[1] FORSKNINGSRESULTATER FRA POL TIL POL I DET INTERNATIONALE GEOFYSISKE ÅR 1957-58 Af cand. mag. Asger Lundbak atten måneder fra den 1. juli 1957 til den 31. december 1958 har som be- kendt under betegnelsen „det Internationale Geofysiske År" været helliget storsti- lede videnskabelige undersøgelser i, på og over Jorden. Man anslår, at 60.000 forskere fra 66 forskellige nationer har deltaget i dette verdensomspændende sam- arbejde, og der er opnået mange resultater af vidtrækkende betydning. Det vil være svært, i hvert fald så kort tid efter afslutningen af det geofysiske år, at sige, hvilket resultat der er mest betydningsfuldt, eller hvilken nation der har gjort den vigtigste indsats. Skal prisen gives til England (+ New Zealand) for Vivian E. Fuchs' og Edmund Hillarys sejgt gennemførte ekspedition over det vældige antarktiske kontinent, til U. S. A. for ubåden Nautilus' dristige færd fra Berings- strædet til Grønlandshavet under Polhavets vidtstrakte ismasser, eller til Rusland for de præcist placerede jorddrabanter og de vellykkede måneraketter. Ud fra en videnskabelig betragtningsmåde er det dog ikke nødvendigvis de begivenheder, som især har givet genlyd i verdenspressen, der også er de mest af- gørende. I virkeligheden har det geofysiske års største betydning ikke ligget i de strålende enkeltbedrifter, men i det velorganiserede, vedholdende og hårdnakkede videnskabelige samarbejde, som har fundet sted i de enkelte nationer og mellem dem indbyrdes. Den omstændighed, at dette gennem adskillige år planlagte samarbejde faktisk er blevet realiseret, kan da først og fremmest fremhæves som et vigtigt resultat af det in- ternationale geofysiske år. Sædvanlige benævnelser for dette „år" er iøvrigt IGY (af „International Geophysical Year") eller AGI (af Année Géophysique Inter- national"). I en artikel i „Grønland" for november 1956 (side 428—440) omtaltes, hvilke mål man havde sat sig i det geofysiske år, og hvilke forskningsområder der især ville blive sat ind på. Disse opdeltes i 9 punkter, og man kunne derfor tænke sig en gennemgang af de samme 9 punkter nu efter afslutningen af det geofysiske år. 415 [2] Drf geofysiske år kom også til udtryk i nogle landes fri- mærker. Her er et amerikansk 3 cents frimærke, hvor samarbejdet mellem nationerne er symboliseret