Danmarks tekniske højskole, måske noget større. Op langs inder- siden i flere etagers højde var der her plads til grupper af cirkulært ordnede, mindre værelser. I selve gulvetagen kunne man indrette en mindehal med den grønlandske fortids og nutids stormænd i sten, men måske ville man foretrække her at indrette noget mere levende og mindre mausoleum-agtigt. Under alle om- stændigheder ville kuplen, både ud- og indvendig, være velegnet for en stor og 36 [4] Foto: National Film Board Fra midnatssolens land. Dette ejendommelige billede er fotograferet natten mellem den 24- og zs- juli mellem kl. 22,30 og kl. 2