[1] "^^ MYSTIKKEN OM EJLAND BUSS Af orlogskaptajn Janus Sørensen „l 1876 tog barkskibet Thorvaldsen (Den Kgl. Grønlandske Handel) på Ejland Buss - en efter sagnet sunken ø i Atlanterhavet - en sø over agterskibet, knuste rattet, smed rorsmanden forefter og styrmanden ned gennem kahytskappen og videre gennem døren ind i kahytten og fyldte denne. Kaptajnen, som sad i sofaen og skrev, måtte skyndsomst ty op på kahytsbordet for at holde hovedet oven vande. Styrmanden og rorgængeren havde faet nogle slemme knubs og skrammer, men kom dog over det. Hvilken skade, der iøvrigt skete, melder historien intet om, men efter den dag var der mange af de gamle skippere, der helst søgte udenom Ejland Buss, hvor man mente, der var så grundt vand, at man med klart og stille vejr kunne se kirketårnene på bunden."1 Under de store opdagelsesrejser bl. a. for at finde den vestlige søvej til Indien i det 15. og i 6. århundrede blev der i kortene over Atlanterhavets nordlige del indlagt flere øer, som tilsyneladende aldrig har eksisteret. En af disse mystiske øer i Nordatlanten, Ejland Buss, blev af de søfarende dengang også indlagt i kortene, og tilstedeværelsen her opretholdtes i henved 3 århundreder, længere end andre fantasiøer. Historien om denne mærkelige ø har ikke været gjort til genstand for et sy- stematisk studium af nogen tidligere skribent om „the lost Islands of the Atlantic", før The Haklyut Society i slutningen af sidste århundrede tog opgaven op, og nedenstående er et uddrag af disse undersøgelser.2 Af de mange navigatører, som forgæves søgte Ejland Buss eller Buss Island for- holdsvis kort efter dens opdagelse, har Hall alene i beretningen fra en af sine rejser anført at have set den. Englænderen James Hall var af Kong Christian IV. i 1605 antaget som kendt- mand hos ekspeditionschefen John Cunningham om bord i Trost, der sammen med Den røde Løve og Markatten udrustedes til et grønlandstogt, hvorunder man bl. a. i Holsteinsborg området mente at have fundet sølverts, som senere viste sig at 1 R. Tving: Træk af Grønlandsfartens Historie. Det Grønlandske Selskabs Skrifter XIII, 1944. 2 The Haklyut Society, bind XCVI, London 1897: Danish Arctic Expeditions 1605-1620. 92 [2] A« Setter1 s kort o