[1] RINGBOLTE, VANDSTAND OG TRAN I UMANAK Af afdelingsgeodæt, mag. scient. og cand. mag. Svend Saxov Under det store arbejde, som K. J. V. Steenstrup i 1879-1880 udførte på at gen- nemføre en række målinger, der kunne bidrage til at skaffe kendskab til Vest- grønlands niveauændringer, besøgte han også Umanak. I beretningen om disse målinger står anført „Umanak, Coloni. Ringbolt på N.-Siden af Havnen, 5™, 7 over alm. Højvande d. 6/io 1879." Dan Laursen har i 1939 genmålt den Steenstrupske ringbolt, og han finder nu, at ringbolten er 4,7 m over almindeligt højvande mod Steenstrups 5,7 m i 1879. Under et besøg i Umanak i 1957 blev det muligt at genmåle ringbolten, og denne gang blev højdeforskellen mellem ringbolten og almindeligt højvande ud- målt til 5,1 m. Betragter vi nærmere disse tal, finder vi, at Umanak har sænket sig 1,0 m fra 1879 til 1939 eller ca. 2 cm om året, medens den i tiden 1939 til 1957 har hævet sig 0,4 m eller ca. 2 cm om året. Nu skal man ikke lægge for meget i disse tal, idet selve begrebet almindeligt højvande ikke er så skarpt defineret, at måleresultaterne kan benyttes til at angive landbevægelsen i mindre enheder end centimeter. Fra målinger af større nøjagtighed ved vi dog, at Vestgrønland for tiden undergår en hævning på ca. 14 mm om året. Under eftersøgningen af den Steenstrupske ringbolt i Umanak, blev der fore- taget en omfattende undersøgelse af alle ringboltene i havnen. Til rådighed havde vi dels Alfr. Bertelsens kort fra 1919 dels det nyeste bykort fra 1954. Det var ikke så vanskeligt at genfinde de tre ringbolte, der var afsat på kortene, ligesom der ingen tvivl var om, hvilken ringbolt Steenstrup havde benyttet. Derimod blev der fundet et par yderligere ringbolte, som så ud til at være af ældre dato, og formentlig er de ældre end den Steenstrupske ringbolt. I det store jubilæumsbind udgivet i anledning af tohundredåret for Hans Egedes landing skriver H. Ostermann på side 390, at der i 1796 nedsættes ringbolte „til Be- tryggelse for Skibet" i Umanak. De to gamle ringbolte, som vi på skitsen over Umanak havn, har benævnt gi. ringbolt i og 2, ligger begge nær indsejlingen til havnen; men vi må jo også tænke os tilbage i tiden, hvor Umanak og dens havn ikke var udbygget, og hvor skibene var sejlskibe. Dette betød bl. a., at skibene blev halet på plads. En umiddelbar betragtning af havneforholdene i Umanak giver 419 [2] UMANAK N t t ••••'•• Figur i. Skitse o-ver Umanak havn. De tre med R mærkede ringbolte er de samme ringbolte, som Jindes på det af A. Bertelsen i Meddelelser om Grønland bind 60 på side 383 tegnede kort. Endvidere er med et kryds angivet beliggenheden af de to gamle ringbolte, og med en dobbeltpil er markeret stedet, hvor de gamle striber Jjndes. da også til resultat, at et skib lå bedst fortøjet ved de to gamle ringbolte: der er forholdsvis dybt vand på nordsiden af Smedeøen, der er forholdsvis langt til det skærede område ved Kødøen, revet Tra nordnæsset af Smedeøen bryder søen, og det har været forholdsvis nemt at komme ud af havnen, hvis storm, sø eller is blev generende. De to gamle ringbolte er meget slidte, og de er begge betydelig mindre end de 3 med R på figur i betegnede ringbolte. Eor en del år siden blev der i Umanak foretaget registreringer af vandstanden, og vandstandsbrættet er derefter sammenmålt med Geodætisk Instituts vand- standsbolt og øvrige nivellementspunkter. J. Egedal har fornylig berettet herom. •Ved hjælp af hans oplysninger og 3e eksisterende nivellementspunkter blev der i 1957 foretaget en bestemmelse af højderne af de to gamle ringbolte, og vi fik følgende resultater. For gi. ringbolt i blev fundet en højdeværdi på 2,91 m og for gi, ringbolt 2 tilsvarende værdien 1,06 m. Der er kun angivet en højdeværdi i centimeter, da måleomstændighedefne ikke var "de bedst mulige. Dels var det meget fint solskinsvejr med den dertil hørende flimmer, dels var observationsaf- 42O [3] Figur 2. GI. ringbolt i. Man ser tydeligt, h