[1] GRØNLANDS FRIMÆRKER Af kontorchef K. Lindskog vJrønlands Postvæsen er blevet udførligt beskrevet i fuldmægtig Jens Fynbo's fortrinlige artikel i maj nummeret i 1957, og jeg skal her forsøge at supplere denne artikel ved at fremsætte en samlers synspunkter om Grønlands Postvæsen eller rettere om de grønlandske Pakke-porto-mærker og senere postfrimærker. Den grønlandske interne posttrafik foregik indtil 1873 helt uden vederlag og kun ved forefaldende lejligheder, når rejsende eller ekspeditioner ankom og tog post og pakker med til næste anløbssted på deres rejserute langs kysten. Den første officielle bekendtgørelse om ekspedition af post er fra 2. januar 1873, hvori der bl. a. står, at der fremsendes regelmæssige poster tre gange om året. Den kongelige grønlandske Handel indførte samtidig faste takster for befordring af sendingsgods. Besejlingen af Grønland var dengang ret vanskelig og begyndte for vestkystens vedkommende i marts måned og sluttede i oktober, men det første og sidste skib anløb kun de sydligste kolonier. - Østgrønland blev som regel kun besejlet en gang om året. Den indre grønlandske posttrafik foregik f. eks. langs vestkysten med de for- skellige fartøjer så som motorskonnerter og galeaser, der sejlede fra koloni til koloni. Der var også kajakpost, der hovedsagelig anvendtes til fremsendelse af officielle papirer fra landsfogedriet. Den foregik på den måde, at det første hold kajakmænd sejlede til nærmeste koloni, hvor posten blev overgivet til næste hold, hvorefter det første hold vendte tilbage. På den måde befordredes posten op langs hele vestkysten. Senere er der blevet postbefordring med embedsmændenes mo- torbåde, når de foretager tilsynsrejser rundt i distrikterne. Ved kolonierne fra Holsteinsborg og opefter, hvor der holdes hunde, benyttes hundeslæden stadig meget som samfærdselsmiddel, såvel over land som over isen, når frosten i vinterens løb har islagt bugter og fjorde. Breve og pakker blev i Grønland indleveret til kolonibestyrerne eller udsteds- bestyrerne, der opbevarede forsendelserne til den første forefaldende lejlighed for [2] Ud&ast til Pakke-porto-mærkerne. befordringen. I Danmark indleveredes posten til Grønlands Styrelse's kontor i København. Den 22. april 1905 bekendtgjorde Direktoratet for den kongelige grønlandske Handel, at Indenrigsministeriet under 19. april havde resolveret: a. at Fragtpræmien af Sendingsgods til Grønland med Direktoratets Skibe fremtidig bliver at ansætte til i Øre pr. Pund af Godsets Vægt, og b. at den tidligere portofri Forsendelse til Grønland af Pakker, der ikke passerer Postvæsenet, 'men indleveres paa Direktoratets Kontor, bortfalder, idet der for saadanne Pakker af Af- senderen vil være at erlægge en Porto af i Øre pr. Pund af hver Pakkes Vægt, dog ikke under 10 Øre pr. Pakke ... Ovenstaaende Regler træder i Kraft fra og med i. Maj 1905. Det var meningen samtidig at indføre brevporto, men Generaldirektoratet for Post- og Befordringsvæsen henviste til postlovens § i, hvor det er anført, at post- væsenet har eneret til opkrævning af gebyr for brevpost. Som følge heraf be- fordredes brevforsendelser til og fra Grønland fortsat vederlagsfrit, og denne portofrihed ophørte først ved postfrimærkernes indførelse i december 1938. - Den interne postforsendelse afkort og breve forblev portofri indtil i. juni 1958. Der skulle nu fremstilles kvitteringsmærker for betalingen af postpakkerne, og det blev overdraget kunstmaleren Gerhardt Heilmann at udarbejde en tegning til disse mærker. [3] Den 7. juni 1905 fremsendte firmaet H. H. Thiele's bogtrykkeri nedenstående brev til direktør Carl Ryberg, Den Kgl. grønlandske Handel: Vedlagt har jeg Fornøjelsen at fremsende Farveprøver paa de tre grønlandske Porto-Mærker. Farverne er valgt af Kunstneren (Herr Gerh. Heilmann) og virker efter min Mening over- ordentlig fint og smukt. Det ville være mig meget kært, ifald Direktøren kunne acceptere dem. Mærkerne vil altsaa efter Aftale blive trykt i Ark a 25 Stk. og Fældningen af de nødven- dige Klicheer er i fuld Gang. Det er Meningen, at Mærkerne skal perforeres og gummieres. Jeg imødeser nu gerne Deres ærede Trykordre med Opgivelse af Antal Ark a 25 Stk. for hver Værdi. Med Højagtelse - Ærbødigst - H. H. Thiele. Den 9. juni fremsendtes så et brev fra Den Kgl. grønlandske Handel med den første trykordre på Pakke-porto-mærker: Idet man herved tjenstligt meddeler Dem, at man kan akceptere de anvendte Farver paa Pakke-Porto-Mærkerne, skal man bede Dem levere 400 Ark 10 Øres Mærker - 200 Ark 5 Øres Mærker - 400 Ark i Øres Mærker - alle perforerede og gummierede. Carl Ryberg. Pakke-porto-mærkerne er af format 33 X4O mm og bærer foroven inskriptionen Pakke-Porto, herunder Grønlands kronede våbenskjold med isbjørnen og nederst værdiangivelsen. Det første trykoplag antages at være på hele ordren for i øres mærkerne, hvor- imod der i første omgang kun er trykt 80 ark 5 øres mærker og det dobbelte af i o øres mærkerne. Mærkerne er perforerede i takning laV-t, hvilket vil sige, at der er godt 12 huller på 20 mm. Mærkerne fra det første trykoplag kendetegnes på det let tonede svære papir og det gullige ofte stærkt krakkelerede gummi. I slutningen af juli måned udsendtes det første trykoplag af Pakke-porto-mær- kerne til kolonierne i Grønland, og der blev fremsendt 92 ark 10 øres og 46 ark 5 øres samt 92 ark i øres mærker fordelt til 13 kolonier samt til udstedet Prøven og handelspladsen Ivigtut. De små kolonier fik kun 2 ark i øres og i o øres mær- ker og i ark 5 øres mærker, og det højeste antal til en enkelt koloni blev fremsendt til Godthåb med 16 ark i øres og 10 øres samt 8 ark 5 øres mærker. Ved trykning af restordren i 1911 blev der anvendt mindre ark af mellemsvært hvidt papir forsynet med hvidt let krakkelerende gummi. Mærkerne er fremstillet med utakket arkrand, hvorved arkene kommer til at bestå af 4 hjørnemærker med to utakkede sider, 12 randmærker med een utakket side, samt 9 centrumsmærker med takning i 2*/4 på alle fire sider. Det viste sig at være vanskeligt at sælge Pakke-porto-mærker med utakket rand til frimærkesamlerne, og i 1918 blev restoplaget af disse ark derfor optakkede, så de fik takning på alle fire sider. [4] Optakningen blev imidlertid foretaget i den på daværende tidspunkt anvendte takning i iVz, og der fremkommer derved de meget sjældne og interessante mær- ker med blandet takning. Der er ved at blive udarbejdet et katalog over Pakke-porto-mærkerne, hvor mærkerne er opdelt i de forskellige trykoplag med anførelse af omtrentlige ud- givélsestidspunkter. Der findes mange typiske varianter på mærkerne, der er trykt med forme sammensat af 25 løse stereotypier (5 x 5). Disse stereotypier blev ar- rangeret påny ved hver trykning, hvorfor de anførte varianter ikke altid har samme placering i arkene. Dette forhold har lettet katalogiseringen en hel del, ligesom det store statistiske materiale fra Grønlands Styrelse har været til meget stor hjælp. Skal man opstille en katalogisering af f. eks. 5 øre i takning i aV-t, vil den komme til at se sådan ud: 1905. Svært tonet papir forsynet med tyk gullig, ofte stærkt krakkelerende gummi. Mærkernes farve er ofte stærkt kornet. Mørk rødbrun med takning 1a1/« på alle fire sider. Nr. i i arket med lille farveplet på ydersiden af venstre rammelinie lige ud for den brune del af venstre bølge. Nr. 2, lille brun farveplet over bjørnens snude. Nr. 4 to små skår i ydersiden af højre rammelinie, et ved nederste måge, et ved 5-tallet samt lille indhug i undersiden af venstre bølge. Nr. 5 tyndt brud på øverste rammelinie over P i Pakke samt stort skår i ydersiden af underste rammelinie under venstre 5-tal. Nr. 8 skår i ydersiden af højre rammelinie ud for 5-tal, SØ-hjørne af rammelinien lettere afrundet. Nr. 9 brun hage på venstre bølge. 1912. Mellemsvært hvidt papir forsynet med hvidt let krakkelerende gummi. Mærkernes farve er nærmest fløjelsagtig. Lysbrun med takning i tf/t på alle fire sider. Nr. i utakket foroven og venstre side. Nr. 2-3-4 utakket foroven. Nr. 5 utakket foroven og højre side. Nr. 6 utakket venstre side og brun hage på venstre bølge. Nr. 7 to små skår i ydersiden af højre rammelinie, et ved nederste måge, et ved 5-tallet samt lille indhug i undersiden af venstre bølge. Nr. 11 - 16 utakket venstre side. Nr. 10-15-20 utakket højre side. Nr. 18 lille farveplet på ydersiden af venstre rammelinie lige ud for den brune del af venstre bølge. [5] Nr. 21 tyndt brud på øverste rammelinie over P i Porfo, samt stort skår i ydersiden af underste rammelinie under venstre 5-tal, utakket venstre side og forneden. Nr. 22-23 utakket forneden. Nr. 24 lille brun farveplet over bjørnens snude og utakket forneden. Nr. 25 skår i ydersiden af højre rammelinie ud for 5-tal, SØ-hjørne af rammelinien lettere afrundet samt utakket højre side og forneden. 1918. Officiel optakning af andet trykoplags restoplag. Nr. i optakket foroven og venstre side. Nr. 2-3-4 optakket foroven. Nr. 5 optakket foroven og højre side. Nr. 6 - 11 - 16 optakket venstre side. Nr. 10-15-20 optakket højre side. Nr. 21 optakket forneden og venstre side. Nr. 22-23-24 optakket forneden. Nr. 25 optakket forneden og højre side. Mærkerne nr. 6, 21, 24 og 25 findes med de under 1912 anførte variationer samt med optakningen. På mærkerne nr. 7 og i 8 kan man jo ikke se, om de er fra et ark med utakket eller optakket yderrand. Mærkerne kan desuden samles i ubrugt stand samt med afstempling i Grønland eller ved kontoret i København. Da de delvis utakkede og optakkede mærker kan samles i otte forskellige eksemplarer, har det bevirket, at de efterhånden er ret sjældne, og de optakkede mærker er selvfølgelig de mest sjældne. I 1916 blev der trykt et nyt oplag af Pakke-porto-mærkerne, samtidig med at der blev udsendt flere værdier, nemlig 2 øre, 15 øre og 20 øre. Mærkerne er også her fremstillet i bogtryk hos H. H. Thiele, men takningen er ændret til i iVs. Ved denne trykning af suppleringsværdierne 2, 15, 20 øre samt af i øre er anvendt samme slags små ark som ved andet trykoplag af den første ordre. Disse mærker forekommer således også med delvis utakket og optakket yderrand. De senere tryk er fremstillet med takning af mærkerne på alle fire sider, men marginen omkring arkene varierer i bredden, ja de sidste tryk er tilmed med mar- gin af samme størrelse som selve Pakke-porto-mærkerne. I „Beretninger vedrørende Grønlands Styrelse", nr. i i 1945, findes en glim- rende redegørelse for det grønlandske postvæsen og statistiske oplysninger om Pakke-porto-mærkerne. Disse oplysninger er givet i en let overskuelig tabelform, og det glædede samlerne meget, at de senere blev udsendt i særtryk, da de inde- holdt en hel del oplysninger, der har været til stor værdi for samlerne og for katalogiseringen af mærkerne. [6] Ud fra denne statistik har man forsøgt at opdele oplagstallene til de forskellige tryk, og man er kommet til følgende for mærkerne med takning i ilk. 1 øre olivengrøn fremstillet i 4 tryk ialt 56.525 mærker. 2 øre gul fremstillet i 3 tryk ialt 37.625 mærker. 5 øre brun fremstillet i 3 tryk ialt 32.500 mærker. 10 øre blå fremstillet i 4 tryk ialt 58.125 mærker. 15 øre violet fremstillet i 3 tryk ialt 28.125 mærker. 20 øre rød fremstillet i 7 tryk ialt 344.375 mærker. Det meget store oplag for 20 øres mærkernes vedkommende henføres til dette mærkes store anvendelse i Grønland som sparemærke, idet der heraf ialt er brugt 273.200 mærker i sparebøgerne. De øvrige værdier af Pakke-porto-mærkerne er også benyttet som sparemærker, og det er blevet opgivet, at ca. 98 % af de i Grønland solgte mærker er anvendt som sparemærker. I almindeligt cirkulære af 14. marts 1930 står: Under Henvisning til det f. A. udsendte almindelige Cirkulære af 22. Juli 1929 angaaende den paatænkte forhøjelse af Taksterne for Postpakker og Sendingsgods meddeles, at der fra og med Paabegyndelsen af Besejlingen i indeværende Aar er fastsat følgende Takster for saadanne Forsendelser: Postpakker indtil 10 kg, som indleveres paa Styrelsens Kontor, koster i Porto for en Vægt af indtil i kg ... i Kr. 10 Øre fra i— 3 kg ... i Kr. 70 Øre fra 3—5 kg ... i Kr. 90 Øre fra 5—10 kg ... 3 Kr. 40 Øre Den betydelige takstforhøjelse medførte udsendelsen af nye suppleringsværdier af Pakke-porto-mærkerne. Denne 3. udgave blev også trykt i bogtryk hos firmaet H. H. Thiele, og takningen er stadig i iVa. Der er kun fremstillet et tryk af disse mærker, men på grund af flere papirkvali- teter falder mærkerne forskelligt ud, og oplagstallene er iflg. Grønlands Styrelse: 70 øre violet ialt 15.625 mærker, i kr. okkergul ialt 50.000 mærker. 3 kr. brun ialt 15.000 mærker. I 1936 blev der trykt et nyt oplag af 70 øre og i krone's værdierne. Mærkerne er denne gang fremstillet i litografi hos firmaet Andreasen og Lachmann. Teg- ningen til denne udgave er noget anderledes, idet bogstaverne i Pakke-Porto er blevet ændret, ligesom korset på kronen er lidt mindre, og skraveringen i våben- skjoldet er finere udført med parallelle linier. Takningen er ios/4. 70 øre violet til mørk-rødviolet ialt 25.500 mærker, i kr. orange til mørk-orange ialt 25.500 mærker. Mærkerne er trykt i dobbeltark - i ark af hver værdi - med begge farver på een gang ved hjælp af en skilleplade i farveværket, og ved enkelte ark kan der [7] Pakkeomslagspapir påklæbet Pakke-porto-mcerker. på grund af unøjagtig beskæring ses en farvet streg i arkranden i den ene side, den hidrører fra midterpartiet af dobbeltarket. Ligeledes er der i højre arkrand på 70 øres og i venstre arkrand på i krones mærkerne omtrent mellem 2. og 3. mærkerække en lille halvcirkel med centrum i mærkernes farver. Disse halvcirkler er anvendt som indstillingsgrundlag for takkemaskinen. Disse to mærker findes også i utakkede eksemplarer, idet der på trods af en del skriverier om sagen i dagbladene i januar måned i 1938 alligevel er sluppet i ark af hver værdi ud til salg. - Der har oprindeligt været 5 ark af hver værdi, der henlå i utakket stand. Sagen blev gennem dagbladene forelagt Grønlands Sty- relse, der senere meddelte, at det var besluttet at tilintetgøre mærkerne, men som anført er der alligevel udsendt nogle eksemplarer heraf til samlerne. Den sidste udgave af Pakke-porto-mærkerne blev trykt i efteråret 1937, og denne gang blev de gamle forme fra Thiele anvendt til trykningen med undtagelse af klicheerne til 10 øre's mærket, hvortil der af en eller anden grund er frem- stillet nye forme. Trykningen blev foretaget hos firmaet J. H. Schultz A/S. Mær- kerne er trykt på hvidt papir og forsynet med hvidt Gummi. Takningen er xoVs. 10 øre grønblå ialt 25.000 mærker. 20 øre klar rød ialt 25.000 mærker. 70 øre violet ialt 25.000 mærker. i kr. okkergul i nuancer ialt 25.000 mærker. 7 [8] %i?^-j%g Adressekort til Grenland i Form. A 4. b 69068. For nærmere at illustrere, hvorledes forsendelsen af pakker til og fra Grønland foregik i praksis og dermed også brugen af Pakke-porto-mærkerne skal anføres nedenstående eksempler herfor: 1. En pakke, indleveret på et hvilket som helst postkontor, blev frigjort med de almindelige frigørelsesmidler (frimærker) for forsendelsen til Grønlands Styrelse's postkontor i København. Her blev den forsynet med grønlandsk pakkenummer og opført på pakke- post-listen. Adressekort blev udskrevet og påklæbet den endnu ikke er- lagte porto for forsendelsen til Grønland. Senere er almindelige danske adressekort blevet påklæbet såvel danske fri- mærker som Pakke-porto-mærker til frigørelse af forsendelsen fra Køben- havn til Grønland, og Pakke-porto-mærkernes beløb er så opkrævet hos modtageren i Grønland. Pakken påførtes en liste over porto-efterkrav. Pakken blev først udleveret efter betaling af portoen fra København til Grønland. 2. Indleveredes pakken direkte til Styrelsens kontor i København betaltes por- 8 [9] toen af afsenderen. Adressekort blev udstedt og påklæbet Pakke-porto- mærker, og pakken påførtes den almindelige liste over pakkepost. 3. Pakker fra en offentlig institution i Danmark til en offentlig institution i Grønland frigjordes på adressekortet med frimærker for forsendelsen til Grønlands postkontor i København. - De nye adressekort blev ikke påklæbet Pakke-porto-mærker, da sådanne forsendelser var portofri, og adressekortene blev blot afstemplede med kontorets stempel. 4. Såfremt sådanne pakker indleveredes på kontoret i København, blev der blot udfærdiget et adressekort, der afstempledes med kontorets stempel. 5. Forsendelserne fra Grønland blev påklæbet Pakke-porto-mærkerne på selve pakken, hvor de blev afstemplede med koloni- eller udstedsstemplet. Sådant indpakningspapir forsynet med Pakke-porto-mærker afstemplede i Grønland og ankomststemplede ved siden af mærkerne med Styrelsens stempel i Kø- benhavn er meget sjældent, da sådant papir i de fleste tilfælde er blevet til- intetgjort med det samme, eller også er mærkerne blødt af ved pakkens modtagelse. De først benyttede adressekort havde intet nummer. Derefter kom der et oplag med nummer forneden 47395, og endelig var de påtrykt Form. A 4 og derefter a, b, c, d, e, f, g, h, i, samt et femcifret nummer. - Postvæsenets almindelige adressekort er anvendt i nogle tilfælde for forsendelser, der er blevet ind- leveret dertil. Pakke-porto-mærkerne findes afstemplede med de forskellige stempler fra Sty- relsens kontor i København. Her blev der først benyttet det såkaldte „skjold- stempel", der er fremstillet efter samme tegning som midterpartiet på Pakke- porto-mærkerne, nemlig skjoldet med isbjørnen og kronen over skjoldet. Derefter findes de forskellige stempler først med tekst: Adm. for Ko/, i Grøn- land - Administrationen for Kolonierne i Grønlaud - og så Styrelsen af Kolonierne i Grønland for at slutte med teksten: Grønlands Styrelse. - Alle disse stempler findes i forskellige størrelser og bl. a. med forskellige tegninger af kronen, der således er registreret i seks forskellige udgaver. Stemplerne, der blev brugt ved kolonierne og udstederne i Grønland, er meget forskellige af udseende. Der er anvendt selve navnet i almindelige blokbogstaver med eller uden ordet Kolonien, ligesom der også findes meget smukke stempler i oval ramme med koloniens navn og skjoldtegningen i midten af stemplet. Fra Julianehåb er kendt sådanne stempler i to forskellige udførelser, det ene med den siddende isbjørn og det andet med en stående isbjørn. [10] Koloni-stempel. A*vane-stempel. Udsteds-stempel. Stemplerne fra udstederne er enten almindelige gummistempler med navnet eller også - udstedet og navnet i en vandret linie, eller også står navnet i en vandret oval med eller uden krone over navnet. Langt den overvejende del af de Pakke-porto-mærker, der er opsat og afstemplede i sparemærkebøgerne, er afstemplede eller annullerede med nummerstempler, hvor der står nr. oo og ordet „avane" nedenunder. Dette ord betyder „Nord", og de er anvendt ved kommunerne i Nordgrønland, og det anførte nummer kan henføres til en af de derværende bopladser etc. - Der kan således forekomme numrene fra i til 38, svarende til kommunernes numre i Nordgrønland, men enkelte af disse numre, f.eks. nr. i o, 14, 15, 21, 23, 25, 26, 30 og 34, er endnu ikke fundet anvendt. En del mærker er kun annullerede ved overstregning med blåkridtsblyant, medens de almindelige udstedsstempler er anvendt i ganske enkelte tilfælde. Som tidligere omtalt blev der ikke indført brevporto, og alle forsendelser af breve og kort fra det ene sted til det andet i Grønland såvel som forsendelser til Grønlands Styrelses kontor i København blev derfor ikke frankerede. - Derimod blev forsendelser udover Københavns kontoret frankeret med almindelige danske frimærker til frigørelse af portoen fra kontoret til bestemmelsesstedet. En del ældre danske frimærker blev gjort ugyldige til frankering fra den i. ja- nuar 1927. Der var længe forinden sendt meddelelse herom til postkontorerne, således at det kunne lade sig gøre at få eventuelle beholdninger af de omtalte frimærker ombyttede med andre kurserende mærker. Man havde dog glemt at give kolonibestyrerne i Grønland samme meddelelse, og hen på foråret 1927 fremkom der således forsendelser fra Grønland med de IO [11] ugyldige frimærker. - Da man ikke kun- ne „straffe" hverken afsender eller adres- sat for postvæsenets forglemrrielse, blev der fremstillet et gummistempel med teksten: Fra Grønland - Frimærkerne er gyldige. Det blev påstemplet disse forsendelser ved siden af frankaturen, og forsendel- serne blev således ikke sat i strafporto. I dette tilfælde blev de ugyldige mærker gjort gyldige igen, men vi skal senere høre om det modsatte tilfælde også for Grønlands vedkommende. Der blev så den 30. maj fremsendt meddelelse til kolonibestyrerne, og det an- førtes heri, at gyldigheden kun var gældende for forsendelser, der blev hjemsendt med anden og tredie rejse. Med det sidste skib på tredie rejse skulle samtidig eventuelle restbeholdninger hjemsendes. Den i o. august 1935 udsendte Kap York Stationen Thules kontor i København følgende meddelelse: Breve, Brevkort og Pakker, som afsendes fra Thuledistriktet i Grønland, kan fremtidig kun frankeres med de for Distriktet fremstillede, særlige Frimærker, som er udstedt, fordi der af statistiske og regnskabsmæssige Grunde skal erlægges en særlig Porto for Søbefordringen til og fra København. Denne Porto udgør - uanset Bestemmelsesstedet -: Breve ro Øre pr. 50 gr. - Brevkort 10 Øre pr. Stk. - Pakker 45 Øre pr. 3 kg (Vægt- maksimum i o kg). Forsendelser over 10 kg beregnes som Sendingsgods. Forsendelser af nævnte Arter, som afhentes på Thule-Kontoret i København, eller som er bestemt til den under Grønlands Styrelse hørende Del af Grønland, frankeres kun med foran- nævnte Porto. Forsendelser til andre Steder frankeres tillige med indenrigs Porto, for hvis Paa- lydende de ved Afgangen fraThuledistriktet frigøres gennem tilsvarende Beløb iThule-Frimærker. Ved Ankomsten til Kontoret i København opfrankeres de med danske Postfrimærker for den videre Portos Vedkommende. Tilsvarende Regler gælder for Forsendelser med Befordringen fra København til Thule- distriktet, idet den paagældende Porto tiisvares ved Thule-Frimærker, der faas paa Kontoret i København, Rømersgade 3, og i Postvæsenets Salgskontor for Frimærkesamlere. Mærkerne er tegnet af kunstneren Knud Kyhn, og de blev udsendt i følgende værdier: 10, 15, 30 og 45 øre, og i 1936 udsendtes et mærke med værdien 25 øre. I foråret 1936 begærede Grønland sig indmeldt i verdenspostunionen. Grønland var endnu en dansk koloni, og det kunne derfor lade sig gøre som sådan at ud- stede egne frimærker og blive medlem af verdenspostkonventionen. Godkendelsen kom i juli 1937, og man gik i gang med at forberede udsendelsen af postfrimær- ker for Grønland. II [12] Kap York Stationen Thule's mærker. Der foreligger udkast til en serie frimærker med teksten Danmark og undertekst Grønland^ og så vidt jeg ved, stammer de fra en konkurrence, der har været af- holdt af Tegnerforbundet. Mærkerne opfylder, som det ses af gengivelserne på næste side, ikke helt de krav, der stilles til postfrimærker, og de er heller ikke blevet benyttet. Det blev overdraget kunstmaleren greve Harald Moltke at udarbejde udkast til den første frimærkeudgave for Grønland. De små værdier bærer billedet af kong Christian X i Generaluniforn, visende isbjerge i baggrunden. Takningen er 123A, og der er anvendt den almindelige danske frimærkestørrelse. Mærkerne blev trykt i ark med 100 stk. (iox 10). De har ingen vandmærke. De store værdier 30 øre og i krone viser billedet af en isbjørn med ødemarken i baggrunden, og disse mærker er i halvanden dansk stør- relse og trykt i ark med 50 stk. (10x5). Mærkerne blev fremstillet i stålstik af Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenets eget trykkeri. Efter udkastets godkendelse blev der fremstillet en arbejdstegning i ti gange naturlig størrelse. Den nedfotograferedes til frimærkets naturlige størrelse spejl- vendt til en blød stålplade, og det fremkomne billede danner så grundlag for gra- vørens arbejde, der blev udført af gravør Johs. Britze. Linierne i mærket graveres ned i stålet, og der sendes aftryk af gravuren, der kaldes ur- eller modermolette, til Generaldirektoratet og til kunstnerens godken- delse, hvoreftet moletten hærdes og anløbes. Under meget stærkt, regulerbart tryk rulles en rund reliefmolette af blødt stål over den hærdede urmolette. Reliefmoletten hærdes og anløbes og anbringes så i prægemaskinen, hvor gravuren under stærkt tryk rulles mod trykcylinderen og præger mærkerne i cylinderens tynde galvanisk, udfældede komprimerede kob- 12 [13] De første udkast til grønlandske frimarker. berlag. Derefter forsynes cylinderen med et blankt udfældet kromlag og er nu klar til trykningen. Der fremstilles to normalark frimærker ad gangen. Den 17. september 1938 udsendte Statsministeriet en bekendtgørelse angående postforbindelsen mellem Grønland og Danmark og udlandet. Meddelelsen, der findes aftrykt i tidsskriftet for maj 1957, blev fremsendt til landsfogederne samt til inspektøren for Østgrønland. Der blev samme dato udsendt et cirkulære om oprettelsen af de første post- stationer, og det lød således: Styrelsen skal herved i medfør af Bestemmelsen i § 4 i Statsministeriets Bekendtgørelse af Dags Dato angaaende Postforbindelsen mellem Grønland og Danmark samt Udlandet fastsætte, at der oprettes Poststationer paa de til nedennævnte Institutioner hørende Kontorer: Kolonierne Julianehaab, Frederikshaab, Godthaab, Sukkertoppen, Holsteinsborg, Egedes- minde, Christianshaab, Jacobshavn, Ritenbenk, Godhavn, Umanak, Upernavik og Angmagssalik. Handelsstederne Kutdligssat, Marmorilik, Thule og Scoresbysund. Udstedet Prøven samt Kon- trollørerne ved Ivigtut og Færingerhavnen. Samtlige poststationer blev forsynet med dagstempler af den almindelige danske type, men uden klokkeslet på midterbjælken. - I stemplet fra Færingerhavnen er anført klokkeslettet 10,00, og det må vel være afret ringe betydning, når dette står fast hele døgnet, og eftersom det tager posten en halv snes dage at komme frem til Danmark. Den officielle udgivelsesdag for frimærkerne var den i. december 1938, men de er blevet afstemplede med forskellig dato, alt efter hvilken koloni afstemplingen er fra. Det kan oplyses, at den tidligste dato for afstempling er i8.-n. 1938 fra Holsteinsborg og fra Kutdligssat. Førstedagsafstemplingen for den sidste post- station - Thule - var den i.-i. 1940, og disse forsendelser hjemkom med censur- strimmel på bagsiden fra Oberkommando der Wehrmacht. [14] Det første trykoplag er uden fabrikationsnummer i marginalen, men de senere tryk er med fabrikationsnummer på arkene: i øre sortgrøn Chr. X uden - nr. 655, 699, 788. 5 øre vinrød Chr. X uden - nr. 700. 7 øre grøn Chr. X uden - i o øre violet Chr. X uden - nr. 657. 15 øre rød Chr. X uden - nr. 656. 30 øre blå Isbjørn uden - i ler. brun Isbjørn uden - Når man betragter de grønlandske stålstukne frimærker under lup, vil man be- mærke, at der især i de stærkt farvede områder kan mangle lidt farve hidrørende fra utilstrækkelig farveføring. Det er især de mørke, ensfarvede felter omkring værdiangivelserne, der er vanskelige at fa frem uden farvemangel, og da kvali- teten for papir og farvestof var blevet noget forringet efter krigen, blev det nød- vendigt at om gravere reliefmoletterne til i øre og 5 øres mærkerne. For i øres mærkernes vedkommende er den sidste fabrikation, nr. 788, udsendt i type II, der kendetegnes med fine, lyse streger på kryds og tværs i felterne om- kring værdiangivelsen. Desuden er der ikke noget punktum efter gravørens sig- natur under mærkebilledet til højre, hvor der står J'B'sc. ved type I og J'B'sc ved type II. Den anden fabrikation af 5 øres mærkerne, nr. 700, er fremstillet i såvel type I som i type II. Her kendetegnes type II foruden ved de meget fine streger i værdifeltet og det manglende punktum efter se med en lille streg under B i gra- vørens signatur, ligesom punktummerne mellem J og B og se er mere komma- agtige i type I, men de er fine og runde i type II. Under krigen var det meget vanskeligt at korrespondere med Grønland. En tid blev postforsendelserne ekspederet via Rusland og Sibirien for endelig i de sidste krigsår at finde en mere fast luftpostrute via Portugal og USA. Forsendelserne til og fra Grønland under krigen findes med mange forskellige censurstempler, amerikanske, engelske og tyske og undertiden forskellige censureringer af samme forsendelse. Censurstemplerne skiftede, ligesom de påsatte klæbestrimler fra de åbnede forsendelser var af forskelligt papir og i forskellig udførelse. - Der kan opsættes en hel special-samling heraf. Den lokale danske administration på Grønland kunne i løbet af 1944 se, at det blev nødvendigt at fa fremskaffet nogle frimærker fra anden side, da forbindelsen med Danmark ikke gjorde det muligt at få fremsendt de reglementerede grøn- landske frimærker. Der blev derfor afgivet ordre til fremstilling af en ny serie frimærker i Amerika. Den blev leveret af American Bank Note Company i New 14 [15] raust. "- tut-wreehlamd- New Xork,JS.) Captain Einar Aage Buhl. : (0.1003370) SHAEF (Rear) A. F. 0. 413. "$ Pøstmaster New York, N. Y. ' U. S..A. ?-\ M Kimert med amerikansk censurering samt påklæbet det i Grønland udsendte indsamlingsmcerke for Danmarks genrejsning. York efter tegninger udarbejdet af samme firma. De små værdier er også her trykt i ark a 100 stk. (iox 10), men det drejer sig kun om i, 5, 7 øres mærkerne, der er fremstillet i så godt som normal størrelse. Den afviger lidt fra den almindelige danske og grønlandske størrelse. De øvrige mærker er i ca. iVa dansk størrelse og er trykt i ark a 50 stk. (5x10). Takningen er 12, og mærkerne er uden vandmærke. Frimærkerne blev udsendt den i. februar 1945 i et oplag af 100.000 sæt, hvoraf 30.000 sæt senere blev overtrykt med teksten Danmark befriet - 5. Maj 1945 i rød eller blå farve. De seks store mærker findes såvel med rødt som med blåt overtryk. Senere fremkom det 30 øres mærke med omvendt overtryk, og efterhånden som årene er gået, er også alle de andre mærker i sættet fremkommet med om- vendt overtryk. [16] I begyndelsen af året 1945 fremkom meddelelser om disse frimærker i den svenske filatelistiske presse. Der blev også omtalt mærker med overtryk „ Greende/", en forkortelse af Greenland Delegation, hvorfra administrationen af Grønland blev foretaget under krigen. Disse mærker skulle være blevet udsendt som tjeneste- mærker, men der har dog indtil nu ikke vist sig nogle mærker med dette over- tryk på markedet. Hen på efteråret 1945 fik man meddelelse om det ovenfor anførte overtryk om befrielsen den 5. maj, og der blev stort røre i de danske dagblade om sagen. Frimærkesamlerne og -handlerne følte sig helt forbigået i denne sag. Grønlands Styrelse i København gjorde et meget stort arbejde for at fremskaffe nogle sæt af frimærkerne til salg herhjemme. Det lykkedes i første omgang at fremskaffe 1800 kuverter, der var blevet afstemplede ved de forskellige poststa- tioner i Grønland på udgivelsesdagen den i. februar 1945, der manglede kun for- sendelser fra Thule. De er først kommet frem til salg i 1958. Kuverterne blev efter direktør Knud Oldendows bestemmelse solgt ved offentlig auktion den i., 3., 4. december 1945. Det var den bedste måde, hvorpå samlere såvel i København som i provinsen kunne få samme mulighed for at erhverve sig en førstedagskuvert med et helt sæt af de i Amerika trykte grønlandske frimærker. Overskuddet fra auktionen skulle gå til velgørende formål på Grønland, og sam- tidig havde Styrelsen sikret sig et antal sparemærkebøger, der indeholdt Pakke- porto-mærker annullerede med de forskellige a van e-nummerstempler. De blev solgt såvel enkeltvis som i bundter. Det samme var tilfældet med førstedagsku- verterne, der ligeledes blev solgt enkeltvis samt i sæt med 19 kuverter, altså alle poststationerne undtagen Thule. Priserne for kuverterne lå fra ca. 18 til 35 kro- ner for stykket. Den 6. februar 1946 blev der indrykket følgende annonce i dagbladene: Meddelelse fra Grønlands Styrelse. Det meddeles, at man efter talrige Forespørgsler og Henstillinger fra danske Frimærkesamlere har hjemkaldt Restbeholdningerne af de i Amerika under Krigen trykte grønlandske Frimærker, som forefindes i følgende Værdier i, 5, 7, 10, 15 og 30 øre samt r, 2 og 5 Kroner. Mær- kerne er nu hjemkommet i to Udgaver 1. Ustemplede Frimærker uden Overtryk og 2. Frimærker af samme Art overtrykt Danmark befriet - 5. Maj 1945. Bestillinger modtages på følgende Betingelser: Beløbet Kr. 8,68 pr. Sæt indsendes til Grønlands Styrelse, Slotsholmsgade 10, K, i en an- befalet Konvolut mærket „Frimærker" vedlagt adresseret Svarkuvert med Anbefalingsporto. Be- talingen maa kun vedlægges i Kontanter eller noterede Checks, Af Type i kan private Samlere købe indtil 5 Sæt, Frimærkehandlere indtil 100 Sæt og Grossister indenfor Frimærkebranchen indtil 500 Sæt. De handlendes Tilknytning til Frimærke- branchen kan om fornødent forlanges dokumenteret. 16 [17] Af Type 2 kan kun købes et enkelt Sæt af hver Køber. Disse Mærker sendes iøvrigt kun til Privatadresser. Af denne Type foreligger ca. 4300 komplette Sæt og ca. 4700 ufuldstændige Sæt, idet i, 5, 7 Øres Mærkerne mangler. Bestillinger udover 4300 Sæt af Type 2 bliver derfor vedlagt 13 Øre i danske Frimærker til Erstatning for de manglende grønlandske Frimærker. Bestillinger paa begge Typer kan indsendes indtil Lørdag den 23. ds. Ekspeditionsfrist ca. 14 Dage. Saafremt Antallet af Bestillinger er større end den forhaandenværende Beholdning, forbeholder man sig Ret til en Reduktion respektive Tilbagesendelse af de indsendte Beløb. Kontantsalg til personligt fremmødte finder ikke Sted, Bestillingerne ekspederes kun efter de ovenfor anførte Regler igennem Posten. Eventuelle Reklamationer modtages inden 5 Dage fra Afsendelsesdatoen, Ombytning vil i saa Fald ske i danske Frimærker eller Penge. Ordrer til Udlandet ekspederes ikke. Fra Grønlands Styrelse blev det meddelt, at der var fremskaffet ca. 45.000 sæt af type i, altså de almindelige mærker. Af type 2 med overtryk var der solgt 20.000 sæt i Amerika, og der var så sendt ca. 5000 sæt til Grønland til forhand- ling deroppe samt 5000 sæt til Danmark. På en eller anden måde blev de tre små værdier desværre væk undervejs til Grønland for en del af oplagets vedkommende, og det er årsagen til, at der nu udbydes ca. 4700 sæt uden disse tre værdier. Først i 1957 er de tre bortkomne mærkeværdier dukket op til salg herhjemme, men det er til en pris, der er 200 gange større end pålydende. Det har således været en god forretning for vedkommende, der har ordnet bortkomsten. Af den samlede beholdning er der fra Styrelsens side blevet sendt en del sæt til Grønland til salg deroppe. Hidtil havde mærkerne slet ikke været til salg på Grønland, og det var jo nødvendigt for at legalisere dem. Selv havde jeg forbindelse med en læge, der var på rejse op langs vestkysten, og det lykkedes først ved ankomsten til Upernavik i oktober måned at købe et par sæt af frimærkerne deroppe. De var udsolgt ved alle kolonierne undervejs. Men dette bekræfter dog, at frimærkerne virkelig har været til offentlig salg i Grønland, og det er det vigtigste i denne sag. Den overtrykte serie har siden salget foregik i 1946 været handlet fra ca. 60 til nu 120 kroner pr. sæt på grund af det meget lille oplag. i øre grå-violet sæl på isflage 70.000 mærker. 5 øre vinrød-brun sæl på isflage 70.000 mærker. 7 øre grøn-grå sæl på isflage 70.000 mærker. i o øre lilla-olivengrøn Chr. X til hest 70.000 mærker. 15 øre rød-ultramarin Chr. X til hest 70.000 mærker. 30 øre blå-brunrød hundeslæde 70.000 mærker. 1 kr. brun-grå isbjørn 70.000 mærker. 2 kr. mørkbrun-grøn kajakroer 70.000 mærker. 5 kr. mørklilla-gråbrun edderfugl 70.000 mærker. [18] Ffrstedagsku