[1]
•Vift? ''T aT-
løvrigt er det ikke hensigten her at komme ind på detaljer og altså heller ikke
på, hvordan den teoretiske side af lærlingeuddannelsen kan tilrettelægges. Det
må kommissionen tage sig af. Meningen med artiklen var at påvise, hvor betyde-
ligt og uafklaret et område i det grønlandske samfund, der endnu ikke var dækket
tilfredsstillende, tidssvarende og tilstrækkeligt, skønt nyordningen i Grønland har
været i gang i seks-syv år.
Alene dette understreger, hvor vanskeligt spørgsmålet må være, men det for-
tæller samtidig, at nu haster det med at få det løst.
Der må derfor i det år, der står for døren, findes en fuld og tilfredsstillende
løsning på lærlingeuddannelsesspørgsmålet.
Når denne løsning foreligger i form af en betænkning, der er praktikabel, er
der tilbagelagt et betydeligt skridt frem mod samfundsbalance i det nye Grønland.
BOGANMELDELSE
Jean Malaurie:
DE SIDSTE KONGER I THULE
Hirschsprungs forlag 1957 . Hft. kr. 23,50
En af de franske polarforskere, der deltog i Paul-
Emile Victors ekspeditioner på Grønlands indlandsis,
og som kun kendte lidt til den grønlandske befolk-
ning, Jean Malaurie, satte sig for at leve blandt Thule-
folket et år og at glide ind i deres jævne hverdag.
Det lykkedes for ham at blive godkendt blandt eski-
moerne, hvilket kan være svært nok, og den mening,
han dannede sig om dem, har han givet udtryk for i
bogens titel: De sidste konger i Thule. Enhver, der
har mødtTbule-eskimoerne vil give ham ret i, at der
virkelig er noget kongeligt over de stolte Thule-
fangere, måske det frieste folk i verden.
I bogen skildrer Malaurie nøgternt men spændende
alt hvad han har oplevet, strenge fangstrejser og gru-
fulde snestorme, og han beretter om gamle sagn, som
han har hørt dem fortalt i snehj'tter eller telt under
turene i eskimoernes land. Man lever med i sorg og
glæde og lærer sygdom og død at kende.
Thule-folket er beskrevet før, men Malaurie gør
det med en ganske særlig begejstring, som virker
betagende. Man forstår, at hans tilværslse i Thule
ikke skal opfattes som et offer, han har måttet bringe
for at få stof til en bog, men at den simpelthen har
været opfyldelsen af et ønske, et eventyr, der blev til
liv og virkelighed. Så stort har dette eventyr været
for ham, at han nødvendigvis har måttet give det
videre som en bog.
Med åbne øjne og sind har han heftet sig også ved
alleThule-hverdagens detailler, tegnet skitser af fangst
og fangstredskaber til brug på hav og på land.
Forfatteren og dermed også hans læsere bliver gang
på gang betaget af Thule-folkets helt ufattelige evner
til at klare sig under de vanskeligste klimatiske for-
hold i verden. I dystert mørke og under hylende
storme, over gyngende havis og gennem dybe kløfter
følger man eskimoens færden. Malaurie blev uden
tvivl en god ven af Thule-folket, ellers var han ikke
kommet det så nær på livet, at denne bog var blevet
mulig. Ikke på noget punkt lader han eskimoerne
mærke, at han er videnskabsmanden, som befinder
sig blandt dem for at udforske deres tilværelse - nej
han lever med dem. Hans beskedenhed er tiltalende
og hans bedømmelse uden tvivl rigtig, for han vur-
derer ikke sine medmennesker efter viden, men efter
egenskaber. Hans bog er ikke blot spændende og inter-
essant læsning, den er en kærlighedserklæring til ver-
dens nordligste befolkning, de stolte Thule-eskimoer.
h. c.
I2O[2]