[1] KUPÅJA, DEN ONDE ÅND I SCORESBYSUND Tekst og pastel af læge Jens Nielsen er den onde ånd i Scoresbysund. Det er ham, der får gulvene og husene til at knirke om natten. Det er ham, der sætter mærkelige spor i sneen. Spor, der ikke ligner hund, ræv eller bjørn. Mærkelige spor, der er udadrettede. Det er kupåja, der får bjørnen til pludseligt at forsvinde. Man kan ofte træffe ham om foråret på isen. Så er han rund, flad og usårlig for riffelkugler. Kommer man nær, forsvinder han. Peter Pike fortæller om kupåja : Kupåja kan ikke laves af angakokken, som tupilakkerne kan. Han bor langt borte, hvor der ikke er mennesker. Den er stor med lange negle. Peter Pike fortæller videre: Der var en fanger, hvis kone en dag blev meget gal. Han gik derfor hjemmefra med sine børn i amauten. Han gik langt op i fjeldene. Da han havde gået meget [2] længe, kom han til et hus med to vinduer. Der var lys i det ene. Det andet var mørkt. Manden gik hen til huset og så, at det var en kupaja, der boede der. Denne kupaja sagde til manden: „I nat skal jeg spise dig og dine børn!" Manden blev meget bange og løb bort fra huset. Han hørte, at kupaja kom efter ham og var ved at indhente ham. Han rev sin anorak i stykker, så en af pigerne faldt ud af amauten. Kupaja standsede og spiste pigen. Da manden nåede sin boplads, samlede han 7 mænd og l kvinde. De gik alle op i fjeldet til huset. Da cle kom til huset, fandt de en stor kupaja og tre små. Det er kupåjakvinden og hendes tre børn. Menneskene sparker dem nu til døde, da det er den eneste måde, man kan aflive en kupaja. Der er nogle, der siger, at man også kan kilde dem ihjel. Senere, medens menneskene var i huset, kom den største kupaja tilbage til huset. Det er kupåjamanden, der forfulgte fangeren. Ham sparker de også ihjel. Derfor er der ikke flere kupåjaer i det område. IIO [3]