[1] BESTIGNING AF GRØNLANDS MONT BLANC Da Dannebrog blev hejst over Gunbjørns tinde , Af ambassaderåd Ebbe Munck Ebbe Muncks navn er ulgseligt knyttet til Grenland; han har slået det fast som chef for og deltager i betydningsfulde ekspeditioner. I denne og et par felgende artikler skriver han om bestigningen af Grønlands - og dermed også Danmarks højeste bjerg, et kapitel af en bog, som forhåbentlig snart vil se dagens lys. _L/a nordboerne for over tusinde år siden stævnede fra Island mod Grønland for at nå frem til beboelsespladserne i nærheden af Kap Farvel, var det efter denne sejlordre: Sæt kursen nordvest, indtil et stort fjeld syner i havet. Fortsæt indtil fjeldet står ret i nord. Følg herefter iskanten sydvest over, indtil landgang kan gøres i Sydgrønland ... Det hedder også i de gamle beretninger, at der var dage i klart vejr, hvor det samtidigt var muligt at se Snefjeldsjøkelen i Island og det store grønlandske fjeld, som man døbte Hvitserk (Hvidskjorten). Da Blosseville-kysten i Østgrøn- land er den nærmeste til Island, er det derfor sandsynligt, at vikingerne på deres færd over Danmarksstrædet har observeret dette fænomen, antagelig hjulpet af luftspejlingerne i det klare vejr. Hvitserk er uden tvivl vikingetidens legendariske første landkending i Grønland. I denne og to følgende artikler skal jeg berette om den første og indtil videre eneste bestigning af Hvitserk. Det var i 1935, hvor jeg som eneste dansker havde den ære at deltage i den britiske Courtauld-Wager ekspedition til Knud Rasmussens Land. Det gamle navn Hvitserk eksisterer ganske vist ikke mere. Den danske stednavne-kommission har omdøbt bjerget til Gunbjørns Fjeld til minde om vikingen Gunbjørn, der antagelig var den første nordbo, der fik landkending af Grønland. Det var i slut- ningen af det niende århundrede. 340 [2] Gunbjørns Fjeld, der således viste vejen vester på - og måske også til det amerikanske kontinent - har senere vist sig at være ikke alene det højeste fjeld i Grønland, men også den højeste tinde indenfor polcirklen. Det er vist ikke alment kendt i Dan- mark, at der i Grønland på dansk grund er bjerge på næsten 4.000 meters højde, eller næsten så høje som Europas højeste bjerg Mont Blåne (ca. 4.800 meter) i de fransk-schweiziske alper. Vi må således som danskere revidere vor opfattelse af Himmelbjerget som det højeste geogra- fiske punkt indenfor dansk suverænitets- område. Vi er i Grønland i besiddelse af et bjergmassiv, der er praktisk talt ukendt, og det er sikkert lige så ukendt, at Dannebrog blev hejst over denne ark- tiske majestæt på en lille privat ekspedi- tion for en snes år siden. Den ene af eks- peditionens chefer, Augustine Courtauld, har ganske vist holdt foredrag herom i The Royal Geographical Society i London, og jeg selv har tidligere skrevet en enkelt artikel om bjergbestigningen, men jeg er sikker på, at ikke een ud af hundrede i Danmark er klar over, at der findes dan- ske bjerge i størrelsesorden med Mont Blanc-massivet. Nu, hvor Grønland dag for dag tegner sig mere og mere tydeligt i almen be- vidsthed, fortjener dette faktum måske lidt opmærksomhed. Himmelbjerget er godt nok, som det er. Men danske skal vide, at der i Knud Rasmussens Land på den herlige grønlandske østkyst findes den mest vidunderlige tumleplads for mænd, der vil prøve kræfter i naturen. Danmark er ikke så lille et land endda ... i hvert fald ikke, hvis vi sejler i vikingernes kølvand. Men først til indledning et par ord om den historiske baggrund og de ekspedi- tioner, der gik forud for vor egen. Endnu i 1930 var kyststrækningen mellem Angmagssalik i syd og Scoresbysund i nord den del af Grønland, der var mindst kendt. I historisk tid - vikingerne kom jo aldrig i land på østkysten - var denne del af Grønland helt ukendt indtil 1833, da den franske marineofficer Jules de Blosseville med skibet „Lilleoise" satte Ebbe Munck, da han i 1947