[1] KÅRENE I FANGSTDISTRIKTERNE Af f hv. landsfoged for Nordgrønland, kontorchef Ph. Rosendahl I JL landsrådet fremhæver Augo Lynge i 1951, at nu er der i Grønland foretaget vidtgående undersøgelser på så mange felter, men endnu har ingen forsøgt at foretage en erhvervsgeografisk kortlægning af landet, men en sådan er i mange henseender påkrævet - ikke mindst når bestemmelser skal tages om nedlæggelse eller udbygning af bopladser eller udsteder. Der findes selvfølgelig udmærket materiale til en sådan undersøgelse i Den kgl. grønlandske Handels regnskaber, der viser, hvilken pengeindtægt fangere og fiskere har ved salg af deres produkter i de forskellige handelsdistrikter landet rundt. Men det er mere bemærkelsesværdigt, at der også findes et særdeles godt ma- teriale, der belyser fangerfamiliernes naturalindtægt. Grønlænderne er, siges der, nemlig det eneste jægerfolk, der har ført lister hundrede år igennem over, hvad der halvmånedlig er fanget ved hver enkelt beboet sted af sø- og landdyr. Sådanne lister synes at være ført i Vestgrønland lige siden 1862. De førtes, for at for- standerskaberne gennem disse kunne have en rettesnor for repartitionens årlige fordeling, der bestod i, at overskudet i forstanderskabets kasse ved årets slutning uddeltes i forhold til, hvad den enkelte havde bidraget til forstanderskabskassen. Siden 1876 findes opgørelserne trykt for Sydgrønlands og siden 1903 for Nord- grønlands vedkommende. I begyndelsen omfattede de kun „sæler" og „ræve", men fra 1916 kom efterhånden alle pattedyrarter samt hajer (havkai) med. De var Grønlands „Blå Bog", thi alle kunne da se den enkelte mands fangst i årets løb, og den enkelte kunne konstatere, om hans fangst var rigtigt opført. Derfor førtes de med stor nøjagtighed af de dertil udpegede fangstlisteførere. De ophørte imid- lertid at udkomme i denne form i 1939-40. Augo Lynges henstilling foranledigede, at man i ministeriet siden 1952 påbe- gyndte en bearbejdelse af disse fangstlister, således tilrettelagt at man efterhånden kan få en oversigt over, hvad der af hver fangstdyreart halvmånedlig fanges ved hvert beboet sted år for år i hele landet. 58 [2] Ederfugle mit i t Andre fugle tingmissat agdlat Narhvaler tugagdlit Hvid hvaler qilalugkat qaqortat Hvalros aorfit Remmesal ugssuit lo o| |o o | Ringsæl natsft Grarnl. Sa\ agdlagtOt atarssuit Kg 150 100 50 Fig. i. Kødproduktion fra fangst pr. familie i Upernavik, Uperna-vik kommune, 1950-31, 51-52, 52-53, 53-54-, 54-55, talt 330 kg p. a. pr, familie å 5 personer — 180 g f r. indbygger pr. Jag. Gennemsnitligt: indbyggere 426, sælfangere 55. Disse erhvervsgeografiske oversigter omfatter den seneste femårsperiode over, hvad der gennemsnitlig har været pr. familie af fangst specificeret efter dyrearter. Men for at skabe en fællesnævner for, hvad de ulige store dyrearter betyder pr. familie, er dyrenes antal omsat i kød, idet der gennem zoologiske værker og i samarbejde med zoologer er fundet frem til, hvad hver dyreart kan ansættes til i kg af kød og spiselige indvolde. Der er som nævnt af fangstlisteførerne" udført et omhyggeligt og pålideligt arbejde i alle disse år, dog er lister ikke ført i visse år efter 1940 ved enkelte af de sydlige steder i Vestgrønland. Listeførelse for Øst- og Nordgrønland har dog først fundet sted i de seneste år og mangler helt for visse af bopladserne dér. Særlige lister har for een treårig periode været ført også for nedlagte ederfugle, disse er nogenlunde komplette. Men for de øvrige fugle er det hjemkomne ma- teriale særdeles mangelfuldt, da dette består af de såkaldte fangstkalendere, der 59 [3] And r« fugl* tingmiiiot ogdlat Hyidhvaltr qilalugkat (jaqortal Gr*nl. Sar! agdlagtut atarjsuit Fig. 2. Kødproduktion fra fangst pr, familie i Augpilagtok, Uperna } te o * o 0 e 0 — 0 « 00 oe t.0 I li natserssuit Grinl sal agdiagtut Starssuit K'aumatft Årstid O O oe ~ Jl o 0 o o o 0 L_ 00 _J5 L. 0 3 2 D O 0 « • o o a 00 oo e o 0 0 0 o 0 ES = J£ = 1 ^ 1 W 3 - — 15 = L 2 S 4 0 o I o •• 0 _ ur 0 Fig. j. Kødproduktion fra fangst pr. familie l I-unaristiit, Upernavik kommune, 1948-49, 51-51, 5^-53, 53-54, 54-55, ialt 4100 kg p. a. pr. familie å 5 personer = 2250 g pr. indbygger pr. dag. Gennemsnitligt: indbyggere 24, sælfangere S. socialhjælp vil bære over trangstiden. Men afsidesliggende bopladser, hvor tynd- isforhold kan hindre mulighed for hjælp, kan blive farligt stillet og bør da ned- lægges, hvis de har en særlig ringe fangst pr. familie, medens ellers gode fangst- steder må opretholdes og sikres med depot. I de udarbejdede diagrammer for de enkelte steder afslører sådanne steder sig da også meget tydeligt for den lokal- kendte, der er fortrolig med stedernes isforhold. Fig. i viser det karakteristiske forhold i en by (her Upernavik). Man ser den ringe adgang til kød for den enkelte familie (her 180 gr. kød pr. dag pr. individ). Men i en by har familierne adgang til fortjeneste på anden måde end ved fangst 61 [5] Det Ærlige hjemmeforbrug af k«d i Upernavik kommune 1 tiden mellehi 1945 og 1954 pr. familie a" 5 personer. 1945-imTt 1954-imut Upernaviupkummdniane HaKutarTf atautsit tafd/im$tt"t4«.>.%>/i5 p-^^^^^^^^ 1 KIGTORSAK fy 5Q/ 52/ Hz. vy/////;;ÆMmw//^^^ /W. TSirHs- ^5 j SATOK 50/51-S*/55 rf^rfaiffiSOTS^^ NUTARMIUT 5°/51-54/i5 _i NAUJAT %%,%-5Hs IKERMIO %6-4%,5% v&^mzæzsm^&æmfm&m. KUVDLORSSUAK 4Ho59i,%-5Xs ^^^'^f^^^ IKERASARSSUK %1-^S \ ITUVSSALIK %%%%% f TUGSSAK ^g^j-^s • i TASIUSSAK %r"/5s KUK 5%,-54/55 AUGPILAGTOK %1-54/55 5^-51/i5 SDR.UPERNAVIK • • • * i KRAULSHAVN sfa.w./ii-As zjrørøfjggp^igia PRØVEN %%-5x5 Y///////////S/ÆÅ UPERNAVIK 5%-54Xs mfa 0 ' 50 ' ' ' ' 100 150 200 ANTAL FAMILIER itattufarTf amerdfdssusf og ved salg af produkter til Handelen. Mange er fastansatte og andre er daglejere, og varer kan de købe i butikken for det indtjente. Fig. 2 viser forholdene ved et udsted i et fangstdistrikt (her Augpilaqtok i Uper- navik kommune). Ved udsteder er fangsten og naturalforbruget gennemgående noget højere (her 990 gr. pr. individ pr. dag). Til gengæld er der ret ringe adgang til anden pengeindtægt end ved fangst og fiskeri. Butikkens varelager i forbin- delse med eventuel socialhjælp er også her garantien mod misfangstperioder. Fig. 3 viser forholdene ved en boplads i et fangstdistrikt (her Ivnarssuit i Uper- navik kommune). Dette sted er et af de bedste fangststeder i kommunen og har 2250 gr. kød pr. dag pr. individ. Men her og ved andre bopladser må man stole på sine egne opsamlede forråd, da isforholdene som nævnt kan afskære fra social- hjælp og vareindkøb, hvorfor spørgsmål om depot eller nøddepot bør bringes i overvejelse ved sådanne og lignende steder. Det vil gå for vidt her at vise diagrammer specificeret i dyrearter og i årets måneder for samtlige 52 steder i de hidtil kortlagte fangstområder: Upernavik og Umanak kommuner og Nord- og Østgrønlands inspektorater. I stedet skal derfor her vises en sammenligning alene over kødkonsumet for hvert af disse områders steder. 62 [6] Det Ærlige hjemmeforbrug af kfd i Umana 1950-imTt 195S-imul Umånap kummånit pissat nt KG. KgD D00_ kommune i tiden mellem 1950 og 1955 pr. familie d 5 personer. e itaKutarTt ataufsit fatdlimatitdlugit i'gdlunt ntttit ner/ssaf ongfssusf. fangst lt ttftu, ingordlugit 3000 , frOQO antal grønlandske familier kalåtdlit HakutarTt amtrdlåssust 50.00 60pO 70.00 8000 9000 . 10QOO IGDLORSSUIT UMANAK 50 ' ' ' ' ' ' ' ' ' idO ' ' ' ANTAL FAMILIER llaKutarfr arntrdlåssuse 150 200 Særlig karakteristisk er boede steder i Upernavik k der bor ved et sted, des m pladserne Igdlulik, Ivnars omvendt en større folkem kød (se således udstederne Grunden er den naturlige, fangere ved stedet, og dis bliver sky og derfor ofteT kan vist regne med, at 5 c sluttes, at nedlæggelsen^ at de fraflyttende far ring med det formål at drive fa Tilsvarende ses også af for Scoresbysund (nr. 6) o Sammenligner man diss ligger Nordgrønland bedst bysund og Angmagssalik i besøg får et andet indtryk diagram 4, der viser kødmængden ved de enkelte be- ommune. Det viser meget tydeligt, at des færre familier rejcød (og skind) får dejiLege.t brug (se således bo- uit, Kigtorssaq, Såtoq, Nutårmiut og Naujat), medens ængde ved et sted giver familierne ringe adgang til Prøven, Kraulshavn; jdr._Upernavik og Augpilagtoq). at hvor der bor mange mennesker, er der også mange forårsager, at sødyrene i stedets omegn overjages og •nåT skydes" paTså langt skudhold, at dyret synker. Man % af de ramte dyr går_tabt_på den måde. Heraf kan må bopladser i disse nordlige fangstområder medfører, re fangstvilkår, hvis ^e_slår_sig ned ved større steder .gst der. iagram for Umanak (nr. 5), for Nordgrønland (nr. 6), Angmagssalik (nr. 7). distrikter indbyrdes med hensyn til kødproduktion, derefter kommer Upernavik kommune. Mellem Scores- spektorater er der ikke væsentlig forskel (når man ved skyldes det nok, at de steder, man som regel kun ser, 63 [7] Det Ærlige hjemmeforbrug af k«d i Nordgrjrnland i tfden mellem 1948 og 1955 pr. familie a' 5 personer. 1948-imft 1955-imut Ivnangantrmt i/a/tufarft atautsit fatdlimatitdlugit iadlunt ntkit ntrissat angfssusf, &%%& kg. kfd fra fangst 1 • 'i antal grønlandske familier pissaf ntKatt kflungordluglt katStdtit iloKutarit amtrdlåssusf KQ, KØD | 2000 _ 3000 , 4000 _ 50,00 t 6000 70pO 8000 K'EKERTAT <»y4S.s%.5&.,s& wp»mmmwmi^'fffau^ff^ NEK'E 5^51 K'EK'ERTAK' 4H»^o'%i%t!Hs K^Æm/rw/sss/MVSMtamwøs^^ KANGERDLUARSSUK *j4».*5io.5VS2. 7ff/7//ffff//^ff^ff^my/ff7///y/////^/^f//f^////W^/^Å -J - - - ----- KAP YORK (IVNANGANEK'J *%0,"/S3.S^5 SAVIGSIVIK *Ho.SO/51,%,5*'i5 Y{^/(^.MtfM/MWMMMSmM/4{/m GL.THULE (UMANAKO *5<9.% 'ff///////////////s#//ffiÆti/2Å . . - » t r SIORAPALUK "Ao, 5%1 Det årlige hjemmeforbrug af kfd 1 Scoresbysund Distrikt i tiden mellem 1949 og 1955 pr. familie a' S personer. 1949-imft 1955-imut Scortsbysundimc ern8ntlo ilaKutarTt atautsit tatdlimQtJfåly&it^&dlujlt nertft ntrissat angfssusi SYD KAP 7so,?i3,5Hs —i ... - — .......... KAP TOBIN UNARTEK 751 - 755 -^ KAP HOPE IGTERAJIVIT • • • l SCORES BYSUNC SO/ 54y 'JMV////M7/MWMWSA /55 — : — ±~l — y ANTX\L M Ml LI ER 6 ' ' ' 50 ..... .' ' 100 ...... 150 ' 200 Fig. 6. er - foruden selve byen - udstederne Kungmiut og Kap Dan, og disse er, hvad sælfangstmulighed angår, overbefolkede). For Skjoldungedistriktets 5 bopladser er den opførte kødproduktion for lavt ansat, da listeføringen er svigtet ved visse sommerfangstpladser. Ringest i kødproduktion ses Umanak kommune at ligge. Går man dernæst over til at sammenligne forholdene, ikke mellem bopladserne indbyrdes, men mellem udstedsdistrikterne indbyrdes (diagram 8), og man ansætter kødets vægt i penge (her er valgt prisen 2,50 kr. pr. kg, hvilket næppe er for meget sammenlignet med værdien af almindelige urtekramvarer i butikkerne af tilsva- rende vægt og sundhedsværdi), ser man for de to distrikter (Umanak og Uper- navik kommuner), hvor fangst er hovederhvervet, at i udstedsdistrikter, hvor der er en stor naturalindkomst i kød (se f. eks. Igdlorssuit og Nugaitsiak i Umanak kom- mune samt Tugssaq, Kuvdlorssuaq, Tasiussaq og Augpilagtoq i Upernavik kom- mune) er indkomsten ved salg til Handelen også stor. Modsat forholder det sig i udstedsdistrikter, hvor naturalindkomsten i kød er ringe, idet indkomst ved salg til Handelen da også er ringe (således i Satut, Niakornat og Qaersut i Umanak kommune og Sdr. Upernavik og Prøven i Uper- navik kommune). I de førstnævnte distrikter er familiernes levevilkår altså bedre end i de sidste, både i kød og i penge. 64 [8] Det oVlige hjemmeforbrug af k*d ! Angmagssalfk Distrikt i tiden mellem 1950 og 1955 pr. familie d 5 personer 1950-tmft 1955-imut Angmagssatfngmt trKdnt/o itaKutarit ataufsif fafdlfmStitdlugtt tgdlunr ne/tif n f ris så f ang/ssus? &%M kg. k*d fra fangst l* 'l antal familier pr. bosted pissat ntKa'tt k?lungordlug!t itaxutarTf nunaxarfrngmtuf amtrd/åssusf ,KG. KØD , 2000 3000 4000 5000 _ 60,00 Skjoldungeomra'dets 5 bopladser Sfy'oldungep crndnt asimiOKarfTt >W4> ? Kap Dan områdets 3 bopladser KapDanip pig'tssan* asimioKarftf pingasuf so/5,,5V53-sHe L-J KangerdlugsiuatstaK-fjordens boplads ^.-»Hs SermiUgaK-fjordens boplads Strmt/fgap asimioKarfia "/„-% Sermilik-fjordens 5 bopladser Strmf/tp asimioxarff tafdlimaf /s* " Li/ Oepotstedet Skjoldungen "/„-"/is ^wM«mm Angmagssalik-fjordens boplads Angmagssagdlup kangerdfuata asim/oKarfia /5^~ /^6 ZT""—11 Depotstedet TiniteKJIaK ! Sermilik-fjorden /*,2~ /S6 Depotstedet Kap Dan Kap Dan (nluvertoruseKarffraR) %-% •mama %y%%\ Depotstedet Kungmiut Kungm/ut (niuvertorusekarftroK ) SV„-'H, * Angmagssolik by Angmagssalik "/53-5H6 o ' ' yo ' ' ' 100 ' ' ' ' Antal familier - Haxufarrt amtrdlassuse Fig. 7. Familiernes gennemsnitlige naturalproduktion omsat i penge og pengeindkomst ved salg af produkter til Handelen sammenlignet med køb af varer hos Handelen i årene 1945-54 Familiernes antal 19 31 32 '7 42 38 ao Natural- produktion kr. Igdlorssuit 5.600 Nugaitsiaq 3.500 Ikerassaq 2.6OO Uvkusigssat 2.300 Satut I.yoO Qaersut 1.700 Niaqornaq 1.600 Salget til Handelen Købet i butikkerne kr. kr. I.IOO 800 3-000 2.8OO 500 6OO 2.300 2.800 6OO 2.400 300 3.2OO 500 3.400 Tugssaq 7.000 Kuvdlorssuaq 6.900 Tassiussaq 5-7°° Augpilagtoq 4.500 Sdr. Upernavik 3.100 Prøven 2.500 I.IOO I.IOO i.ooo i.ooo 800 600 2.900 1.900 2.800 3.100 3.000 3.100 24 34 19 23 38 [9] Produktsalgets plus hjemmeforbrugets værdi sammenlignet med Handelens udhandling i Nanortalik, Umanak og Upernaviks kommuner udregnet pr. familie d 5 personer i tiden mellem 1945 og 1954. niorKittigssiat tunissat nunavdlo nangmlntK inuha afugarfssotf aningaussångordtugit ndlayarssuit pi-stn/arf/ngnt fun/'ss5nut nalerniungnert tJanorfaod/up Umonap Upernoviuvdfo kommunfnt iloHufarTt a-tautsif tofd/imdtitdtugit ukiunt 1945~im?f 1954-imut. 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000 9000 10000 11000 12000 13000 UOOO KR. |Hnn4tola1 produkter til Handtltn for ttr. Hant/t/imuf tun!-ttanit an'mgeustar-•iv^r.rif'fer Zkr.SOjrr* pr. kg FREDERIKSDAL AUGPILAGTOK' SLETTEN ^^^JII^^JUM^^^^^ ntraf. hi»l »olgt til jlagt-trirt for kr IGDLORSSUIT NOGAITSIAK' IKERASAK lavW^.åa^fa^A^ ' ' --'•*-' ----- — - - - \ ttartia t, L .."''") varditn af «gtt ferbruj af fBrtovit-produkter, UVKUSIGSSAT S AT U T NIAKORNAK' K'AERSUT (.UMANAK) T UG s SAK" KUVDLORSSUAK' TASIUSSAK' igcflum* /itrt'tsaf •H krfbt i Hand*i-lip niuvirtarffn* pitiy isutlf am»f dlåitvit, \ •'._•-! ontol jr^nlands. ht lamhitr i Hondtlt-omrJdct AUGPILAGTOK' KRAULSHAVN SDR. UPERNAVIK PRØVEN (UPERNAVIK) FAMILIER "•.••i'PPi'iinniiniiiiiiiiii ............ ------- — H'p'trB'n n BttnHiinMntmirnmmmnfunrnrmiBiiiiiBiiiHiiiii o s'o 100 ' iio ' zc ttattutarft ftatat-tt/ittutl-i 1 antal danikr famijitr dtåttittt ' Ikke des mindre ses udhandlingen i butikkerne at være nærmest lige så store i de ringere som i de gode udstedsdistrikter, ja, måske endog en smule større i de ringere distrikter. Når dette relativt store indkøb i butikkerne kan lade sig gøre i de relativt ringere distrikter, må det bl. a. skyldes, at beboerne i sommer- perioden søger ind til byen som daglejere for derved at samle lidt kontanter til vinteren og tillige for at sælge vinterens husflid, og iøvrigt i vintertiden i større omfang end ved de gode steder til tider må søge offentlig understøttelse. Dette har det sin betydning at erindre, thi indhandlingen af fangernes vigtigste produkt - sælskindene - har Handelen en god fortjeneste på, der kommer kon- junkturudligningsfonden tilgode, medens butikkernes udhandling bevirker en ud- gift for selve statskassen, idet staten af sociale forsorgsgrunde yder et tilskud, særlig på alle livsnødvendige varer i Grønland, ligesom i sin tid i Danmark, hvor der f. eks. gaves statstilskud på rugbrødssalget. Dette synes at vise, at de distrikter, der har en relativ stor naturalindkomst og dermed en relativ stor pengeindkomst pr. familie, har sin økonomiske berettigelse set fra befolkningens side, selv om handelsstedets samlede eksport ikke er stor i absolutte tal. Man må derfor ikke ensidig se på, hvor meget udstedsdistriktets eksport er i stand til at bidrage til konjunkturudligningsfonden, men nok så meget på, i hvor 66 [10] høj grad stedet er selvforsynende, idet stedet da stiller forholdsvis beskedne krav til statens bidrag til at holde butikspriserne nede - thi det gælder om at bevare de handelsdistrikter, hvor familiernes levevilkår er gode, selvom handelsstedets eksport er mindre end andre handelssteder i kommunen. Nedlægges handelsstedet, vil befolkningen forlade deres gode område og slå sig ned og overbefolke andre fangstdistrikter, så fangsten dér går tilbage pr. familie. Når Kraulshavn ikke er nævnt blandt de i tabellen nævnte handelssteder, skyl- des det, at dettes handels- og fangstforhold er af en særlig beskaffenhed, idet stedet, foruden at være et fast bosted, tillige er en decideret sommerfangstplads, hvortil familierne kommer en kort tid af sommeren fra andre handelsdistrikter og sælger deres produkter og køber varer i butikken (et særligt stort indkøb fore- tages af folk fra Kuvdlorssuaqdistriktet, der kun har depot med begrænset vare- sortiment). Befolkningstallet i Kraulshavn er derved ringe under folketællingen ved kalenderårets udgang, og derfor viser årets tal for ind- og udhandling sig alt for stort udregnet pr. (fastboende) familie i diagrammet. Stedets fangstmuligheder, bortset fra den korte sommerfangstperiode, er nemlig ringe. Der er derfor i det ovenstående set bort fra Kraulshavn. Endvidere er der set bort fra byerne, hvor som nævnt endnu mere afvigende forhold gør sig gældende. I øverste afdeling af diagrammet er til sammenligning anført, hvorledes for- holdene i denne henseende ligger i et distrikt (her Nanortalik kommune), hvor derimod fiskeri er det fremherskende erhverv og fangst det underordnede. Man ser her, at befolkningens indkøb i butikken ganske anderledes end i fangstdistrikterne overstiger befolkningens salg af produkter til Handelen. Når dette store butiks- indkøb alligevel er muligt, skyldes det, at i fiskeridistrikter har befolkningen, for- uden indtægten ved salg af fisken, en betydelig indtægt ved fiskeprodukternes behandling. Dette betyder et øget tilskud fra staten til dækning af tabet ved de af denne billiggjorte udhandlingsvarer. Denne billiggørelse af varerne er faktisk en indirekte prisforhøjelse på produktet og på arbejdslønnen, som staten udreder til gunst for fiskerne, de daglejede og de fastansatte, og er altså særlig mærkbar i fiskeridistriktet. Kort sagt: For distrikter, hvor fangst er hovederhvervet, synes de i det fore- gående foretagne beregninger at tyde på, at en spredthed i befolkningen øger familiernes levefod, og ved skindeksporten øges antagelig også Handelens ind- tægter, medens en koncentrering af fangere i de egentlige fangstdistrikter for- ringer disses fangstvilkår og påvirker familiernes kostvaner i uheldig retning og øger statens tilskud. 67 [11] Derimod er enkeltpersoners udvandring fra fangstdistrikterne gavnlig, hvis det drejer sig om mænd, der af en eller anden grund ikke egner sig godt for fanger- erhvervet, samt om enlige kvinder og forældreløse børn. Sådanne iøvrigt arbejds- duelige mænd og kvinder kan tilmed ved udvandring til fiskeridistrikterne gøre god gavn dér, i stedet for at falde hjemstedets dygtige fangere til byrde. Sådan udvandring er da også sket i ret stort omfang og ofte med bedre resultat for den pågældende. Mange forældreløse er anbragt på børnehjem og børnesanatorier i de senere år og har ligeledes bevirket en aflastning for bopladsernes beboere. De talmæssige opgørelser, der udarbejdes her, vil også udgøre en del af grund- laget i andre forestående arbejder, såsom i det nedsatte ernæringsråd, i udarbej- delsen af Grønlands nationalproduktion og nationalindkomst, i det humanistiske udvalg samt i sektionen for landsplanlægning. Ser man altså på kødmængden i de beskrevne områder, finder man - når bort- ses fra byerne - at der pr. individ gennemsnitligt er langt mere kød pr. dag end i nogen familie i det øvrige Danmark, og alligevel ved man, at fangerbefolkningen visse steder lever under meget ringe kår. Dette gælder særlig Umanak distrikt, hvor der under de senere år ligefrem siges at spores en kendelig modfaldenhed. Hvad kan da være grunden hertil. Jo, grunde er der, og disse er faktisk mange. De vil blive belyst i en senere artikel. 68 [12]