[1]
BEFOLKNINGSPOLITIK
Af kontorchef, lektor P. P. Sveistrup
_L/et er almindelig kendt, at befolkningstilvæksten i Grønland er en af de største i
verden, og dette skyldes udelukkende den store fødselshyppighed. Der er i denne
henseende en væsentlig forskel på fødselshyppigheden i Grønland og det øvrige Dan-
mark; man kan rundt regne med, at fødselshyppigheden i Grønland er tre gange så
stor som her.
Denne forskel er ikke et isoleret fænomen; man træffer også i mange udviklings-
lande en meget stor fødselshyppighed, som på grund af sygdomsbekæmpelsen og
den ringere dødelighed i de senere årtier er blevet til en meget stor befolkningstil-
vækst; denne har i adskillige lande været så stor, at den truer med at opsluge den vel-
standsstigning, der skyldes den tekniske udvikling, således at den internationale kamp
mod sult og nød er blevet betydelig vanskeliggjort.
Der er da også mange, også blandt politisk ledende, rundt om i verden, der er ble-
vet betænkelig ved denne udvikling og gerne så, at befolkningstilvæksten ikke i så
høj grad slugte virkningen af den økonomiske og tekniske udvikling, og det mener
man bedst kan ske ved, at fødselshyppigheden mange steder blev noget mindre.
Ser man nærmere på forholdene i Grønland i sammenligning med forholdene i
det øvrige Danmark, er det klart, at der må være en meget betydelig forskel. I Grøn-
land var der, sålænge sælfangsten var det dominerende erhverv, en meget stor fød-
selshyppighed, men i perioder en lige så stor dødelighed, og selv i perioder, hvor fød-
selshyppigheden oversteg dødeligheden, var befolkningstilvæksten ikke større, end
at den kunne glide let og naturligt ind i det grønlandske samfundsliv.
Da fiskeriet kom ind i den kendte hurtige udvikling skete det samtidig med, at
sygdomsbekæmpelsen fremhjalp en voksende befolkningstilvækst, og den voksende
befolkning fandt hurtigt erhvervsmuligheder gennem et voksende fiskeri og et be-
tydeligt arbejde med at gøre dens fangede fisk til et værdifuldt salgsprodukt.
I Danmark har befolkningsforholdene gennem lange tider udviklet sig helt ander-
ledes. Dødeligheden er som bekendt gået meget stærkt tilbage som følge af syg-
433
[2]
domsbekæmpelsen, men samtidig er fødselshyppigheden også gået meget betydeligt
tilbage. Dette må ses i forbindelse med, at der i den danske befolkning igennem det
sidste århundrede er fremkommet en voksende følelse af ansvar ved at sætte børn
i verden. En af årsagerne hertil er, at det at have børn i Danmark koster betydeligt
mere, end det kostede for en menneskealder eller to siden. Dengang voksede de fle-
ste børn op på landet og hjalp allerede meget tidligt mecTat passe mindre søskende,
og efterhånden som de blev større, kunne dejijælpe med som vogterdrenge eller på
mange andre områder af det daglige arbejde, kort sagt, de kostede ikke forældrene
ret meget, og de blev ikke ret store, før den nytte, de gjorde, stod mål med, hvad
de direkte kostede forældrene.
Nu er omkostningerne for danske forældre ved at hjælpe børn frem blevet meget,
meget større. Forholdsvis mange flere børn fødes i byer og bylignende bebyggelser,
og den nytte, de kan gøre i hjem og bedrift, er langt mindre end tidligere, medens de
omkostninger, de forvolder, er langt, langt større, ikke mindst fordi alle fordringer
til livet nu engang er steget meget betydeligt.
Det koster langt mere end tidligere at have børn, og selv om der fra det offentliges
side gøres meget for at hjælpe de børnerige familier, er børn nu meget bekosteligere
for hjemmene end tidligere. Dette i forbindelse med, at danske forældre stadig i be-
tydeligt omfang føler ansvar for deres børn, bevirker, at en dansk familie i høj grad
er betænkelige ved at sætte så mange børn i verden, som de nu engang kan. Hvis det
var tilfældet, ville befolkningstilvæksten rent faktisk være noget større i Danmark
end i Grønland, ja ville måske blive den største i verden, fordi sygdomsbekæmpelsen
i Danmark er så effektiv.
Vender vi nu tilbage til forholdene i Grønland og ser på fremtiden, ja så ved vi, at
de fleste børn, der er født i den sidste halve menneskealder, i den kommende tid vil
finde ind i erhvervslivet og søge beskæftigelse der. Der er ingen, der tænker sig, at
de skulle være stillet som deres forældres generation, de vil have mange berettigede
krav, og det er derfor rimeligt, at man før den nye udvikling rigtig sætter ind søger
at gøre op, hvad det kommer til at koste. Udgifterne vil blive bestemt af antallet
af nye familier, der kommer til, og af hvad de samfundsmæssige omkostninger er
ved at give hver enkelt familie en passende placering i det grønlandske erhvervsliv.
Antallet af nye familier har man ret gode muligheder for at beregne, når man kender
fødselshyppighed og dødelighed, og det vanskelige spørgsmål bliver derfor, hvad
hver enkelt familie kommer til at koste enten for dem selv eller for det grønlandske
samfund.
En sådan beregning kan være meget vanskelig at foretage, fordi de tilkommende
grønlandske familiers behov ikke er ens, men varierer fra sted til sted og efter deres
fremtidige samfundsopgaver. En kontorassistents behov er selvfølgelig ikke det sam-
434

[3]
me som en fiskers, og sådan kunne der nævnes mange forskelle. Men det er heller
ikke enkeltheder, der interesserer i denne forbindelse, det er helhedsbilledet; man
kan derfor simplificere spørgsmålet noget ved at undersøge, hvad det vil koste at
fordoble befolkningen i en af de nuværende grønlandske byer, eller hvad det vil
koste at etablere en helt ny by af en for grønlandske forhold passende størrelse.
Der skal først skaffes et hjem for den nytilkommende familie at bo i; hertil kræves
grund, byggematerialer og arbejdskraft; en væsentlig del skal tilføres fra Danmark
og gør derfor udgifterne væsentlig større end her; det vigtigste er dog hjemmets
størrelse, og her må man huske, at et hjem af en rimelig størrelse er en nødvendig
forudsætning for næsten alle andre sider af den kulturelle udvikling. Dernæst skal
hjemmet gøres beboeligt, og i det moderne samfund koster et hjems passende ind-
retning ikke helt små summer.
Lad os dernæst antage, at den familie, hvis økonomi vi undersøger som typisk
for Grønland, er fisker, så kan han ikke deltage i det moderne effektive erhvervsliv
uden kostbare redskaber, og det vil for fiskeren først og fremmest sige en motor-
båd, og man kan vel nok i al almindelighed sige, at jo mere effektivt erhvervet skal
drives, jo mere vil ikke alene båden, men også alle fiskeredskaberne komme til at
koste.
Herved har vi nævnt nogle hovedpunkter ved hjemmets og erhvervets etablering,
men den pågældendes nye familie bliver jo også medlem af et grønlandsk samfund.
Sålænge det kun drejer sig om en enkelt familie, vil den pågældende nok kunne få
plads i butikken, skolen, -sygehuset o. s. v. Men ser man udviklingen som ovenfor
nævnt med bygning af en ny by eller fordobling af en eksisterende bys befolkning,
gælder den individuelle betragtning ikke.
Befolkningstilvæksten vil medføre, at både butikken og lageret ikke mere er tids-
svarende, og så har man måske ikke engang medtaget, at udviklingen i Grønland i
den kommende tid antagelig vil medføre dels nye behov og dels behov for mere
specialiserede produkter, end hvad der nu er tilstrækkeligt. Befolkningstilvæksten vil
derfor medføre, at der må bygges nye butikker, større lagerbygninger, anskaffes
flere boliger for de, der skal komme og lede denne udvikling.
Når befolkningen i en by vokser, vil det være nødvendigt eller økonomisk fordel-
agtigt med bedre havneforhold, og der må bygges reparationsværksteder ikke mindst
til vedligeholdelse af de mange nye motorbåde, der må være en forudsætning for den
voksende befolknings indtægtsmuligheder.
Ved byens vækst kommer der på et eller andet tidspunkt en betydelig stigning af
omkostninger i forbindelse med byens fællesliv såsom elektricitetsværker, vandvær-
ker, renovation, vej- eller gadeanlæg o. s. v. Det drejer sig for en stor del om om-
kostninger, der er betydelig større i Grønland end andetsteds, og en væsentlig årsag
435
[4]

hertil er det grønlandske klima, som man nu engang ikke kan forandre ved menne-
skelige beslutninger.
Men ved siden af disse udgifter, som har direkte relation til hjemmets etablering,
er der også andre omkostninger, som vil komme efterhånden. Jeg tænker først og
fremmest på skolerne. Udviklingen for den eksisterende befolkning vil nødvendig-
gøre mange nye skoler, men omkostningerne vil også stige meget betydeligt, når de
nye familiers børn når den skolepligtige alder. Det er også kendt, at det moderne
specialiserede samfund ikke kan nøjes med den skoleuddannelse, man hidtil har haft,
men den forudsatte befolkningstilvækst må i de fleste tilfælde kræve, at der gives en
stærkt forøget uddannelse, også efter den skolepligtige alders afslutning.
Der kunne nævnes endnu mange andre omkostningsgrupper, hvoraf sundhedsvæ-
senet ikke er det mindst vigtige, men det vil føre for langt her, og man kan forment-
lig standse disse overvejelser med at rejse spørgsmålet, om det ikke fra officiel side
vil være muligt at foretage en beregning af, hvad hver ny tilkommende familie gen-
nemsnitlig kommer til at koste det grønlandske samfund. Jeg har nok kunnet gøre
mig et skøn, men jeg sætter ikke mit eget private skøn så højt, at jeg ikke vil fore-
trække en beregning foretaget af de grønlandske myndigheder selv.
Man kunne i Grønland som i andre udviklingslande rejse spørgsmålet, om der nu
også vil være erhvervsmuligheder for en så hurtigt voksende befolkning. Dette
spørgsmål har i andre lande fremkaldt mange meget vanskelige overvejelser, og det
er muligt, at det også vil komme til at gøre det i Grønland, men i øjeblikket synes
sådanne overvejelser ikke at være aktuelle, og når der regnes med, at Grønland
inden det næste århundredeskifte vil kunne brødføde op imod 100.000 mennesker,
kan man vel foreløbig holde sine betænkeligheder tilbage.
Men selv i så fald vil der i de kommende årtier i Grønland opstå spørgsmål om,
hvorledes disse forholdsvis store startomkostninger skal f inancieres. I Danmark vol-
der dette allerede nu store bekymringer med hensyn til den meget svagere vækst af
den danske befolkning, og man er i nogen grad tilbøjelig til at gå til udlandet efter
lån, og sådanne vil nok kunne opnås ved den sikkerhed, det danske samfund er i
stand til at stille. Langt den største del af de også her i landet meget store startom-
kostninger financieres af de danske hjem selv, og det må være sammenhængende
med det ansvar, de fleste danske familier føler over for at sætte børn i verden, som
de ikke er i stand til at give en nogenlunde tilfredsstillende start.
Også i Grønland er det naturligt, at det først og fremmest må være familiens op-
gave at hjælpe sin egen ungdom til en passende start. Men det er klart, at vanskelig-
hederne for den grønlandske familie er meget større end for den danske, og konse-
kvensen heraf har været, at den danske storfamilie (det danske samfund) er villig
til at hjælpe den grønlandske familie på mange forskellige måder.
436
[5]
Der er ingen tvivl om, at når den grønlandske familie vokser hurtigere end den
danske, vil den byrde, som hjælpen bliver, efterhånden blive større for den danske
familie, men da den herboende del er ret velhavende, vil byrden ved en sådan hjælp
ingenlunde være uoverkommelig.
Man kan også bruge et andet billede, idet forholdet mellem danske og grønlændere
kan sammenlignes med den ældre broder, der gerne hjælper den yngre; ved en sådan
hjælp tilsigter man ofte, at hjælpen skal blive til selvhjælp, og det vil sikkert også
være en rigtig målsætning for forholdet mellem grønlændere og danske.
Men ved en sådan målsætning vil man før eller senere opleve, at den grønlandske
familie mere eller mindre vil føle et tilsvarende økonomisk ansvar for de børn, de
sætter i verden, og vil være interesseret i selv at yde en indsats for at give dem, hvad
de vil finde at være en passende start.
Når denne udvikling før eller senere vil slå igennem i Grønland, vil man opleve,
at de grønlandske familier, som det allerede er tilfældet i Danmark, vil føle et større
ansvar i befolkningspolitikken og vil tænke mere på deres børns fremtid. Der vil til
den tid f. eks. om ti eller tyve år opstå spørgsmål om, det ikke vil være hensigtsmæs-
sigt at give de unge grønlændere større muligheder for at bosætte sig i Danmark på
helt samme vilkår, som det gælder for alle andre danske. Formelt er det allerede til-
fældet, men fremtiden vil måske komme ind på at give tilskud for flere unge grøn-
lændere til at gå direkte ind i det danske erhvervsliv, hvor de geografiske mulighe-
der i det store og hele er nemmere end i Grønland.
Det må også antages, at den udvikling, der kommer, vil føre til, at grønlandske
og danske familier vil føle sig mere ligestillet i ansvaret for deres børns fremtid.
Det er kendt, at den grønlandske familie allerede nu føler et meget stort ansvar for
de børn, de har, sålænge forældrene må sørge for dem. Men man vil kunne tænke
sig en udvikling, hvor den grønlandske familie på samme måde som andre danske
familier vil føle et ansvar for deres børn, allerede før de er kommet til eksistens,
og i så fald vil udviklingen i Grønland og det øvrige Danmark nærme sig mere til
hinanden.
Det er selvfølgelig ikke noget, der vil ske fra den ene dag eller det ene år til det
andet, men det er en udvikling i retning af større menneskelig ligestilling mellem de
to befolkningsgrupper, som jeg venter vil komme i det næste slægtled, og som det
vil være klogt at forberede i god tid. Man taler så meget om ligestilling på kort
sigt, og det kan være meget nyttigt, men ved siden heraf vil det også være ønskeligt,
at man taler om ligestilling på langt sigt.
Ved en sådan ligestilling på langt sigt er det ikke tilstrækkeligt at se på befolk-
ningspolitikken isoleret. Man må derimod se på befolkningspolitikken som et led i
hele den almindelige politik. De forskellige sider af et samfunds liv kan ikke løses
437
[6]
SS
isoleret, de er hver for sig et led i en større sammenhæng, og de enkelte synspunkter
må derfor afstemmes efter hinanden. Det vil foranledige mange meget vanskelige
overvejelser, og det er derfor næppe for tidligt at begynde. Det er derfor en stor
opmuntring for alle grønlandsinteresserede, at man i den store Grønlandskommis-
sion har et sted, hvor sådanne undersøgelser kan og utvivlsomt også vil blive
foretaget.
438[7]