[1]
MED KNUD RASMUSSEN TIL ØSTGRØNLAND
Af statsmeteorolog Johannes Olsen
H/ndnu husker jeg grant den aften, vi startede ud på turen langs Østgrønlands
ensomme isdækkede kyst. Stedet var Julianehåbs havn den 19. august 1931 om
aftenen. Men hvilken aften. - Fløjlsblødt lå mørket over havnen og omkring
„Hvidbjørnen", hvor vi var ombord, Knud Rasmussen og hans fæller. Men mør-
ket var levende af nordlys. Som strålende grønne buer lå det over horisonten
fra øst til vest. Og når buerne svandt, var det kun for at himlen kunne åbne
sig i Zenith med røde, gule og grønne farver, bølgende som et slør. Et mær-
keligt, uvirkeligt syn var dette - en stemningsfuld indledning til en rejse ud i
det ukendte.
„Dagmar" - ekspeditionens båd - gled frem langs „Hvidbjørnens" side og Knud
Rasmussen og to ledsagere gik om bord. Vi andre skulle følge dagen efter med
en anden båd. „Dagmar"s stærke motor begyndte at synge sin energiske sang, og
frem gled båden med de vinkende kammerater. Hen over de bortdragende tord-
nede skibets salut, og de forsvandt i mørket. Jeg stod tilbage med et sind, der
rummede en mærkelig følelse af højtid, fordi rejsen var begyndt, blandet med en
vag ubestemt ængstelse for, hvad fremtiden ville bringe.
To gange før var den del af østkysten, vi stævnede imod, besøgt af danske.
1828 til 31 havde premierløjtnant Graah arbejdet sig frem i konebåd frajuliane-
håb til kysten i nærheden af Angmagssalik. Ca. 50 år efter - i 1884 - havde
kommandør Gustav Holm på samme måde nået Angmagssalik og opdaget en hel
ny samling eskimoer, som blev grundstammen for den nye koloni, som blev op-
rettet i o år efter. Nu ville Knud Rasmussen gennemføre den samme rejse i en sø-
gående motorbåd. Flere røster havde hævet sig mod denne plan. Man mente, at
det var umuligt at forcere isen, der sommeren igennem blokerer den østgrøn-
landske kyst. Knud Rasmussen var ikke blind for vanskelighederne derved, men
han havde en klippefast tro på, at han nok skulle komme igennem. Hans levende
tro og begejstring smittede os, og først nu i afskedens stund så jeg, som i et glimt,
at der også var risiko ved at slå følge. -
431
[2]

Men den østkyst, vi mødte på ekspeditionens første dage, da „Dagmar" med
otte kvartmils fart i timen hastede nord på med os, både om dagen og i den lange
lyse sommernat, som endnu sidst i august hersker på disse høje breddegrader - den
østkyst lignede slet ikke det billede, vi havde dannet os gennem vore forgængeres
beskrivelser. Vi havde ventet en kyst med tåge og storm, men vi sejlede over et
blikstille hav med en sol over os, der strålede fra en skyfri himmel. Hvilken kyst
var det ikke, der udbredte sig for_yort blik. Fra havet rejste fjeldene sig, med
stolte, stejle tinder, og ind imellem skød indlandsisen sine tunger frem, blændende
hvide i solen. Det var umådelig skønt. - Samtidig indåndede vi den friske ren-
sende arktiske luft, som man altid vil længes tilbage til, når man een gang har
mødt den.
Den tredie dags aften nåde vi Tingmiarmiut, og havde dermed tilbagelagt halv-
vejen af rejsen til Angmagssalik. Den strækning, der i konebåd tog tre måneder
for Graah, havde vi gjort på tre døgn.
Indsejlingen gennem fjorden ved Tingmiarmiut blev uforglemmelig. Mod den
blege aftenhimmel sås kuplede fjelde, der hævede sig som tårnene på franske
borge og dannede en uforglemmelig silhouet. Havet flød forbi os, gråt som smel-
tet bly. Som aftenen gled, nærmede vi os de stolte bjerge. De lå der - skønne og
utilnærmelige. De lå der, som et billede på evigheden. „Evigt og uforanderligt
er vi de samme", syntes de at sige, „århundrede kommer, århundrede går, vi er
altid ens. Vi har set Graah for hundrede år siden, og nu kommer I. Når I menneske-
myrer, der nu i hæsblæsende tempo farer os forbi, forlængst er blevet støv, knejser
vi stadig mod himlen."
Da vi næste morgen gik i land, så vi en teltring af store sten. Det var Graah,
der havde rejst den hundrede år før.
På vejen til Tingmiarmiut havde vi passeret Puissortoq, en stor bræ, der danner
en seks kilometer bred ismur helt ud til vandet. Vi lå der, omgivet af isfjælde på
alle sider. Rundt om os knagede det i isen. Det var nye isfjælde, der var ved at
fødes. Hundrede år før, da eskimoerne endnu stadig rejste op og ned langs kysten,
passerede de altid Puissortoq under gru og bæven. De skrøbelige konebåde kunne
ikke gå til søs, så man måtte sejle langs ismuren under stadig fare for at nye isfjælde
skød ud og knuste bådene. Man troede, at der kunne dukke isfjelde op fra hav-
bunden. For ikke at fortørne stedets guder måtte man passere bræen i fuldkommen
tavshed, hvilket gav sit bidrag til uhyggefølelsen.
Otte dage tilbragte vi i telt i Dronning Maries dal bag øen Skjoldungen, be-
skæftiget med videnskabelige undersøgelser. Festligt var det øjeblik, da man
slog teltdugen til side og trådte ud i den friske morgenluft. Hvilke omgivelser
var det ikke. - Stejle forrevne tinder steg skyhøjt op i luften, og ind imellem dem
432
[3]
slyngede indlandsisen sig med sine skære, hvide farver, der rødmede under mor-
gensolens stråler. Langsomt gled isen ud over klipperanden, og een gang hver
time styrtede isen som en tordnende lavine ned over fjeldsiden.
Den østgrønlandske sommer udfoldede sig i hele sin charme. Dagene var fyldt
af strålende sol, og temperaturen i dalen steg til atten grader. Vi fandt det kvæ-
lende hedt. Jordbunden bugnede med en frodighed, vi ikke havde ventet her.
Pilekrat og græs bredte sig knæhøjt. Krikkebær og blåbær vrimlede frem, så man
kunne plukke hånden fuld med eet tag. Mærkeligt nok var dyrelivet kun spar-
somt. Der fandtes enkelte spurvefugle, ravne, ugler og nogle få ræve.
Nu kommer eskimoerne kun lejlighedsvis til Dronning Maries dal, men da
Graah besøgte dette sted, var det en yndet samlingsplads, hvor der i sommertiden
samledes indtil 150 mennesker til glade fester med overdådige ædegilder og
trommedans i de lyse sommernætter.
Disse fester var naturbørnenes reaktion over for vinterens strabadser med nød
og savn. Thi denne kyst var barsk om vinteren. Ikke een vinter gik hen, uden at
der var hungersnød et eller andet sted på kysten. I dalen her, blot tolv kilometer
borte, lå ruinerne af et grønlænderhus med 8 skeletter. En hel familie var om-
kommet her på een gang. Ved det førnævnte Puissortoq overvintrede engang
tre konebådsbesætninger med ialt 60 mennesker. Kun fire overlevede vinteren,
resten døde af sult.
Vi gled videre nord på, forbi en øde kyst, hvor indlandsisen strakte sig helt ud
til havet, og vi nåede kolonien Angmagssalik. Vi havde været 13 dage om den tur,
som kommandør Holm i konebåd havde brugt fire måneder til. Det kan nok være,
at der blev røre, da „Dagmar" kom ind på havnen. I et nu var klipperne om ko-
loniens havn dækket af indfødte i deres maleriske dragter, og haglskudene lød til
ære for den første motorbåd, der havde gjort turen Julianehåb - Angmagssalik.
Her oplevede vi et feststævne, som fik et strålende forløb. Deltagerne kom ro-
ende i fire store konebåde, gennem hvis skindsider solen skinnede. Uden om dem
sværmede femten lette kajaker, som små vimse gedekid mellem tungtfremvral-
tende køer. Kajakroerne fremviste deres kunst: Fire kajakroere sad i kajakerne
med skindpelse på, der sluttede tæt om krop og hovede, så kun ansigtet var frit.
De lignede fire brynjeklædte riddere, der mødtes til turnering. De anbragte ka-
jakerne med to meters indbyrdes afstand, og så begyndte legen. Samtidigt lagde
kajakerne sig på siden, kæntrede rundt, lå et øjeblik med bunden i vejret, hvor-
efter fangerne rejste kajaken, for derefter at gentage kæntringen tre gange i træk.
Derefter kæntrede en af fangerne, og mens kajaken lå med bunden i vejret, styrede
en anden fanger i flyvende fart sin kajak mod den kæntrede. Det lykkedes for ham at
komme op at ride med kajaken på bunden af den kæntrede, men på et vist tids-
433
[4]

piinkt syntes han hverken at kunne komme frem eller tilbage. Alle holdt vejret
i spænding. Så kom kajaken over det vanskelige punkt og gled ned på den anden
side. Den kæntrede rejste sin kajak og viste os prustende et smilende ansigt.
Turen gik atter syd på. Vejret havde ændret sig. I regnvejr kom vi til Umivik,
som ligger godt 200 kilometer syd for Angmagssalik. Vejret var ikke til arbejde,
og vi gik på besøg hos eskimoerne, som havde slået sig ned der. Der boede tre-
ogtyve i samme tørvehytte. Ind til den store opholdsstue førte en seks meter lang
gang, som kun var en meter høj. Når man kom ind i huset, var der god plads.
Stuen var vel seks gange fem meter, tangs bagvæggen var der en træforhøjning - den
såkaldte briks - som gik to meter frem i stuen. Den var ved to træstøtter delt i
tre afdelinger. I hver af dem boede der en familie med sin særlige lampe, en flad
skål af vægsten, som var tres centimeter bred. I den lå der sælspæk, skåret i ter-
ninger. Langs skålens forreste rand var der anbragt mostotter, der tjente som væge.
Når spækket smeltede ved varmen, sugedes den dannede tran op i mosset og
brændte med små takkede flammer. Det gav en dæmpet belysning, og i dette halv-
mørke så mossets små lystakker henrivende ud. Det var husmoderens pligt at passe
lampen, og hendes dygtighed bedømmes efter, hvor fine takkerne er.
Hvis man har det indtryk, at det er koldt at leve i Grønland, så følg med
mig ind i hytten. Der var mindst 25 grader den dag. Luften var vel ikke
netop førsteklasses derinde. Den var blandet med lugten af tran og andre dufte.
Men har man levet mellem grønlændere i nogen tid, forekommer dette milieu
kun hyggeligt.
Jeg må tilstå, at mig forekom det hyggelige familieliv, der udfoldede sig derinde
denne regnvejrsdag, at være meget nær den ideelle livsform. På briksen sad
kvinderne og sludrede hyggeligt og dæmpe^ sammen, idet de i ro og mag syede
på skindtøj. Her var alt fred og velvære. Her var ingen krise. Udenfor lå der
150 sæler, fanget på 6 uger af stedets tre fangere. Det var nok til en vinters for-
brug. Husherren var også hjemme og gav sit besyv med i samtalen, idet han dog
ikke glemte at tage skyldigt hensyn til gæsterne. Når disse syntes døsige og uop-
lagte, gav han sig til at synge trommesange med mange og livlige bevægelser. Men
også andre episoder var oplivende for gæsterne. Se nu blot husmoderen på briksen
til venstre, som samvittighedsfuldt gennemsøger sin halvvoksne datters hår. Og
hver gang noget viser sig, putter hun det omhyggeligt i munden. Husmoderen i
midterste afdeling er heller ikke kedelig at se på. Hun har længe siddet ubevæge-
lig med nøgne korslagte ben og sin fyldige barm støttet mod knæene. Hun ligner
grangivelig en Buddha-figur. Pludselig opdager man, at hun er faldet i søvn, og
manden puffer til hende, thi sligt kan man ikke gøre, når man har fornemme gæster.
Hun rejser søvnigt sit hovede og langer med en vidunderlig dvælende bevægelse
434
[5]
hånden ned i spæklampen, udsøger sig et fedt og lækkert stykke spæk, som hun
med velbehag fortærer, mens trannen drypper fra fingrene.
Over den ene spæklampe hænger der en margarinedåse, der tjener som gryde.
Den er fyldt med kogende sælkød. Familien udsøger sig nu og da et stykke kød.
Også gæsterne bliver budt, men ikke alle tager imod tilbudet. Men gamle grøn-
landsfarere ved, at sælkød smager allerbedst på den måde.
Mens jeg sidder der og har det uendelig rart, kommer jeg til at spekulere
på, om det nu også er nødvendigt med alle de fornødenheder nutidsmennesker
har. Her er såre lidt af denne verdens goder, men man skal lede længe efter
mennesker, så lykkelige og tilfredse, som disse treogtyve på dette øde sted.
Knud Rasmussen frembærer sine gaver: Tobak, sukker og kaffe. Husherren
takker med spansk grandezza: „Vi er glade for dine gaver, men det skal I vide,
at I havde været lige så velkomne uden dem. Og havde I selv haft mangel, så
har jeg så meget af alt, at jeg kunne forsyne jer dermed til hele turen ned til
Kap Farvel."
Husherrens ældste datter vil også give sit bidrag til underholdningen. Hun
kommer frem med sin grammofon, og snart lyder de sidste engelske „slagere" her
på verdens ødeste sted.
Dagen derpå er vejret bedre, men forrevne skyer ved synsranden tyder endnu
på uro i de højere luftlag. Vi er dog ivrige efter at komme afsted. Vi har lang vej
frem, og vi må være forberedt på meget dårligt vejr i den kommende tid. Vi tør
ikke forspilde nogen chance.
Vi fik motoren i gang og arbejdede os ud gennem isen, som stormen havde drevet
imod kysten. Det gik såre langsomt frem under ustandselig manøvreren for at ud-
nytte de få revner, der var mellem isskodserne. Det var et betagende syn at se ud
over det islagte hav, hvor isskodserne vuggede sig mellem hverandre som en stor
levende flade, hvor snedækkede hvide stykker vekslede med grønne, krystalklare.
Da vi efter to timers forløb kom ud af isen, viste det sig, at der stod en stærk
dønning udenfor. Båden steg og sank under vandets bølgende bevægelse. Dagen
igennem gjorde vi dog god fart, men sejladsen var vanskelig, og gang på gang
truede dønningen med at slynge store isskodser ind mod vor skrøbelige båd.
To gange fyldtes slæbejollen med vand og måtte øses.
Klokken var blevet fem om eftermiddagen, og gennem regntykningen, der
slørede alt, kunne vi netop skimte rejsens foreløbige mål forude.
Pludselig slap vor skipper rattet med råbet: „Hvor i alverden er roret." Det
var forsvundet, knust af slæbejollen. I næste øjeblik havde båden lagt sig på tværs
i søen, som begyndte at overskylle den. Vi passagerer, som sad inde i den mørke
kahyt, hørte skipperens kommandoråb til søfolkene, som med feberagtig hast satte
435
[6]
de tunge sejl, som skulle støtte bådens bevægelser. Kort efter fyldtes slæbejollen
påny med vand. Under et Forsøg på at forkorte slæbetrossen gik denne l skruen,
ogTnaskinen gik i stå. Trossen kappedes af skruen, slæbejollen drev bort, og
motorbåden lå nu og drev uden ror og med en ubrugelig maskine. Mørket faldt
på, og samtidigt begyndte stormen at hyle i mastetoppen. Storsejlet måtte bjerges,
og kort efter splintredes fokken af den rasende vind. En nødfok blev rigget op,
og for den drev vi ud i Atlanterhavet.
I de næste to døgn tumlede båden om på havet, der bestandig brød over dækket
og sendte vand ned i kahytten gennem revner og sprækker. Da vinden næste
morgen var på sit højeste, havde den næsten orkans karakter. Der blev ikke talt
meget den første nat. Vi sad ganske stille og ventede på det, der syntes den uund-
gåelige udgang på dette. I bestiklukafet holdt søfolkene udkik gennem mørke og
regndis efter mulige isfjelde.
Så bedagede vejret sig noget. Regntykningen forsvandt, og solen viste sig påny
bag den himmel, der havde hvilet som en tung og truende klokke over os. Et nød-
ror blev rigget til, trossen blev lirket ud af skruen, og farten gik atter mod land.
Da solen den næste morgen brød frem over det fjerne land med bræer og tinder,
forekom det os, at vi aldrig havde set et skønnere syn. Stormen havde drevet os
over 200 kilometer til søs.
Vi reparerede roret i Dronning Maries dal, og atter gik vejen sydover. Men
den tur, som vi opefter havde gjort på tre døgn, tog os nu tretten. Gang på gang
nåede vi havn med en storm i hælene. Den skildring, vore forgængere havde givet
af det ugæstmilde klima på denne kyst, bekræftede sig fuldt ud.
Jeg mindes især en mogenstund. Vi lå i en havn ved Kap Rantzau i nærheden
af Puissortoq. Vi var løbet derind gennem et snævert indløb, krydsede mellem
isfjelde, der næsten spærrede vejen. Så havde vi ligget i havn i tre dage, med to
ankre ude, mens stormen hylede, og regnen plaskede ned. Trods ankrene måtte
vi gå døgnvagt for at passe på, at båden ikke rev sig løs og drev ind mod klip-
perne eller blev ramt af de drivende isfjelde. Hin morgen lettede vi endelig for
at gå til havs. Vi fandt løbet spærret af isfjelde og måtte vende tilbage til anker-
pladsen. Problemet overvintring meldte sig.
Vi kom dog ud derfra, og gennem dønning og tåge arbejdede vi os sydpå. Den
a. oktober var vi på ny i Prins Christians Sund, der fører fra Øst- til Vestgrøn-
land i nærheden af Kap Farvel. Dagen igennem susede båden af sted med en frisk
brise i ryggen. Så vendte vinden sig. Den sidste times sejlads foregik i snetyk-
ning og tiltagende mørke. Pludselig dukkede der lys op forude. Det var udstedet
Augpilagtoq, Vestgrønlands forpost mod øst. l samme øjeblik knaldede skuddene
fra talrige haglbøsser. Det var grønlændernes velkomst til deres elskede Knud.
436
...M     ...  ~,„-._.^„i-   ---    -^
[7]
Gennem mørke og snesjap ilede vi op til udstedsbestyrerens bolig. Hans daglig-
stue med plydsmøblerne virkede overvældende luksuriøs på os skæggede vildmænd,
som nu i en måned havde været stuvet sammen - ni mand i en båd til fire. Hvor
nød man varmen og hyggen og det festmåltid bestående af blodbudding, sylte og
skinke, der anrettedes for os af disse elskværdige mennesker. Det var en festlig
aften. Vi var atter i civilisationens trygge favn. -
Men da jeg en måned senere gik i land i København, og stod der i storbyens
aften, omgivet af dens mangfoldige lyde, sneg der sig et billede ind i mit sind.
For mit indre øje så jeg et telt, rejst i en øde østgrønlandsk dal. Nattens slør havde
lagt sig over teltet, og gennem luften lød den tungsindige lyd af en grønlænder-
hunds elegiske tuden. Og mit sind dirrede et øjeblik i længsel mod den verden,
jeg nys havde forladt.
437[8]