[1] ET VIDENSKABENS MONUMENT MEDDELELSER OM GRØNLAND Af dr. phil. Dan Laursen _L/et vil altid være en vanskelig sag at skulle vurdere videnskabens stilling i et land. Nogle ville måske mene, at en statistik over f. eks. Nobelpristagere kunne besvare spørgsmålet. Men det holder næppe stik, thi en sådan statistik meddeler kun de en- kelte lysende tinder, den siger ikke noget om bredden eller dybden i landets videnska- belige arbejde. Den videnskabelige aktivitet vil på bredere front give sig tilkende gennem de pub- likationer, der offentliggøres, således at det skulle være muligt med en meterstok at finde svar på spørgsmålet. Men denne vej er dog ikke uden videre farbar, thi det må erkendes, at ikke alt det, der publiceres i videnskabens navn er værdigt at stå i skinnet af det himmelske lys, som ørnen skuer imod, - det er ikke altsammen lutret i Alma Maters hellige flamme. Rundt omkring på jorden udsendes der publikationsrækker, som landet og dets vi- denskab kan være stolte af, som andre lande ser på med ærefrygt, og som biblioteker og videnskabelige institutioner - for slet ikke at tale om enkeltpersoner - gerne vil eje. På sådanne serier kan et lands videnskab måles - og vejes ! Herhjemme har vi - sagt i al beskedenhed - nogle stykker af sidstnævnte art, og en af de serier, der nyder den største agtelse verden over er Meddelelser om Grønland. Der findes næppe nogen publikationsrække i verden om arktisk udforskning og dens resultater, der kommer op på højde med denne fornemme serie. Her i Danmark står den vel kun tilbage for skrifterne udgivet af Det kongelige danske Videnskabernes Selskab. Lige siden Erik den Røde i 985 e. Kr. tog Grønland i besiddelse, har der været forbindelse med vor store landsdel mod nord. Der er ganske vist et stykke tid mel- lem den sidste besejling i Nordbotiden og John Davis' togt i 1585, ligesom årene efter John Davis ikke ligefrem udmærker sig ved talrige besejlinger af landet. Men efter Hans Egede i 1721 tog ophold i landet, har besejlingen ikke med hjemlandets gode vilje været opgivet. Lige fra første færd foretoges undersøgelser af landet. Formålet 71 [2] kunne være fremkaldt af forskellige årsager. Først søgte man efter nordboernes Øster- bygd, eller man drog ud på opdagelse for at udvide handelen med de indfødte. Senere begyndte de egentlige videnskabelige undersøgelser, af hvilke der er grund til at næv- ne Otto Fabricius' naturhistoriske studier, Gieseckes mineralogiske rejse i Vestgrøn- land 1806-13, botanikeren Jens L. M. Vahls rejser i 1826-28 og Graahs rejse til Øst- grønland i 1828-30, samt H. J. Rinks undersøgelser i årene 1848-68. Ind imellem disse mere omfattende undersøgelser foregik andre og mindre, men iøvrigt ligeså værdi- fulde, da man kun kendte lidt eller intet til landet og dets natur. Også udenlandske vi- denskabsmænd havde kastet deres øjne på de videnskabelige muligheder i Grønland og store resultater og rige samlinger bragtes hjem f. eks. af englænderne Sabine og Clavering og tyskerne Koldewey og Payer. Den svenske forsker Nordenskiold hen- tede således de største af meteorstenene fra Thule distriktet hjem til Stockholm, og helt utænkeligt er det ikke, at det var denne indsamling og den efterfølgende menings- udveksling om fordelingen af byttet, der fik daværende professor mineralogiæ F. Johnstrup til i efteråret 1875 at foreslå den danske regering at nedsætte en „Kom- mission for Ledelsen af de geologiske Undersøgelser i Grønland". Den primære år- sag var dog sikkert en stigende videnskabelig aktivitet fra dansk side. Regeringen er- kendte dette, og den foreslåede kommission så dagens lys den 11. januar 1878. Kom- missionen så det som sin opgave at udsende videnskabelige ekspeditioner til Grønland, og den har troligt fulgt denne linje gennem årene. Resultaterne fra disse ekspeditio- ner skulle offentliggøres i det store værk Meddelelser om Grønland. Det er måske for beskedent at kalde Meddelelser om Grønland for stort. Enhver kan selv finde det passende tillægsord under læsningen af efterfølgende lille statistik. Meddelelserne, som værket kaldes i daglig tale, er i øjeblikket oppe på ialt 163 bind, idet det dog skal bemærkes, at de sidste bind ikke er helt udfyldte. Der er til dato offentliggjort ialt 1017 afhandinger, som fylder 76.959 sider ledsaget af ca. 50.000 figurer, 1709 tav- ler og 90 kort. En del af de som tavler benævnte bilag er i virkeligheden kort af for- skellig art, idet de f. eks. illustrerer de geologiske formationers optræden i de beskrevne egne. De 76.959 sider udgør ialt 48101/« ark. Det svarer ret nøje til det arkantal man har bestemt pr. bind, nemlig 30. Hvis hele værket skulle trykkes i dag ville udgiften blive 12.500.000,00 kr. beregnet efter dagsprisen på trykarbejde, reproduktiorisar- bejde, korttegning og -reproduktion, indbinding o.s.v. Så meget står værket imidlertid langtfra staten i. Ønsker man værkets størrelse udtrykt på en anden måde, kan det oplyses, at det fylder 6,50 m reolhylde uindbundet og vejer 325 kg. Og så spiller alle disse tal i virkeligheden ingen rolle sammenlignet med den uhyre værdi, værket har. Der er næppe nogen af de naturvidenskabelige discipliner, der ikke er omhand- let i værket. I 1941 udgav Meddelelsernes daværende redaktionssekretær komman- dørkaptajn H. Bistrup en oversigt over de hidtil publicerede afhandlinger. Han [3] Kg. i. Figuren, der forestiller ruinen 'ved Tungmeralik i Sydgrønland, er en afdeferste, der blev trykt i Meddelelserne, Den blev efterfulgt af ca. $0.000 andre. hovedinddeler afhandlingerne efter emnerne: bibliografi, botanik, eskimokultur, geologi, handel, kolonisation, mission, hydrografi, lægevidenskab, magnetiske under- søgelser, meteorologi, nordbokultur, opmåling, personalhistorie, plankton, rejsetek- nik, tidevandsobservationer, topografi og zoologi. Som det vil ses, dækker hoved- emnerne praktisk talt alt, og skulle nogen mangle et eller andet emne, kan det sikkert findes blandt de 90 emner, hvori hovedemnerne er underafdelt. Selvom det oprindelig var meningen, at afhandlingerne, der blev offentliggjort i Meddelelser om Grønland, skulle være arbejder, der hidrørte fra de af Kommissio- nen udsendte ekspeditioner, begyndte man ret hurtigt at udsende store oversigter eller samleværker, der omfattede alt, hvad man på det pågældende tidspunkt kendte til emnet fra Grønland. Således kan nævnes bind 3 : Conspectus Florae Groenlandi- cae, der omfatter 1066 sider, og bind 21—23 + supplementsbind: Conspectus Faunae Groenlandicae, der omfatter 2862 sider. Lige fra det første bind har Meddelelserne altså stået åbent for alle forfattere, uanset om de havde deltaget i de af Kommissionen udsendte ekspeditioner, eller af- handlingen var skrevet på grundlag af materiale, der var indsamlet på disse. I det hele taget har man altid bestræbt sig for at gøre Meddelelserne til værket, hvor alt af skrevet videnskabelig værdi vedrørende Grønland blev publiceret. Det er ingen hemmelighed, at staten, som financierer Meddelelserne ikke altid har været i stand til eller villig til at betale, hvad der egentlig skulle bruges. I mange år holdt den år- lige bevilling sig nede på en sådan sum, at man lige — oftest med nød og næppe — kunne publicere de afhandlinger, der forelå fra danske hænder, mens man måtte sige nej til udlændinge. Dette må til en vis grad praktiseres endnu. Meddelelserne kunne godt have haft et større bindantal i dag, men de bevilgende myndigheder forstod det ikke. Politik er et, videnskab noget andet. Og dog huskede man fra politisk hold at hente Meddelelserne frem og stille dem op, meter for meter, da man i Haag forsva- rede Danmarks ret til hele Grønland i sagen mod Norge. På daværende tidspunkt 73 [4] stod alt det udgivne staten i mindre end omkostningerne ved retssagen. Nu har årene efter krigen været vanskelige, men med landets voksende velstand skulle det være tænkeligt at yde et bidrag til at hæve vor videnskabelige anseelse op på højde med vor sociale. I 1900 udarbejdede postmester Th. Kornerup en oversigt over Meddelelserne i anledning af udstillingen i Paris. Værket omfattede da 22 bind på ialt 8000 sider. En ny udgave udsendtes i 1913 i anledning af 35 året for kommissionens dannelse. Der var da ialt udgivet 46 bind på tilsammen ca. 18.000 sider. Ved udsendelsen af den tredie oversigt i 1926 var det 68. bind udgivet. I 1941 var kommandørkaptajn Bistrup udgiver af den fjerde oversigt. Man var nu nået op på udgivelsen af bind 131, men med adskillige bind efter bind 72 under udarbejdelse. Som allerede nævnt er man i øjeblikket oppe på bind 163, idet ganske få bind før bind 150 endnu ikke er afsluttede, og nogle få efter 150 er under udarbejdelse. Det forhold, at man tid- ligere (1900, 1913, 1926) kunne angive bindene indtil dato fuldført, hænger sam- men med, at man før april 1931 først udgav og udsendte bindet, når samtlige til et enkelt bind hørende afhandlinger var trykt. Der kunne derfor gå op til en halv snes år fra de første arbejder var indleveret til redaktionen, indtil bindet udkom. End- videre medførte denne fremgangsmåde, at man for at få en enkelt afhandling måtte købe hele bindet. I 1931 fremkom det forslag, at hver afhandling skulle være en sluttet helhed med eget omslag, egen paginering og selvstændig pris, samtidig med at den enkelte afhandling var en del af et bind. Derved opstod begrebet bindnumre. Denne forandring har den absolutte fordel, at de enkelte arbejder kan trykkes, når de foreligger, uden at skulle vente på andre, samt at de enkelte afhandlinger kan købes særskilt. Når et bind er nået op på en 30—35 ark, sluttes bindet, og redaktio- nen udsender omslag og titelblad samt indholdsfortegnelse for hele bindet. Oprinde- lig tildeltes en ekspedition et antal fortløbende bind, hvori alle afhandlinger fra ekspeditionen kunne fremtræde som et samlet hele. Eksempelvis kan nævnes, at Carlsbergfondets Ekspedition til Østgrønland 1898-1900 spænder over bindene 27—30, Jubilæumsekspeditionen Nord om Grønland (Lauge Koch) bindene 70—73 og Treårsekspeditionen til Christian den X's Land 1931—34 (Lauge Koch) bindene 94—103. Da der imidlertid ofte skete det, at der gik mange år, inden alle bindene var fyldt — eller de måske slet ikke havde udsigt til at blive det — gik man i halv- tredserne over til at fylde ud, hvad der manglede i bindene før bind 150, for der- efter at lade de enkelte bind repræsentere en af de naturvidenskabelige discipliner: geologi, botanik, zoologi, geografi o. s. v. For dog at opretholde en vis samhørighed mellem arbejder, der hører sammen, har man beholdt skikken med at tildele ekspe- ditionerne et særligt „hoved" på afhandlingerne, f. eks. Dansk Pearyland Ekspedi- tion 1947-50. Leder: Eigil Knuth. 74 [5] Foto: L. Koch Fig. 2. En lang række af Meddelelsernes afliandlinger har hentet sit emne i Østgrenland. Udforskningen af denne landsdel bes'varliggeres af det 100 km brede isbælte, der barrikerer kysten. Her er det gamle ekspeditionsskib „Godthaab"