[1] DRONNING INGRIDS SANATORIUM I GODTHÅB Af overlæge, dr. med. K. S. Stein og hospitalsinspektør Sv. Aa. Bernhardt JLuberkulosen i Grønland er en gammel kendt lidelse. Således skriver A. Bertelsen i sin monografi over tuberkulosen i Grønland 1940 følgende: „Forekomsten af tuberkulose i Grønland omtales allerede få år efter den euro- pæiske kolonisations begyndelse i 1721, og efter sygdomsforløbet at dømme synes det ikke at have været nogen ny sygdom i befolkningen. Ved systematiske under- søgelser nu til dags er fundet stetoskopisk iagttagelige lungeforandringer af sand- synligvis tuberkuløs natur hos ca. 15 °/o af befolkningen, stigende i forholdsvis hyppighed med alderen og med noget større udbredelse blandt voksne kvinder end blandt mænd." Efter at der i perioden 1934-1950 var installeret røntgenanlæg på samtlige sygehuse i Grønland, bekræftede de folkeundersøgelser, der derved blev mulige, tuberkulosens store udbredelse. Således finder såvel Laurent Christensen som Gu- stav Berg, Fog-Poulsen og Oskar Jensen, at ca. 7-8 % af den grønlandske befolk- ning har en aktiv, smittefarlig lungetuberkulose. Tuberkulosen har da også ganske domineret sygdomsbilledet i Grønland, og indtil for ganske nylig var den den almindeligst behandlede sygdom på de grøn- landske sygehuse, og der er fra distriktslægernes side ført en intens kamp imod denne sygdom, der desværre årene igennem bar håbløshedens præg, da de til rådighed stående sengepladser på ingen måde opfyldte det krav, som en effektiv tuberkulosebekæmpelse måtte stille. Da tuberkulosesygeligheden og ikke mindst tuberkulosedødeligheden ikke viste tendens til at falde som i andre lande, selv steder hvor der ikke var indført rationel tuberkulosebekæmpelse, var man klar over, at der måtte gøres en særlig indsats i tuberkulosebekæmpelsen i Grønland, ikke mindst ud fra de erfaringer, som man havde gjort med tuberkulosebekæmpelsen i Danmark. Efter krigen opsendtes en lægeekspedition til Grønland, bestående af amtslæge Lynge og amtslæge Sindbjerg-Hansen, der skulle foretage en rejse i hele Grønland for at samle oplysninger og iagttagelser. - Tuberkulosens alvorlige udbredelse 41 [2] omtales meget udførligt i denne lægeekspeditions rapport, og den henstiller, at der snarest et centralt sted i Vestgrønland opføres et tuberkulosesanatorium. Grønlandskommissionen tager lægeberetningen op til grundig drøftelse, og man enes om at foreslå, at der så hurtigt som muligt bygges et sanatorium til behand- ling af lungetuberkulose. Da det måtte vare noget, inden sanatorietanken kunne blive en realitet, besluttede man 11951 forsøgsvis at hjemsende grønlandske patienter til behandling på danske sanatorier, og i 1951 besejlede overlæge Bondo Gravesen, i 1952 overlæge Mag- nussen, kysten bl. a. med det formål i samråd med distriktslægerne at udtage grønlandske patienter til danske sanatorier. Imidlertid skrider forhandlingerne om sanatoriebyggeriet frem, og i foråret 1952 beslutter man sig til at opføre et sanatorium i Grønland med 211 senge. Sanatoriebyggeriet påbegyndes i. april 1953 og tilendebringes i løbet af iVsår. Udgifterne til sanatoriet er ca. 15 mill. kr., hvilket er 77.500 kr. pr. seng. Til orientering skal oplyses, at sygehusbyggeriet i Danmark samme år kostede om- kring 100.000 kr. pr. seng. I marts 1954 giver Dronning Ingrid sit bifald til, at sanatoriet kommer til at bære hendes navn, og 31. oktober ^954 tages sanatoriet officielt i brug. Der var megen diskussion om sanatoriets beliggenhed i Grønland. Af klimatiske grunde kunne man ønske sig, at det lå i den nordlige del af Grønland omkring Diskobugten, hvor vejret var mere stabilt, men af praktiske grunde, ikke mindst da isforholdene nordpå umuliggør kontakt med sanatoriet i 4-6 måneder af året, besluttede man sig til at lægge sanatoriet i Godthåb, selvom klimaet her lod noget tilbage at ønske. Som byggeareal valgtes et areal i en dal ved navn Fåredalen i Godthåb. Dalen strækker sig fra Godthåbs hovedfærdselsåre, Skibshavnsvejen, ud til havet. Dal- bunden er et par hundrede meter bred og er afgrænset af to lave fjeldkamme. Da sanatoriet skulle udføres som et eetplansbyggeri, krævedes et meget stort areal; det havde man her. Sanatoriet består af en række pavilloner forbundet med en lang forbindelses- gang, der på sydsiden rummer liggehaller. I den ene ende af bygningskomplekset placeres operations- og røntgenafdeling, lægekontorer, laboratorier, apotek, kli- nikker for tandlæge, øre-, næse-, halslæge^ og lokaler til fysioterapeut og lysbad. Den anden ende af bygningskomplekset rummer køkkenet med nærlagre og kølerum, patienters og funktionærers spisesale og opholdsstuer. Imellem disse to bygninger ligger patientfløjene, 6 ialt, med plads til 34 patienter på hver, foruden en lille isolationsafdeling på 7 senge. Alle bygninger er forbundet med en 146 meter lang forbindelsesgang. De 2 patientfløje, som ligger nærmest behandlings- 42 [3] Dronning Ingrids Sanatorium i Godthåb, set fra en af fjeldkammene, som omgiver Fåredalen. Foto: Helga Thomasen bygningen, er særligt indrettet som hospitalsafdelinger. De øvrige 4 er de egent- lige sanatorieafdelinger med ialt 136 sengepladser, beregnet på væsentligt oppe- gående patienter. Endvidere opførtes bygning til depotrum, fryserum, bibliotek, terapiafdeling samt herre- og damefrisørsaloner; denne afdeling er tilsluttet en af patientbygningerne med en lukket forbindelsesgang af hensyn til patienttrafikken i dårligt vejr. Udenfor dette sammenbyggede bygningskompleks placeredes en vaskeribygning, hvori desuden findes linneddepot, administrationskontorer, desinfektionsrum, sek- tionsafdeling og kapel, samt i forbindelse hermed en varmecentral med maskinrum og lagerrum, samt en særlig bygning til et nødelektricitetsværk. Funktionærboligerne placeres sydvest for sanatoriekomplekset. Der er plads til 78 funktionærer. Lejlighederne er for de første 3 blokkes vedkommende placeret i 2-etagers altanganghuse. Den 4. blok er 2-etagers rækkehus med lejligheder til overlæge, afdelingslæger, inspektør og maskinmester. Sanatoriebygningerne er opført af træelementer, der blev færdigfremstillet på fabrik i Danmark. Elementerne blev leveret på byggepladsen i Grønland helt fær- 43 [4] Disse to billeder er fra røntgenskibet „Misigssut", Grønlands sejlende tuberkidoscstation, som f nder frem til de patienter på udsteder og bopladser, som tranger til sanatoriebehandling. dige til opstilling på de klargjorte fundamenter. Bygningerne er opdelt i sektioner af murede brandskillerum. De 2-etagers funktionærboliger blev opført som træbindingsværksbygninger med brandskillerum mellem de enkelte lejligheder. Varmecentralen er opført af jernbeton. Det samlede bygningskompleks er på ialt 11.350 m2. Hvor sanatoriet er placeret, består dalbunden øverst af en ca. i meter tyk af- lejring af grovere sandmaterialer, der er dækket af et tyndt vegetationslag. Her- under ligger i en mægtighed af ca. 8 meter aflejringer af mo og mjala. Den frostfri dybde er ca. 2 meter. - Alle bygningerne er funderet på træpæle. Der er rammet ialt ca. 1600 pæle ned. Sanatoriekomplekset har vandforsyning, dræn- og kloakanlæg fuldstændig som under hjemlige forhold. Vandforsyningen kommer fra den i 1954 færdigbyggede vandsø og vandværk. Kloakken, der løber ud i en lille vig nedenfor sanaroriet, er ført ca. i oo meter ud i vigen, der ligger ud til det åbne hav. 44 [5] 0 „ . Foto: Helga Thomasen Fra operationsstuen på Dronning Ingrids sanatorium. Det er di: Storm, der opererer, og Dr. Sara Helms, der gi-ver narkose. Der var sat et meget stort arbejde ind for at få sanatoriet færdigt inden vinteren 1954. For at få det fulde udbytte af sanatoriet fra begyndelsen måtte man være færdig så betids, at patienter fra hele norddistriktet, fra Holsteinsborg nordover, kunne være på sanatoriet, inden isen bandt vandene. Sanatoriebyggeriet havde lovet sanatoriet færdig til september-oktober, og det disponeredes der udfra. Den 24. september 1954 ankommer første hold funktio- 45 [6] nærer, som skulle tage det første skrub, gøre rent efter håndværkerne, modtage godset, pakke ud og etablere. Etablering af et sanatorium i Grønland er noget andet end i Danmark. Medens man her kan få et afsnit færdig ad gangen i ro og mag, må man i Grønland tage hensyn til transportforholdene og rette sig efter dem. Til at transportere sanato- riets materiel til Grønland var chartret et skib på 900 tons. Det rummede alt til sanatoriet, og konsekvensen heraf var, at hele sanatorieinventaret skulle modtages og under tag i løbet af de 2 dage, skibet lå i havnen. Det er næppe muligt at fore- stille sig sanatoriet i de dage, hvor 4.200 colli blev modtaget, placeret, udpakket og registreret. Det må opleves. Der fandtes ingen depoter, så varerne blev fordelt fra sanatoriet efter en bestemt plan, og så kunne udpakningen og etableringen begynde. Personalet sled fra mor- gen til aften med alt for hånden værende arbejde, og det var betagende at opleve den begejstring og det sammenhold, som en sådan opgave gav. Det var et sam- menhold og et samarbejde ikke blot funktionærerne imellem, men også mellem funktionærerne og de talrige håndværkere, som sled døgnet rundt for at få sana- toriet færdig. Der var ikke et ondt ord parterne imellem eller tegn på uvilje i de måneder, samarbejdet stod på. Patienterne skulle så komme den i. november 1954. Den i o. oktober forespørger Handelen, om man kunne tage 40 patienter fra syddistriktet allerede 23. oktober, da „Julius Thomsen" lå i Julianehåb og kunne tage dem med. Sanatoriet var klar over den meget store belastning, disse patienttransporter var for kysttrafikken, og sagde ja. Tempoet og arbejdsydelsen måtte atter sættes en tak i vejret, ikke mindst da skibet med inventar ankom 11. oktober, og man nåede at få 2 patientnøje færdige til dagen. 31. oktober tages sanatoriet officielt i brug ved en stilfærdig højtidelighed. Ind- læggelserne går så slag i slag. „Julius Thomsen" bringer i 20 patienter fra hele norddistriktet til sanatoriet i løbet af november måned, samtidig med at patienter fra Godthåb-distriktet indlægges, således at sanatoriet den 17. november 1954 var fuldt belagt. Man havde fra ledelsens side været meget spændt på, hvorledes pa- tienterne ville falde til på så stort et sanatorium i deres eget land, hvor der kun lå grønlandske patienter, og havde på forskellig måde i kurreglementet taget hensyn hertil. Af det første patientholds reaktion afhang jo netop sanatoriets sukces og vær- dien af, at der var anbragt et sanatorium i Grønland. Det er gået godt i enhver henseende. Otte dage efter sidste patients indlæggelse holdes gennem sanatoriets radioanlæg, som er forbundet med et højttaleranlæg på alle afdelinger og en pude- højttaler ved hver seng, følgende tale til patienterne: 46 [7] Overlæge Stein, tir. Oscar Jensen og dr. Sara Helms Foto: Helga Thomasen /tolder konference på overlægens kontor og er her ifcerd med at gennemgå røntgenbillederne. „Alle patienter, tilsagt til Dronning Ingrids Sanatorium, er nu ankommet, og jeg synes, tidspunktet er inde til at byde Dem alle velkommen. De er kommet herned for at blive helbredt og kommer formentlig med store forventninger. Vi håber, at disse forventninger kan blive indfriet for de allerfleste af Dem, således at De vil kunne rejse raske herfra. Fra sanatoriets side vil vi i hvert fald gøre vort bedste for, at dette skal kunne opfyldes. De er nu alle blevet undersøgt og har fået taget røntgenbillede, og de fleste af Dem har fået at vide, hvordan vi ser på Deres situation specielt, og hvad vi vil foreslå Dem behandlet med nogle måneder frem i tiden, så den side af sagen skulle nu være i orden. Men foruden den special-behandling, som De nu er sat i gang med, er der en meget væsentlig behandlingsenhed, som man ikke må glemme, og det er roen og hvilen. Det er det grundlæggende for al tuberkulosebehandling og underbygger meget kraftigt enhver behandling. Der er ingen tvivl om, at sørger man for at overholde denne sanatoriebehandling i forbindelse med al anden behandling, så vil det have en meget gunstig virkning på Deres lungelidelse og vil kunne afkorte 47 [8] behandlingstidens længde betydeligt. - Har De en betændt finger, så ved De af erfaring, at jo roligere De holder fingeren, jo hurtigere kommer den sig. Tilfældet er ganske det samme med Deres lungelidelse, jo roligere De forholder Dem, jo hurtigere heler lungelidelsen op. Når vi derfor siger, at De skal holde Dem i Deres seng så meget som muligt, så er det bl. a. for at De skal få så meget ud af de måneder hernede som muligt. De må ikke ligge og blive utålmodig for at komme for tidligt op og ud, det kan kun forlænge Deres sygdomsperiode at gå for hurtigt frem. De må ikke regne med at komme regulært op og ud, før Deres behandling er ved at være afsluttet, og der er tegn på, at tuberkulosen er gået i ro, ellers risikerer vi hurtigt tilbage- fald, og opholdet her har været spildt. De er nu medarbejder i en stor institution, og De er sikkert alle klar over, at for at en sådan institution skal kunne virke efter sit formål, så må der visse regler og en vis husorden til. De er alle blevet bekendt med disse regler og denne hus- orden og vil i meget nær fremtid hver få udleveret et trykt eksemplar. Vi beder Dem om at efterleve disse regler og denne husorden, både for Deres egen skyld og for Deres medpatienters. Vi arbejder jo alle på det fælles mål at få Dem rask på så kort tid som muligt, vær derfor med til på denne måde at understøtte vort arbejde. - Vi ved godt, at det er svært med regler og bestemmelser og kan blot trøste Dem med Deres national-digters ord, som siger: „Når lovene ophører, vil solen skinne, sålænge vi har love, vil vor dag være mørk, love, love er blevet til på denne jord. Ude i fremtiden skinner solen. Hjælper De os i vore bestræbelser for at få Dem rask, så vil de mørke dages antal aftage." Man ville forsøge at gøre patienterne til medarbejdere i arbejdet. Patienterne forstod betydningen af sanatoriet og sanatoriekuren. Nemmere, mere forstående og taknemmeligere patienter end de grønlandske patienter findes ikke. Der dan- nedes hurtigt en patientforening, og med dennes bestyrelse holdt sanatorieledelsen nøje kontakt, bl. a. for på den måde at erfare patienternes indstilling, deres ønsker og synspunkter. Disse kontakter har været af overordentlig stor betydning for sanatoriets arbejde i vinterens løb. - Og så begyndte arbejdet. Hvorledes skildre det bedre end tage Dem med på en gennemgang på sanatoriet dagen igennem. Patienterne vækkes om morgenen kl. halvsyv og får morgenmad, de fleste får havregrød og mælk. Kl. 8,15 er der konference på overlægens kontor mellem læger, oversygeplejerske og afdelingssygeplejersker. Der konfereres om døgnets 48 [9] hændelser samt gøres status for de enkelte patienter en gang månedlig, i forbin- delse med hvilken behandlingen for den kommende måned planlægges. Syge- plejerskerne går derefter på afdelingerne, lægerne fordeler sig på operationsstuerne, på laboratoriet, på ambulatoriet, på tuberkulosestationen eller på afdelingerne. Når man kommer på afdelingerne om formiddagen, mærker man beskæftigelses- terapeutens virke. Alle, som interesserer sig derfor, kan blive sat igang med hånd- arbejde, det gør de alle, og ved hver en seng rinder man flittigt arbejdende patienter. Der arbejdes med broderier, knipling, sengevævning, strikning, bælte- fletning m. m. På massageklinikken arbejder fysioterapeuten med de patienter, der er blevet ribbensopereret, for at afværge holdningsdeformiteter og bevægelses- indskrænkninger, eljer hun er på afdelingerne for at lære de patienter, der skal opereres, hensigtsmæssige åndedrætsøvelser, så operationskomplikationer undgås. I skolestuen undervises de skolepligtige børn, der er så raske, at de kan tåle nogle timers daglig skolegang. Undervisningen ledes af lærere og kateketer, som selv er patienter på sanatoriet, men så langt fremskredne i kuren, så de kan tåle at undervise nogle timer om dagen. Klokken er nu ved at være halvtolv, og inde på afdelingerne ruller madvognene fra køkkenet med middagsmaden til patienterne. Maden laves i det store central- køkken, som ligger i sanatoriets nordfløj. Der laves her mad til ca. 375 mennesker daglig. Patienterne får såvidt muligt grønlandsk proviant til middag, fisk, suaussat, hval, sæl, fugle og lignende. Om aftenen får de smørrebrød. Efter middagen er der hviletid i iVa time og derefter besøgstid. De oppegående patienter kan beskæftiges på beskæftigelsesterapeutens store arbejdsstue. 30-40 patienter er her hver eftermiddag beskæftiget med husflid, benskæreri, skind- broderi, vævning på stue- og gulvvæve, perlebroderi, snedkerering og lignende. På sanatoriet bestræber man sig for at genoplive interessen for den gamle, smukke grønlandske husflid. Mellem kl. 18 og 19 frembyder sanatoriets forbindelsesgang et broget skue. Sanatoriet har indført et led i kuren, som kaldes visittid. Den holdes fra kl. 18-19, og i denne time må alle besøge alle. Det er måske nok et brud på almindelige gængse sanatorieprincipper, men har været af stor betydning. Uden tvivl er det lettere at gennemføre mange måneders kur, når man kan se hen til en fritime en gang daglig. I visittimen er kiosken åben. Patienterne kan her købe deres små- fornødenheder. Som tidligere omtalt har sanatoriet et radioanlæg. Ved hver seng er der en pude- højttaler, som sluttes til en centralradio, og patienterne hører på denne radio det meste af dagen udenfor hviletiderne, enten fra Grønlands radio eller fra sanatoriets centralradio, hvor patienterne en til flere gange om ugen arrangerer private ønske- 49 [10] koncerter, foredrag, oplæsning eller lignende. Om aftenen slukkes kl. 21. Patien- terne skal sove. En enkelt aften om ugen går radioen dog til kl. 22. Udenfor patientafdelingerne går arbejdet sin vante gang. På vaskeriet vaskedes i 1955 365.000 stk. tøj. I 1956 vil antallet formentlig stige til ca. 600.000 stk. På administrationskontoret organiseres sanatoriets drift. Driften af et sanatorium i Grønland er noget anderledes end i Danmark. Der skal her i udpræget grad tages hensyn til besejlingsplanen for leverancerne hjemmefra. Der skal tages hensyn til, at den bestilte vare først er sanatoriet i hænde ca. 3-4 måneder efter ordreafgivel- sen. Man skal sikre sig skibslejlighed og tonnageplads m. v. Patienttransporterne skal organiseres med kystbådene i samarbejde med persontrafik, og endelig skal der stadig sørges for fremskaffelse af frisk grønlandsk proviant. Sanatoriets øko- nomi overvåges her. I maskinafdelingen arbejdes der i døgndrift. Klimaet i Grønland bevirker, at der må fyres året rundt, og endvidere fordrer såvel køkkenets drift som vaske- rummene, afdelingerne og operationsstuerne, at der produceres damp døgnet rundt. Sanatoriet har stokerfyr, og der fyres med grønlandsk kul. I 1955 androg for- bruget 2900 tons. På snedker- og malerværkstedet, der foreløbig er indrettet i gamle håndværker- barakker, påbegynder de patienter, der har behov for det, en omskoling til arbejde, de bedre kan tåle. Værkstederne ledes af faguddannede håndværksmestre, som har til opgave dels at undervise omskolingspatienterne, dels at forestå vedligeholdel- sen af sanatoriet. Man gik den første vinter i møde med megen spænding. Der var ikke tidligere bygget en så stor institution i Grønland, og der var meget nyt på sanatoriet, som skulle gennemprøves. Vandsøen var ny, vandværket var nyt, vandledningssystemet var nyt. Ville der være vand nok?Ville ledningssystemet holde?Elektricitetsværket var blevet stærkt belastet ved sanatoriets tilslutning. Ville der være elektricitet nok vinteren igennem? Hvorledes med kloakafløbene i 20 graders frost? Sanatoriet bruger gennemsnitlig 100 mi vand i døgnet. Ved meget stor spar- sommelighed kan forbruget sættes ned til 50 m* i døgnet. Med vand vogne kan der kun bringes 4 m3 vand pr. tur til sanatoriet. Man oplevede et par vandled- ningsbrud i vinterens løb, hvor man måtte undvære vand i nogle døgn. Resultatet var temmelig rystende. Vognene med uopvasket service hobede sig op i den lange gang. Toiletterne kunne ikke benyttes. Patienterne kunne ikke vaskes. Røntgen- afdelingen kunne ikke arbejde. Operationsstuen heller ikke. Vaskeriet og køk- kenet stod stille. Sanatoriet er meget afhængig af elektricitetsværkets funktion. Alt på sanatoriet drives ved elektricitet. Varmefordelingen sker således ved hjælp af elektriske 50 [11] Under opholdet på sanatoriet får så vidt muligt f f> Foto: HelgaThomasen alle patienterne deres tænder efterset og behandlet på sanatoriets tandlægeklinik. pumper. En standsning af elektricitetstilførslen vil være katastrofal for sanatoriet. I vinterens løb oplevedes en gang en 4 timers standsning af elektriciteten. I løbet af disse 4 timer faldt temperaturen på stuerne til o grader. En halv time endnu, og hele sanatoriet ville være brændt sammen - og hvad så? - Hvorledes skulle man kunne evakuere 211 patienter og 100 funktionærer i Godthåb? Belærte af erfaringer fik sanatoriet sit eget nødelektricitetsværk. 17 sekunder efter elektri- citetsafbrydelse fra elektricitetsværket går nødelektricitetsværket i gang, og det driver alt livsnødvendigt på sanatoriet. løvrigt gik vinteren fortræffeligt. Og hvad har så tallene vist, efter at sanatoriet har været igang i over et år. Rigtigst vil det vel være at nævne, hvorledes patientbelægningen har været siden sanatoriets start og indtil udgangen af 1955. Sanatoriets normering andrager 211 sengepladser, der fordeler sig på tre kvindeafdelinger, hver på 34 senge, tre mands- afdelinger, ligeledes på 34 senge hver, og endelig er der en isolationsafdeling på 7 senge, der benyttes som spædbørnsafdeling. [12] Ved sanatoriets åbning den 31. oktober 1954 henlå på afdelingerne 40 patienter, der var ankommet den 23. oktober samme år, og fra i. november til 31. december blev der ialt indlagt 183 patienter, hvilket tilsammen er 223. I tiden 23. oktober til 31. december døde 5 af disse, sådan at der den 31. de- cember 1954 henlå ialt 218 patienter på sanatoriet. Fordeling af indlæggelser: De på sanatoriet i 1954 indlagte 223 patienter fordeler sig således: Fra Upernavik distrikt.............. i 6 patienter Fra Umanak distrikt............... 23 patienter Fra Godhavn distrikt............... 6 patienter Fra Qutdligssat distrikt.............. 13 patienter Fra Jakobshavn distrikt.............. 9 patienter Fra Christianshåb distrikt............... i patient Fra Egedesminde distrikt ............. 40 patienter Fra Holsteinsborg distrikt............ 19 patienter Fra Sukkertoppen distrikt............ 5 patienter Fra Godthåb distrikt............... 42 patienter Fra Frederikshåb distrikt............. 7 patienter Fra Julianehåb distrikt.............. 42 patienter ialt 223 patienter Hvad belægningen for 1955 angår, så henlå der ved årets begyndelse pr. i. januar 1955 218 patienter og fra i. januar til 31. december 1955 indlagdes 340 patienter, hvilket ialt giver 558. I 1955 blev der udskrevet 329 patienter og 5 døde, og der var således den 31. december 1955 224 patienter på sanatoriet. Mindste belægning havde sanatoriet i 6. juni 1955, hvor der ialt var 174 pa- tienter, og største belægning den 24. november 1955 med ialt 235 patienter. Fordeling af indlæggelser: De på sanatoriet i 1955 indlagte 340 patienter fordeler sig således: Fra Thule distrikt................ 2 patienter Fra Upernavik distrikt.............. 10 patienter Fra Umanak distrikt............... 22 patienter Fra Godhavn distrikt............... 17 patienter Fra Qutdligssat distrikt.............. 11 patienter Fra Jakobshavn distrikt.............. 41 patienter Fra Egedesminde distrikt............. 41 patienter Fra Holsteinsborg distrikt............ 12 patienter 52 [13] Laboratorieassistenten ifierd med at foretage undersøgelser af indleverede prøver. Foto: HelgaThomasen Fra Sukkertoppen distrikt............ 22 patienter Fra Godthåb distrikt...............141 patienter Fra Frederikshåb distrikt............. 13 patienter Fra Julianehåb distrikt.............. 7 patienter Fra Frankrig................... i patient ialt 340 patienter I nedenstående skema er opført, hvad sanatoriets udgifter har været i året 1955, de første regnskabstal, der aflægges for sanatoriet gældende for et helt år. Sanatoriet fører også regnskab for røntgenbåden „Misigssut". For at få det rig- tige billede er „Misigssut"s regnskabstal opført for sig selv, således at sanatoriets udgifter pr. sygedag fremkommer. Da sanatoriet er beliggende i Grønland, vil der fremkomme ekstraordinære ud- gifter til emballage, fragt og omkostninger til Den kgl. grønlandske Handel, som indkøber varerne, udgifter der ikke ville fremkomme, såfremt institutionen var beliggende i Danmark. 53 [14] Udgifter i året 1955 Beløb pr. sygedag Udgiften ifølge regnskabet, excl. forrentning og (76.949 afskrivning ............ ..... . . kr. 2.412.682,29 kr. 31,35 kr. 2.412.682,29 Ekstraordinære udgifter, der påløber ved: Emball. til forsendelse af varer . kr. 9.219,54 Fragtudgifter ......... kr. 48.610,34 3 % til Den kgl. grønl. Handel (indkøbsomkostninger) ..... kr. 18.987,64 kr. 76.817,52 kr. 1,00 Sanatoriets driftsudgifter ialt .......... kr. 2.489.499,81 kr. 32,35 Røntgenbåden „Misigssut" ........... kr. 202.740,93 kr. 2,63 Sanatoriet incl. „Misigssut" ........... kr. 2.692.240,74 kr. 34,98 Nogle af de største poster på sanatoriets regnskab er udgifterne til brændsel, som i året 1955 har andraget kr. 439.404,36, til elektricitet kr. 117.368,89 og til vand kr. 47.744,00. En post, der også kan nævnes, er udgiften til forplejning, som i omtalte år har andraget ialt kr. 323.783,77. Dette beløb kan igen specificeres for at give det rigtige billede, og der kan således nævnes, at emballage andrager kr. 4.540,86, fragtudgifterne kr. 25.861,18 og 3 procents indkøbsomkostninger til Den kgl. grønlandske Handel, ialt kr. 37.282,91, hvorefter den rene udgift til forplejnings- varer for året 1955 beløber sig til kr. 286.500,86. Kostdagene i 1955 har andraget: Patienter ................... 76.949 dage Funktionærer ................ 36.863 dage ialt 113.812 kostdage Udgiften er herefter således: pr. kostdag pr. sygedag Forplejningskontoen netto....... kr. 2,52 kr. 3,72 Diverse omkostninger......... kr. 0,32 kr. 0,48 Forplejningsvarer ialt......... kr. 2,84 kr. 4,20 I videst muligt omfang er benyttet grønlandsk proviant (som tidligere nævnt), hvilket vil sige, at man fra Narssak i året 1955 har fået leveret 400 lam, fra Tovkussaq cirka 6000 kg hvalkød, fra Godthåb 3-4000 fugle samt fisk 2 gange om ugen. 54 [15] Oppegående patienter viser stor interesse for husflidsarbejde på værkstedet under ledelse af faguddannede håndværksmestre. Foto: Helga Thomasen En udgift, man ikke må glemme på et tuberkulosesanatorium, er udgiften til mælk. Denne udgift har i 1955 andraget ialt kr. 53.000,00 eller 47 øre pr. kostdag. Ved Dronning Ingrids sanatorium var der pr. 31.'december 1955 ansat ialt 123 personer, nemlig 72udsendte funktionærer, i\ grønlandske funktionærer og ende- lig 30 grønlandske funktionærer, der kun var løst ansatte og derfor ugelønnede. På sanatoriet er der ansat 11 grønlandske elever på afdelingerne, i elev i va- skeriet, i i køkkenet og i på kontoret. Meningen er, at disse elever, såfremt de er egnede, efter en passende uddan- nelsestid på sanatoriet, skal hjemsendes til Danmark for der at supplere uddannelsen og således, at de engang med tiden kan vende tilbage til Grønland, eventuelt til sanatoriet eller til sygehusene for at forrette tjeneste der. I løbet af en årrække skulle de således kunne erstatte udsendt personale. Efter at man er påbegyndt omskolingen af tidligere tuberkulosepatienter - dette er først sket i begyndelsen af 1956 - vil antallet af personale stige noget. På sanatoriet har man etableret en omsyningscentral. Det daglige arbejde er blevet varetaget af en af oldfrueassistenterne. Patienter, der skal udskrives, får 55 [16] lejlighed til selv at omsy tøj, og det har vist sig at være til stor glæde, ikke mindst for patienterne. Tøjet er sendt op til sanatoriet gennem L. A. B., Odense. Man kunne ønske, at giverne i denne by ved selvsyn kunne konstatere, hvilken glæde gaverne har gjort. På snedkerværkstedet håber man, i løbet af ganske kort tid, at kunne påbegynde en møbelfabrikation, og således at de fabrikerede møbler kan sælges til den grøn- landske befolkning. Behovet er stort, og der er ingen tvivl om, at det, såfremt møblerne kan fremstilles til en forholdsvis billig pris, vil blive en god salgsvare. Samtidig vil det give de unge mennesker, der omskoles i snedkerfaget på sana- toriet, den nødvendige uddannelse i deres læretid, således at de kommer til at stå fuldt på højde med en dansk-uddannet snedkersvend. Når sanatoriets start samt forløbet af det første år har været så gunstigt og givet så godt resultat, skyldes det i første række 3 ting: en enestående interesse og hjælp fra Administrationens og Den kgl. grønlandske Handels side, såvel i Dan- mark som i Grønland, en forbilledlig reaktion på arbejdet fra befolkningens side, med 100 °/o samarbejdsvilje, og endelig en uforknyt, uegennyttig arbejdsindsats fra personalets side. Alle disse 3 faktorer er nødvendige, for at en så stor institution skal kunne lykkes i Grønland. Fortsatte erfaringer tyder på, at samarbejdsånden fremdeles hersker og ikke blot har været en begejstringens rus i starten. [17]