[1]

GAMLE OG NYE METODER INDEN FOR
BUTIKSHANDÉLEN I GRØNLAND
,-------------^__^-----   ~     -   *--------   -  <-~------          -.«—as^a-^a^r-.^ -^^^E^ar^'fl^.re^o*^::-*-.-*!*;.'.-'__1^_:____________________________
Af butikskonsulent Hans Nielsen
J. foråret 1955 åbnede Den kongelige grønlandske Handel en ny butik i Upernavik.
Det er en moderne butik med store udstillingsvinduer, varme samt særlig afdeling
til manufaktur og skotøj og med moderne og hensigtsmæssigt inventar. Den skulle
afløse den hidtidige butik, der havde til huse i et stenhus, opført omkring 1860.
I det ydre som i det indre er disse to butikker uhyre forskellige, og medens
den nye butik repræsenterer den nyere form for detailhandel, foregik udhandlingen
i den gamle butik endnu på samme måde som på den tid, da den blev opført.
At opføre og indrette en ny butik er i det væsentlige et spørgsmål om at få de
nødvendige penge bevilget til formålet - hvilket jo nok kan være svært - og så
iøvrigt bygge på de erfaringer man her i landet og andre steder har gjort med hen-
syn til, hvordan en sådan blandet butik skal indrettes. Det er derimod ikke sikkert,
der er så mange, der har gjort sig tanker om, hvilken imponerende præstation,
der egentlig er ydet af kunderne og ekspedienterne, som på et par år i Upernavik
helt har skullet omstille sig fra gamle indkøbsvaner til nye. Nu skulle ekspedien-
terne pludselig omstille sig fra at være^udleverere" til at være vejledere og sælgere.
Jeg skal 5 det følgende forsøge at redegøre for denne omstilling ud fra de kon-
krete forhold, som jeg oplevede dem i de tre år, jeg var butiksbestyrer i Upernavik.
Jeg kom til Upernavik i sommeren 1952 med årets første skib i juli måned og
kom op til en butik, der var udgået for næsten alt. Det var en taknemlig opgave
at komme samtidig med, at der kom en masse længe savnede varer, og på det om-
råde holdt taknemmeligheden sig i de følgende år, fordi der skete en megen kraftig
udvidelse af vareudvalget. Den øgede beskæftigelse på grund af de store anlægs-
og husbygningsarbejder, der blev sat i gang, gav Øget købekraft blandt befolk-
ningen. Folk hungrede efter nye varer. Alt kunne sælges, og varerne blev revet
væk, såsnart de kom i butikken.
Der var travlhed, når der havde været skib, og der var kommet nye varer til
byen. Butikken var fuld fra morgen til aften; men selv om butikspersonalet sled
224
[2]
som små heste, var det næsten håbløst at få folk ekspederet inden for en rimelig
tid, fordi ekspeditionsformen var håbløs, besværlig og meget omstændelig.
Udhandlingen foregik på den måde, at butiksbestyreren stod ved kassen - en
skuffe i disken - og i hver sin ende af lokalet havde han sine ekspedienter (ud-
leverere) placeret. Foran disken stod kunderne i flere lag og rækker, og de, der
stod nærmest, havde de penge, de skulle handle for, liggende foran sig på disken.
Alle forsøgte at tiltrække sig butiksbestyrerens opmærksomhed samtidig med, at
de skubbede et tilfældigt beløb frem og nævnte den vare, der skulle købes for det.
En kunde skulle måske have sukker for det beløb hun skubbede frem. Butiks-
bestyreren talte, hvor mange penge der var, og regnede ud, hvor meget sukker
der kunne købes for pengene og råbte det derefter hen til den ekspedient, der
stod i den ende af butikken, hvor sukkertønden var placeret. Ekspedienten vejede
det af i en stor blikskål, der stod på vægten, og kunden måtte derefter selv hen
og hælde det ned i sin medbragte pose eller tørklæde. Skulle kunden købe flere
ting, måtte hun igen mase sig frem til butiksbestyreren, der i mellemtiden havde
ekspederet en tre-fire andre på lignende måde. Og sådan måtte hun fortsætte frem og
tilbage, indtil pengene var brugt, eller hun havde fået de ting, hun ønskede at købe.
Når så dertil kom, at mange af kunderne var i butikken 5-10 gange daglig, for-
står man, at det ikke var en ringe tid, mange tilbragte i butikken. Det var heller
ikke noget særsyn, at en kunde købte af den samme vare indtil flere gange daglig.
Denne form for ekspedition var selvfølgelig i længden utilfredsstillende for alle
parter, og lidt efter lidt forsøgte vi at ændre på den. Vi begyndte i det små med
at veje varerne af i bestemte portioner, og kunderne opdagede hurtigt, at det gik
hurtigere, når de forlangte et kvart eller et halvt kilo af en vare i stedet for at
købe for et tilfældigt beløb, så varen først skulle vejes af, inden de kunne få den
udleveret. Efter et års tid fastsatte vi mindste kvanta, der kunne købes af de
enkelte varer. Herefter kom vi væk fra de helt små portioner, der var et resultat
af de mange daglige indkøb af den samme vare af de enkelte kunder. Vi fik også
lidt efter lidt indført, at kunderne blev ekspederet efter tur, så det ikke mere i så
høj grad blev spørgsmålet om, hvor god man var til at bruge albuerne, der afgjorde,
hvem der blev ekspederet først; men det må indrømmes, at det var den sværeste
opgave at løse, og et forsøg med at indføre numre gik helt i vasken.
Det var imidlertid ikke kunderne alene, der måtte omstille sig, men også ekspe-
dienterne. De måtte lære at lukke poser og måske også lidt mere orden, og
begge dele var svært ikke mindst om vinteren, når det var rigtig koldt. Vi havde
ganske vist et gammelt amerikansk komfur, som vi kunne varme vore fingre ved,
men mere blev det heller ikke til, for huset var meget utæt, så det meste af varmen
forsvandt ud gennem revner og sprækker. Det gjorde, at det om vinteren var nød-
225
[3]
Den gamle butik i Upernavi/k
fotograferet i ryss pa<* den sidste dag, den var i brug.
vendigt at optræde i skindtøj og med vanter på, og under sådanne forhold er det
en præstation at skulle lukke poser, for slet ikke at tale om orden og rengøring.
Om sommeren kunne vi vaske gulv, og første gang det skete - om foråret - var
der sandelig også noget at muge ud, for i tiden november til maj var der ingen
mulighed for at vaske i butikken. I denne periode var der altid kuldegrader i
butikken til trods for, at komfuret var rødglødende, og så snart der kom vand på
gulvet, var det som en skøjtebane. Hvor var det dejligt den første gang om foråret,
når vi rigtigt havde brugt skibsskraber, spade og skurebørste, at se de hvidskurede
gulve og diske; men forårstiden er jo også tiden med tø og sjap, så glæden var
som regel meget kortvarig. Vi havde dog mulighed for at opfriske den jævnligt
226
[4]
Den nye butik i Uperna'vik
fotograferet på åbningsdagen samme dag som billedet på modsatte side.
Foto: Knud Hansen
i sommerens løb. Hvordan det så ud om vinteren, føler jeg ingen trang til
at nedfælde på papiret, men en ting kan man være enig om, at hygiejnisk var
det langt fra.
Det var jo ikke nok for ekspedienterne, at de lærte at lukke poser og holde
orden, de skulle også lære sig at betjene kunderne på en bedre måde. Jeg kan vist
godt sige her uden at træde nogen for nær, at ordet „service" ikke var kendt i
Grønland før 1950-52, men det må samtidig erkendes, at kunderne ikke i nogen
højere grad forventede det. Efterhånden som vareudvalget blev større, ville kun-
derne vide noget om disse nye varer og ekspedienterne måtte til at tilegne sig
noget mere varekundskab, for at de kunne råde og vejlede dem.
227
[5]
Det må erkendes, at for mange af de ældre ekspedienter, der havde stået i de
gamle butikker i mange år, var det en svær overgang, ja, de fleste har vel aldrig
rigtigt kunnet vænne sig til den. Man kommer heller ikke uden om, at de i mange
tilfælde har følt sig tilsidesatte, i særdeleshed i de tilfælde, hvor man ikke forstod
at drage nytte af den store viden, de gennem de mange år havde erhvervet sig om
kundernes vaner, en viden man var tvunget til at tage med i betragtning, for at
indførelsen af de nye metoder kunne foregå så forholdsvis gnidningsløst, som det
skete her. Man kunne nok f. eks. indføre ekspedition efter tur, men man måtte
give den ældre butiksmand ret i, at man ikke uden videre og med det samme kunne
tilsidesætte en gammel storfangers hævdvundne ret til at blive ekspederet først.
Omstillingen er ikke sket på een dag, men er kommet lidt efter lidt i løbet af de
tre år, og mange gange har jeg følt det hele, som var det kommet ind i „dødvande".
I sådanne øjeblikke kan det være sundt at se sig tilbage og få konstateret, hvor
langt man egentlig er kommet, og som regel bliver man glædelig overrasket og
føler, at det alligevel ikke er så håbløst, som det ser ud til.
I Upernavik havde vi det glædelige for øje at skulle flytte over i en ny butik.
Selv om jeg for mit vedkommende kun kom til at arbejde i den i tre uger, var det
dog en stor tilfredsstillelse, som afslutning på tre års arbejde, at kunne aflevere en
ny butik, der fungerede som enhver anden butik her i landet.
Jeg vil aldrig glemme det udbrud en ældre grønlænderinde kom med på åbnings-
dagen, da hun som den første trådte ind i den nye butik. „Det er som at komme
i himmelen!" Ja, sådan kan det også siges, og vi, som skulle arbejde der, følte det
da også noget i den retning. Her var varme, rent og pænt, i det hele taget gode
arbejdsforhold.
Der var udstillingsvinduer og mange flere muligheder for at præsentere varerne
for kunderne, og selv om indflytningen skete lige før første skib skulle komme,
hvor forsyningerne var ved at være små, føltes det dog, som havde vi flere varer
end nogensinde før. Og så var sagen jo bare den, at alle de varer, som før havde
ligget stuvet sammen i skuffer og på hylder eller ikke havde været i butikken på
grund af pladsmangel, nu pludselig kunne præsenteres for kunderne. Resultatet
udeblev heller ikke, idet salget blev forøget til glæde for alle parter.
Tiden går videre, og det samme gør udviklingen, ikke mindst inden for butiks-
handelen, og den butik, som i 1955 var det bedste, er nu allerede blevet distanceret
af endnu mere rationelle former for butikshandel, jeg tænker her på selvbetjening.
Da Handelen åbnede sin nye butik i Sukkertoppen i foråret 1957, var der her
indrettet selvbetjening i kolonialafdelingen. Der var mange, som så meget skeptisk
på denne form for butikshandel i Grønland, også inden for Handelen havde man
sine betænkeligheder. Alle tvivl er imidlertid blevet gjort til skamme, og det har
228
[6]
vist sig at denne form for butikshandel har sine umiskendelige fordele. Der er
ingen ventetid mere, og de enkelte kunder kan selv bestemme, hvorlænge de vil
være om at ekspedere sig selv. Der er ingen sprogvanskeligheder, som tidligere
kunne bevirke, at kunden ikke fik den vare, hun gerne ville have, fordi hun og
ekspedienten misforstod hinanden. Der er heller ikke den støj og trængsel på
travle dage, som ellers er velkendt fra andre grønlandske butikker.
Det har vist sig, at selv ældre grønlændere som den naturligste ting går rundt
og betjener sig selv. I denne forbindelse må man huske på, at man ikke i Grønland
har været igennem den form for butikshandel, som man her i landet finder i de
såkaldte „Tempobutikker". Disse butikker er nok med almindelig betjening over
disken, men samtidig er en masse varer anbragt foran disken, hvor kunderne selv
tager dem direkte fra salgskurvene og afleverer dem til ekspedienten, altså en mellem-
station på vejen fra diskbetjening til selvbetjening. Det er derfor så meget mere
beundringsværdigt, at selv de ældre så hurtigt har accepteret selvbetjeningsformen.
Der er ingen tvivl om, at Handelen fremtidigt ved nyanlæg af butikker vil ind-
rette dem med selvbetjening. Det vil således blive tilfældet med den ny butik, der
skal bygges i Narssaq. Forsøget i Sukkertoppen borger for, at det også kan lade
sig praktisere andre steder i Grønland.
Selvbetjeningsbutikkerne sætter kundernes dømmekraft på en stor prøve, idet
de ikke nu som før kan dele de penge, de har til rådighed, til at købe for i for-
skellige portioner, så man dog fik lidt af hver vare. Nu må man afpasse indkøbets
størrelse, medens man går og vælger varerne ud, og da der er mange fristende
ting, kan det jo være svært ikke at købe for meget. For mange bliver regningen
ved kassen jo nok de første gange større, end der var regnet med.
Der er også mange flere forskellige kvaliteter varer nu og til forskellige priser
ikke alene i Handelens butikker, men også i de private butikker. Det sætter også
kundernes dømmekraft på prøve, når de forskellige varers kvalitet skal sammen-
holdes med prisen, så det bliver den bedste vare man får til den fordelagtigste
pris, og det kan være svært at lade være med at lade sig friste af en fin luksusting,
selv om det egentlig mere er en brugsgenstand, man har behov for.
Det vil være forkert at sige, at alt er som det skal være inden for butikshandelen
i Grønland i dag, men tænker man fem år tilbage, vil man alligevel opdage, at der
er sket glædelige fremskridt i de senere år.
229[7]