[1] NOGLE AMERIKANSKE UNDERSØGELSER PÅ GRØNLANDS INDLANDSIS Af cand. mag. Børge Fristrup IVlilitærstrategiske hensyn har bragt de arktiske områder frem i det politiske søge- lys, og både fra russisk og amerikansk side er der meget omfattende undersøgelser i gang med at fravriste disse geografisk vanskeligt tilgængelige områder deres hem- meligheder. Store, ofte militært organiserede ekspeditioner har særlig arbejdet i pol- bassinet, men storstilede undersøgelser er også iværksat i de omliggende lande. Som verdens største landismasse udenfor det antarktiske kontinent er det naturligt, at den grønlandske indlandsis er blevet et vigtigt studieobjekt. Amerikanske videnskabelige undersøgelser på den grønlandske indlandsis startede først for alvor omkring 1952, men allerede længe forinden havde amerikanerne lagt grunden til et storstilet forskningsprogram, som har omfattet undersøgelser i Alaska, Canada, Grønland og i Antarktis. I 1946 oprettedes det vigtige Arct'ic In- stitute of North America, der, som navnet siger, er fælles forskningscenter for Nordamerika, altså for Canada og USA. Arctic Institute har dels på kontraktbasis gennemført talrige expeditioner og dels været rådgivende ved en lang række un- dersøgelser. Ved siden heraf har instituttet en betydelig publikationsvirksomhed; vig- tigst er tidsskriftet „Arctic", der siden 1948 er udkommet med fire årlige hefter, ligesom instituttet har ledelsen af den meget store „Arctic Bibliography", der udgi- ves for The Department of Defence i Washington. Der er foreløbigt kommet 8 bind, som tilsammen rummer bibliografisk henvisning og referat af 49.086 afhandlinger vedrørende arktiske egne og arktiske forhold. Under sidste verdenskrig oprettedes et militært forskningscenter Arctic, Dcscrt, Tropical Information Center, der rum- mede en lang række fremragende amerikanske videnskabsmænd, især geografer og geologer, og som havde et ret nært samarbejde med American Geographical Society. Denne organisation foretog en lang række undersøgelser også i arktisk område, men i 1949 oprettede militæret en særlig organisation for sne- og isundersøgelser, som fik navnet Snow, Ice and Permafrost Research Establishment, sædvanligvis forkortet til „SIPRE". Denne nye institution blev underlagt de amerikanske ingeniørtropper, 28l [2] men er iøvrigt en civil forskningsorganisation med civile medarbejdere. Ved under- søgelserne i marken kan de dog i et vist omfang benytte sig af de amerikanske mili- tære resourcer. Som navnet siger, har SIPRE til opgave ikke alene at studere sne og is, men også den mere eller mindre permanent frosne jordbund. Det er således et meget vidtstrakt forskningsområde, og undersøgelser bliver ikke blot drevet i na- turen, men også ved laboratorieforsøg. Det blev derfor snart nødvendigt for SIPRK at oprette egne forsøgslaboratorier, og man fik disse i Wilmette i nærheden af Chi- cago. Her råder man nu over moderne indrettede kuldelaboratorier og forsøgsfel- ter, hvor man kan foretage forsøg ved næsten hvilken temperatur, man ønsker. Et feltlaboratorium, særlig for undersøgelser af sne og af ferskvandsis, blev oprettet med Keweenaw Field Station i Hougton i Michigan, samtidig hermed har en lang række undersøgelser på kontraktbasis været overdraget til forskellige amerikanske universitetsinstitutioner. Indkaldte, ikke-amerikanske videnskabsmænd har været vi- denskabelig ledere af institutionen, særlig dr. Henri Bader, den schweiziske snespe- cialist, og japaneren U. Nakaya, hvorimod en lang række amerikanske videnskabs- mænd har været rådgivende ved opbygningen af denne organisation. SIPRE har haft et nært samarbejde med det canadiske Defence Board og har bl. a. samarbejdet i udsendelsen af en del ekspeditioner til det nordlige Canada for at studere, hvorfra de flydende isøer kunne stamme, ligesom SIPRE har deltaget i undersøgelserne i Antarktis i anledning af det internationale geofysiske år. Foruden SIPRE har også en række af hærens andre organisationer foretaget sneundersøgelser eller studier over frossen jordbund, det drejer sig f. eks. om US Army Engineer Arclic Cunstrnc- tion and Frost Effects Laboralory i Boston, Engineer PFaterways Experimental Sla- tion i Vicksburg og en lang række andre laboratorier. Størstedelen af SIPRE's resul- tater bliver publiceret i en række rapporter, men nogle af resultaterne publiceres og- så i forskellige fagtidsskrifter som f. eks. Journal of Glaciology. Ligesom Arctic In- stitute har SIPRE udarbejdet en bibliografi, hvoraf der hidtil er udkommet tretten bind med referater af 17.000 afhandlinger vedrørende sne, is og frossen jordbund. En del af de videnskabelige sneundersøgelser på den grønlandske indlandsis har været ledet og iværksat af SIPRE, men det gælder dog ikke dem alle, således f. eks. ikke den expedition, der i 1952 kørte tværs over indlandsisen fra Thule til Kap Georg Cohn i bunden af Danmarks Fjorden. Expeditionen var et samarbejde mellem ame- rikanerne og en gruppe af Paul-Emile Victors folk, som havde deltaget i Expedi- tion Polaires Franfaises expeditioner på indlandsisen. I expeditionen deltog således også den franske seismiker J. J. Holtzscherer, der herved fik lejlighed til at fort- sætte sine seismiske målinger af istykkelsen fra de franske Victor expeditioner, og nu foretog de første målinger af istykkelsen i Nordgrønland, hvorved det bl. a. på- vistes, at istykkelsen i dette område var noget mindre end i den sydligere del af ind- 282 [3] l'ed randen af Nordisen på Ntinatarssitaq-hal'veen studeredes opbygningen Foto: FnstruP af de lodrette isfronter. Bemærk kranen ovenpå isen og menneskene