[1] NU LYSNER DET FOR GODTHÅB FORSAMLINGSHUS Af fg. kontorchef K. Eudde Lund JTor cirka 20 år siden besluttede en lille kreds af personer i Godthåb med bog- trykker, nuværende kommunalbestyrelsesformand, Rasmus Berthelsen i spidsen, at søge fremskaffet pengemidler til opførelse af et allerede den gang længe savnet forsamlingshus i Godthåb. Savnet af et forsamlingshus er blevet mange gange forstærket siden slutningen af i93o'erne, og ikke mindst i tiden efter 1950, hvor der som led i Grønlands kulturelle udvikling-jævnsides med aftenskolevirksomhed, radiofoniudsendelser, bogudgivelser m. v - har været arbejdet intenst med studiekredse, fremførelse af oplysende og underholdende films, foredrag, amatørskuespil, musik, spejderbe- vægelse o. L, har man i høj grad savnet egnede lokaler hertil. De nævnte former for kulturel virksomhed har glædeligvis haft stor tilslutning i befolkningen, og der må tillægges dem en meget væsentlig betydning for den almene befolknings tilpasning i et moderne samfund, og til imødegåelse af dens trang til passende adspredelse. Godthåberne har som nævnt selv igennem mange år været klar over den store betydning, et forsamlingshus kunne få for byens befolkning, og lige siden ideen til et forsamlingshus blev udkastet i 1936, er der ved afholdelse af basarer, ved almindelig husindsamling, ved foredragsaftener, ved filmsforevisninger o. 1. samlet penge ind. På denne måde er det til dato lykkedes at indsamle et efter grønlandske forhold virkelig imponerende beløb, nemlig cirka 125.000 kr. Herudover råder man over den værdi, som den nuværende og for alle, der har besøgt Godthåb, velkendte biografbarak på Skibshavnsvejen repræsenterer. Man kan ikke andet end beundre det energiske og vedholdende arbejde, der er udført for at frem- skaffe penge til et forsamlingshus, men uden godthåbernes store offervilje og levende interesse for sagen, var det smukke resultat naturligvis ikke nået. Efter krigens afslutning mente forsamlingshuskomiteen at være nået så langt med hensyn til indsamling af penge, at man turde lade udarbejde tegninger m. v. I97 [2] til et forsamlingshus. Komiteen henvendte sig derfor til arkitekt Knud Dam, der ved ægteskab med en af Godthåb's døtre føltes som halvvejs godthåber, og bad ham udarbejde et skitseforslag. Det viste sig herved hurtigt, at de indsamlede pengemidler ikke ville kunne slå til, og at det derfor ville være nødvendigt at søge ret store lån. Inden låneandragenderne blev udfærdiget og ekspederet, satte prisstigningerne, som følge af Koreakrigen, imidlertid ind og væltede påny pla- nerne. Arkitekt Dam har siden med aldrig svigtende ildhu udarbejdet nye projekter og planer afpasset efter på den ene side indsamlede midler og forventede lån og på den anden side omkostningerne. Det projekt, der nu synes at skulle blive en realitet, er vist nr. 15 i rækken. I efteråret 1955 blev foreningen „Godthåb forsamlingshus" dannet. Ifølge for- eningens vedtægter er foreningens formål „at tilvejebringe og opretholde et pas- sende samlingssted med lokaler til afholdelse af foredrag, forhandlingsmøder, filmsforestillinger, festlige sammenkomster, indendørs idræt m. v.". Som med- lemmer kan optages enhver, der er fyldt i 8 år. Personer under 21 år har dog ikke stemmeret til spørgsmål, som vedrører foreningens økonomiske anliggender. Årskontingentet er det meget beskedne af 2 kroner pr. medlem. Herefter blev Ministeriet for Grønland anmodet om at søge statskassen om de nødvendige lån til forsamlingshusets opførelse,.men da man fra de bevilgende myndigheders side betragtede andragendet som en slags prøvesag, skulle der gå næsten et år, inden lånetilsagnet forelå. Prøvesagen blev altså vundet, og man har lov til at håbe, at der nu vil være banet vej for lignende projekter i andre grøn- landske byer, hvor man næsten alle steder savner ordentlige forsamlingshuse, men har indsamlet efter forholdene ret store beløb til formålet. Forsamlingshuset i Godthåb er projekteret til at ville koste 550.000 kroner. Dette beløb tilvejebringes på den måde, at foreningen selv indskyder 85.000 kroner af sin formue. Landsrådet har bevilget et tilskud på 25.000 kroner. De resterende 440.000 er bevilget i lån fra statskassen. Statskassens lån er delt op i 2, hvoraf det ene er på 330.000 kroner, som skal forrentes med 5 % p. a. og afdrages over 30 år. Det andet lån er på 110.000 kroner, dette lån er indtil videre rente- og afdragsfrit, men det kan kræves forrentet og afdraget, såfremt forsam- lingshusets driftsindtægter måtte blive tilstrækkelige hertil. Hvad får foreningen „Godthåb forsamlingshus" så for de 550.000 kroner? Forsamlingshuset vil komme til at rumme en stor sal med plads til cirka 320 personer og en lille sal med plads til cirka 80. De to sale er adskilt fra hinanden ved sammenklappelige vægge, således at de kan benyttes hver for sig på samme tid, eller de kan benyttes under eet ved store møder, filmsaftener eller lignende. Den store sal skulle være tilstrækkelig stor til, at der også kan dyrkes indendørs 198 [3] Saledes