[1] BOGANMELDELSE Knud Oldendow: KALÅDLIT-NUNANE NAQITERISITSISSARNEQ Det grønlandske Forlag. I 1957 udsendte Bordings bogtrykkeri Knud Oldendows smukke bog Bogtrykkerkunsten i Grønland, og mændene bag den. Bogen, der ud- sendtes i anledning af hundred-året for Hinrich Rinks oprettelse af det første egentlige bogtryk- keri jLGrønland, fik en ualmindelig fin modtagelse og vil utvivlsomt blive stående som en såre vær- difuld bog i flere henseender. Bogen, hvis titel kun gav udtryk for, at den handlede om bogtrykkerkunsten i Grønland, viste sig at være en særdeles fornem kulturhistorie, som gav indblik i en meget væsentlig del af ud- viklingen. Nu har Det grønlandske Forlag udsendt, hvad man mente, der af denne bog burde oversættes til grønlandsk, og det er blevet en ualmindelig smuk lille tryksag på 57 sider, som trykkeriet har gjort sig megen umage med. Det er engang af nu afdøde folketingsmand Frederik Lynge blevet sagt, at man i Grønland måtte søge at bevare, hvad der var værd at be- vare af grønlandsk kultur, og supplere disse vær- dier med, hvad man fandt værdigt dertil fra dansk kulturliv. Men ønsker man, som det så ofte siden da er blevet sagt, at man så hurtigt som muligt i Grøn- land skal have ligeberettigelse, at det danske sprog skal gennemføres i videst muligt omfang og så hurtigt som muligt osv., så må denne lille bog siges at være en stor misforståelse og ikke så lidt af en uforsvarlig publikation, idet den har en meget uheldig slagside. Knud Oldendows Bogtrykkerkunsten i Grøn- land viste med tydelighed det kulturelle samvirke, som gennem mere end hundrede år eksisterede mellem dansk og grønlandsk indsats på bogtryk- kerkunstens område. Det er vanskeligt at se, hvor- dan situationen ville have været, og hvad der kunne være skrevet om emnet, hvis der ikke havde eksisteret en dansk indsats, thi uden denne kunne hverken en Rasmus Bertelsen eller en Lars Møller have nået så meget trods god vilje. Der er med denne grønlandske bog sket det, at man har pillet ud af den store danske udgave, der er på 256 sider, hvad der handlede om netop de fremtrædende og dygtige grønlændere, som gen- nem årene arbejdede sammen med danske på dette felt. En sådan fremgangsmåde er både ufor- svarlig og uanstændig, fordi den i betydelig grad tilsidesætter dansk initiativ og indsats i vanske- lige år, og fordi den lader læseren forstå, at grønlænderne var det bærende i bogtrykkerkun- stens udvikling i Grønland, medens de danske var en art bipersoner, som fortrinsvis havde en øko- npmisk betydning. Forfatteren har måske givet tilladelse til en sådan disposition ud fra den velvilje, han altid har vist grønlænderne, og bogen bærer da hel- digvis også hans forfatternavn, men den forkor- telse, der er sket, er og bliver en misforståelse, der nærmer sig grov mishandling. Måske er Grønland uden lovgivning på dette felt, andre steder lader noget sådant sig ikke gennemføre. Sydgrønlands Bogtrykkeri i Godthåb har som nævnt præsteret en smuk tryksag, men forlaget har udgivet en rigtig dårlig håndbog, der i høj grad må misbilliges. En så slet behandling har hverken direktør Oldendow eller hans bog for- tjent, h. c. 320 [2]