[1]
NOGLE MINDEORD OM KAP YORK PEDER
Af oberst Carl C. A. Gabel-Jørgensen
Rasmussens skipper er død, og venner i Grønland som Danmark, fra Thule
til Christiansø, vil standse op, blive stille, mindes ham og takke. For han var vor ven,
og mange af os skylder ham tak, fordi vi har livet i behold endnu.
Peder Markus Pedersen var født på Thurø den 30. oktober 1886 som søn af skibs-
fører J. Pedersen og hustru, og det kan ikke undre, at han blev sømand. Den unge „Pe-
der Most" blev styrmand i 1909, og det blev hans skæbne, at han straks kom i for-
bindelse med den unge Knud Rasmussen og derigennem fik Grønland og de arktiske
have til tumleplads. Som skipper på motorskonnerten „Kap York" var han med i
1910, da de to unge hedsporer Knud Rasmussen og Peter Freuchen drog til Thule,
hvor de oprettede den nordligste handelsstation i verden, den station, der siden gav
navn og midler til de syv berømte Thule-expeditioner. Lang er rækken af skuder,
han har ført til Grønland, og små har de alle været, men han førte dem alle sikkert
både ud og hjem.
Bedst kendt er han vel som skipperen på „Søkongen", og særligt ry går der af
hans sømandskunst, da han som medlem af den berømte 5. Thule-expedition satte
expeditionen i land på Danskeø ved Labradors kyst en sen septemberdag i 1921,
lige før isen spærrede kysten, og vintermørket lagde sig over landet. Og alt dette med
et lille skib, hvis motor var brudt sammen, og i en natur så ugæstfri og så frygtet,
som tænkes kunne. Det var også kun lykkedes med en mand som Peder Markus
som skipper ombord.
Og her er vi ved det egentlige hos Peder; han var en sømand i særklasse. Han var
de små træskuders uovertrufne behersker. At se ham stå på broen i sine træsko, sin
blå genser strammet rundt om den trinde krop og med sin ishavshue på krøltop-
hovedet var et syn, man ikke glemmer. Støt fulgte han skibets bevægelser vuggende
i hofter og knæ, mens de lyse blå øjne under de buskede bryn fulgte søernes gang.
Han havde en naturbegavelse i retning af at finde frem. Jeg har aldrig set ham
tage en solhøjde, selvom jeg ikke tvivler om, at han kunne det, men jeg har set ham
469
[2]

Peder Markus Pedersen
i tæt tåge og i kulsorte nætter føre sin sku-
de frem gennem is og skær og altid være
aldeles sikker på, hvor vi var. Det virkede
helt mirakuløst, når tågen lettede, eller
dagen brød frem, at opdage, at han hav-
de ret. På det felt lignede han sin mester,
den store Knud, de var begge naturbega-
velser i retning af at finde frem. Som
Knud var slædens og isens førstemand,
sådan var Peder skudens og havets. Til-
sammen et arktisk makkerpar i topklasse.
Intet under, at vi, der fik den oplevelse
at sejle med ham som skipper, fik en græn-
seløs tillid til ham. Vi var rolige, når han
var ombord, uanset hvor stygt vejret end
var. Og hvilken expeditionsmand ! Hjælp-
somt, opmuntrende og stilfærdigt tog han
imod landgangsholdene og fik orden på
alt det sære grej, expeditionsfolk kunne
fylde hans skiv med.
Mange rejser foretog han, og mange
expeditioner bragte han ud og hjem. Skibe
som „Kap York", „Hvalen", „Søkongen", „Dorisø", „Th. Stauning" og „Nord-
stjernen" (den 7. Thule-expeditions to skibe), „Gamma" (Knuth og Munck's
expedition), „Fylla" dukker op og vækker mange minder. Jeg så ham den dag i
Godhavn i 1929, da han havde sin arm indbundet i et kæmpebind. Under en jagt
på hvidbjørn gik dyret til angreb og ville ombord; stille tog Peder om dens store
labber og vippede den ud igen; han fik derunder et slemt bid i sin arm. Jo, han gik
ikke af vejen for noget.
Da Knud Rasmussen døde i 1933, kom Peder Markus til Grønlands Styrelse som
kendtmand og ishavslods, men det var ikke på de store skibe, han hørte hjemme,
selvom han naturligvis også der har gjort fortræffelig fyldest. Og så meldte sig da
en dag den ubønhørlige aldersgrænse, og skipperen gik i land for godt. Det kneb.
Så tog han hjem til sin elskede Ulla og passede hjem og have, sådan som det er skik
for gamle Thurøskippere. De sidste år skrantede han; sært at se den sunde, trinde
mand langsomt udmagres. Den 12. august sov han stille ind.
Og nu er han borte denne Grønlandshavets forunderlige stifinder. Han slap for
pejleapparater, ekkolod, radaranlæg, og hvad det nu altsammen hedder, han klarede
47°
[3]
sig med kompas og log og — som noget afgørende — sit forunderlige instinkt for at
føre skiv og finde vej. Han gjorde navnet Kap York berømt — han, den stille, spar-
tanske, ærlige og beskedne Thurødreng. De gav ham hans sidste hvilested på Thurø
kirkegård, lagde ham i rækken af skippere og i en af de dejligste haver i verden.
Det var ret.
Så hvil da i fred, du farende svend, og tak for dit storartede og særprægede bi-
drag til dansk arktisk forskning. Det blev ikke til videnskabelige undersøgelser eller
publikationer — det blev til mandfolkegerning i kamp med sø og is, og det blev til
livet for så mange af dine expeditionskammerater, som du sikkert førte over de
store have. Vi siger dig alle tak — og vi vil mindes og ære dig som vennen og som
den gudbenådede sømand.
GRØNLANDSK FILATELI OG FRIMÆRKEALBUM
forskellige sider har Det grønlandske Selskab modtaget gentagne opfordringer
til at samle og udgive de i tidsskriftet GRØNLAND tidligere publicerede artikler
om det grønlandske postvæsen og de grønlandske frimærker m. v. i et særligt hefte.
Selskabet har efterkommet ønskerne, og da det endvidere gerne ville bidrage til at
skabe en god, men ikke særlig udbredt hobby blandt grønlænderne, er heftet blevet
suppleret med et frimærkealbum. I albummet findes plads til samtlige pakkepost-
mærker, frimærker og de specielle Thulemærker. Alle serierne er illustrerede, så
man nemt finder mærkets rette plads. Hertil hjælper også en supplerende tekst. Der
er ikke alene afsat plads til samtlige udkomne frimærker, men der findes blade til
fremtidigt udkommende mærker.
Heftets omslagsbillede er en forstørret udgave af den grønlandske kunstner Jens
Rosings tegning af det grønlandske frimærke „Havets Moder" udført i den samme
smukke blå farve, som mærket har.
Heftet er et virkeligt stykke filatelistisk litteratur, og med album-tillæget egner
det sig lige godt som gave til begyndere og viderekomne.
Heftet kan fås bl. a. ved henvendelse til selskabets kontor, L. E. Bruunsvej 10,
Charlottenlund. Gironummer 3476. Telefon Ordrup 5733. Heftets pris er kr. 7,00.
47 1[4]