[1] DE SENERE ÅRS FISKERI VED VESTGRØNLAND Af dr. phil Paul Hansen JUen mellemfolkelige Kommission for Fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav, i forkortelse kaldet I.C.N.A.F., har for hvert år siden 1952 udarbejdet udførlige statistikker over de forskellige nationers fiskeri i det område, der dækkes af I.C.N.A.F.S arbejde. Materialet, som de forskellige nationer, ialt tolv, sender til kommissionens sekretariat i Halifax i Nova Scotia til bearbejdelse, er igennem årene stadigt blevet forbedret, så at man ved disse publikationer får et godt billede af fiskeriforholdene i området. Bearbejdelsen af en udførlig statistik er et meget vig- tigt led i kommissionens arbejde, idet statistikken sammen med de biologiske under- søgelser danner grundmaterialet, der muliggør beregning af fiskeriets indvirkning på fiskebestandene. Viser det sig, at denne indvirkning får karakter af en overfiskning, er det I.C.N.A.F.S opgave at anvise medlemsstaterne hvilke reguleringer, der bør iværksættes, så at et rentabelt fiskeri kan opretholdes uden at skade fiskebestanden. Bearbejdelsen af de store talmaterialer er et meget tidkrævende arbejde, hvorfor statistikken for et bestemt år først kan udsendes et par år senere. Sekretariatet ud- sender dog hvert år mere enkle oversigter over fiskeriet i det foregående år. Over- sigten over fiskeriet i 1959 udsendtes således i efteråret 1960. På grundlag af denne oversigt og de hidtil udgivne statistikker skal det her forsøges at give en kortfattet oversigt over fiskeriet i vestgrønlandske farvande med særligt henblik på forholdene i 1959. Da torsken er langt den vigtigste fisk for fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav, vil torskefiskeriet blive mere indgående omtalt end de andre fiskerier i området. I kortet fig. l er vist hele det nordvestatlantiske område, der dækkes af I.C.N.A.F. Det ses, at kommissionens område er inddelt i fem hovedområder nemlig i 1. Vest- grønland, 2. Labrador, 3. Newfoundland, 4. St. Lawrence og Nova Scotia samt 5. New England. Disse områder er igen inddelt i forskellige underområder. Område l, som vi her skal beskæftige os med, er således delt i seks underområder betegnede med bogstaverne A—F. I I.C.N.A.F.S statistik er kun medtaget de fisk, som man med et fælles navn kal- der bundfisk d. v. s. torsk, kuller, rødfisk, helleflynder, andre flynderfisk (herunder 361 [2] Område earter ............ 1 272 4 2 110 4 3 717 3 4 378 2 5 238 9 234.7 59.8 424.6 213.3 16.4 f 86.2 54.2 59.2 56.4 6.4 hellefisk) og andre bundfisk (bl. a. havkat). Fisk såsom sildefisk, tunfisk, makrel og andre, der ikke holder til ved bunden, men i de frie vandmasser, er ikke medtaget i statistikken. Udbyttet af fiskeriet af de her nævnte fiskearter tilsammen i havområ- derne 1—5 i 1959 er opført i skema l, hvori også er angivet udbyttet af torskefiske- riet alene. Angivelserne er i 1000 tons hel, frisk fisk. Desuden er angivet, hvor stor en procent torskeudbyttet har udgjort af den samlede fangst. Skema 1. Alle f Torsk Torsk % Skema 2. 1000 tons torsk fanget ............ 1952 1953 1954 1955 1956 1957 1958 1959 Grønland ......... 18.8 20.4 18.7 19.8 21.0 24.6 25.8 27.6 Færøerne ......... 48.1 27.6 31.4 35.8 31.8 32.9 43.6 38.3 Frankrig ......... 25.1 20.0 64.1 34.1 30.5 27.2 23.7 30.3 Tyskland ......... - 2.1 1.5 7.2 29.1 10.5 30.5 17.4 Island"............ ,48.1 13.7 3.4 9.2 9.0 9.7 9.6 1.7 Italien ...... ca. 2.3 4.2 4.0 3.0 5.0 - Norge '............ 22.6 31.5 49.3 43.0 41.0 19.9 36.5 26.6 Portugal......... 55.4 54.4 113.4 103.7 125.8 111.8 112.8 66.7 Spanien ......... 6.8 2.9 2.2 7.4 31.6 22.9 27.0 13.7 England......... 55.5 32.6 17.9 5.0 1.6 9.6 9.4 12.2 Canada ......... 0.7 _______ Det ses, at torsken er en overordentlig vigtig fisk i alle områder med undtagelse af område 5, hvor udbyttet kun udgør 6.4 % af det samlede fiskeri. I område l er pro- centen ikke mindre end 86.2, og i 2, 3 og 4 ligger den mellem 50 og 60. Med hensyn til størrelsen af fiskeriudbyttet af alle fisk kommer Vestgrønland somnr. 3 i rækken med et udbytte, der ligger noget over en trediedel af Newfound- lands, der er det største, og med mere end den dobbelte størrelse af Labradors, der er det mindste udbytte. Ser vi på torskefangsterne alene ligger Vestgrønland som nummer to efter Newfoundland og ca. 21 tusind tons højere end område 4 (St. Lawrence, Nova Scotia), der kommer næst i rækken. Fig. 2 viser udbytterne af torskefiskeriet i vestgrønlandske farvande i årene 1952-59. Det ses, at udbyttet har svinget mellem ca. 235 tusind tons (i 1959) og 362 [3] 320 tusind tons (i 1956). En væ- sentlig årsag til det ringe udbytte i 1959 har været usædvanlig dår- ligt vejr og store isforekomster i forsommeren i Davisstrædets sydlige del. Det urolige vejr har særlig været hindrende for det portugi- siske fiskeri fra énmands doryer, der fisker til moderskibe. lait har ti nationer drevet fi- skeri ved Vestgrønland i 1959. Udbyttet af torsk for disse nationer for årene 1952-59 er angivet i skema 2. Endvidere er i fig. 3 vist udbytterne i årene 1958 og 1959 for syv nationer foruden Grønland og Færøerne. Nationerne er i figuren opført i rækkefølge efter udbyttets stør- relse i 1959. Med undtagelse af Frankrig, Grønland og England har der været nedgang i fiskeriet siden 1958. Særlig stor har denne været for Portugal, der næsten kun har halvdelen af udbyttet 1958. Italien har ikke opgivet sin fangst, men den har næppe været stor i grønlandske far- vande, da italienerne har deres traditionelle fiskepladser på Newfoundlandsbankerne. Rus- land opgiver kun at have fisket 74 tons torsk. Det russiske fiskeri har kun været af ren forsøgsmæssig natur foretaget af en enkelt forsøgstrawler. Foruden torsk har russerne fisket 1351 tons rødfisk. Når det islandske torskefiskeri har været så ubetydeligt, er grunden sikkert den, at Island har haft større interesse for rødfisk, hvoraf der er fisket over 10 tusind tons ved Grønland og over 30 Fig. 1. Kommissionens statistiske områder. På kortet er underområder kun angivet i område 1. 363 [4] tusind tons ved Labrador og Newfound- land, hvor der fandtes nye rige fiske- grunde. Fig. 4 viser torskefangsternes fordeling i de forskellige underområder (A—F) ved Vestgrønland i 1959. Underområde B vi- ser langt det største udbytte med ca. 82 tusind tons. Det næststørste udbytte falder på D med ca. 35 tusind tons. C, E og F ligger hver mellem 15 og 18 tusind tons, medens der i A kun er fanget 1223 tons fordelt på Portugal og Grønland med hen- holdsvis 986 og 237 tons. Desværre har ikke alle nationers fiskere opgivet i hvilket underområde, de har hentet deres fang- ster. Dette gælder færøske, tyske, islandske og norske fiskere. I figurens sidste søjle er angivet mængden af torsk, for hvilken der ikke er opgivet fangstområde. Det drejer sig om ikke mindre end 67.394 tons. I figur 5 er angivet Grønlands, Frankrigs, Spaniens, Portugals og Englands tor- skefangster i underområderne A-F i 1957. Frankrig, Spanien og Portugal har haft deres største fangstudbytte i underområde B, medens Englands ligger højst i F. Grunden til, at de største udbytter for de tre førstnævnte nationer ligger i B, er den, S" 300 - ••• •Mi wfmm MMM ••i ••i 200 - ••• 100 - 19 52 -53 -54 -55 56 -57 -58 -59 Fig. 2. Udbyttet af torskefiskeriet ved Vestgrønland i 1952-59. 1000 tons 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 O irt. ]_• I~L n FranlT Grl Norge Tyskl Spån. Sil Fig. 3. De forskellige nationers torskefangster i vestgrønlandske farvande i 1958 (hvide søjler) og 1959 (sorte søjler). 364 [5] at dette område omfatter Store Hellefiske Banke, der med sine relativt små dybder og jævne bundforhold både på yder- og inderkanten er et udmærket fiskeområde. Hertil kommer en meget væsentlig faktor, at vejrforholdene i juli og august i dette nordlige område er betydeligt mere rolige end længere sydpå i Davisstrædet. End- videre bliver fiskeriet ikke generet af is. Særligt for det portugisiske doryfiskeri spiller de her nævnte forhold en meget stor rolle. Ved dette fiskeri hales langlinerne op med håndkraft fra små énmands doryer, og det er klart, at ringe dybde og gode vejrforhold letter et sådant fiskeri i bety- delig grad. Figur 6 viser da også tydeligt, at fiskeriet i juli og august i område B næ- sten udelukkende er linefiskeri. En del portugisiske fiskeskibe fisker dog også på Fyllas Banke (underområde D). Her findes ikke så store områder med små dybder som på Store Hellefiske Banke, —k o s s Kl . ^Ml 70 - •• 50 - 30 - ^^ 10 - ^^M T A BC DE F ? Fig. 4. Fiskeriudbyttet i forskellige underområder ved Vestgrønland i 1959. 1000 tons 40 f 30 20 10 GFSPE GFSPE GFSPE GFSPE GFSPE GFSPE B Fig. 5. Forskellige nationers udbytte af torsk i underområderne A - F i 1959. G: Grønland, F: Frankrig, S: Spanien, P. Portugal, E: England. 365 [6] og vejrforholdene er mere urolige. En fordel har dog Fyllas Banke, nemlig, at der her gennemgående fanges større torsk end på Store Hellefiske Banke, hvor yngre og mindre torsk udgør en stor del af fangsten. Når fiskeriet i område C, der omfat- ter Lille Hellefiske Banke, har været ret ringe, må grunden sikkert være den, at der på denne banke er forholdsvis små områder med lavt vand. Ligesom på Fyllas Banke er torsken gennemgående større end på Store Hellefiske Banke. På de sydlige banker, Fiskenæs (område D), Dana (delt mellem D og E) og Frederikshåb (E), drives der i sommertiden kun et ubetydeligt fiskeri. Polarstrøm- mens kolde vandmasser har ret stor indflydelse på forekomsterne på disse bankers grundere område. På bankerne nord for Fyllas Banke afhænger vandtemperaturen af opvarmning fra solen og luften. I sommertiden træffer vi på disse nordlige ban- ker ret konstante temperaturer og en mere jævn forekomst af torsk end sydpå. For England er F det vigtigste fiskeriområde ved Grønland. Også tyskerne dri- ver et betydeligt trawlfiskeri i dette område. Fiskeriet foregår i området ved Kap Farvel og i Julianehåbsbugten i det sene efterår og om vinteren, inden storisen hin- drer alt fiskeri i dette område. Fisken saltes ikke ombord, men bringes hjem i fersk, iset tilstand. I de seneste år har tyskerne fisket ved Grønland på alle årstider, skifte- vis udfor Vest- og Østgrønland. Fangsterne har omfattet både rødfisk og torsk. Figur 6 giver en månedsvis oversigt over torskefiskeriet i 1957 med to forskellige redskabsgrupper i de enkelte underområder B—F. 1957 er valgt, idet det på nuvæ- rende tidspunkt er det sidste år, fra hvilket der er offentliggjort en udførlig statistik over fordelingen af udbyttet på underområder, måneder og redskaber. Redskaberne er inddelt i traM'l og liner. Ved liner forstås her såvel håndliner som langliner. Grøn- lændernes fiskeri er ikke indbefattet i denne opstilling. Underområde A er ikke taget med, idet der i dette underområde sågodt som ikke finder noget fremmed- fiskeri sted. Trawlfiskeriet havde det største udbytte, idet det i alle underområder til- sammen gav ca. 146 tusind tons, medens linefiskeriet gav ca. 91 tusind tons. Samtlige ti nationer har drevet trawlfiskeri ved Vestgrønland i 1957. De ene- ste, der tillige har drevet linefiskeri, er Færøerne, Norge og Portugal. Det største trawlfiskeri finder sted tidligt på sommeren i maj juni. De vigtigste trawl- grunde findes langs bankernes vestskråninger på ca. 200—400 meters dybde, hvor bunden er jævnere end på selve bankerne, og hvor torsken opholder sig i det varme vand, medens koldt vand dækker bankernes grundere dele. I juli august finder der så godt som intet trawlfiskeri sted. Torsken er da, fra dybderne langs bankskrånin- gerne, trukket op over bankerne, hvor bundforholdene de fleste steder er uegnede for trawlfiskeri. Endvidere er der en periode midt på sommeren, hvor en tilstrøm- ning af koldt polarvand sydfra dækker toppen af de sydlige banker helt op til Fyl- 366 [7] «00 toiu a 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12.måned 20 18 16 n 14 12 10 B 8 6 4 2 0 ' J .lu 18 16 14 12 10 C 8 6 m 4 2 0 : i ] _D JJ «D • 14 12 10 8 D 6 4 2 0 \M. 20 18 16 • 14 12 E 10 8 6 4 _ 2 j 0 _ H El L _ _ _ 4 1 • F 2 0 — _ LI • — i_ i i i 3. 4. 5 6. Z 8. 9. m 11. 12.m8ned f tg. 6. Torskefiskeriets udbytte i underområderne B - F i 1957 fordelt på måneder (3 - 12: marts- december) og på redskaber (trawl: sorte søjler, hånd- og langliner: hvide søjler). 1395 tons. Englænderne har fisket 20 fanget 2 tons hver. las Banke. I den tid tvinges torsken op i højere vandlag, hvor den trækker efter to- bis og forskellige planktondyr som lyskrebs og små blæksprutter. I den periode kan den ikke tages med et bundredskab som trawlen. Når torsken ved efterårstid atter søger mod bunden, er der ingen mulighed for et rentabelt trawlfiskeri. På østsiden af store Hellefiske Banke findes jævne bundforhold, og her er det, at det store trawlfiskeri finder sted i september og ok- tober, indtil vintervejret sætter en stopper derfor. Det engelske og tyske trawlfiskeri i område F er omtalt ovenfor. I fig. 7 og 8 er givet en oversigt over de vigtigste fiskepladser for trawlerne samt hånd- og langlinefiskerne i to perioder af sæsonen. I forhold til torsken spiller de andre fisk en meget ubetydelig rolle i fiskeriet i det vestgrønlandske område. Af rødfisk er der i 1959 fisket 30.855 tons, hvoraf tyskerne har fanget 18.832, Island 10.199, Rusland 1.351, England 266 og Grønland 144 tons. Tyskerne har taget næsten hele deres fangst af rødfisk i underområderne D og F. I D har tyskerne deres bedste fiske- plads på vestskråningen af Fyllas Banke, hvor trawlfiskeriet finder sted allerede i marts. I F trawles rødfisk i Julianehåbs- bugten i vintersæsonen. Island har kun an- givet fangstområde for ca. 6000 tons af deres rødfiskfangst. De er fordelt på un- derområderne D, E og F. • Af helleflynder blev der kun fisket 898 tons. Heraf har norske linefiskere fisket tons, medens russerne og tyskerne kun har 367 [8] Af andre bundfisk, der antagelig for en stor del består af havkat, er der fanget 4443 tons. Grønlændernes fangst udgør langt den største del heraf nemlig 3091 tons, hvoraf 2017 tons er taget i underområde C d. v. s. Sukkertoppen distrikt. Tyskerne har det næststørste udbytte, 806 tons, hvoraf 619 tons fra underområde D og 145 fra F. Englands fangst var 359 tons, hvoraf 190 tons i F og 101 i B. De andre na- tioners fangster var ganske ubetydelige. Ved årsskiftet 1960—61 forelå der ingen sikre angivelser af de forskellige natio- ners udbytte af fiskeriet i det vestgrønlandske havområde i 1960. Dog synes der, efter hvad der foreligger af spredte oplysninger fra fiskeritidsskrifter og forskel- lige nationers fiskerikyndige, ikke at være tale om nogen større fremgang i udbyttet i sammenligning med 1959. Den nation, der igennem årene har opfisket de største kvanta torsk, er som nævnt flere gange i det foregående Portugal, og det vil derfor være af stor interesse at vide, hvorledes det portugisiske fiskeri har formet sig i 1960. I en artikel i det por- tugisiske fiskeritidsskrift „Jornal do Pescador" er der en udtalelse af en portugisisk fiskeskipper vedrørende den afsluttede fiskesæson 1960. Kaptajnen betegner vejr- forholdene i 1960 som særdeles gode i modsætning til det dårlige vejr i det fore- gående års sæson. Der fiskedes tilfredsstillende indtil den 10. august. På den dato blev torskefiskeriet meget dårligt, idej: torsjcernæjigden pludseligt gik ned, og hele re- sten af sæsonen toges kun meget små daglige fangster. Andre portugisiske fiskeskip- pere gjorde lignende erfaringer. Efter et foreløbigt skøn anslås den portugisiske fi- skerflådes udbytte til ca. 20 % større end udbyttet i 1959, hvilket vil blive ca. 80 tusind tons. Dette resultat ligger betydeligt under de resultater, som portugiserne opnåede i årene 1954—58, da de årlige fangster lå mellem 100 og 125 tusind tons. For færingerne synes såvel båd- som kutterfiskeriet at have givet ringere udbytte end i tidligere år. Nordmændene har drevet meget lidt torskefiskeri midt på sommeren. Efter med- delelser fra en norsk fiskerikyndig svigtede torsken helt i Holsteinsborgdybet, der er nordmændenes traditionelle fiskeplads for torskefiskeri med flydende langliner (fløjtliner). Forårs- og efterårsfiskeriet er derimod betegnet som udmærket, så total- fangsten har rimeligvis været tilfredsstillende. Efter oplysninger fra en spansk trawlerkaptajn, der som ansat ved det spanske trawlerselskab „Pysbe"s kontor i St. Johns, Newfoundland, kommer i kontakt med alle spanske trawlere, har det spanske trawlfiskeri ved Grønland været dårligt trods de gode vejrforhold. Torskens størrelse var utilfredsstillende og forekomsten var for ringe. __ En fransk trawlreder fra Bordeaux udtalte allerede i 1959, at det var de franske trawlskipperes indtryk, at torskebestanden siden 1954 var gået ganske betydeligt til- 368 [9] Fig. 7. De vigtigste fiskepladser for trawlfiskeriet i månederne marts-juli og juli-december. Fig 8. De vigtigste fiskepladser for hånd- og lang- linefiskeriet i månederne juni og juli-oktober. bage. Trawlerne havde ikke siden det år fundet de store koncentrationer af torsk på vestskråningerne af bankerne i Davisstrædet. En tysk fiskeribiolog forudsagde i au- gust 1960 et godt trawlfiskeri ved Kap Farvel i vintersæsonen 1960-61. Forudsigel- sen grundede sig på de erfaringer, der var gjort gennem det tyske trawlfiskeri og de biologiske undersøgelser over torskebestandens alderssammensætning i årene siden 1952. Det vil blive interessant at se, om disse forudsigelser vil gå i opfyldelse. Ved Grønlands Fiskeriundersøgelsers undersøgelser og ved fiskeriforsøg med hånd- og langliner, der foretoges i juli-august 1960 fra m/k „Adolf Jensen" og m/k „Suju- mut" på Store Hellefiske Banke, Lille Hellefiske Banke, Fyllas Banke og Fiskenæs Banke, fandtes meget ujævne torskeforekomster. Torsken forekom i mindre stimer, og fiskeri med håndline (snelle) kunne være godt en ganske kort tid, når man kom over en stime, men i regelen forsvandt torsken pludseligt, og der måtte sejles meget og forsøges gentagne gange, før det atter var muligt at registrere torskestimerne på ekkoloddet. De samme erfaringer havde de færøske fiskeskibe, der på samme tid fiskede på bankerne. Selvom mange års erfaringer har vist, at fiskeriet netop på denne årstid i regelen er ustabilt, synes det at have været særlig galt i 1960. Dog synes det efter de spredte 369 [10] meddelelser, der hidtil er fremkommet, at torskefiskeriet i den sidste del af sæsonen forbedrede sig betydeligt og i nogen grad udlignede det ringe resultat i sommermå- nederne. Dette vil dog først kunne bedømmes, når den officielle statistik foreligger i løbet af det indeværende år. 37° [11]