[1] HVERDAG I EQALUIT Af journalist Frits Højrup J_Jen dansk-canadiske pilot på Eastern Provincial Airlines catalinafly manøvrerer elegant uden om to af naturens smukke bygningsværker — et par vældige isfjelde — og vi glider ind i Julianehåb havn efter tre timers behagelig flyvning fra Godthåb. De sidste hundrede meter ind til kajen tilbagelægger vi i en motorbåd. Der står tæt med mennesker derinde. Da båden lægger til, hører jeg et „goddaw" med grønlandsk accent. I arbejdstøj og med strikket toplue står fåreholder Abel Kristiansen parat til at byde mig vel- kommen og hive bagagen over på det tørre. Vi skal have den videre til Abels num- merbåd. Men man er vel kommet til en storby? På kajen holder Grønlands eneste taxa parat med færingen Berent Djurhuus ved rattet. Værsågod . . . stig ind . . .! I løbet af to minutter er vi og bagagen trillet hen i et andet hjørne af havnen, hvor Abels båd „Kajitaq" ligger. Bagagen stuves, og Djurhuus kører os til Julianehåbs mondæne restaurant Ibi, hvor vi skal have en bid brød, inden rejsen går videre ind i fjorden til Abels egen boplads, Eqaluit, stedet, hvor der fiskes laks. Men eftermiddagen går . . . uden at vi er kommet a f sted. Abel har så mange ting at ordne. Han skal hente post, han skal i butikken, han skal drøfte forskellige ting med sin gamle ven, tømrermester Jokum Kleist. Der er to-tre timers sejlads fra Eqaluit til Julianehåb, og Abel er ikke i byen hver dag, så tiden skal udnyttes. Vi er til festlig kaffemik hos Kleists. Abels kone Hanne kommer fra sygehuset, hvor hun har besøgt et par af sine drenge, der er indlagt, den ene med en voldsom forkølelse, den anden med en dårlig arm. Abels prægtige gamle mor, Sabine, er også med i byen, og hun får sig en ordentlig sludder med Jokum Kleists 82-årige mor, Marie, Julianehåbdistriktets elskede jordemoder gennem et par generationer. Ma- rie har fået ild på en stor cerut og fortæller livligt om sine oplevelser, da hun for 60 år siden var jordemoderelev i Danmark . . . Hen under aften er vi ved at være parat til afgang med Eqaluit som mål. Hanne og Sabine er gået i forvejen ned til båden med deres pakkenelliker. Abel og jeg slen- trer ned mod havnen, men inden vi hopper i båden, skal Abel lige et smut ud på for- søgskutteren „Sujumut", hvor en af hans mange sønner, Ujaråq, er kommet i lære. 425 [2] -^ Ja du, jeg skal nok gøre et mandfolk af harn} siger „Sujumut"s skipper til Abel, medens vi skyller en håndbajer ned. Endelig er vi klar til afgang. Sabine og Hanne sætter sig tilrette i forstavnen på den åbne båd og hyller sig i fåreskind og tæpper. Bedstemor begynder at læse et æld- gammelt nummer af „Atuagagdliutit-Grønlandsposten". En halv time efter har bå- dens monotone tøffen og dens vuggen på bølgerne gjort Sabine søvnig. Hun tår sig en Elle lur og vågner først op, da motoren sætter ud. Den har i lang tid tøffet tem- melig astmatisk. Abel skyder skylden på solarolien. — Det er en dårlig olie, jeg har fået sidste^gang, siger han og kryber bandende ned i det lille motorrum for at forsøge start påny. Medens det står på, må Hanne og jeg bakse med årerne for at holde det lille far- tøj med forstavnen op mod vinden, så der er læ i motorrummet under blæselampens opvarmning til start. Motoren kommer i gang igen. Abel dukker op fra motorrummet, tørrer olie og petroleum af hænderne med et stykke tvist, ryster på hovedet og siger: —Pumpe ikke pumpe . . . Han kigger på udstødningsrøret, ryster endnu engang på hovedet. Hanne og Abel skiftes til at være ved roret. Efter fire timers sejlads er vi fremme ved det høje fjeld, under hvilket Eqaluit ligger gemt. Fjeldet tegner sig i aftenbelysningen kulsort, og det store isfjeld inde i bunden af fjordens sidearm har et sart blåligt skær over hvid- heden. Ned over klipperne kommer — på sikre fødder — to småpiger. Deres ben går som trommestikker. Far og mor kommer hjem. Det er vel nok spændende. Og der er en fremmed med. Hvad er det nu for en fyr? Pigerne hjælper dygtigt og hurtigt til med at fortøje båden. Den skal fortøjes på en særlig måde. For hvis det store isfjeld hundrede meter ude pludselig skulle finde på at kælve, kan båden blive slået i stykker mod klipperne, hvis fortøjningen ikke er foretaget på den rigtige måde. Den 11-årige Marie siger noget til sin mor. —Marie har en kastestang, siger Abel. Hun har været nede ved elven for at fange laks. Hun fik 19 laks. Nu skal vi have kogt laks, gravlaks og røget laks. Fin spise- mik, kan du tro ... Vi spiser en dejlig ret kogt laks, da vi klokken 23 er nået op til Abels store stue- hus, hvor køkkenet er det dominerende rum. I komfuret brænder tørre pilekviste ly- stigt, og gryderne damper. Medens vi spiser med enorm appetit, siger Hanne: — I morgen skal jeg lave noget til dig, du aldrig har smagt. Det er kartoffelmar- melade. Jeg laver den af rå kartofler og citron, der køres gennem kødhakkemaski- nen. Det koges med sukker. Jeg tror, du vil kunne li' det. 426 [3] Abel Kristiansen, hans kone Hanne, bedstemor Sabine og barnene på stuehusets trappe. Seks af barnene ruP med markerne, fårestalden og det hvide hus. l bugten ligger et kampeisfjeld. Næste morgen får vi et solidt foder: kaffe, en kop mælk fra Abels eneste malkeko, hjemmebagt rugbrød og franskbrød med fårefedt og salt. Den 14-årige Inger har sørget for morgenmalkningen. Bedstemor Sabine har væ- ret længe oppe. I fjeldet har hun sanket pilekvas til komfuret. Nu er hun gået ned til vandet for at flække torsk til tørring. Den lufttørres på klipperne. Affaldet samles i en bunke. Når det er gået i forrådnelse og er et levende virvar af små, hvidgule orme, kastes hele herligheden for hønsene. Et udmærket og næringsholdigt foder til fjerkræet. Abel og jeg går ud for at se på bedriften. Morgentågen, der lå tung og tyk ude over fjorden, er forsvundet. Solen luner. Der er lystig fuglekvidder. Abel står stille og siger: - Kan du høre. Det er laplandsværlingen. Den kommer hertil i maj og bringer for- året med sig. Den byder dig nu velkommen til Éqaluit. 428 [5] Græsmarkerne, roemarkerne og korn- markerne står fint. På et stort areal er der lagt kartofler, som skal give nok til hele familiens forbrug i et år. I løbet af tyve år har Abel og hans kone bygget denne mønsterbedrift op. Det begyndte i det små. De var nybyg- gere. De havde kun et lille hus og ingen stald til fårene. De tog kampen op mod stenene, bar masser af sten væk, sprængte store sten med dynamit og fik større og større arealer under kultur. Fåreflokken voksede. I dag er der 800. Abel og Hanne er efter grønlandske forhold vel- stående folk. De har fået en flot, stor fårestald og et rummeligt stuehus i to etager. Nedenunder det store spisekøk- ken og ved siden af to stuer. Ovenpå soveværelser til familiens mange med- lemmer. Abel har ryddet meget jord i løbet af de tyve år. Men han har stadig nybygger- driften i sig. Han vil rydde mere jord. Han bliver aldrig færdig med sin kamp mod stenene. Han peger ud over et om- råde, hvor der ligger sten på sten. - Det skal ryddes. Vi skal have flere marker. Det tår tid, men stenene må væk. Lidt senere er vi langt fra huset, nede ved elven med de mange laks. Her er et stort terræn med sten og atter sten. - Her kan blive en dejlig mark, udbry- der Abel, idet han puffer til en sten. Når du næste gang besøger Abel, så skal du se. Ingen sten, men en kornmark. Den 18-årige Kdtdrak med et af familiens mange sorte f år. Foto: Frits Høyrup 429 [6] I familiens gamle stuehus, der nu bruges som udhus; ligger en enorm dynge tør- rede angmagssætter fra 5 fjor, reservefoder til fårene, hvis det skulle sætte ind med isslag om vinteren, så dyrene ikke kan finde føden ude i fjeldene. Der kommer en stram lugt fra den vældige bunke tørfisk. - Du skulle smage en tørret angmagssat, siger Abel. Her er sund føde også for mennesker. I en serviet, han har i lommen fra besøget på restaurant Ibi i går, pak- ker han nogle angmagssætter. - Tag dem med, når vi skal op i fjeldene efter fårene. Du bliver hurtigt sulten. Abel finder stadig på nyt for at forbedre afgrøderne. Fra København har han fået sendt 150 meter plasticslange. Nu har han lavet sit eget vandingsystem for mar- kerne. Oppe i en lille elv, der bruser ned fra fjeldet, har han anbragt en stor tønde. Vandet vælter ned i den og herfra gennem plasticslangen ned til markerne, som ikke vil komme til at mangle væde i tørre perioder. Vi går langs med den lille elv op i fjeldet, sætter os i den dejlige, bløde rypelyng og ser ned over Abels værk: markerne, den store fårestald og beboelseshuset. Abel fortæller løs: - Da den amerikanske ambassadør Robert Coe besøgte mig, kaldte han straks mit hus for „det hvide hus", the white house, er det ikke sådan det hedder på engelsk ? Jeg fik senere julekort fra ham. Han skrev, at han aldrig ville glemme besøget og det glas mælk, han fik serveret. . . Han sendte en dåse bolsjer til hver af ungerne. Det var no- get de blev glade for. Når jeg har været i Julianehåb, har jeg gerne en pose bolsjer med til deling mellem børnene ... I køkkenet er Hanne — hjulpet af Kåtårak — i fuld gang med at partere et nyslagtet får. Forsigtigt fører hun den store kniv i det blodige dyr. — Se her, forklarer hun, jeg skærer senerne fra. De skal også bruges ... til at sy med. Det er stærkere end den tråd, man kan købe i butikken i Julianehåb. Kvinderne laver fåreleverpostej, fårerullepølse og fåreblodpølse. Ind imellem får Hanne tid til at lave sin kartoffelmarmelade. Den smager virkelig godt. Den lille kong Amos skriger op. Han er ellers et roligt gemyt, men der er sket det forfærdelige, at hans pibe er blevet væk. Han har fået en lille pibe af sin far og er en stor „piberyger". Piben bliver fundet og freden genoprettet. Der er ofte fødselsdag på bopladsen Eqaluit. Der festes altid for den, der fylder år. Der er en lille fødselsdagsgave, om eftermiddagen te-mik med hjemmebagt lag- kage og om aftenen god middag: haresteg, stegte ryper eller fåresteg. Til dessert f. eks. rabarbergrød. Om aftenen går Abel, Hanne og jeg ned til lakselven. Hanne har kastestang med, men hun ruller snøren ud og kaster elegant. . . uden kastestang. I løbet af en halv time har hun to laks. Hun bliver ved endnu en time, men det giver ingen laks. Hun siger: 430 [7] En f åreflak er fremme ved Eqaluit og gennes i indhegningen til klipning og ijask. Foto: Frits Høyrup - Nu går vi hjem, men jeg vil herned i morgen tidlig for at få flere laks. Om mor- genen bider laksen bedre. Klokken er over midnat før vi går til ro. Næste morgen står Hanne - mor til fem- ten børn - op ved 4.30 tiden og går ned til lakselven. Et par timer efter kommer hun tilbage med seks laks. Inger er i gang med morgenmalkningen. Bedstemor Sabine har sat vand over til morgenkaffen. Næste dag: Vi har sadlet to af Abels islandske heste for at tage i fjeldene efter får, der skal hjem til klipning og vask. Den tykke vinterpels skal falde, så dyrene kan ud- holde sommervarmen. Det er første gang, jeg forsøger mig som rytter på denne race, berømt for sikker- hed i terrænet, men berygtet for stædighed. Min hest vil ikke rokke sig af pletten, skønt jeg prøver både med godt og ondt. Hver gang, vi har gjort holdt, må Abel hen for at trække bæstet i gang. - Hesten kan nok mærke, at der ikke sidder nogen rigtig mand på den, siger Abel. Drengene har allerede været afsted i flere timer ... til fods op og ned i fjeldom- råderne, uden om søer og småelve. Det tager en hel dag at „kæmme" fjeldet for får, 431 [8] Efter klipningen skal fåret i baljen for at blwe aftutet i kemisk bad. Foto: Frits Højrup men hyrdehundene er til stor hjælp. Man skal holde styr på fårene og passe på, at de ikke kommer på afveje, når de først er drevet sammen i flok. Når drengene er i fjeldene efter får, har de som regel ikke mad med, skønt de er borte fra om morgenen til sidst på eftermiddagen. Det er for besværligt at løbe omkring med madpakker og termoflaske. Der løbes og kravles i fjeldet hele dagen. Men når drengene kommer hjem til huset og har spist, kan de godt finde på at spille fodbold hele aftenen. Abel og jeg har lagt os i græsset oppe på fjeldet for i ro og mag at tage os et overblik over situationen. De raske islænderheste står roligt og gumler græstotter. — Du skal spise græs, siger Abel og tager en tot græs i munden. — Hvorfor det, spørger jeg. — Ja, hvorfor ikke, svarer han. Græs er sundt. Hvis det ikke var sundt, ville få- rene ikke spise det. Græs er godt, når man er sulten og ikke har andet at spise. 432 [9] Ole og hans hyrdehund tager et hvil under jagten på fårene i fjeldene. Foto: Frits Høyrup Og så gumler vi græs om kap med hestene. Langt, langt borte fra hører vi råb. Abel kigger ned i en dalsænkning, kniber øjnene sammen og råber: - Der er drengene med fårene. Kan du se? Jeg kan ikke se noget som helst ud over fjelde, søer og den blå Igalikofjord med et par isfjelde. - Her i Grønland er danske øjne meget dårlige. De ser ingenting, siger Abel. lian svinger sig på den brune hest. I løbet af få minutter er han så langt borte, at det kniber for mig at få øje på ham. En times tid efter kan mine dårlige dansker- øjne se en stor fåreflok bølge ned over en fjeldside. Drengenes råb er nu tydelige. Abel har overtaget kommandoen, han er på færde over alt, snart løbende op og ned i fjeldet, snart ridende på den brune. Nu går det rask det sidste stykke vej ned mod Abels fårestald. Jeg må stå af min genstridige hest for at følge med over stok og sten, op og ned. 433 [10] Da den brægende flok er lige uden for .Abels fårestald, kommer hele familien springende ud for at være med til at danne kæde og få flokken — med de små lam — sikkert det sidste stykke vej ind bag indhegningen. Klokken 16,25 er det sidste gen- stridige får bragt i folden. Abel råber: — Så er der spisemik . . . Nu er vi sultne. Og her spiser vi, når vi er sultne. Kvinderne i køkkenet har længe kunnet se, at vi var undervejs med fårene. De har gjort en solid middag klar. Og der er ikke noget med at vente på en „spisetid". Her er det spisetid, når arbejdet er gjortj og man er godt sultne efter tørnen i fjel- det. Man ser ikke på klokken. Jeg husker, da Abel for et par år siden var på besøg i København undervejs til fåreavlsstudier i Norge. Vi mødtes på en lille restaurant i det indre København. Han viste mig et splinternyt armbåndsur og sagde: — Ja, jeg har købt mig et ur, for hernede ser I jo allesammen på klokken. . . Efter fjeldturen får vi kogt fårekød med karrysovs. Dertil saftevand med vand fra elven. —JElvvand er meget fint, siger Abel. Kommunevand dårligt. . . Oppe i fjeldene havde vi kun én gang søbet vand i os liggende på maven ved en elv. — Når du er i fjeldet, skal du ikke drikke for meget vand, forklarede Abel. Så bliver du for hurtig træt. Men det ved du ikke noget om, for du har ingen fjelde at kravle i derhjemme. . . Vi får en snaps i kaffen efter middagen. Bedstemor Sabine spørger pludselig, hvor gammel jeg er. — Prøv at gætte, spørger jeg. — Du må være mindst 50 år, siger hun. For du kan godt lide snaps. Her i Grøn- land er det kun gamle mennesker, der holder så meget af snaps. Og så ler hun med øjnene og alle rynkerne i det fine, gamle ansigt. Næste formiddag: Drengene er i fuld gang med at klippe fårene, anført af den 22-årige Niels. Bagefter vaskes dyrene i et kemisk bad, der dræber lusene. Niels, Abels ældste, er nu godt på vej til at blive selvstændig fåreholder. Niels har været i Danmark, har været gardehusar og tog senere til Sverige for at arbejde på fabrikker. Han kom hjem til Eqaluit med penge på lommen. Af far har han købt 50 får, der skal være hans egen forretning. Han mærker sine egne får med navne- skilt, og efter klipningen saver han et „N" i hornene. Lige ved Abels hvide hus lusker en stor vædder rundt. Den er noget for sig selv, ligner ikke de andre væddere. ______ — Det er „Sputnik", min gode norske vædder, fortæller Abel. Ham fik jeg det år, russerne se.ndte deres første sputnik op. 434 [11] Om aftenen spiller Hanne nogle små melodier på en harpe. Kåtårak og Abel skif- tes til at spille på stueorgelet. Ude bag huset er drengene i fuld gang med en fodboldkamp. Kåtårak bliver kaldt ud, for hun skal stå i mål. Tusmørket har sænket sig over Eqaluit, men fodboldkampen fortsætter uanfægtet. Abel lokker mig til endnu en fjeldbestigning. - Du skal da se det hvide hus også fra denne vinkel, siger han undskyldende, da vi aser op i fjeldet. — Ja, hvorfor ikke, spørger han med et gavtyveagtigt smil over det runde, friske ansigt. Han fryder sig over at have rendt en stakkels dansker træt i sit eget konge- rige, Eqaluit. 435 [12]