[1] EN SKRIVELSE FRA HANS EGEDE TIL SØ-ETATENS GENERAL-KOMMISSARIAT Deres Exellentzees Exellentzee Høyædle og Velbr. Vel-ædle og Velbiurdige Høystbydende Gunstige Herrer! Ved Hr. Lieutnant Gerners lychelig Arrivement erholdte Jeg paa engang 2de meget uangenemme tiidender nembl. iche alleene vor Allernaadigste fromme Konges Kong Friderich den Fierdes, hvis ihuekommelse, være i velsignelse, hans dødelige frafald, men endog dette grønlandske Desseins uformodentlig beklagende Skiæbne, i det vor Idzige Allernaadigste Konge for de hidindtil store og uerstattelige depenser schyld har Allernaadigst været foraarsaget at ophæve Colonierne og igien at hiemkalde folchene herfra, hvor bedrøvet og nedslagen Jeg over sligt er bleven, er den Alvii- dende Gud bekiændt, thi schiønt Jeg liige saa velsom andre Gottfolch kunde med ald billighed glæde mig ved at komme fra et saa ufornøjeligt land, saa dog efterdi min Gudz Ære her under saa højeligen verserer kand dog iche andet end i højeste maa- eler bedrøve mig, da Jeg seer den møje og fliid Jeg hidindtil har anvent til disse arme vanvittige Mennischers opliusning, som nu først begyndte at teigne sig meget vel, og mand de deraf forlengst Ønskende og forventende frugter haabede at ind- høste, idet kundschabens lius for disse stachels Mennischer efter haanden er frem- schinnet og mange af dem har faaet en temmelig begreb om troen og den sande Gudz. dyrchelse; Jche det alleeneste, men det Højværdige Daabens Sacramente, som iche uden det Høj-Respective Missions Collegii Samtyche og Biefald er anvent paa vore Jevnlige Catechiimenonim Smaae Børn, staar i fare at blifve profaneret og vanhel- "5 [2] Faksimile-tryk af skrivelsens sidste side. 116 [3] liget om Haanden gandsche tages fra Verchet. Til sligt saa meget mig umueligt er at forekomme, Er Jeg i anleedning af Kongl. Allernaadigste tilladelse med nogle folch blefven efter her i landet, alt i det haab, den Aldmægtige gode Gud endnu skal opvæche Deris Kongl. Mayt. eller andre Retsindige Christnis hierter igien at antage sig dette Dessein. Men hvor vanscheligt samme dog har været for mig at obtinere for Raadet her, som stricte paastoed Allernaadigst og Naadigst Ordres efterlevelse, og hvad forpligtelser Jeg har maatt gjort for dett efterlatte proviant og andet meere, uanseet begge Skibene dog ej meere kunde rømme og imodtage, kand Naadigst og Gunstigst fornemmes af den her over holte Act, som vel Allerunderdanigst vorder tilstillet. Jeg formoder derfore Allerydmygeligst Deres Exellentzie Høyvelbaarne Herrer tager i Naadig og Gunstig betragtning, Intet uden Gudz Nå f ns helliggiørelse har bragt mig til denne yderlige Resolution, og derfore saa Meget meere lade sig min mest besværlige og hazarderlige Vilchor Gunstigst gaae til hiertet, at Jeg iche bliver forlatt i denne Ørclien og haarde land, Men at de ved Deres Meget formaaende Recommendation taler det beste for mig hos vor Aller- naadigste Konge. Jeg haver og ved Allerunderdanigst forestillelse herom Allerunderdanigst søgt Deres Kongl. Mayt. selfv Iche at Jeg tør fordriste mig til Høystbemelte Deres Kongl. Mayt. denne grønlandske Dessein, som tilforne Allerunderdanigst at foreslaae, anseende aldtid store bekostninger uden frugt er anvent, Men Jeg ynscher ichun Allerunderdanigst Deres Kongl. Mayts. Undersaatter i Danmarch eller Norge dertil Allernaadist maatte opmuntres, hvilche og Slige Entreprisser med langt mindre bekostning og større fordeel kunde udføre, hvis de ichun med alvorlig- hed ville angribe Verchet efter de forslag, som seenist af Samtl. Raadet her i Grøn- land er Allerunderdanigst forefattet, hvortil Jeg mig og Allerydmygst Refererer, og da er det aldrig at tviile paa at det jo profiterligcre skulle udfalde. Alleene Mis- sions Verchet eller de GejsWlige tings fortsættelse er Jeg Allerunderdanigst foraar- saget at søge Deres Kongl. M. Self, Eftersom iche venteligt er paa sligt af Kiøb- mænd at blive Reflecteret, Naadige og Gunstige Herrer! jeg ha f ver intet at udbede for mig self, men meget for min Gudz Ære, Som iche alleene Jeg, men Enhver Christen i alle mueligste maader er skyldig at søge, formoeder derfor Allerydmygst i Slig en Sag iche at blifve ubønhørt; mens at min Gud velmeere forlangende ved deres Exellent/cers Høy-Ædle Velbaarnheders Velædle Velbiurdigheders gode nid- kiærhed Saaledes Allerunderdanigst vorder Deres Kongl. Mayt. fordraget, at Jeg maa faae Underdanig anledning Deres fromhed og Retsindighed i mine Bønner for Gud aldtid at frembære, hvad vildere Jeg Underdanigst kunde have Deris Exell. Høy-Ædle, Velbr., VelÆdle at tilmælde schal med Hr. Lieutnant Geniers afgaaen- li; [4] de blive allerydmygst Erindret. For denne sinde Sluttis og med ald himmelsche Vel- signelses troehiertigste tilbedelse Lefver Jeg Colonien GottHaab Deris Exellentzcer Exellentzces d. 20. July AO 1731. Høy-Ædle og Velbaarnheders Vel-Ædle Velbiurdigheders Underdanige og ydmygste Tiener Hans Egedc Missionair. De to i skrivelsen omtalte skibe var „Morianen" (fører: C. F. Mohrsen) og „Charitas" (Prmltn. Andreas Gerner). Det førstnævnte skib afsejlede fra Køben- havn den 14. juni 1730 og kom først den 2. september s. å. ind på Godthåb-fjorden og ankrede ved øerne udenfor kolonien pågrund af modvind. Den 4. september kom skibet ind til Godthåb. På grund af den fremrykkede årstid overvintrede skibet i Godthåb. Under overvintringen døde adskillige af besætningen af skørbug. Næste forår afsejlede „Morianen" til Nepisene. På denne rejse, der varede 3 uger, var Hans Egede med ombord. Det andet skib „Charitas" ankom til Nepisene den 10. juni 1731. Premierløjtnant Gerner bekræftede en fra hollandske skibe modtagen efterretning om kong Frederik den Fjerdes død og medbragte som følge heraf ordren om koloniernes ophævelse og folkenes hjemføring. Se iøvrigt Det grønlandske Selskabs årsskrift XIII, R. Tving: „Træk af Grøn- landsfartens Historie, pag. 35—36, hvorfra disse oplysninger er uddraget. (Note ved kommandør H. G. Btldsøe). n8 ... __ ...._-_. „__:____ . -.- MBS J3S_; [5]