[1] DET FØRSTE UNIVERSITETSKURSUS I GRØNLAND Af professor, dr. phil. Tyge W. Bocher Arktisk Station på Disko er siden 1953 en del af Universitetet. Man vil finde den opført i lektionskataloget mellem alle de andre universitetsinstitutter under Københavns Universitet. Hidtil har Arktisk Station adskilt sig væsentligt fra de øvrige institutter ved at være et rent forskningscentrum. Men nu kan den siges at være blevet mere på linie med de øvrige, idet der på Stationen i august 1958 - ganske vist foreløbig som et forsøg- gennemførtes et i o-dages sommerkursus for lærere tilknyttet det grønlandske skolevæsen. Arktisk Stations hovedbygning er særdeles velegnet til et sådant formål. For det første er der store gæsteværelser på loftet, hvor der kan indkvarteres 12 kursister, for det andet egner bibliotekets læsestue sig udmærket som undervis- ningslokale. Når Arktisk Stations laboratorium og bibliotek forhåbentlig snart flytter til en ny og mindre brandfarlig bygning, vil der i den gamle bygning blive endnu bedre plads til kursus. Det kursus, som jeg skal berette om, skyldes et samarbejde mellem det grøn- landske skolevæsen og Universitetets arktiske Station. Fra skolevæsenets side ville man gerne skabe mulighed for en videreuddannelse i de naturhistoriske fag med det sigte at aktivere naturhistorieundervisningen i skolerne. Denne må i Grøn- land givetvis være særdeles tillokkende for lærerne, fordi eleverne færdes så me- get i naturen og tidligt hører om isforhold og dyreliv. Forudsætningerne må derfor være særlig gode. Det er også let nok at komme på ekskursioner med børnene; blot man kan holde styr på flokken, er der her intet problem. Den eneste større vanskelighed for naturhistorieundervisning i Grønland i dag er mangelen på egnede bøger, og det forhold, at mange læreres uddannelse ikke giver dem tilstrækkelige forudsætninger for at kunne undervise på det rigtige plan. Fra Arktisk Stations side var interessen for et kursus af denne art på forhånd også stor. For det første er det naturligvis værdifuldt, at danske forskere sættes i stand til at overføre den viden, der efterhånden ophobes om Grønlands natur, til de grønlandske pæda- 85 [2] Geologen cand. mag. Bruno Thomsen udspørges af kursister ont bord på »Holck". I baggrunden ses Skarvefjeld. Foto: Lærer Klnud Rasmussen goger, for det andet er det af værdi for udforskningen af Grønland, at der skabes kontakter mellem videnskaben og de lærere, der er aktivt naturhistorisk interes- serede. Der er uden tvivl mange lærere, som gennem et sådant samarbejde vil blive i stand til selv at arbejde videnskabeligt. Det første kursus havde i alle henseender karakter af et forsøg; men som sådant faldt det heldigt ud. Der er nu høstet en mængde erfaringer, som vil være af uvur- derlig betydning, hvis man vil lave kursus en anden gang. Antallet af kursister blev 14, et meget passende antal, især ved mikroskopi, præparationsøvelser og på ekskursioner. Det er vanskeligt for en lærer at betjene mere end 14 elever på een gang. Undervisningen gik i første række ud på at bringe kursisterne i kontakt med de naturhistoriske objekter og at vise dem til rette med bestemmelse af planter, præparation af dyr, undersøgelse af de kår, plan- ter og dyr lever under o. s.v. Dernæst blev der holdt nogle oversigtsforedrag som 86 [3] Botanisk ekskursion ved Engelskmandens Havn vest for Godha*vn. En spændende plante er fundet, og der slås op i „Grenlands Flora". Foto: Lærer Knud Rasmussen indledninger til kollokvier, hvor man hyggede sig sammen og snakkede om tingene. Man må sige, at Stationens beliggenhed ikke kan være mere velegnet. Geologen har lige uden for døren grundfjeld og basalt, og på en dagsrejse kan man nå hen til sandsten og kulforekomster. På toppen af Lyngmarksfjeldet over Stationen er der udmærkede muligheder for demonstrationer af firnis, gletschere og moræner, og her kan botanikeren vise rød sne (gletscheralgen) og mange højarktiske plan- ter, medens han i lavlandet omkring Stationen har mængder af sydlige arter. Få skridt fra Arktisk Station er der fremragende skoleeksempler på fordeling og zonering af plantesamfund. Zoologen kan bruge strandklipper og lagunen foran Stationen til demonstrationsområde, og rundt omkring i lierne vil han kunne vise både insekter og fugleliv, og kniber det med materiale, kan han bare give sig til at fiske. Der er altid roligt vand i naturhavnen ved Godhavn, og dér kan man både hale torsk og ulke op til dissektion. 87 [4] PLAN for kursus på Arktisk Station, Godhavn, Disko Formiddag Eftermiddag Aften --/0 Floraens brug b/ ° n • ri Presning af planter Strandfauna og akvarieforsøg Oversigt over Grønlands flora 17/8 Indsamling af Mikroskopi af havplankton (ekskursion) plankton Farvelysbilleder af grøn- landske plantesamfund Bladbygning og 1 8/8 fysiologi hos arktiske planter (mikroskopi) Sandprøver og hvad de Jordmagnetisme fortæller. Geigertæller (radioaktivitet) I9/8 Forevisning af Plantesamfund og geologi Oversigt over Grønlands Magnetisk Observatorium på Østerlien (ekskursion) geologi (lysbilleder) Fisketur med „Holck" 2O/8 ved Godhavn Torskens anatomi (dissektionsøvelse) Foredrag om ionosphæren. Forevisning af lonosphærestationen. /o Heldagsekskursion i to både til Marrait: Kulførende dannelser, sedimenter, erosionsformer, plantesamfund, plantearter. /o Hydrografisk metodik Botanisk ekskursion til (ekskursion til lagunen) Engelskmandens Havn Hydrografi i de grønlandske farvande /„ Kvartærgeologisk ekskursion til Lyngmarksbræen Aftenfestlighed og toppen af dette fjeld Oversigt over „det 24/8 humanistiske udvalgs" arbejde Botanisk ekskursion til Skarvefjeldets nedre klippeskrænter Diskussion om natur- historiske skolebøger for den grønlandske skole Opdragelses- Afrejse og uddannelsesproblemer i Grønland [5] Udsigt fra klippen bag Arktisk Station. Man ser bagsiden af Foto: Tyge W' BScher- hovedbygningen og til 'venstre et hus, der bruges til værksted, hønsehus og dueslag. Bag ved lagunen landtangen „Sorte Sand" og strandede isfjalde. Måske vil det more læserne at høre om, hvad kursus rent konkret kom til at indbefatte. Det ses på hosstående oversigt. Der var tre naturhistoriske ledere. Amanuensis, cand. mag. Bruno Thomsen fra G. G. U. var geolog, den nye videnskabelige leder af Stationen, havbiologen, cand. mag. Hopner Petersen var zoolog og jeg selv botaniker. Desuden medvirkede som 89 [6] E« af deltagerne gfr landgang ved Marrait Foto: Lærer Knud Rasmussen østfor Godhavn. Det galder am at springe ud i rette ejeblik, når dønningen frakker sig tilbage. lærere lederen af Magnetisk Observatorium i Godhavn, Erik Wolff og lederen af lonosphærestationen ved Godhavn, civilingeniør Frede Iversen. Endelig havde kursus de sidste dage besøg af professor Franz From og lærer Marius Abeisen, der fortalte om det humanistiske udvalgs undersøgelser og deltog i de diskus- sioner om pædagogiske problemer og uddannelsesproblemer, som dannede afslut- ningen på det hele. Vejret var godt bortset fra en regnvejrsdag, hvor man mikroskoperede inden- dørs, og arbejdsiveren og interessen hos kursisterne gennemgående stor. Det ytrede sig ikke blot i aktivitet under øvelserne og ekskursioner, men også ved at flere af dem i fritiden selvstændigt samlede og pressede planter og ofte benyt- tede sig af Stationens righoldige bibliotek. Mange medtog fra Godhavn et pænt lille herbarium. På heldagsekskursionen til Marrait benyttedes Stationens båd „Holcka og G. G. U.s båd „I. P. Kock". Der var heldigvis ingen bølgegang, så det lykkedes at gøre landgang uden større besvær på den ubeskyttede kyst. Man diskuterede naturligvis også fremtiden og det behov, der er for videre- uddannelse og vejledning specielt i naturhistorie og geologi. Der var enighed om, 90 [7] at Universitetet må gå i spidsen ved at afholde kurser af lignende type som det nyligt afholdte. Disse bør ofte - måske hvert andet år - lægges på Arktisk Station, fordi dette sted er så velegnet, og fordi man der har så mange hjælpemidler til rådighed for en sådan undervisning på højere plan. Men andre år kunne lignende kurser lægges i Holsteinsborg, f. eks. på den kommende højskole, eller i Godthåb, f. eks. på seminariet. Universitetskurserne vil forhåbentlig føre til, at en del lærere i Grønland med tiden selv arbejder videre med stoffet og derved erhverver sig så fyldige kundskaber, at de selv en dag kan lave kurser for naturhistorisk interes- serede i de forskellige byer. Flere af de vest- og sydgrønlandske byer er nu så store, at man godt kunne tænke sig, at der dannede sig „naturhistoriske forenin- ger" ligesom i danske provinsbyer. Men sådanne foreninger står og falder med, om der er folk, der kan være ledere på ekskursioner. Det er ikke udelukket, at det lille kursus, som afholdtes i august 1958, kan blive en begyndelse til meget mere; måske er der både lagt en spire til en grønlandsk lærerhøjskole og et grøn- landsk folkeuniversitet. Vi har da lov til at se syner. 91 [8]