[1]
ADMINISTRATIONEN AF ALASKAS OPRINDELIGE
BEFOLKNING
Af kontorchef Claus Bornemann
Okønt Juneaii kun er en beskeden by på 6—7.000 indbyggere, er den alligevel hoved-
stad i USA's største stat, Alaska. Den ligger i statens syd-østlige hjørne nær den 58.
breddegrad — altså et godt stykke syd for Kap Farvel.
Det var guldgraverne, der grundlagde byen efter de store guldfund i slutningen
af det 19. århundrede. I dag er guldeventyret forbi, men byen trives stadig takket
være, at næsten hele statens administration er samlet her.
Amerikanske administrationsforhold er temmelig indviklede for en udlænding, og
Mads Lidegaard og jeg havde da også en del besvær med at finde rundt i den ad-
ministrative jungle i Juneau, hvor vi sammenlagt tilbragte en halv snes dage. Tak-
ket være den udmærkede bistand, vi fik fra vore værter i Alaska — Bureau of Indian
Affairs — lykkedes det os dog at få et godt indtryk af de bestræbelser, der udfolde-
des til fordel for landets indfødte befolkning, eskimoerne, indianerne og aleutterne.
I året 1959 opnåede Alaska som bekendt status som USA's 49. stat. Som de øv-
rige stater i USA har Alaska et dobbelt sæt administrationsorganer, dels staten Ala-
skas lokale styre (state-administration), dels forbundsregeringens administration
(federal-administration). Da Alaska er en helt ny stat, kniber det for den at magte
de økonomiske og administrative opgaver, som normalt hviler på det lokale styre i
en amerikansk stat. Det har bl. a. medført, at regeringen i Washington stadig opret-
holder en stor og vidt forgrenet administration, der udelukkende beskæftiger sig med
den indfødte befolknings tarv. Denne befolkningsgruppe, som kun udgør ca. 14 %
af Alaskas samlede indbyggerantal på omkring 250.000 indbyggere, fordeler sig
med ca. 20.000 eskimoer, 12.000 indianere og 8.000 aleuttere. I det omfang, staten
Alaska ikke kan klare det, virker Bureau of Indian Affairs (B. I. A.) til varetagelse
af administrationen af dette mindretal. BIA's hovedkontor i Alaska er ligesom de
øvrige regeringskontorer placeret i Juneau.
BIA er en afdeling af det amerikanske indenrigsministerium i Washington, og
organisationens opgave er som nævnt at varetage de særlige problemer som opstår i
forbindelse med forvaltningen af USA's oprindelige befolkning, d. v. s. fortrinsvis
371
[2]
den halve million indianere, der endnu lever rundt om i USA, — men altså også eski-
moerne og aleutterne i Alaska. BIA's stilling i forhold til den øvrige statsadministra-
tion minder i høj grad om grønlandsministeriets placering i den danske statsforvalt-
ning. Det var derfor naturligt, at det netop blev BIA's virksomhed, vore undersø-
gelser i Alaska gjaldt. Det må dog samtidig nævnes, at flere andre Washington-
kontorer og ikke mindst state-administrationen på mange områder griber ind i den
indfødte befolknings liv. Vi fik det bestemte indtryk, at den samlede administration
af den indfødte befolkning i Alaska absolut ikke er mindre end den forkætrede
grønlandske administration. Det burde iøvrigt heller ikke forbavse, at områder, der
i løbet af et kort åremål, skal gennemløbe en udvikling som moderlandet har været
århundreder om, har brug for et betydeligt antal administratorer og teknikere.
I spidsen for BIA i Alaska sidder en direktør (Area Director), som sorterer di-
rekte under lederen af BIA i Washington (The Indian Commissioner). Direktøren
har ansvaret for hele organisationsarbejdet i Alaska, og det er bl .a. pålagt ham at
opmuntre til etablering af industrivirksomheder og lignende i de områder, hvor in-
dianerne og eskimoerne bor, og forsøge at finde beskæftigelse for den ledige ind-
fødte arbejdskraft. Det var en tidligere lærer i Alaska, Mr. James Hawkins, der sad
i direktørstolen i Juneau. Han var i begyndelsen af 40-erne og havde en halv snes
års erfaring som lærer i de små landsbyer i Alaska. Ligesom de fleste andre em-
bedsmænd i Alaska, var Mr. Hawkins levende interesseret i forholdene i Grønland,
og hans enestående hjælpsomhed var en af hovedårsagerne til, at vor rejse blev så
udbytterig.
Det er karakteristisk, at meget få indenfor administrationen er jurister. De fle-
ste er tidligere lærere med adskillige års arbejde blandt den indfødte befolkning. Ad-
ministrationen adskiller sig således på dette punkt i væsentlig grad fra den admini-
stration, vi kender i Grønland og det øvrige Danmark.
BIA's hovedkontor i Juneau er delt i en intern administrativ afdeling og en afde-
ling, der beskæftiger sig med de forskellige opgaver, som organisationen varetager
overfor befolkningen. Den administrative afdeling adskiller sig ikke væsentligt fra
det, man kender fra offentlig administration andre steder i verden. Den behandler
personaleanliggender, budgetter og sager om vedligeholdelse af organisationens
bygninger rundt om i Alaska. Til sidstnævnte formål disponeres over en mindre
teknisk stab, der i størrelse langt fra kan måle sig med Grønlands tekniske Organi-
sation. Det skyldes bl. a., at afdelingen ikke tager sig af større anlægsarbejder. De
bliver planlagt af en organisation under BIA, der har hjemme i byen Albuquerque i
en ørkenegn i New Mexico i det sydligste USA.
Den omstændighed, at skoler og andre bygninger til det arktiske Alaska bliver teg-
net I en ørken i en af de sydligste stater, har givet anledning til en del vanskeligheder,
372
[3]
,** o
PICTORIAL MAP
OF THE STATE OF
ALASKA
xt<
^
Foto: Unitet States Embassy Information Service (USIS)
Kort over Alaska.
men det blev hævdet i Juneau, at man nu hivde „sat sig hårdt på" teknikerne og for-
langt, at et hvert projekt skulle forelægges i Juneau før det bliver realiseret.
løvrigt var det karakteristisk for anlægsbyggeriet i Alaska, at man i vid udstræk-
ning benyttede sig af eskimoisk arbejdskraft. Når man f. eks. skulle påbegynde et sko-
lebyggeri i en landsby, sendtes materiale og håndværks formænd dertil, og disse enga-
gerede på stedet den øvrige arbejdskraft. Det blev hævdet, at denne fremgangsmåde
var mindst lige så økonomisk som benyttelsen af udsendt arbejdskraft, og normalt
var der altid nogle blandt befolkningen, som med lidt instruktion kunne udføre jævnt
godt tømrerarbejde.
Den anden afdeling af BIA i Juneau består af 6 kontorer der beskæftiger sig di-
rekte med befolkningens trivsel. Det drejer sig om følgende: undervisning (Branch
of Education) , långivning (Branch of Credit) , fast ejendom (Branch of Realty) , nå-
373
[4]
/ løbet af den lange lyse sommer bringer store fragtskibe ledsaget af isbryder
forsyninger til ensomt liggende eskimoiske bopladser.
Foto: USIS
turlige ressourcer (Branch of Land Operations), befolkningsflytning (Branch of
Relocation Service) og social forsorg (Branch ofWelfare).
Flere af disse kontorers arbejdsområder vil blive behandlet indgående i senere
artikler og jeg skal derfor kun kort omtale deres virksomhed her.
Branch of Education, der ledes af BIA's skoledirektør i Alaska, administrerer 76
dagskoler med 4.100 elever og 2 kostskoler med ca. 1.000 elever. Ved disse skoler
er der i alt 370 ansatte. Desuden samarbejder BIA med state-administrationen med
hensyn til driften af 26 dagskoler med 630 elever. Det er dog ikke engang halvdelen
af Alaskas ca. 14.000 indfødte skolebørn, der besøger BIA's skoler. Resten bliver
undervist i state-skolerne. Kun nogle få hundrede er bosat i områder, hvor de ikke har
mulighed for at få undervisnnig. Af de 14.000 skoleelever går ca. 1.600 i mellem- og
realskole, hvilket er forholdsvis 5-6 gange så mange som i Grønland.
BIA lægger i sin virksomhed for den indfødte befolkning særlig vægt på uddan-
nelse og oplysning, og skolevæsenet er derfor den største gren indenfor organisatio-
nens arbejde.
Branch of Credit har til formål at forbedre de sociale og økonomiske forhold
blandt de indfødte ved at hjælpe dem til hos offentlige og private institutioner at op-
nå de samme financieringsmuligheder som andre amerikanske borgere. I det omfang,
374
[5]
Alle Alaskas borgere er statsborgere i De forenede Stater,
men råder selv i egne lokale anliggender. Dette billede stammer fra et kommunalbestyrelsesmøde
i en eskimoisk landsby.
hvor det ikke er muligt at opnå midler udefra, har BIA visse bevillinger til rådighed
til udlån til enkeltpersoner og grupper. Således modtog et flertal af de 52 indfødte
kollektive butikker, der findes i Alaska, hjælp fra BIA. Kontoret financierer endvidere
enkelte små elværker som bliver drevet af befolkningen selv og yder desuden lån til
landsbyerne til motorbåde. Ved siden af denne direkte udlånsvirksomhed yder konto-
ret teknisk bistand og rådgivning til indianernes og eskimoernes forskellige erhvervs-
virksomheder.
Branch of Land Operation har til hovedopgave at hjælpe den indfødte befolk-
ning med at udnytte landområderne bedst muligt. Det fungerer således bl .a. som
rådgivende institution for 13 private rensdyrhjorde, der fandtes i Alaska. Herud-
over har BIA sit eget rensdyrprojekt på øen Nunivak i Beringshavet, hvor der lever
16.000 dyr. I alt får 280 eskimofamilier en del af deres indtægter gennem tamrens-
driften. Kontoret yder også bistand med hensyn til anlæggelse af haver, udnyttelse af
råmaterialer til husflid og med økonomisk udnyttelse af fiske-og vildtforekomster.
Branch of Realty yder bistand til de indfødte med hensyn til erhvervelse af land-
områder således, at det ikke udelukkende bliver de hvide, der beslaglægger Alaskas
jomfruelige områder. Indianerne og eskimoerne havde oprindelig ikke sans for at eje
jord, men efterhånden som den moderne civilisation trænger frem, følger ejendomsbe-
375
[6]
grebet med, og hvis ikke den indfødte befolkning skal miste deres land, må de foretage
visse formelle skridt for at sikre sig de områder, hvor de i generationer har levet.
Branch of Relocation var en ny afdeling, der dels hjalp personer og familier til at
flytte fra områder med dårlige erhvervsmuligheder til andre steder i landet, dels
skaffe voksne i alderen fra 18-35 år faglig uddannelse, dels placere indfødte i lære-
pladser i private industrier (on-the-job training). I sådanne læreforhold refunderer
BIA arbejdsgiveren op til halvdelen af arbejdslønnen. Formålet med denne indsats
var at sætte så mange indianere og eskimoer som muligt i stand til at klare sig selv.
Flytninger foregik ikke alene indenfor Alaska, men også til byer i de øvrige sta-
ter, f. eks. til Chicago og San Francisco, hvor det i dag er muligt at træffe en eskimo,
som tidligere levede af at fiske og jage på gammeldags maner, men nu har fast ar-
bejde i en moderne industriel virksomhed. 12-14 embedsmænd under BIA i Alaska
beskæftiger sig udelukkende med disse flytninger.
Branch of JPelfare hørte vi ofte kritiseret. Man hævdede at socialforsorgen demora-
liserede befolkningen og gjorde de indfødte dovne. Fra f orsorgsa f delingens side gør
man imidlertid gældende, at erhvervsmulighederne i de områder, hvor indianerne
og eskimoerne bor, er blevet stærkt forringet i de senere år, og befolkningen henvist
til at søge offentlig hjælp. Det har medført stærkt voksende sociale udgifter. I almin-
delig socialhjælp blev der således udbetalt over 4 mill. kroner i året 1959, og det blev
hævdet, at i visse landsbyer hævede op til 80 % af befolkningen understøttelse. Man-
gel på industrielle virksomheder i de områder, hvor eskimoerne lever, er meget stor
Den amerikanske fremhæven af „private enterprise", som det eneste saliggørende gi-
ver sjældent det offentlige mulighed for at investere i produktive virksomheder, såle-
ledes som KGHgør det i Grønland. Og da de private som oftest viger tilbage for at in-
vestere i disse usikre områder er resultatet stor lediggang blandt befolknnigen, og
nødvendigheden af udbetaling af kontant understøttelse. Ikke mindre end 14 ud-
dannede socialrådgivere arbejder blandt den indfødte befolkning. I Grønland virker
endnu ingen socialrådgivere.
Den sociale understøttelse administreres ikke som i Grønland af befolkningen selv
gennem kommunale udvalg. Den udbetales af regeringen (federal) og af state-ad-
ministrationen. Der er næppe tvivl om, at det grønlandske system er mere pædago-
gisk og skaber større ansvarsbevidsthed med hensyn tlLforbruget af offentlige mid-
ler i den sociale forsorg.
Foruden hovedkontoret i Juneau findes der 4 lokale kontorer (field offices) i hen-
holdsvis Anchorage, Bethel, Fairbanks og Norne. Disse kontorer var opbygget på
samme måde som hovedkontoret, men med langt ringere personaleantal. Endvidere
virker de to kostskoler — Mt. Edgecumbe og Wrangell på lige fod med de lokale
kontorer, og endelig findes et forbindelseskontor i Seattle, der er udfaldsporten fra
376
[7]
Det højeste bjerg i Alaska Mount McKinley, der ligger i et fredet område.
Vejen i forgrunden er en del af den tæl ved 10.0000 km lange hovedvej gennem Alaska.
Foto: USIS
det øvrige Amerika til Alaska. Dette forbindelseskontor administrerer forsyningerne
til BIA's stationer i Alaska og hjælper funktionærer, der er på rejse til og fra om-
rådet. Desuden dirigerer kontoret kystskibet „North Star", der hvert år foretager
2 togter langs Alaskas udstrakte kyst og forsyner de mere afsides liggende steder
med varer.
377
[8]
Sundhedsvæsenet for den indfødte befolkning administreres ikke af BIA men af
U. S. Public Health Service, hvis hovedkontor også ligger i Washington. Takket
være den livlige flyvetrafik kunne sundhedsvæsenet koncentreres på et færre antal
hospitaler end i Grønland. Såvidt vi kunne skønne får udstederne i Grønland dog
hyppigere lægebesøg end landsbyerne i Alaska.
Det er klart, at der til at drive en så vidt forgrenet organisation som BIA i Ala-
ska, må kræves et betydeligt udsendt personale — ikke mindst et stort antal lærere.
Personalet ansættes som andet amerikansk statspersonale gennem The Civil Service
Commission. Ønsker f. eks. en lærer stilling i Alaska, skriver han til den nærmeste
".''*'"'•
Civil Service Commission, og "hår der bliver en stilling ledig, modtager han besked
herom. Ansættes han, vil han normalt rejse til Alaska via Seattle, hvor han tilbringer
en dag på forbindelseskontoret og modtager her orientering om forholdene i Alaska.
Fra Seattle rejser han direkte til Juneau, hvor han i en uge gennemgår hele BIA's or-
ganisation og får oplysninger om alt, der vedrører hans kommende arbejde, lige fra
rent praktiske ting til organisationens målsætning. Han modtager en mappe med lit-
teratur om Alaska og dets befolkning, og det forventes, at han gennemlæser denne
under sit ophold i Juneau.
Fra Juneau flyver han ud til det distrikt, hvor han skal virke, og her bliver han
modtaget på det lokale BIA kontor, hvor han tilbringer yderligere 3 dage med at
blive orienteret om de lokale forhold. Og så når han omsider ud til den skole, hvor
han skal virke. I mange landsbyer er skolelæreren og hans kone de eneste udsendte
i området, men de overlades ikke til sig selv. Hver aften har læreren radioforbin-
delse med distriktslægen i hovedbyen, til hvem han giver meddelelse om landsbyens
sundhedstilstand. Og 3 gange om ugen har han radiokontakt med det lokale BIA
kontor, der yder ham vejledning af administrativ, pædagogisk og teknisk art.
Læreren har mange funktioner i det lille samfund. BL a. yder han første læge-
hjælp de steder, hvor der ikke er læge eller sygeplejerske. Men samtidig har han in-
strukser om ikke at tage initiativet fra befolkningen. Han må ikke selv løse opgaver,
som naturligt påhviler den lokale befolkning. Han får at vide, at det er BIA's op-
gave at træne befolkningen på hvert udsted til at beklæde stillingerne som postme-
ster, socialrådgiver, butlksbestyrer, jordmoder o. s. v. Det er organisationens politik
at lade eskimoerne og indianerne klare så meget som muligt selv. Mennesket lærer
kun at udføre en ting ved selv at prøve. Dette er af en tidligere chef for BIA udtrykt
således: „I det lange løb skal de indfødte være deres egne redningsmænd og deres
egne hjælpere. Enhver afdeling af BIA bør lade sig lede af dette princip. Det be-
tyder hjælp til selvhjælp for såvel enkeltpersoner som grupper. Det betyder, at rege-
ringen må indskrænke sit formynderskab og udstrække de borgerlige rettigheder og
det moderne erhvervslivs fremskridt til også at gælde de indfødte. Det betyder, at de
378
[9]
Et udsnit af byen Juneau, Alaskas hovedstad, opkaldt efter Joe Juneau,
som i 1880 fandt rige guldminer i byens nærhed.
Foto: USIS
indfødte, hos hvem kulturen, samfundstraditionerne og de nedarvede instinkter sta-
dig er stærke og livskraftige, skal opmuntres og hjælpes til at udvikle deres liv i deres
egne mønstre — ikke som adskilte minoriteter, men som værdige elementer i vort fæl-
les samfundsliv."
Indenfor skolevæsenet giver denne politik sig udtryk i følgende program: „Målet
for undervisningsprogrammet må stadig holdes i erindring: at give de indfødte børn
den bedste undervisning som kan fremskaffes, idet man stadig erindrer sig deres
379
[10]
behov, deres evner og deres fremtid. Arbejdet må baseres på de bedste pædagogiske
principper, men det må komme til udførelse blandet med en betydelig dosis sund
fornuft. Effektiv undervisning bygger på det, barnet allerede ved. Skolearbejdet
kan kun blive effektivt, når læreren har indgående kendskab til hjemmet og det mi-
lieu, hvorfra skolebørnene kommer. Det er navnlig sandt, når man erindrer sig, at
skolens arbejde kun er en del af barnets samlede uddannelse."
Det er ikke tilfældigt, at de fleste administratorer indenfor BIA er tidligere
lærere. Organisationen lægger hovedvægten på befolkningens oplæring og uddan-
nelse, og interesserer sig mindre for boligbyggeri, erhvervsliv etc., der i vidt omfang
overlades til befolkningens private initiatiy. Man finder således ikke som i Grønland
en almindelig statsinvestering i erhvervsanlæg, en statslig boligstøtteordning, en
statskirke, et statsdrevet komunikationss.ystem, en statsunderstøttet forsyningstje-
neste o. s. v. Befolkningen i Alaska er nok på adskillige punkter ringere stillet end
den grønlandske.
, Til gengæld er indsatsen inden for skolevæsenet imponerende, og de mål, man
har sat sig, går langt videre end det program, skolen i Grønland arbejder efter. I
en af de pjecer, der udleveres til lærerne ved deres ankomst til Alaska, hedder det
således:
„Det moderne samfund kræver så meget af den enkelte, at en mellemskoleeksa-
men (highschool) kombineret med et par års faglig uddannelse må være minimum.
Alt, hvad der er mindre end dette, vil henvise eleven til en naturaløkonomi (living
of the land), som før eller senere vil medføre, at han må søge social understøttelse."
380[11]