[1]
NY LITTERATUR
At interessen for Grønland er stor, kan man
spore på mange måder. Også den ikke strengt
videnskabelige litteratur, som henter stof eller
emner fra vor fjerne landsdel, er voksende. I
løbet af kort tid er bøger af fire forskellige
genre kommet på markedet, rækkende fra kunst
over roman og poesi til kriminalromanen.
Magister Jergen Meldgaard har på Schultz'
forlag udsendt en meget smuk og interessant
lille bog: Eskimo Skulptur. I den gennemgår
han på en letfattelig måde baggrunden for
eskimoernes kunst og forklarer, hvorledes eski-
moen i sin kunst forener form og ide i en rig
afveksling. Han omtaler materiale og værktøj,
for derefter at gennemgå de måder, ristning
og udskæring, hvorpå eskimoens kunst kom-
mer til udtryk. Til slut fortæller Meldgaard
om de forhistoriske som de nutidige skulpturer.
Bogen er rigt illustreret, ja man fristes næsten
til at sige udsmykket, med en lang række af godt
fotograferede og vel reproducerede billeder af
eskimoisk kunst fra Alaska til Østgrønland. Det
er en bog alle grønlandsinteresserede bør eje.
D. L.
Knud Senderbys roman: De Kolde Flammer,
der kom 5 første udgave i 1940, foreligger nu
i 2. oplag fra Gyldendal. „De kolde flammer"
handler om to unge mennesker, der flygter
bort fra „civilisationen" op til Grønland, hvor
de møder den grønlandske hverdag, der kom-
mer til at slide hårdt på ægteskabet, specielt
da den unge kvinde er fraskilt og omtalt som
ikke så lidt af en „vandrepokal". Forbindel-
sen har imidlertid kraft til at bære frelst gen-
nem besværlighederne. Romanen kunne for
den sags skyld være henlagt til et hvilket som
helst sted i verden uden for Valby Bakke. Nu
blev det altså Grønland - et sted man næppe
kan anbefale folk at tage hen for at slikke de
sår, livet har givet på legeme og sjæl.
D. L.
Åndr. Lund-Drosvad - Skjalden i Nord - har
udsendt Vejenes Vers, Sange og Skitser. Det
er næsten tohundrede sider poesi, udvalgt fra
tidligere udkomne bøger. Bogen er tilegnet
vennerne. Lund-Drosvad har hentet motiverne
til sine digte overalt, men naturligvis er de
alle på den ene eller anden måde præget af
Grønland - specielt Nord-Grønland.
Man nikker genkendende til mange ting og
stemninger, som L.-D. har formået at give
udtryk for i sine vers.
D. L.
Kriminalromanen er skrevet af ingen rin-
gere end Alistair Madean! Den hedder Drama
på Indlandsisen og titlen lyver ikke. I et vejr,
som kun findes på Grønlands indlandsis, nød-
lander (?) en stor rutemaskine i nærheden af
en af det Geofysiske Års meteorologiske sta-
tioner inde på isen. Lederen dr. Mason (som
i sit rusår må have læst for meget formel
logik), der kommer til undsætning, opdager
at der er lusk i affæren. Der må mindst være
to mordere blandt passagererne - altså de le-
vende -, da de øvrige er blevet skudt, selvom
det ser ud, som om de er omkommet ved
nødlandingen. De overlevende må bringes ud
fra stationen; samtidig mistænker Mason efter
tur de fleste af dem, men til al uheld------.
Nå, mere skal ikke fortælles.
Bogen er sindssyg spændende og det er rent
ud sagt forbløffende, så forfatteren har sat sig
ind i grønlandske, videnskabelige og andre
forhold. Der er så godt som ingen fejl i kulis-
serne, hvilket virker meget behageligt på folk
med lokalkendskab. Det er en bog enhver
med blot nogenlunde kendskab til Grønland
bør læse, men det tilrådes ikke at begynde på
den en aften, hvor arbejdet kalder den næste
morgen, thi på det tidspunkt sidder man endnu
og læser.
D. L.
360[2]