[1] FLYVNING PÅ GRØNLAND - UDVIKLING, BETYDNING OG BEHOV Af oberstløjtnant H. Westenholz, Ved afstemningen om vor nye grundlov i 1953 var det punkt, hvorom der var størst enighed, at Grønland skulle være en del af Danmark. Alle følte det som en rigtig og naturlig videreførsel af den historiske udvikling. Fra Erik den Rødes eventyrlige opdagelse af og bosætterfærd på Grønland, gen- nem Hans Egedes opofrende og utrættelige missionærgerning og til det 19. og 20. århundredes stedse stigende danske indsats af såvel videnskabelig som sam- fundsmæssig karakter har udviklingen ført Danmark og Grønland stadig nærmere til hinanden. Samhørighedsfølelsen blev bekræftet ved den internationale Haag- domstols afgørelse i 1933 og understreget ved krigens tvungne adskillelse. Krigen lærte os meget nyt om Grønland: Den viste verden, at Grønlands område er af største strategiske betydning, fordi den korteste forbindelseslinie mellem Europa og Amerika går den vej; den viste os, at der kan flyves direkte mellem Danmark og Grønland, og den skabte en række flyvebaser på Grønland. Der blev herved givet den kraftigste impuls til vor videreførsel af den flyvemæs- sige indsats, Danmark på så udmærket måde havde påbegyndt i 1932 og videreført til krigen afbrød den. Tiden efter krigen har år for år understreget flyvningens store muligheder og afgørende betydning. Desværre har de sidste år, netop årene efter Grønlands forening med Danmark, tydelig vist, at den flyvemæssige udvikling deroppe ikke følger med tidens krav. Formålet med denne artikel er at give et kort overblik over flyvningens udvik- ling på Grønland, en vurdering af flyvningens betydning for det grønlandske sam- fund og en oversigt over det behov, der i dag foreligger for flyvning. En følgende artikel vil bringe en analyse af betingelserne for flyvning på Grønland samt nogle betragtninger over, hvordan man kan nå frem til at dække behovet. 4OI [2] Den flyvemæssige udvikling i årene 1932-58. Som grundlag for en vurdering af situationen i dag er det rimeligt at give en kort oversigt over den hidtidige udvikling.* ,1932-39- I 1932 nåede en række civile og militære instanser til den overbevisning, at nu skulle der flyves på Grønland. Baggrunden var i første række behovet for luftfotografering og luftrekognosce- ring til støtte for kortlægning og videnskabeligt arbejde. De implicerede instanser var: Grønlands Styrelse, Geodætisk Institut, dr. Knud Rasmussen (7. Thule-ekspedition), dr. Lauge Koch (3 års ekspeditionen), hærens flyvetropper og søværnets flyvetropper. Samarbejdet mellem disse institutioner var i alle henseender fortræffeligt. Alle vanskeligheder, tekniske, økonomiske og administrative, blev overvundet, flyv- ningen kom i gang - og det gik fint, både på øst- og vestkyst. Takket være dygtigt og målbevidst arbejde blev der i årene 1932-39 gennem- ført en lang række flyvninger med ialt over 2000 flyvetimer, der dels gav baggrund for kortlægning af kysterne fra Disko rundt Kap Farvel til Danmarkshavn, dels på afgørende måde støttede de ovennævnte og efterfølgende ekspeditioners arbejde og endelig gav et klart indtryk af flyvningens kolossale betydning for det grøn- landske samfund med hensyn til transport- og posttjeneste, eftersøgnings- og red- ningstjeneste samt isrekognoscering. De anvendte fly var enmotorede, 3-sædede åbne maskiner på pontoner (Heinkel HM II). Transporten mellem Danmark og Grønland foregik på KGH's skibe, og baseringen på Grønland fandt sted på kysten i egnede fjordafsnit. Alt var overordentlig primitivt og improviseret; målt med nutidens krav var forholdene sikkerhedsmæssigt set ganske uforsvarlige. Her var virkelig tale om flyvemæssig pionergerning. Når resultatet trods dette I alle henseender blev så udmærket, skyldtes det dels personellets dygtighed og påpasselighed, dels det nævnte gode samarbejde, der skabte baggrund for at overvinde alle vanskeligheder med hjælp- somhed, opfindsomhed og godt humør. Som optakt til kommende tiders større flyvemuligheder skal nævnes flyvningerne med den to-motorede flyvebåd Dornler Wal, foretaget i 1938 med Spitzbergen * Til nærmere belysning af udviklingen henvises til følgende artikler I Det grønlandske Selskabs tidsskrift: Ob. Overbye: „Flyvningens grønlandspremléré* (1957, side 261). Red. P. Westphalls: „Vinger over polar- og storcirkIenB (1955, side 361). Fuldmægtig J. P. S. Fynbo: „Isrekognoscering, Nordøstgrønland" (1955, side 155). Ob. J.V. Helk: „Flyvefotograferinger over Grønland'' (1953, side 121, og 1954, side 177 og 302). 4O2 [3] Jordens top, - Kortet anskueliggør på udmærket måde Grønlands centrale beliggenhed mellem øst og vest. som basis for rekognoscering af Nordøstgrønland, specielt Peary Land. Det var ved disse flyvninger det blev opklaret, at „Fata Morgana-Øerne" ikke eksisterede. Krigsårene Under krigen var al dansk flyvevirksomhed stoppet. Flyvningen på Grønland prægedes af den omfattende amerikanske luftmilitasre indsats, der foregik i overensstemmelse med overenskomsten mellem Danmark og USA. Flyvebaserne Narssarssuaq (BWi) og Søndre Stømfjord (BW8) blev an- lagt, og umiddelbart efter krigen fulgte Thule. Nødlandepladser indrettedes ved 403 [4] Marraq og Ikateq. Såvel flyvningen på Grønland som mellem Amerika og Europa via Grønland fik et vældigt omfang. Efter krigen. Så snart forholdene tillod det, togTDanmark atter sine opgaver op. Den verdenspolitiske udvikling gjorde det naturligt, at Danmark, i tilslutning til „Den nordatlantiske traktat" (NATO), traf en fornyet overenskomst med USA om et fællesskab om forsvaret af Grønland. I henhold hertil opretholdt USAF de tre baser Narssarssuaq, Søndre Strømfjord og Thule Air Base (N AB, SAB og TAB) som fælles forsvarsområder. Endvidere oprettede Danmark, med transportmæssig assistance af USA, Station Nord, der foruden at være vejrstation er et vigtigt støttepunkt for flyvningen på Nordgrønland. Senere har Danmark anlagt flyveplads ved Mestersvig i forbindelse med mine- driften på dette sted. Kort efter krigen anskaffede FLV amfibietypen Catalina, hovedsageligt med hen- blik på de flyvemæssige opgaver på Grønland. Det var et lykkeligt valg. Typen anerkendes endnu i dag som uovertruffen til løsning af arktisk-maritime opgaver. I årene 1947-53 ydedes en omfattende Catalina-indsats på både øst- og vest- kysten ved gennemførelse af en række betydningsfulde videnskabelige ekspedi- tioner. Specielt skal nævnes flyvningens betydning for Peary Land-ekspeditionen. Ved oprettelsen af Grønlands Kommando (GLK) på marinestationen Grønnedal indgik LGR Vest og LGR Øst, udrustet med Catalina, som uundværlige led i GLK's virksomhed. ___ De krav, som det grønlandske samfund som helhed stillede om assistance ad luftvejen, gjorde sig i samme periode stadig mere gældende på mangfoldige områ- der: Til livsvigtig persontransport, til posttjeneste, til eftersøgnings- og rednings- tjeneste. Catalinaerne hjalp, hvor de kunne, og de overkom meget, og USAF trådte ofte til med deres Rescue maskiner (SÅ 16 Albatross). Et betydningsfuldt islæt i den danske indsats i disse år udgjordes af „Den fly- vende fæstning", den 4-motorede~B-iy, som i årene 1947-51 udførte fotoflyv- ninger i et tempo og i flyvehøjder, som Catalinaer ikke kan præstere. Også de små Bell helicoptere gjorde i årene 1953-54 en bemærkelsesværdig indsats i Scoresbysund området. Den seneste udvikling, Medens den ovennævnte flyvemæssige indsats indtil 1952 tjener Danmark til ære, på linie med vort lands øvrige indsats til Grønlands vel, har udviklingen i de seneste år været mindre tilfredsstillende. 404 [5] „^ 1 ' ' JL«»H>KWH»« „eS? •*IV * I.4W Grønland. - Kortet viser alle starre byer og vigtige stationer. Endvidere er de s flyvebaser (3 på vestkysten og 2 på østkysten) samt nødlandingspladserne markeret med en lille flyvemaskine. Behovet for flyvning er stærkt stigende: Voksende krav fra det grønlandske samfund, med alt hvad dette indebærer, en lang række opgaver for geologer, geo- dæter og andre videnskabelige områder, og hertil nu tillige behovet om isrekog- noscering, transport og prospecting fra Nordisk Mineselskab. 405 [6] Samtidig er imidlertid de interesserede instansers samling omkring opgaverne på forskellige måder blevet vanskeligere til skade for en rationel og effektiv løs- ning af de flyvemæssige problemer. Den militære instans, flyvevåbnet, har måttet koncentrere sine kræfter i moder- landet til varetagelse af nationale opgaver og NATO-forpligtelser. Der har ikke været midler og kræfter til en effektiv indsats på Grønland. Man har stort set måttet indskrænke sig til i Catalina på vestkysten i tiden april-oktober og i Cata- lina på østkysten i perioden juli-september. Al energi og dygtighed til trods har dette været ganske utilstrækkeligt til løsning af de foreliggende opgaver. Herved er de civile instanser i stigende grad blevet henvist til hver for sig at søge de flyvemæssige opgaver løst ved chartring af fly i udlandet. Dette indebærer en lang række ulemper, sikkerhedsmæssigt og økonomisk, og det bevirker, at det nære og positive samarbejde og den naturlige koordinering mellem de interesserede instanser bliver vanskeliggjort til skade for en samlet og rationel udnyttelse af flyvetimerne. Der er mange udmærkede flyveresultater og flyvepræstationer at henvise til fra de sidste fem års flyvning på Grønland: Catalinaernes fortsatte pålidelighed og ydeevne, USAF's beredvillige hjælp med mange slags fly, bl. a. helikopter-indsats ved evakueringen af „Jopeterccs besætning, dr. Lauge Kochs gode resultater med de to Norsemann-flyj Nordisk Mineselskabs anvendelse af chartrede fly af mange typer, deriblandt de små danske sportsmaskiner, GGU's gode udbytte denne sommer med helikopter til survey-flyvning ved uran-eftersøgningen i Skovfjor- den. (Flyene blev anskaffet af GGD, medens piloter og teknikere var udlånt fra flyvevåbnet.) Disse gode enkeltheder til trods mangler der en samlet plan og udvikling i takt med tidens krav - men herom nærmere i en følgende artikel. Det er rimeligt at slutte gennemgangen af den hidtidige udvikling med kort at nævne SAS' indsats - også fordi den i alle henseender er så vellykket: I 1954 etableredes polarruten til Los Angeles med mellemlanding bl. a. i SAB. Ruten er på alle måder blevet en stor succes; den er år for år blevet udvidet, og der flyves nu 5 SanSe om ugen- Regelmæssigheden er så stor som på nogen anden verdensrute. Fra 1957 flyves desuden den endnu mere storslåede Tokyorute, der uden at lande på Grønland „støtter sigcc til grønlandske stationer. Polarruten løser i hovedsagen problemet: Transport ad luftvejen mellem Dan- mark og Grønland. Denne tranport suppleres med charterflyvninger, hovedsage- ligt udført af SAS mellem Danmark og de tre flyvebaser på vestkysten. Charter- flyvninger udføres også af de islandske luftfartsselskaber mellem Island og de større pladser på såvel østkysten som vestkysten af Grønland. 406 [7] En Catalina 'ved Ella Ø. Lidt ude skimtes en Norseman. Bemærk strandbreddens udmærkede naturlige betingelst som anløbs-rampe, og bemærk også de karakteristiske formationer i fjeldet i baggrunden. [8] Den ovenstående oversigt giver kun nogle hovedtræk af en betydningsfuld og interessant udvikling, som er rig på særprægede begivenheder og episoder. Som anført har tidsskriftet haft adskillige artikler, der rummer nærmere enkeltheder om1 flyvningens gennemførelse; det må håbes, at flere følger efter. Opgaver for flyvningen på Grønland. I det følgende gives en oversigt over de flyvemæssige opgaver, der i dag fore- ligger på Grønland. Det er hensigtsmæssigt at danne sig et overblik ved at samle opgaverne i et skema: Flyvemæssige opgaver på Grønland. Civile opgaver Militære opgaver Område Bemærkning Område Transport Passagerer Gods Karakter: Rutinemæssig Særligt vigtige rejser Sygetransporter Læger og sygeplejersker Ekspeditioner m. v. Luftforsvar, aktivt og passivt Varetagelse af de hertil knyttede strategiske og taktiske opgaver Posttjeneste Alle pladser dækkes året rundt (Eventuelt ved drop & pickup) Rekognoscering Farvandsovervågning Transport- og posttjeneste Search and Rescue (SAR) Hele Grønland dækkes af et passende beredskab SAR Survey Videnskabelige formål Prospecting formål Fiskeriinspektion Hele fiskesæsonen Rutinemæssig samt On Request Isrekognoscering Vestkyst Østkyst dækkes i sejl- perioden, rutinemæssigt samt On Request Isrekognoscering 408 [9] Den eenmotorede Heinkel-maskine med 3 åbne sæder. Med denne type ble