[1] NEKROLOG KOLONIBESTYRER CHRISTIAN SIMONY * 15. august 1881 t 14. maj 1961 Med Chr. Simony er en af den gamle grøn- landske etats gode og dygtige mænd gået bort. Han blev uddannet ved handel i Stubbekøbing, hvorefter han 1904 ansattes som volontør ved Den kgl. grønlandske Handel. I årene fra 1904 til 1933 gjorde han tjeneste som assistent og besty- rer ?ed samtlige sydgrønlandske kolonier (som de grønlandske byer dengang benævntes), lige fra anlægget Nanortalik i syd til kolonien Hql- steinsborg i nord. Han sluttede sin tjenesteger- ning i Grønland som bestyrer ved kolonien Godt- håb 1923-33. Det må også nævnes, at han som fungerende fuldmægtig i Grønlands Styrelse i årene 1918-21 bestred hvervet som sekretær ved den store grønlandske kommission 1920-21 eller som :dens officielle navn var: »Det i December Maaned 1920 nedsatte Udvalg til Drøftelse af de grønlandske Anliggender«. Efter sin hjemkomst fra Grønland var han i en årrække knyttet til Grønlands Styrelses kontorer i København. Simony var ud af gammel dansk storlandbrugs- og embedsmandsslægt, som i arv gav ham vær- difulde og smukke egenskaber. Han efterlader sig i Grønland det smukkeste omdømme. Oprindelig tilhørte han jo den rigtige gamle grønlandstid, hvor fangst og jagt var de bærende erhverv, og hvor dagens gerning især koncen- treredes om rævebælge, sælskind og tranbræn- ding. Men da så det spirende fiskeri (»De ratio- nelle Fiskerier«) holdt sit indtog i landet, blev Simony desuden en udmærket og interesseret fiskerileder. Han var en pligttro, arbejdsglad og flittig mand, til det yderste loyal mod alle, og af ube- stridelig dygtighed. Han havde i rig grad både tjenstlige og menneskelige forudsætninger for at uddanne de volontører og assistenter, som arbej- dede under ham, både praktisk og teoretisk, til gavn for deres senere virke i landet. Det var ikke blot butikken, skibsekspedition og regnskabsvæ- sen, men i højeste grad landets forskellige er- hvervsmuligheder og disses opdyrkning, som lå ..... Christian Simony, ham på sinde. Han var grundig i alt, hvad han havde med at gøre, og erhvervede sig gennem de mange år i Grønland en helt usædvanlig indsigt i alle landets rigt nuancerede problemer. Ligesom han selv gennem graderne havde lært til bunds at forestå de praktiske arbejder (husbygning, bådebyggeri, bødkeri og meget, meget andet), så- ledes kunne han oplære sine underordnede i de samme gode færdigheder. Simonys væsen var båret af frihed, stilfærdig- hed, beskedenhed og ro. Ingen har vist nogen- sinde set ham ude af balance. Han var yderst hjælpsom mod alle, som søgte ham, og han kunne gå mange skridt for andre. Han var ens mod alle, grønlændere som danske, høje som lave. Grøn- lænderne omgikkes han på bedste vis, talte med dem og havde altid tid til og øre for deres spe- cielle anliggender, hvorfor de naturligvis på deres side kunne lide deres bestyrer. Han var på samme tid afholdt og særdeles respekteret. Han havde megen sans for Grønlands storladne natur og dets dyreliv, hvilket grønlænderne ganske særligt forstod at vurdere. 3l8 [2] Kolonibestyrer Simony var et samlende midt- punkt også for koloniens danske. På sin lidt mutte og ordknappe manér havde han en ene- stående evne til at formidle og til at få selv van- skelige sager (tjenstlige som personlige) til at glide i lave. Hans uforstyrrelige ro, hans lige- vægt og hans sinds harmoni samt hans hyggelige form indgød alle tillid, og han var på ingen vis veg eller ubeslutsom. »Stærk i sagen, mild i frem- gangsmåden.« Alt måtte gro under denne mands hænder. I det karrige land holdt han både geder, høns og gæs, ja køer og heste, ligesom han drev et be- skedent havebrug med urter og blomster, på friland som under mistbænke. Han elskede at pusle med potteplanterne i de brede vindueskar- me i det ærværdige gamle stenhus, der udgjorde hovedbygningen i bestyrergården, som var opført af Hans Egede. På samme vis blomstrede og groede det smuk- keste familieliv inden for hjemmets rammer. Han var en sjælden venlig og god husbond og fami- liefar, som knyttede slægtsbåndene fast og uop- løseligt ved sin hensynsfuldhed, fordragelighed og ægte menneskelighed. Man skal nu også dårligt kunne forestille sig et yndigere syn, end når spillebordet var slået op i det kultiverede og hyggelige hjem, med smukke malerier, bøger og gamle arvemøbler — så lyste de blafrende stearinlys og de stille olielampers dæmpede skin ned over de gamle tarokkort, det svære og fængslende spil, som nu næsten ingen mere kender eller dyrker, den ædelige tarok. Simony, der var Ridder af Dannebrog, efter- lader sig enke, f. Karla Bistrup, datter af Sukker- toppens mangeårige kolonibestyrer L. H. C. Bi- strup, som igen var søn af Henning Bistrup, der bl. a. gjorde tjeneste som hvalfangerassistent og købmand ved både nord- og sydgrønlandske kolonier i tiden fra 1827-59. Chr. og Karla Si- monys ældste søn, C. F. Simony, er landsdommer i Godthåb og altså fjerde generation i Grønland på mødrene side. Det var Chr. Simony en stor glæde, at sønnen således viderefører og levende- gør slægtens grønlandske interesser og traditioner på smukkeste måde. Chr. Simonys sidste år blev tunge og meget vanskelige for ham selv og hans nærmeste om- givelser. Han blev ramt af svær sygdom med massive lammelser og kunne dårligt udtrykke sig. Men han beklagede sig aldrig. Han blev plejet af sin hustru og børnene med enestående opof- relse og kærlighed. Knud Oldendow. 3*9 [3]