[1] NEKROLOG V. J. H. NORDMANN 23. februar 1872 - 31. januar 1962 Dr. V. J. H. Nordmann. Næsten 90 år gammel er fhv. statsgeolog, dr. phil. V. J. H. Nordmann afgået ved døden, og der- med afsluttedes et langt og dådrigt liv i videnska- bens tjeneste. I 1899 tog han magisterkonferens i zoologi og ansattes samme år ved Danmarks geologiske Undersøgelse, hvor han i årenes løb avancerede til statsgeolog. Uddannet som zoolog behandlede Nordmann de kvartære, skalførende aflejringer i Danmark, deriblandt en række hav- dannelser afsatte under høj arktiske forhold i til- knytning til istiderne. Men også Danmarks patte- dyr i fortiden og menneskets indvandring i Norden har han behandlet i større værker og desuden skrevet en række geologiske afhandlinger og kort- bladsbeskrivelser. Dr. Nordmann var en levende og alsidigt interesseret mand, som uden for sit egentlige fag besad en umådelig viden både ar- kæologisk, etnografisk og kulturhistorisk, en viden, som han med stor glæde gjorde andre delagtige i. Også naturfredningen havde hans store interesse, men her skal dog særlig mindes om hans tilknyt- ning til Grønland. Dr. Nordmann var ægte københavner, opvokset i et solidt håndværkerhjem i den indre by. En nær ven af familien var den kendte Grønlands- mand Carl Petersen, Penny, Kane og Mac Clin- tock's ledsager og tolk og forfatter af bogen »Den sidste Franklinekspedition«. Der kan næppe være tvivl om, at den kvikke og velbegavede dreng har slugt Carl Petersens beretninger fra det høje nord med åbent sind, og at hans senere store interesse for Grønland har sit udspring her, men allerede 8 år gammel måtte han følge sin gode ven til gra- ven. I mange år var på Nationalmuseet udstillet Carl Petersens smukke blå silkeflag med guldbro- deret stjerne og anker med kætting, der omslynger ordene »Hold fast«. Carl Petersen havde ført det med sig på sine slæderejser, og det vajede på skonnertbarken »Fox« under den sidste Franklin- ekspedition 1857-59. Stor var dr. Nordmanns sorg, da dette kære minde om Carl Petersen til- syneladende helt forsvandt ved den store omord- ning, da museeet udvidedes til sin nuværende skikkelse, men ikke mindre hans glæde, da flaget for et års tid siden atter kom for dagen i god behold. Det opbevares nu i Arktisk Institut. I 1911 foretog dr. Nordmann ledsaget af sin hustru en zoologisk-geologisk ekspedition til Nor- dre Stramfjord i Vestgrønland og opnåede en række gode resultater, hvoraf nogle var af stor betydning for tolkningen af de gamle, arktiske havaflejringer i det egentlige Danmark. Denne rejse var den eneste, Nordmann kom på til Grøn- land, men han bevarede i årene, der fulgte, en stadig forbindelse med landet deroppe. Blandt andet erhvervede han ved sin gode ven, koloni- bestyrer Hedegaards mellemkomst adskillige vær- difulde, etnografiske genstande fra Angmagssalik. Leverandøren af dem var ingen ringere end ånde- maneren Maratse, men han afgav dog ikke sine klenodier, før kolonibestyreren havde forsikret ham om, at dr. Nordmann var en virkelig betyde- 158 [2] Carl Petersens blå silkcflag, som lian medførte på sine slædercjser, og som vajede på skonnertbarken »Fox« under den sidste Franklinckspcdition 1857-59. Janus Sørensen oplyser i drsskriftct for 1941 pag. 89, at Carl Petersen fik flaget foræret af danske damer i England ved afrejsen 1857 med Fox. Det smukke flag opbevares nu i Arktisk Institut, Charlottcnlund. Foto: Alf Kiilerich lig personlighed. De bedste af disse etnografika overlod Nordmann senere til Nationalmuseet. Efter rejsen til Grønland holdt Nordmann den 31. januar 1912 et foredrag i Det grønlandske Sel- skab. Det blev samme år trykt i årsskriftet under titlen: »Fra Nordre Strømfjord til Gieseckes Sø«. 11913 optoges Nordmann dernæst som medlem af Selskabet og forblev medlem i 25 år. Han ind- valgtes 1924 i Selskabets bestyrelse og var redak- tør af årsskriftet 1924-25. Allerede i 1925 udtrådte Nordmann imidlertid af bestyrelsen, men han tog dog i de følgende år levende del i Selskabets mø- der, således som deltager i en diskussion den 25. februar 1926, hvor et forslag til lovændringer be- handledes. Under forhandlingerne fremsatte dr. Nordmann den tanke, at Selskabet i stedet for et årsskrift burde udgive et periodisk tidsskrift. Han fremhævede, at det næppe ville volde vanskelig- hed at skaffe stof nok til et sådant tidsskrift, og at det formentlig ville finde betydelig større ud- bredelse, end årsskriftet hidtil havde haft. For- slaget vandt nogen forståelse i forsamlingen, men mødte dog en vis skepsis hos formanden, inspektør Harries, og mødet resulterede i, at årsskriftet bibe- holdtes, medens større afhandlinger fremtidigt skulle udkomme i en særlig serie: »Skrifter«. Eftertiden har imidlertid vist berettigelsen af dr. Nordmanns synspunkter på den smukkeste måde gennem Det grønlandske Selskabs succes- fyldte udgivelse af tidsskriftet »Grønland«. Til dette tidsskrift leverede dr. Nordmann iøvrigt i sin høje alderdom, så sent som 1961 et bidrag: en ny, livfuld skildring af hans ekspedition til Grønland for 50 år siden. Alfred Rosenkrantz. [3]