[1] POLAREGNENE PÅ FRIMÆRKER Af redaktør Ib Eichner-Larsen J_yer findes i USA en forening, hvis medlemmer alene er optaget af den fælles in- teresse at samle frimærker med motiver fra de arktiske egne. Vi, der har viet Grønland vor særlige interesse og har fulgt den arktiske forskning på nært hold, har forudsætningen for at kunne forstå disse frimærkesamlere og kunne vel også have lyst til at kaste et blik i deres album. Her vil man i små billeder, som ofte er rene kunstværker, finde en levende og morsom beretning om forskning og even- tyr, naturskønhed og en næsten brutal teknisk udvikling i de barske egne. Grønlands smukke frimærker er det naturlige udgangspunkt for en sådan sam- ling og burde følgelig have førstepladsen i denne omtale af frimærker fra Arktis, men da kontorchef Jens Fynbo allerede har omtalt de grønlandske frimærker udførligt, vil det kun være overflødig gentagelse at komme med en ny gennem- gang af motiverne nu. Norge udsendte i 1925 sin første frimærkeserie med polarmotiv. Det var sil- houetmærker med en isbjørn, der spejder efter Roald Amundsens flyvemaskine på vej til Nordpolen. Mærkerne kom den l. april til minde om polflyvningen, der da netop var lykkeligt gennemført og havde vakt betydelig opsigt ude i verden. Besynderligt nok er Norges anden store polarforsker Frithiof Nansen først blevet hædret for sin videnskabelige indsats saa sent som i 1947, da hans portræt sammen med Amundsens figurerer tillige med en vignet af den berømte „Fram" paa et mærke i jubilæumsserien for det norske postvæsen. Vel findes Nansens portræt på mærker i 1935 og 1940, men baggrunden for disse mærker var hans humanistiske arbejde i forbindelse med Nansens Flygtninge f ond i Geneve. Deciderede polar- frimærker finder man videre i 1957, hvor et sæt frimærker for Det Geofysiske År viser kort over Svalbard og gengiver en akvarel af professor Henrik Mohn med motiv fra Jan Mayen. Ligeledes finder man i 1942 et typisk arktisk kystbillede på det ene af mærkerne til minde om den norske nationalsangs komponist Richard Nordraak. Endelig er flere sæt frimærker med Nordkap som motiv berettiget til omtale her. New Foundlændernes hovederhverv, sælfangst og fiskeri, har gjort dem så for- trolige med de arktiske egne, at disse hyppigt er gengivet på frimærkernes skil- 57 [2] dring af deres dagligliv og erhverv, selv om denne engelske dominion er beliggende syd for Polarkredsen. Allerede i 1866 møder man det første frimærke med en sæl- hund — det første frimærke med arktisk motiv — og et frimærke fra 1933 viser en sælfanger i svær is, medens sæler hyppigt går igen på mærkerne i de mellemlig- gende og følgende år. Et majestætisk isbjerg pryder et mærke i en jubilæumsserie fra 1897, og det samme er tilfældet på et erindringsfrimærke fra 1941, udsendt i anledning af 50 året for grundlæggelsen af Grenfell-missionen i Labrador. Mær- ket viser desuden et portræt af missionæren sir Willfred Grenfell og hans flyden- de kirke, kutteren „Strathcona". Endelig møder man en hundeslæde på en luftpost- serie fra 1931. Canada har derimod først i de senere år haft opmærksomheden henledt på polar- egnenes motivmuligheder, men har til gengæld præsteret nogle af de smukkeste mærker inden for emnet. I årene 1953—57 er udsendt en række mærker med dyre- motiver, og man finder blandt disse en knejsende isbjørn, en lige så imposant hval- ros samt det karakteristiske hoved af en moskusokse — ejendommeligt nok forøv- rigt, at dette særprægede dyr aldrig har figureret på et grønlandsk frimærke. Blandt dyremotiverne finder man desuden to fuglearter, nemlig sulen og lommen. Den 5. juli 1957 hædrede man polarforskeren, geografen David Thompson med et fri- mærke i anledning af 100 året for hans død. Han var et engelsk vaisenhusbarn, som 13 år gammel kom til Canada i 1784, fik ansættelse i Hudson Bay Company og udforskede Nordvest-territoriet. Videre fejrede man i 1958 en fransk polarforsker fra begyndelsen af det 18. århundrede med et frimærke. Det var Pierre Gaultier de Varenne, Sieur de la Verendrye. Endelig har Canada i 1955 udsendt et af de smuk- keste polarfrimærker - en eskimo i kajak foran et isfjeld, spejdende efter en flyve- maskine. Et enkelt og meget virkningsfuldt motiv. Også USA er med sin 49. stat, Alaska, repræsenteret i Arktis. Det første mærke, som bør medtages i denne oversigt, kom allerede i 1909 i anledning af Alaska-Yu- kon-Pacifik udstillingen og viste portrættet af statssekretæren, kaptajn William H. Seward. Et mærke fra 1937 viser Alaskas højeste bjerg Mt. Mac Kinley, og endelig kom der i 1959 et luftpostmærke, da Alaska blev ophøjet til USAs nyeste stat. Blandt USAs mærker finder man videre en hyldest til admiral Richard Byrd i forbindelse med hans anden antarktiske ekspedition i 1933. Ganske vist beskæftiger vi os her kun med arktiske mærker, men da der på globen, hvor Byrds ekspeditioner er ind- tegnet, også er anført hans nordpolsekspedition i 1926, må mærket regnes med blandt de arktiske. Det nyeste og mest iøjnefaldende mærke er imidlertid det 4 centmærke, som kom den 6. april 1959 i dobbelt anledning. Mærket markerer nemlig ikke blot 50 året for admiral Robert E. Peary's nordpolsekspedition i 1909, hvor han som den første nå- 58 [3] Fra frimærkesamlerens arktiske billedbog - en samling miniaturer som mindeplader for natur og forskning, historiske bedrifter og teknikens fremskridt i jordens barskeste egne. ede frem til jordens top, men man fejrede samtidig den tekniske udvikling, som havde muliggjort, hvad der hidtil kun havde eksisteret i Jules Verne's fantasi: at føre en ubåd under Nordpolens is. På mærket gengives atom-ubåden Nautilus sam- men med Peary's hundeslæde. 59 [4] I Sovjet finder man den fyldigste polarfilateli og kommer her på nært hold af et af Ishavets største dramaer, redningen af professor O. J. Schmidts såkaldte Tjel- juskin-ekspedition. Isbryderen „Tjeljuskin", som var bygget i København, startede den 9. august 1933 med 107 besætningsmedlemmer og videnskabsmænd til afløsning af en videnskabelig station på Wrangeløen. Det var hensigten at lodse isbryderen gennem Nordøstpassagen ved observationer og isefterretninger pr. radio og flyve- maskine. Den 13. februar 1934 blev „Tjeljuskin" skruet ned nær Wrangeløen, efter at isen havde ført den tilbage fra Beringshavet. Besætning og videnskabsmænd slog lejr på en isflage, og alle blev reddet ved en storstilet undsætning, som blev gen- nemført på 39 dage - fra 5. marts til 13. april - takket være heltemodig indsats af syv russiske piloter. Dette drama skildres i detaljer på en frimærkeserie, som kom i 1935, og som foruden situationer fra redningsdåden viser portrætterne af professor Schmidt, „Tjeljuskin"s kaptajn Woronin og de syv piloter. Graf Zeppelins nordpolsfart blev fejret i Sovjet i 1931 med mærker, der viser luftskibet over isbryderen „Malygin" i Ishavet, og i 1932 kom to mærker i anled- ning af en polflyvning fra Franz Josefsland til Archangelsk. En eskimo i kajak fin- des på en etnografisk serie fra 1933 og et ishavsmotiv på en luftpostserie fra 1934. Så kom nye polflyvninger, gennemført non-stop Moskva-USA i juni og juli 1937, og det blev fejret med frimærker det følgende år. Herpå fulgte en ny miniatureskil- dring af en bemærkelsesværdig indsats i polarforskningen. Det var J. E. Papanin's bidrag til en ekspedition, arrangeret af professor Schmidt i 1937-38. Sammen med tre videnskabsmænd tog Papanin på selve Nordpolen ophold på en isflage og drev med isen i 274 døgn ned langs Grønlands østkyst for til sidst at blive undsat ud for Scoresbysund af isbryderne „Taimyr" og „Murmansk". Mærkerne viser mødet med isbryderne og portrætter af Papanin, Krenkel, Federov og Schirschov. Det er for- mentlig undsætningen af denne ekspedition, som også er motivet for et frimærke, der kom i 1959 til ære for A. S. Posov, pioner inden for kortbølgeradioen. Papanins navn forekommer igen på et sæt frimærker fra 1940, udsendt til ære for mandska- bet på isbryderen „Ssedov", som i Ishavet undsatte en senere Papanin-ekspedition på isbryderen ,,J. Stalin". „Ssedov" var navngivet efter polarforskeren, kaptajnløjt- nant G. J. Ssedov, som i 1952 blev mindet med et frimærke på hans 75 års fødsels- dag, den 4. juli. Midt under krigen - i april 1943 - havde Sovjets postvæsen tanke for at hædre vor store landsmand Vitus Bering med fire frimærker i anledning af 200 året for opdagelsen af Beringsstrædet. Mærkerne har to motiver: St. Elias-bjerget samt et kort over strædet med Berings karavel som sidevignet. I 1957, den 6. februar, kom et nyt Beringfrimærke, dennegang i anledning af 275 årsdagen for hans fødsel. Et pragtfuldt ishavsmotiv fra Kap Deshnev finder man i 1949 på et sæt mærker i anled- 60 [5] Eksempler fra Sovjets fyldige polarfilateli: USSR-USA flyvning 1937, to mærker fra Tjeljuskin-ekspeditionens undsætning, derunder et mærke for Vitus Bering. Videre Papanin-ekspeditionens medlemmer, Nordpol-stationen og nordlys, mærket for A. S. Posov, ishavets hersker, Graf Zeppelin og „Malygin", Papanin-ekspeditionen undsæt t es af „Taimyr" og „Murmansk", isbryderen „Ssedo