[1] ALKOHOLFORBRUGET I GRØNLAND OG DETS FØLGER Af landslæge Preben Smith Verden over er kolonisationen i stor udstrækning foregået med sværdet i den ene hånd og brændevinsflasken i den anden. De oprindelige indbyggeres mod- stand mod de fremmedes indtrængen er ofte i højere grad blevet knækket med alkohol end med krudt og kugler. Ikke således i Grønland. Her har der hverken været brugt våbenmagt eller stærke drikke. Denne kendsgerning har vakt beundring blandt udlændinge og er blevet fremhævet som en kolonisatorisk bedrift, som danskerne kunne være stolte af. Var spiritus blevet sluppet løs på de oprindelige eskimoer ved smarte handels- mænds velvillige bistand, kunne resultatet let være blevet katastrofalt, så meget mere som eskimoerne aldrig før havde kendt til gærede drikke eller andre beru- sende giftstoffer, således som de fleste andre naturfolk under varmere himmelstrøg. Det kunne være fristende at gå videre med en historisk redegørelse for alkoholens fremtrængen i Grønland, men det ville føre for vidt. Det må være tilstrækkeligt at konstatere, at først på et forholdsvis sent tidspunkt i kolonisationens historie fik grønlænderne adgang til spiritus gennem en alt andet end demokratisk ratio- nering. Rationernes størrelse afhang nemlig næsten udelukkende af den sociale position. Ordningen lempedes dog efterhånden, men godt blev det naturligvis aldrig, og i 1954 var situationen blevet så uholdbar, at Grønlands landsråd beslut- tede helt at frigive spiritussalget, idet dog priserne gennem afgifter blev væsent- ligt forhøjede. Det skete i december 1954. Som venteligt steg forbruget. Man henviste til, at befolkningen måtte have tid til at lære at omgås disse farlige sager, at det kun var en overgang, inden det hele ville glide ind i et naturligt leje. Imidlertid er der nu gået 4 år, og forbruget synes stadig at stige. Man er dog stadig optimistiske. Man peger på afholdsforeningernes arbejde, oplysningsvirk- somheden, den stigende levefod, vågnende ansvarsbevidsthed o. s. v. Det er sik- kert altsammen rigtigt, og der kan næppe være tvivl om, at alle disse ting efter- hånden vil kunne nedbringe alkoholkonsumet og misbruget. Spørgsmålet er blot: [2] Kan hele dette program gennemføres så hurtigt, at der ikke forinden vil ske be- tydelige, måske uoprettelige skader? Lad os da, så nøjagtigt det lader sig gøre, prøve at vurdere hele problemet. I. Alkoholforbrugets størrelse Af Den kongelige grønlandske Handels årsberetning fremgår, at salget af spiri- tus, vin, øl og mineralvand siden 1953 har ligget således: År Solgt for Procent af samlede udhandling 1953 3 mill. kr. 8,5 1954 3,6 mill. kr. 9,5 1955 5,2 mill. kr. 11,7 1956 6,2 mill. kr. 12,8 1957 7,3 mill. kr. 13,4 Ganske vist er en del af det udhandlede lyst øl og mineralvand, men dels tæl- ler disse ikke afgiftspligtige varer økonomisk forholdsvis mindre end de stærke drikke, dels - og navnlig - indgår salget af malt til hjemmebrygning ikke i tal- lene. Det er almindelig bekendt, at på de fleste udsteder og bopladser er det hjemmebrygningen, der er det største problem. Endvidere må man tænke på, at under den samlede udhandling er medregnet byggematerialer, fiske- og fangstred- skaber og mange andre ting, som ikke indgår i husholdningernes daglige forbrug. Det vil alt ialt sige, at set i forhold til almindelige dagligdags forbrugsvarer - mad, klæder, renlighed o. s. v. - kan de anførte procenter uden tvivl forhøjes en del. En mere detailleret oversigt over alkoholforbruget er givet af generalsekretæren i Danske Af holdsselskabers Landsforbund Verner Jensen i en kronik i Berlingske Tidende d. 3. oktober 1958. Af de deri anførte oversigter, som omfatter årene 1954, 1955 og 1956, fremgår det at forbruget af stærk spiritus (akvavit, cognac o. lign.) pr. indbygger over 14 år er steget fra 2,08 til 3,19 liter i løbet af de nævnte tre år. Dermed er man oppe på et forbrug, der er 2Vs gange så stort som i resten af Danmark, hvor det iøvrigt indenfor samme periode har været faldende. Indenfor de samme tre år er forbruget af vin mere end fordoblet og ligeledes aVa gange større end i det egentlige Danmark. Også forbruget af stærkt øl er mere end fordoblet og nærmer sig nu forbruget i Danmark. Det må imidlertid stadig huskes, at forbruget af hjemmebrygget øl ikke fremgår af tallene. Situationen med hensyn til hjemmebrygning er imidlertid sådan, at der i vide kredse i Grønland er stem- ning for at standse udhandlingen af malt eller helt forbyde hjemmebrygning under I38 [3] enhver form. Særlig den grønlandske befolkning selv har givet stærkt og tal- stærkt udtryk for denne opfattelse. Det er således en kendsgerning, at alkoholforbruget i Grønland er større end i Danmark, og at det har været stigende siden rationeringens ophævelse ultimo 1954- II. Alkoholforbrugets konsekvenser a. Dødeligheden Dødeligheden i Grønland er faldet ganske betydelig gennem de senere år, så- ledes som det fremgår af fig. i. /og av ^•M % ^ %. tø f f /t /o /£ /2 8 4 - Y, li //, l/, '/t // '// 1 l I 1 f I i 1 S •* i 1 é I 4 1 11 IP tm M 5% 5*3 5V 55" 5(» 57 Ff^. /. Den samlede dødelighed 1951-57. Fig. 2. Tuberkulosededeligheden 1951-57. Undersøger man imidlertid dødelighedsforholdene nærmere, viser det sig, at hele faldet siden 1953 skyldes et fald i tuberkulosedødeligheden som følge af den overordentlige indsats, der siden 1952-53 er gjort mod denne sydom. Fig. 2 viser dødeligheden af tuberkulose siden 1951. Ser vi på den del af dødeligheden, som ikke skyldes tuberkulose, får vi et noget mindre opmuntrende billede: De sorte søjler viser antallet af dødeligt forløbne ulykkestilfælde pr. 1000 ind- byggere. Det kan altså fastslås, at når man ser bort fra tuberkulosedødsfaldene, var døde- ligheden i Grønland faldende indtil 1953, men fra og med 1954 har den ligget ganske konstant eller med svagt stigende tendens. Er der da intet gjort på andre områder, er det udelukkende overfor tuberkulosen, der er gjort en indsats? Ingen- [4] roo /o a Fig. 3. Dødelighed -r tuberkulose 1951-57. De sorte søjler markerer ulykkestilfælde, og den stiplede kurve viser udhandlingen i procent af spiritus, vin, el og mineralvand. lunde. Der er kommet flere læger til Grønland, flere sygeplejersker, jordemødre, sundhedsplejersker o. s. v. Der er bygget nye, moderne sygehuse med langt større behandlingsmæssige muligheder end tidligere. Der er sat betydelige kræfter ind i epidemibekæmpelsen, både under de aktuelle epidemier og som mere forebyg- gende foranstaltninger, navnlig i form af altomfattende vaccinationer. Der er byg- get større og hurtigere rejsefartøjer til sundhedsvæsenet. De profylaktiske hel- bredsundersøgelser er blevet udbygget og sat i system. En masse grønlændere har fået bedre og sundere boliger, og der er udfoldet meget betydelige anstreng- elser for at forbedre ernæringen, både kvantitativt og kvalitativt. Den alminde- lige levefod, med alt hvad dette begreb omfatter, er steget ganske betydeligt. Når man tænker på alle disse i sandhed omfattende bestræbelser, bliver man forundret og bekymret over, at tuberkulosedødeligheden er det eneste, der synes at have rokket sig ud af stedet. 140 [5] Således, som det fremgår af fig. 3, er antallet af dødelige ulykkestilfælde steget hurtigt og stærkt. Stigningen begyndte i 1954 - rationeringen var allerede i 1953 i realiteten ineffektiv. Siden 1956 har ulykkestilfælde været langt den hyppigste dødsårsag i Grønland, og hyppigheden er nu mellem 6 og 7 gange så stor som i Danmark. Kunne man helt forhindre dødsfald som følge af ulykkestilfælde, ville man også for de ikke-tuberkuløse dødsårsager få et mindre deprimerende billede. Det er derfor naturligt, at bestræbelserne for yderligere at reducere dødsfaldene i Grønland rettes mod den hyppigste dødsårsag - ulykkestilfældene. Nu kan man naturligvis ikke ganske forhindre, at mennesker dør ved ulykker, men man kan utvivlsomt reducere tilfældenes hyppighed. For at gøre dette, må man i første omgang analysere de nærmere omstændigheder ved disse dødsfald. Det, der i denne forbindelse har interesse, er, at der foreligger bevis for, at lk af de omkomne har været berusede eller dødsfaldet har været forårsaget af berusede per- soner. Hvad angår de sidstnævnte tilfælde, drejer det sig særligt om spædbørn, som er blevet ligget ihjel af berusede forældre. Det bør fremhæves, at for den nævnte fjerdedels vedkommende foreligger det oplyst, at alkohol har været medvir- kende, men der er ikke tvivl om, at det virkelige tal ligger en hel del højere. Endvidere er der her kun talt om de ulykker, der ender med døden, men natur- ligvis forekommer der tillige et stort antal tilfælde, hvor den tilskadekomne enten bliver invalid eller bliver arbejdsudygtig i lang tid. Der kan ikke herske tvivl om, at kan man reducere alkoholforbruget, kan man reducere antallet af ulykker. På fig. 3 er tillige indtegnet en kurve over salget af spiritus, vin, øl og mineralvand i procent af hele salget, overensstemmende med tabellen side a. Paralleliteten med søjlediagrammet over ulykkesdødsfald er på- faldende. Spørgmålet om dødelighed og dødsårsager er naturligvis kun een side af pro- blemet. Det er behandlet så forholdsvis udførligt, fordi det til en vis grad lader sig udtrykke talmæssigt. Et andet, efterhånden meget ubehageligt sygdomsproblem i Grønland, er frem- komsten af b. Kønssygdom Endnu drejer det sig heldigvis kun om en af de til denne gruppe henregnede sygdomme, nemlig gonorrhoe. Sygdommen blev bragt til Grønland omkring 1910 og omend den siden er blevet stedse hyppigere, har stigningen i antallet af sygdomstilfælde dog været særlig voldsom gennem de senere år. Fig. 4. viser antallet af anmeldte tilfælde siden 141 [6] • S SV 57 Fig. 4. Anmeldte tilfalde af gonorrhoe i procent af befolkningen. 1951 i procent af den samlede befolk- ning. Beregnet på den voksne del af be- folkningen ligger tallene på knapt det dobbelte. Det tilsyneladende fald 11956 skyldes efter nærmere undersøgelse formentlig snarere anmeldelsestekniske årsager end en reel aftagen af sygdommen, hvilket den fornyede stærke stigning det føl- gende år synes at bekræfte. Det må end- videre bemærkes, at et sikkert ret stort antal tilfælde bliver behandlet af fødsels- hjælperskerne på udsteder og bopladser uden at blive anmeldt til lægen. Det virkelige antal er derfor givetvis en del højere. Denne stærke stigning i sygdomshyp- pighed er så meget mere overraskende, som behandlingen af lidelsen netop gen- nem de senere år er blevet mere effektiv end tidligere, også på den måde at pa- tienterne efter den moderne behandling meget hurtigt bliver smittefri. Årsagerne til denne situation er formodentlig ret komplicerede og en udtøm- mende analyse skal ikke forsøges her. Alle læger i Grønland synes at være enige om, at der findes et „smittereservoir", bestående af et forholdsvis begrænset an- tal individer, fortrinsvis kvinder, som går rundt med en næsten symptomløs gonorrhoe, - som efter behandling meget hurtigt bliver smittet igen, - og hvis seksuelle forbindelser er talrige som havets sand. For en stor del drejer det sig om havnepiger. Der kendes eksempler på, at den samme patient har haft sygdom- men i op til 22 adskilte tilfælde i løbet af et år. Der gøres et stort arbejde for at efterspore alle smittede eller mistænkte, men man støder ofte på en stærk uvilje mod at opgive alle kontakter, eller vedkom- mende er - ofte på grund af beruselse - ikke i stand til at identificere dem. Det er klart, at sundhedsvæsenet her arbejder under de aller vanskeligste forhold, og enkelte steder har det i perioder været således, at man var i færd med ganske at miste kontrollen over situationen. Fortsætter den igangværende udvikling på dette felt vil tilstandene i store dele gf Grønland være ganske uholdbare i løbet af få år. Det er derfor absolut nødvendigt, at sundhedsvæsenet får hjælp på en eller anden måde - fra befolkningen og fra myndighederne. 142 [7] Det har fra enkelte sider været betvivlet, at alkoholforbruget havde nogen for- bindelse med hyppigheden af venerisk sygdom. Man behøver dog vist ikke at kende ret meget til virkningerne af spiritus for at få en fornemmelse af, at det nok alli- gevel er tilfældet. Denne fornemmelse bliver stærkt bestyrket efter i nogle år at have arbejdet med tingene i praktisk lægegerning. En af Grønlands læger siger f. eks. følgende: „Overtrædelser af lovens bestemmelser (samlejeforbud) er den egentlige årsag til, at sygdommen breder sig med så stor hastighed, og at situatio- nen er udenfor kontrol. De foreløbige erfaringer går ud på, at årsagen til disse utallige lovovertrædelser i et stort antal tilfælde er, at patienterne har udsat sig for alkoholpåvirkning. Et meget stort antal adspurgte har meddelt dette som und- skyldning for deres adfærd. Denne undskyldning er anført så ofte, at det tør fast- slås, at alkoholpåvirkning hos patienter i behandlings- og kontrolperioden bærer en meget stor del af skylden for sygdommens udbredelse." Nu forløber gonorrhoetilfældene i Grønland heldigvis i så at sige alle tilfælde ganske godartet og giver sjældent anledning til komplikationer. Man kunne altså for så vidt sige, at sygdommen, bortset fra den betydelige del af tid og arbejds- evne lægerne må ofre på dens bekæmpelse, er uden større betydning for folke- sundheden. Ja, måske. I hvert fald synes lidelsen ikke hidtil at have haft nogen som helst indflydelse på befolkningens forplantningsevne. Men sagen har et andet og højst uhyggeligt perspektiv. Gonorrhoe'ens optræ- den i Grønland står som en indikator for befolkningens seksuelle adfærd, hvis vidnesbyrd i hvert fald ikke let lader sig bortforklare. Den dag, hvor syfilis vir- kelig får fodfæste i Grønland, kan det hele - den skildrede baggrund taget i be- tragtning - meget let udvikle sig til en national katastrofe. De få gange, hvor syfilis er blevet konstateret i Grønland, er det ved drastiske forholdsregler lykke- des at slå sygdommen ned, inden større epidemier udviklede sig. Den stigende samfærdsel mellem de forskellige beboede pladser i Grønland, den stigende hyp- pighed af gonorrhoe - som synes at aflægge vidnesbyrd om en stadig mindre nøje- regnende indstilling på det seksuelle område - og det stigende alkoholforbrug bevirker imidlertid, at man ikke i fremtiden kan regne så sikkert med at kunne standse sygdommen, inden den som en steppebrand spredes langs hele kysten. Grønlands havne anløbes af et stadig stigende antal fremmede fiskefartøjer, franske, spanske, portugisiske, tyske o. s. v. Udenlandsk arbejdskraft anvendes ved ameri- kansk anlægsvirksomhed, og flyvetrafikken står overfor en udvikling i de kommende år. Alt dette og flere andre omstændigheder gør, at alle synes enige om, at den dag, hvor syfilis kommer til Grønland, simpelthen må indtræffe før eller senere. Det kan altså fastslås, at de senere års udvikling med hensyn til forekomsten af kønssygdom og den, efter alt at dømme, ret betydelige latente syfilisfare, giver H3 [8] anledning til betænkelighed. En omgående nedbringning af alkoholkonsumet vil også på dette område formentlig være en af de foranstaltninger, der hurtigst vil give resultat. c. Uægteskabelige børn. Man regner med at ca. 25 procent af alle børn i øjeblikket fødes udenfor ægte- skab. Det synes umiddelbart indlysende at forholdet har betydelige sociale konse- kvenser af uheldig art. Efter erfaringer fra andre lande kan der desuden næppe være tvivl om, at forholdet påvirker børnedødeligheden i uheldig retning. Kan man ikke på en eller anden måde reducere kvotienten til en rimelig størrelse må den dag komme, hvor man tvinges til at omstruktuere samfundet for at tilpasse forholdene til de eksisterende kendsgerninger. De menneskelige og politiske frem- tidsperspektiver der i så fald opstår overlades det til læseren at filosofere over. Det må være rimeligt at antage, at hovedparten af disse børn er uønskede, og der- med er sammenhængen med problemet om kønssygdomme og derigennem igen med alkoholforbruget givet. d. Andre konsekvenser for sundhedstilstanden. Det er ofte blevet sagt, at det meste drikkeri i Grønland er lejlighedsdrikkeri, knyttet til lønningsdage, familiefester, højtider og mange andre, ofte noget søgte, anledninger. Undersøgelser har vist at egentlig kronisk alkoholisme i medicinsk forstand er ret sjælden. Det må imidlertid forudses, at såfremt alkoholforbruget stadig stiger, ja, blot det gennem en årrække holder sig på sit nuværende niveau, vil vi også få dette problem - som i Danmark er den tunge ende - at slås med. Skal man forebygge dette, med alt, hvad det indebærer af menneskelige og soci- ale følger, så må der ske noget, inden det er for sent. Der bør endvidere erindres om, at tuberkulose stadig er en meget hyppig syg- dom i Grønland. Selv om dødeligheden af denne sygdom, som nævnt er faldet stærkt, er morbiditeten - sygeligheden - stadig stor. Et stort antal mennesker må betegnes som rekonvalescenter, i den forstand at faren for tilbagefald stadig er tilstede. Det er en kendsgerning, at kombinationen af tuberkulose og spiritusmis- brug er særdeles farlig. Hertil kommer så endelig den almindelige nedsættelse af modstandsdygtigheden overfor sygdomme, specielt infektionssygdomme, som ikke uden videre lader sig omsætte i tal, men som dog er en fare, som ikke må undervurderes. I Grønland er denne risiko utvivlsomt særlig stor. Dækker man nemlig en del af sit kalorie- behov med alkohol - som er et godt brændselsmateriale for organismen - betyder det, at man, foruden virkningerne af den ledsagende forgiftning, unddrager lege- 144 [9] met de i normal føde indeholdte, beskyttende næringsstoffer, så som vitaminer, salte m. v. Da den grønlandske befolknings ernæring i forvejen er insufficient på forskellig måde (bl. a. med hensyn til C-vitamin og kalk) er det klart, at faren for en yderligere forringelse af vitaliteten gennem umådeholden indtagelse af alkohol er betydelig. e. Virkninger af ikke direkte sundhedsmæssig karakter. Nogen egentlig kriminalstatistik for Grønland er ikke for tiden tilgængelig. Po- litifolk oplyser dog, at skønsmæssigt begås omkring trefjerdedele af lovovertræ- delserne under indflydelse af spiritus. De virkninger misbrug har på de pågældendes erhvervsevne, fremtidsmuligheder og hele sociale standard, samt den ulykke de ofte bringer over dem, som de har ansvar for, skal ikke nærmere omtales her. For mange mennesker står disse spørgsmål dog vel netop som de mest uhyggelige følger af drikketrangen. I en følgende artikel vil spørgsmålene om årsagerne til drikkeriet blive over- vejet og de foreliggende muligheder for en bekæmpelse af misbruget gennemgået. [10]