[1] EN 100 ÅRS DAG Af redaktør Eyvind Rafn _L/er er nu forløbet et hundrede år siden det officielle bogtrykkeri i Godthåb begyndte sin virksomhed. De første tryksager, som så dagens lys på dette tryk- keri, er i dag blandt vore klenodier på kulturlivets område. De er så efterspurgte, ikke kun blandt danske, men blandt alverdens samlere, at der er god grund til at dvæle ved disse tryksager og deres fa fremstillere og i et par korte illustrerede skitser redegøre for situationen omkring oprettelsen af et af verdens nordligste og bedste bogtrykkerier, som just nu, mens dette skrives, står i fagreste flor. Vore ledende grønlandshistorikere fra Louis Bobé og frem til vore dages Knud Oldendow hævder overensstemmende, at næst efter Hans Egede har ingen større krav på grønlændernes taknemlighed end den, der fik dette bogtrykkeri oprettet i Godthåb - nemlig Hinrich Rink. Der hersker endnu i vor tid uenighed om, hvorfra Hinrich Rink stammer. Mens Oldendow i sin senest udkomne bog, som netop handler om Rink, hævder på side 7 af „Grønlændervennen Hinrich Rink", udkommet i 1955 som nr. i 8 i rækken af „Det grønlandske Selskabs Skrifter", at „slægten Rink kendes helt tilbage til ca. 1600 og var måske oprindelig hollandsk", oplyser Rinks eneste her i landet levende slægtning, fru Lisbeth Rink Baagøe, Det gamle Apothek i Helsingør, at slægten stammer fra den tyske by Ulm. I alle fald er Rink født i København, og efter at være blevet student fra Sorø Akademi, hvor digteren B. S. Ingemann var hans lærer i dansk, studerede han fysik og kemi ved Polyteknisk Læreanstalt i København, og efter at have skrevet guldmedailleafhandling i København erhver- vede han doktorgraden på et kemisk emne ved Kiels universitet. Han deltog derpå i korvetten „Galathea"s kendte jordomsejling og måtte efter hjemkomsten fra rejsen, hvor han var blevet angrebet af malaria, se sig om efter en livsopgave. Til ære for Grønland og for ham kom hans livsindsats til at falde på jordens største ø højt mod nord, hvor han i 1853 konstitueredes som kolonibestyrer i Julianehåb. Da han 11855 blev hjemkaldt på tjenesterejse, fortalte han kongen om, hvor glad han var for sit arbejde i Grønland og fik da det kendte, morsomme svar: „Når du 441 [2] ianpectorntet for IVord- til Forstaader&kaberne). TB gamle titelblade fra pjecelig^ende tryksager, som i dag er sjældne. Til 'venstre ses Hinrich Rinks anvendelse af „Stentiyksapparatet" indkebt på Kleins bogtrykkeri i København. Det 'vigtigste formål med oprettelsen af trykkeriet i Godthåb for 100 år siden ) Moses Madsen, -) John Johnsen, ») Johan Rasmussen, *) Jfo- t&ts. Jensen og *) Ole Olesen, ofter hvilken Sidstes Bod F. Tellesen er gjenvalgt for Eka- miut. Forstanderne have beklaget sig over, at den dem tillagte GodtgjOrclse for Mode Ikke var tilstrækkelig stor, da deres Fangst derlor forsfiratcs i flere Dage. — Handelens Afgift bar i Gjonncinsnit va-ret 343 Rd. Forstandcrskabet overtog en drjln- lændcrgjield paa 129 Ud., som er betydelig forøget, da der efter Middeltal ndborgcs 60 Bo. mere, end der indbetales paa gammel Gjæld, kun «t mindre liclfib er afskrevet som uw- fcoldeligt.— Udgiften til Fattjghjælp er for- tjoIdsTus stdrre end i de fleste andre Uistrictcr; men dette er i endnu hSiere Grad Tilfseldet med den dircctc Understøttelse med Fangéred- fihaber, de bave licnlioldsviis været o? Itd. og 150 Ild. eHcr Middeltal.— Til »l lette htdkjnbct af Træ, Ovne og K»l b,ar den aarligc Udgift været -iO Ud. {53 Ud. og 58 Rd.— Administrationsudgif- terne bavc været forholdsviis størst i detle District, nemlig 06 Ud. — Et mindre Bclob er udgivet til at udruste en m>g~ Indfødt, der som SSmaad gih med et Skib til Øaomarh, men som senere, da Søfarten iM;c smagte liam, er gaaet over til at Hive Bodher ojf i denne Egenskab er ansat heroppe. Forstanderne Thclc Isaksen og Zacluviis ved Clausbavn og Nordre Huse have i Trang- . stid havt at vanskeligt Hverc_med at tilsce, hvorvidt deres LandsuiKnd virkelig trængte tit Undcrstottclse, men roses, fordi de bave udfort det ret godt. I 1066 anskaffcdes ved nilc Handelspladserne i dette District endeel Kajalilier ti! den onvoxendc Ungdoms Øvelse, og man troede pnfl denne IHaade af bnrdc ci- teHiomme Inspcctoratcts Paalæg om at opret- te Kajahslioler, hvor det var nødvendigt ved de sterrc Anlæg, men crltjcndte iOvrigt, at en altfor rigelig Hjælp ! denne Retning fra det Offentliges f>!de liundc gjBre stor Skade, da i saa Fald altfor let Drengenes Paaritrende vilde forsommc deres I^ligt at oplære dem og* forsyne dem med Kajak, selv om de formaae- dc (let. — Ogaaa formecnte man, at Sønner af Ilandelens tolk ikke burde oplæres og for- syiicB med Kajak paajForstandcrsfeabcrnes Begning. — Det bar derkos været bragt paa Itani', dog kun mellem Forstanderskabets dan- »ke Medlemmer, hvorvidt ihitc Opforcbjen af Fattighuse incd noget Tvangsarbcide og Hen- viianing »f den mccst Trængende og uslcre Det'l af Befolkningen til dem knndc vasre nød- vendig paa de 'stærkere befolkede Pladser, eller ialllald »nstcvlie til al forhindre, at de bedre Erlivcrvere »ani: sammen under Byrden af deres paalrøngcndc I^andsmænd, men For- slaget blev af Flcertallet ikke fundet heldigt. L'dborgiiingen har i dette District vistnok langtfra været holdt indenfor rimelige tlramd- sers Griiutendernc have troet at I;uunc borge endogsaa til Handcfodcr.— I>a der igAnlcdning af et slSrre Forliis af Gi>rn m. m. som indtraf i Februar 1066 og soiu traf »aavel eudeel Grflalændere, som En af de officielle tryksager, bekendtgerelser, som regeringen i København lod udsende, trykt med let læselige og klare typer. Den faste og rene far