[1]
GRØNLANDSKE MØNTER
Af numismatiker Johan Chr. Holm
_I_il trods for, at man i årene umiddelbart efter 1800 indførte kontantregning i
stedet for tuskhandel i Grønland og i forbindelse hermed satte grønlandske pen-
gesedler, kreditsedlerne, i cirkulation, skulle der gå næsten hundrede år, inden
de første officielle grønlandske mønter blev præget. - Ganske vist ser det ud til,
at man længe forinden, omend kun i begrænset omfang, har måttet hjælpe sig med
de almindelige, danske mønter som byttepenge, idet de mindste kreditsedler lød
på 6 rigsbankskilling og senere på 25 øre, men da disse skillemønter ikke kan
henregnes til de specielle grønlandske penge, er der ingen grund til at omtale
dem nærmere i denne forbindelse.
Angmagssalik-mønterne 1894-1920.
I den af direktoratet for Den kongelige grønlandske Handel den i. august i 894
udstedte „Instrux for Handelsbestyreren og det øvrige i Administrationens Tje-
neste staaende Personale ved det nye Handelssted paa Grønlands Østkyst" lyder
§ 4 som følger:
„Til Lettelse for Handelsbestyreren ved Omsætningen med de Indfødte udsen-
der Direktoratet Zinktegn med paastemplet Værdi angiven i Øremønt (500 bety-
der saaledes 5 Kr., 100 i Kr., 10 10 Øre, o. s. v.). Disse Pengetegn er det Han-
delsbestyreren tilladt at tage i Brug, naar han skjønner, at Forholdene gjøre det
tilraadeligt. De ere bestemte til Omsætningsmiddel ved Kjøb og Salg med de
Indfødte; de maa ikke benyttes ved Udbetaling af Lønninger m.v. og have kun
Værdi ved selve Handelsstedet."
Mønterne blev taget i brug allerede i 1894, men det fortælles, at det i begyn-
delsen voldte grønlænderne i Angmagssalik meget store vanskeligheder at fatte
begrebet penge; de forstod slet ikke meningen, når de købte en eller anden ting
og betalte for eksempel med et 5 kr. stykke, at de så oven i købet kunne få en
hel håndfuld småpenge tilbage. Efterhånden lærte de dog pengenes betydning, og
de enkelte mønter fik særlige navne: 500 øre - anginerpåq: den allerstørste, 100
2OI
[2]
Angmagssalik-mønterne 1894-1920. De første officielle grønlandske mønter.

[3]
Grenlands Styrelses mønter.   1926, i trone, jo og 25 ere præget i Kebenha<vn.
I944-1 5 kroner præget i Amerika samt den gennemhullede 25 ere.
øre - anginerqiaq: den næststørste, 50 øre-ulivip akia: sælskinds betaling, 25 øre -
pujortakapakia: røgtobaks betaling, loøre-okungmiakapakia: skråtobaks betaling,
5 øre - siamåp akia: fingerbøls betaling og i øre - mikinerpaq: den allermindste.
Fra i 894 til 1916 var disse mønter det eneste betalingsmiddel i Angmagssalik,
men efter at bestemmelserne herom ved skrivelse af 23. august 1916 fra inden-
rigsministeriet til bestyreren af stationen Angmagssalik var bleven ændret således,
„-at der foruden de udsendte og benyttede Pengetegn af Zink med paastemplet
Værdi tillige kan benyttes de almindelige grønlandske Kreditsedler, som er i Brug
ved Kolonierne ved Vestkysten, samt dansk Skillemønt.", forsvandt de oprinde-
lige mønter mere og mere af omsætningen; i 1920 eller 1921 blev beholdningerne
hjemsendt, og ved skrivelse af 18. juli 1925 fra indenrigsministeriet til bestyre-
ren af kolonien Angmagssalik, hvorved den ovennævnte § 4 bortfaldt, blev møn-
terne endelig helt afskaffet.
Mønterne er ganske simple, runde zinkplader af ca. i mm's tykkelse med den
danske kongekrone og indskriften ANGMAGSSALIK. samt værdibetegnelsen indhugget
på den ene side, medens bagsiden på de oprindelige mønter er blank. Senere har
man imidlertid, antagelig for at lette adskillelsen mellem 500, 50 og 5 øre, for-
synet 500 øre med bogstaverne „Am" på bagsiden og slået et lille hul forneden
på 50 øren. - I perioden ca. 1910-20 har man endvidere til supplering af behold-
ningen fremstillet i hvert fald nogle af mønterne i aluminium, men den eneste af
disse, der med sikkerhed vides at have været i brug, er 500 øre. Denne har atter
blank bagside, men er af større diameter (46 mm) end den oprindelige af zink
(42,5 mm).
203
[4]
A. Gibbs & Sons menter for Østgranland 1863. i daler, 24, 6 og i skilling (messing).
Det kan vist ikke benægtes, at disse Grønlands første officielle mønter er be-
skedne og temmelig grimme, og betragter man de eksemplarer deraf, der i offent-
lige og private samlinger bevares for eftertiden, må man forbavses over, hvor
slidte, skrammede og medtagne de fleste af dem er. Dette skyldes dog ikke ude-
lukkende det ringe materiale og den ofte hårdhændede behandling, de har været
udsat for under brugen, men også - og dette giver dog et hyggeligt indblik i de
gode gamle dage - at kolonibestyrerens frue med passende mellemrum fik hele
beholdningen udleveret og kogte den grundigt af hensyn til smittefaren!
Til en af mønterne, i øren, knytter der sig iøvrigt en lille historie: - den var på
grund af sin beskedne købekraft næsten gået ud af omsætningen, og da mønterne
omkring 1920 skulle inddrages, viste det sig, at kolonibestyrerens talrige børne-
flok brugte hele beholdningen af i ører som legetøj. Da disse mønter jo ikke re-
præsenterer nogen større værdi, fik børnene lov til at beholde dem, således at kun
de øvrige mønter blev inddraget og hjemsendt, og derfor er i dag i-øren langt
den sjældneste af mønterne fra Angmagssalik.
Grønlands Styrelses mønter (efter 1926).
I et cirkulære af 25. marts 1926 (angående hjemsendelse af de cirkulerende kre-
ditsedler) meddeltes det, at der i nær fremtid ville blive udsendt nye skillemøn-
ter og kreditsedler, hvorfor alle for tiden cirkulerende grønlandske pengesedler
skulle hjemsendes senest med sidste skibslejlighed 1927. De her nævnte mønter,
de første, der blev gangbare i hele Grønland (dog med undtagelse af kryolithsel-
204
[5]
Øresunds C kemiske Fabrikker (1859) °g Kryolith Mine og Handels Selskabets ældre menter.
Bemærk 85 Øre fra tøigtnt.
skabets, minedriftsselskabets og Thules områder, hvorom senere), blev præget på
Den kgl. Mønt i København i 1926 med stempler udført af medailleur Gunnar
Jensen. Der udmøntedes i kroner og 50 ører i aluminiumsbronce (gult metal) og
25 ører i kobbernikkel (hvidt metal), og skønt der senere er foretaget supplerende
udmøntninger, har man stadig benyttet de gamle stempler med årstallet 1926.
Under krigen blev der i Amerika præget 5 krone stykker med årstallet 1944
af ganske tilsvarende præg, dog uden de møntmærker, som findes på de gamle
mønter: H. C. N. - møntdirektør H. C. Nielsen, et hjerte - Den kgl. Mønts mærke
205
[6]
Kryolith Mine og Handels Selskabets menter 1922.
og G. J. - medailleur Gunnar Jensen. De blev sat i cirkulation ved bekendtgørelse
af 24. november 1944, men er nu igen inddraget.
Desuden blev beholdningen af de gamle 2j; ører fra 1926 sendt til Amerika,
hvor de blev gennemhullede og derefter atter sat i omløb i Grønland. Årsagen
hertil er mig desværre ubekendt.
Private udmøntninger.
På grund af de særlige handelsforhold i Grønland har der altid været opretholdt
en skarp adskillelse mellem handelsmonopolet og de virksomheder, der opnåede
koncessioner deroppe, blandt andet for at undgå smughandel mellem den grønland-
ske befolkning og de af private virksomheder ansatte personer. - Dette har givet
anledning til, at en række af disse virksomheder har udgivet private penge, ude-
lukkende til brug indenfor deres eget område, og skønt disse mønter således er
ganske uofficielle prægninger af lokal karakter, fortjener de dog at omtales nær-
mere i denne forbindelse.
A. Gibbs & Sons mønter for Østgrønland 1863.
Det engelske firma A. Gibbs & Sons planlagde i 1863 at udnytte den konces-
sion, som J. W. Tayler samme år havde opnået (se Departementstidende 1863,
pag. 559-63) til at drive fiskeri, pelsdyrjagt, minedrift m. v. på hele Østgrønlands
kyst, og i den anledning blev de første grønlandske privatmønter lydende på i
daler, 24, 6, og i skilling præget. Forsøget mislykkedes imidlertid allerede ved
besejlingen af kysten og blev derfor opgivet.
2O6
[7]
Grønlandsk Minedrifts Aktieselskabs menter
Øresunds chemlske Fabrikker (1859) og Kryolith Mine og Handels Selskabets mønter (efter 1873).
Denne virksomhed har i årenes løb udgivet flere forskellige serier af mønter.
Ældst er de ganske tynde zink-mærker, der blot bærer indskriften ØRESUND og
værdibetegnelsen - i Rd., 48, 16, 4 og i (skilling) - indhugget; de må være frem-
stillet mellem 1859, da selskabets virksomhed påbegyndtes, og 1865, da Kryolith
Mine og Handels Selskabet oprettedes, men har sandsynligvis været i brug i Ivig-
tut, lige indtil kronemønten i 1875 blev indført.
Den næste type bærer indskriften IVIGTUT og værdien 100, 50, 10, 5 og i (øre);
også disse mønter er runde zinkplader uden præg på bagsiden, og de forekommer
i flere størrelser og af forskellig tykkelse, sandsynligvis fordi man fra tid til an-
den har suppleret beholdningerne, - præget er dog altid det samme. Foruden de
nævnte værdier findes der i denne serie en sjælden mønt lydende på 85 (øre),
som dog nærmest må betragtes som en spøg. Mønterne af denne type blev præ-
get hos hof-blikkenslager Fritz Meyer i København, og som et kuriosum kan næv-
nes, at en del af disse Ivigtut mønter omkring 1910 har været benyttet på Det
kgl. Teaters scene.
Omkring 1920 begyndte man at overveje afløsningen af disse primitive penge-
stykker med virkelige mønter; dels var de forholdsvis lette at eftergøre, og dels
havde man gjort den erfaring, at de havde en uheldig psykologisk virkning på
arbejderne, der ikke regnede disse „blikpenge" for noget. Den direkte foranled-
ning til, at planerne om de nye mønter blev realiseret, var imidlertid, at kontoret
i Ivigtut og dermed en væsentlig del af pengebeholdningen brændte i vinteren
1921-2.2.
De nye mønter blev udført af medailleur Gunnar Jensen og præget på Den kgl.
Mønt i København i 1922. Medens 2 kr., 50 øre, og 10 øre blev udpræget i
hvidt metal, kobbernikkel, blev 10 kr., for at fremhæve dens større værdi, frem-
stillet - ikke i guld - men dog i gult metal, aluminiumsbronce, og det er første
gang, denne fortrinlige og senere så meget anvendte legering blev præget på
Den kgl. Mønt.
207
[8]
Thule stationens menter igio (1913) og
Da man imidlertid i 1924 begyndte at udmønte nye danske 2 krone stykker i
en tilsvarende legering og af samme størrelse som Ivigtuts 10 kroner, gav dette
anledning til beklagelige forvekslinger i Ivigtut, og man besluttede da, for at fore-
bygge enhver misforståelse, at præge nye i o kroner i hvidt metal og med riflet
rand. Dette skete i 1926 på Den kgl. Mønt med de gamle stempler, altså stadig
med årstallet 1922, hvorefter de gule 10 kr. stykker blev inddraget.
Grønlandsk Minedrifts Aktieselskabs mønter /p/7.
Dette selskab, der i en årrække blandt andet drev Josva kobbermine ved Alan-
gorssuak i Julianehåbs distrikt, lod sine egne mønter præge i Tyskland hos L.
Chr. Lauer i Niirnberg. De er dateret 1911, og materialet er forniklet zink, sik-
kert ud fra ønsket om at give mønterne et smukkere udseende og forøget hold-
barhed trods det billige materiale, men da forniklingen blev foretaget, inden blan-
ketterne blev udstandset, således at mønternes rand var ubeskyttet, mistede de
hurtigt deres fine, blanke udseende og blev mindst lige så sorte, som de andet
steds benyttede zinkmønter.
208
[9]
Thule Stationens mønter 1910 (1913) og senere.
Også Knud Rasmussen har udgivet sine egne penge til brug ved den af ham i
1910 oprettede arktiske station, som dels skulle være videnskabelig ekspeditions-
basis, dels handelsstation for polareskimoerne. Det fremgår af de gamle regnska-
ber, at de ældste mønter først blev udstedt i 1913, men de bærer årstallet for
stationens grundlæggelse. Der findes heraf fire værdier: 500, 100, 25 og 5 (øre),
alle prægede i aluminium og af praktiske hensyn forsynede med hul i midten, så-
ledes at de kunne trækkes på en snor. Senere, i 1932, blev der yderligere ud-
møntet stykker på i o og 5 kroner af tilsvarende type. Udmøntningen 1910(1913)
blev vistnok foretaget i Tyskland, medens mønterne fra 193 2 er præget i København.
Da stationen i 1937 overgik til staten, blev disse mønter inddraget og erstattet
med Grønlands Styrelses mønter.
Hermed er gennemgået alle de specielle grønlandske mønter, som igennem
årene har været i brug deroppe, og det er vel ret usandsynligt, at fremtiden vil
bringe nyt på dette område. Grønlands stilling som koloni er jo nu afsluttet, en
ændring i forholdet mellem Danmark og Grønland, der blandt andet blev marke-
ret med den smukke sølv 2 krone fra 1953 med kongeparrets billeder på den ene
side og med indskriften KALATDLIT NUNÅT over Grønlands kort på den anden side.
209[10]