[1] GRØNLANDS NYE POSTORDNING Af fuldmægtig Jens Fynbo JL artiklen om Grønlands postvæsen („Grønland" 1957, side 161) omtalte jeg ud- viklingen fra Det grønlandske Postvæsen påbegyndte sin praksis og op til foråret 1957. Tallene fra denne tid taler for sig selv med hensyn til den voksende betyd- ning, som Grønlands postvæsen har fået, men måske er der rundt omkring i Dan- mark og Grønland mennesker, som undrer sig over, hvorfor Det grønlandske Postvæsen fortsat skal optræde som et selvstændigt postvæsen, der ikke er til- sluttet Det danske Postvæsen. Da vi, der arbejder indenfor Det grønlandske Postvæsen, har disse problemer på nærmeste hold, vil det vel være naturligt at prøve på at forklare tidsskriftets læsere lidt om de vanskeligheder, der ville opstå, såfremt man for alvor gik ind for den tanke at nedlægge Det grønlandske Postvæsen og overføre postordningen i Grønland til Det danske Postvæsen. De vil forhåbentlig herved nå til den overbevisning, at den nuværende ordning absolut må betragtes som den enkleste, mest praktiske og billigste og derfor må være den rigtige. Samtidig giver den mindst regnskab. Da Det grønlandske Postvæsen den 17. december 1938 ved Statsministeriets bekendtgørelse fik sit officielle stempel, var Grønland stadig en koloni, et for- hold som blev ændret ved Grundloven af 5. juni 1953. Når Grønlands postvæsen uændret fortsætter som selvstændig afdeling under Handelen efter denne dato, er det bl. a. af følgende årsager: Befordringen af post mellem København og Grønland må nødvendigvis tilrette- lægges i snævert samarbejde med den organisation, som befordrer de øvrige for- syninger til og afskiber produkter fra Grønland, nemlig Grønlands Handel. Be- fordringen af posten mellem byerne i Grønland må ligeledes foretages i størst muligt omfang med de skibe, der for at dække andet transportbehov besejler den grønlandske kyst, og det vil atter for den altovervejende del sige, at Handelen må sørge for at befordre posten. Det tilsvarende forhold gør sig gældende for luftposts vedkommende, idet luftpostforsendelser befordres dels med de charter- 253 [2] fly, som hvert år chartres til at udføre passagerbefordring iøvrigt, og dels med polarruten til Sdr. Strømfjord, hvorfra viderebefordring til Grønlands vestkyst sker med motorfartøjer. Det er Handelen, som forestår besejling med egne og chartrede skibe, som chartrer maskiner til dækning af det passagerbehov, som ikke kan dækkes med skibene, og som har truffet arrangement med SAS vedrørende polarruten. Hele dette aftalekompleks er truffet udelukkende af hensyn til Grønlands passager- behov, og som et appendix hertil følger posten. Hvad angår selve ekspedition af posten, så må denne nødvendigvis finde sted ved de flest mulige pladser i Grønland, og da Grønlands Handel er den institu- tion, der er repræsenteret ved det fleste antal pladser, er det naturligt, at Han- delens personale i forbindelse med deres øvrige arbejde udfører postfunktionerne. Dette gælder for såvel byer som udsteder. Da Handelen og ministeriet i 1952 blev adskilt, var der ikke tvivl om, hvor posten skulle placeres; - det var en selv- følge for alle med kendskab til grønlandske forhold, at postbesørgelsen måtte hen- lægges til den institution, der skulle forestå befordringen af gods og passagerer til, fra og i Grønland. Hvis vi tænker os denne ordning afløst på den måde, at Det danske Postvæsen blev udstrakt til at omfatte Grønland, måtte der for alle pladser - store som små - foretages afregning med Det danske Postvæsen for de ydelser, der er nævnt foran, i lighed med de aftaler, som Det danske Postvæsen har i denne del af Danmark med Statsbanerne, Det forenede Dampskibsselskab og brevsamlingssteder ude på lan- det, hvor Det danske Postvæsen f. eks. har en del aftaler med lokale købmænd o. s. v. Det kunne gøres, men det må erindres, at for Grønlands vedkommende er an- tallet af postekspeditioner på posthusene - i hvert fald ved de små steder - af et ganske ringe omfang, hvorfor alene det at opstille en afregning for ydelserne ville være vanskeligt, ja måske medføre større besvær end selve arbejdet med ekspe- dition af posten. I dag er hovedprincippet dette, at Det danske Postvæsen får ind- tægten ved salg af danske frimærker, og Det grønlandske Postvæsen får indtægten ved salg af grønlandske frimærker. Hvis man gik over til at lade Det danske Postvæsens virksomhed udstrække til Grønland, ville det være økonomisk prohibitivt at placere egentligt postud- dannet personale i det omfang, som vi kender det fra denne del af Danmark. Man ville simpelthen se sig nødsaget til at arrangere sig med de stedlige repræsentanter for andre statsinstitutioner. Ved ganske få pladser berettiger postens omfang pla- ceringen af postuddannet personale, men generelt må det siges, at Det danske Postvæsen, såfremt det overtog postfordelingen i Grønland, ville det af praktiske grunde se sig nødsaget til at fortsætte postfordelingen med det nuværende per- 254 [3] Postindle