[1] DEN GRØNLANDSKE UNGDOMS FREMTIDSPROBLEMER Af skoledirektør M. Garn VJ rønland savner kapital, siger man. — Grønland har sin egen kapital, der vokser stærkt, kan man også sige. Denne kapital er den grønlandske ungdom. Men kapitalen vil ikke være samfundsnyttig, før ungdommen gennem uddan- nelse, oplæring og oplysning er blevet — skal vi kalde det likvid kapital. Det er netop nu det rette tidspunkt at tage ungdommens fremtidsmuligheder op til overvejelse. De store årgange er ved at vokse frem. De moderne produktions- forhold vil kræve uddannelse af mange flere end hidtil. Således kan man illustrere dette blot ved at nævne sømandsuddannelse. Produktionsapparatets udbygning hører vi daglig om i denne tid. Det er det store spring, der med 57-millionerplanen og senere med flere millioner skal gøres. Det vil virke dybt ind på andre samfundsforhold, ikke mindst på uddannelsesområdet: skole-, håndværker-, handels-, fisker- og sømandsuddannelse. Og hvor heldigt, at vi netop i øjeblikket på flere områder enten har fornyet ud- dannelsen eller er ved det eller står over for at skulle gøre det. Tilsyneladende har vi derfor endnu ikke forpasset tiden. Men tiden er inde og må udnyttes nu! Der er ingen tid at spilde. For de unge af i dag er det derfor en interessant og spændende tid at leve i. De- res fremtidsmuligheder skulle være meget større og mere differentierede end de var for deres forældre. Men samtidig står mangt og meget på spring for at få fat i de unge — og ikke altid for det gode. Jeg vil derfor, inden jeg går over til fremtidsmulighederne for ungdommen, både med hensyn til uddannelse og erhverv, berøre andre særdeles vigtige forhold vedrørende ungdommen. Der er dem, der er bange for, at spiritussen vil tage magten over de unge. Det er måske dristigt at sige det, men jeg tror, det bliver de unge, der vil tage mag- ten over den. 305 [2] Der er hos mig, der er opvokset på landet i Danmark for et halvt århundrede siden — dengang da brændevinen blomstrede til 27 øre helflasken — absolut tro på, at det også i Grønland vil lykkes at få spiritusfaren nedkæmpet. Der er vitterligt et spiritusproblem i dag, men det er der allerede talt meget om, så her skal blot be- mærkes, at de unge, også ved at se forældre, bedsteforældre og andre misbruge spiritussen — er ved at komme til forståelse af dens farlighed og er begyndt at knytte hænderne og bide tænderne sammen og love sig selv aldrig at blive en slave af flasken. Oplysning er påkrævet. På et af de områder, hvor de unge må have vejledning, det seksuelle, foreligger der nu en dobbeltsproget pjece, skrevet af landslæge Smith. Den bør læses af de unge, ikke blot som en spændende lille bog, men også som en alvorligt oplysende pjece. Der er i det foregående kun forholdsvis løst berørt de farer og fristelser, der lurer på de unge, — lurer på at ødelægge deres sundhed, moral, viljestyrke og arbejdskraft. Der kræves derfor en vågen ungdom for at modstå farerne. Den må gøre sig klart — og stadig erindre sig det — at en nytid, som vi er i nu, vil byde på meget nyt og ikke altid godt nyt, men fristelser, som man ikke straks kan se farligheden ved. Det er sådan, at en del af det, som ungdommen tror er fremskridt, uerfaren, som den er, i virkeligheden er det modsatte. De unge må vurdere, kritisere, tage stand- punkt og gøre et valg - ikke blot løbe med. Et af de vigtigste problemer, de unge kommer til at stå overfor og må have løst, er valget af erhverv. Det er ikke så ligetil mere. Så enkelt som i gamle dage er det ikke, for da fødtes man ind i et erhverv eller også bestemte forældre eller embeds- mænd, hvad man skulle være. Der var også så få former for uddannelse at vælge imellem. I dag er der derimod temmelig mange muligheder, og de unge skal have lejlighed til at vælge. Vi må derfor have erhvervsvejledning indført i skolen. I forbindelse med vejledning i valget af erhverv bør man foreholde de unge det betydningsfulde i, når valget er gjort, at blive ved det valgte, hvis det da ikke er det helt forkerte. Det er ikke godt at blive en „flakker", som løber fra det ene job til det andet, — oftest jo fordi, der kan tjenes flere penge det andet sted. Unge i Grønland har det ganske som unge i Danmark og andre steder: de vil gerne tjene penge. Og det gælder det samme som i Danmark, at de gennemgående tjener for meget. De bliver derfor vænnet til at have for mange penge mellem hænderne, og det kan svie slemt til dem, den dag de skal forsørge en familie. Man kunne derfor godt komme ind på betimeligheden af en eller anden form for tvungen opsparing for de unges vedkommende. Mon mange ville være betæn- kelige ved et sådant skridt? 306 [3] / dag stilles der store krav til den grønlandske skoleungdom. Foto: Erling Bondesen Bernene skal lære dansk, og det er svært, men det danske sprog baner