[1] BOGANMELDELSE Helga Bruun de Neergaard: AVIGTAT - Grønlandske skindmønstre Hast & Søns forlag, kr. 28,00 uib. Forfatterinden Helga Bruun de Neergaard har med sin bog AVIGTAT reddet en uerstattelig grøn- landsk kulturskat fra forglemmelse - de smukke skindbroderier, som pryder grønlandske kamikker og bukser og gjort denne ældgamle tradition til- gængelig for håndarbejdsinteresserede. I indledningen fortæller forfatterinden om år- sagen til, at hun kom til at interessere sig for skiadbroderierne, og man forstår hende fuldt ud i den respekt, hun udviser for de grønlandske kvin- der, som ved vegstenslampens svage lys i små hyt- ter kunne frembringe deres skønne håndarbejder med arbejdsslidte hænder og frostbidte fingre. Mandens opgave var blot at fange sælen, kvin- dens var foruden at tilberede maden, som sælen bragte til huse, også at udnytte skindet. Fra ældgammel tid har skindbehandlingen hvilet på nedarvede traditioner og gennem århundreder har sælens skind været benyttet til kajakbeklæd- ning og skindtøj som f. eks. bukser og kamikker. Det var disse beklædningsgenstande, der frem for alt blev pyntet med farvestrålende borter i smukke mønstre, sammensat med minutiøs akkuratesse. Den grønlandske kvinde havde i sit hjem, inden hun giftede sig, lært alt om skindets behandling, vask, garvning, farvning osv. Helga Bruun de Neergaard giver i bogens ind- ledning et stemningsfuldt indblik i den grønland- ske kvindes hverdag, og man forstår, hvad sælerne har betydet for den grønlandske familie. Det er mere end 25 år siden, forfatterinden begyndte at interessere sig for de grønlandske skindbroderier og deres utallige kombinationer og særpræg. Hun rejste rundt og tegnede mønstrene af i farver, og de gæstfri grønlænderinder var be- tydelig mere imponerede af hendes tegning end af deres egen snilde. Man forstår godt, at Helga Bruun de Neergaard g«nie har villet have bogen frem, for den grøn- landske festdragt er blevet mere og mere sjælden, dels fordi der er færre sæler, dels fordi så meget europæisk tøj vinder indpas. Endelig er sælskin- dene steget betydeligt i pris, de indkøbes og eks- porteres og bruges til pelsværk rundt om i Europa. En anden årsag til, at man kun sjældent møder grønlænderinder i deres smukke festdragt er utvivlsomt det forhold, at den grønlandske kvinde i stigende grad lader sig engagere i fiskerierhver- vet, i rejefabrikker, fileteringsanlæg og salterier. Man har fået mindre tid og færre materialer til håndarbejde. Forfatterinden skildrer sælskindenes behand- ling lige fra sælen bringes i land, til broderiet be- gynder, herunder de forskellige farvningsproces- ser som er meget interessante, blandt andet fordi grønlænderinderne har benyttet forskellige plan- ter, de har hentet i fjeldene. Også broderiteknikken får man et indblik i. Perlekraven omtales kun kort, fordi den ikke direkte sorterer under emnet, selv om den hører med til festdragten. Teksten har fået et engelsk resume, så bogen kan læses uden for vore grænser, og det er faktisk spændende, hvordan grønlænderindernes fjerne slægtninge i Canada og Alaska vil tage imod den. De 46 f arveta vier med ialt 153 skindmønstre er trykt i 6 farver, og bogen er i alle enkeltheder en smuk og værdifuld bog, som forfatterinden, forlag og trykkeri fortjener både ros og tak for. Fru Helga Bruun de Neergaard har med dette arbejde bevaret en kulturtradition for eftertiden, og endnu en række år fremover vil bogen utvivl- somt have hverdagsværdi for den grønlandske kvinde, der endnu beskæftiger sig med dette smuk- ke håndarbejde. h. c. 2OO [2]