[1] BOGANMELDELSE MALEREN JOHANNES LARSEN En Mindebog . Gyldendal 200 s., kr. 90,00 uib., i kartonæske lien store fynske maler Johannes Larsen, om hvem der er skrevet så mange bøger, måtte da ganske naturligt også have sin mindebog. Den udkom som en af de smukkeste bøger i 1962, redigeret og tilrettelagt af Aage Marcus og ud- givet af Gyldendal med en sådan støtte fra Ny Caflsbergfondet, at det har været muligt at ud- styre bogen med en række umådeligt smukke farvetryk. Johannes Larsen, der var fynbo helt til sin sjæls inderste, besøgte i 1925 Grønland og glemte aldrig dette besøg, som også satte sig spor i hans kunstneriske produktion. Fra denne Grønlands- rejse stammer flere af hans berømteste billeder og en umådelig lang række tegninger, men ind- rømmes skal det, at langt de fleste vel tænker på ham som den fynske fuglemaler og tegner og som kunstneren, der bl. a. gjorde solbeskinnede, røde tegltage i Kerteminde til et varmt og elsket motiv. Hvad fuglene betød i Johannes Larsens liv, fremgår af et dagbogsnotat fra juni 1907. Det lyder kort og godt sådan: Tirsdag 11. Storm- svaler. Rovmaage. Ankomst til New York. Graa- spufve. Til Lehn Schiølers store værk, Danmarks Fugle, der desværre aldrig blev fuldendt, hentede Jo- hannes Larsen adskillige motiver under sin rejse langs Grønlands vestkyst. Han fik her som alle andre steder, hvor han færdedes med malerkasse og sltitseblok mange venner og beundrere og end- nu lever blandt Grønlands indvånere adskillige som med glæde husker den store maler, der nok, som man siger i Grønland, kunne se svært vred ud, men som var så mild og havde så megen sans for morsomheder og sjove indfald. Bagens vægtigste afsnit udgøres af de talrige breve til maleren, som gemte hele sin korrespon- dence. Det drejer sig først og fremmest om bre- vene fra hans mor, men dernæst fra vennerne Peter Hansen, Syberg, Kai Nielsen, Johs. V. Jen- sen, Carl Isakson, Th. Phillipsen. Der fandtes i den store samling kun et brev fra faderen, som åbenbart har været lige så kortfattet som sønnen, for brevet lyder sådan: Kære Johannes, alle raske, Kærlig Hilsen J. A. Larsen. Det er især denne meget interessante brevsam- ling, der har givet mindebogen kulturhistorisk værdi, og som får den til på væsentlig måde at afvige fra tidligere bøger om Johannes Larsen. Brevene giver ikke blot et levende indtryk af for- holdet mellem Johannes Larsen og hans venner, de lader også læseren fatte det følsomme kunst- nérsind. Han skrev af karsken bælg frimodigt og ærligt om sine oplevelser under fordybelsen i naturen, den natur, som han kaldte for virkelig- heden, medens han blæste mange af vennernes kunstteoretiske spekulationer og problemer et langt stykke. Han elskede naturen overalt og var den tro i sin kunstneriske redelighed. Da dette tidsskrifts redaktør en månedstid før Johannes Larsens død efter aftale besøgte ham i Kerteminde for at låne et par tegninger til muse- umsbestyrer Henning Scheels artikel (1962 side "TJ1) var~den gamle maler i strålende humør. Han fortalte adskillige morsomme træk fra sin gran- landsrejse og sagde bl. a.: — Det var så stort og overvældende, alt hvad jeg så, og farverne var så klare og skarpe, at de næ- sten kunne gøre ondt i øjnene. Helt rigtig gik Grønland først op for mig, da jeg kom hjem til Kerteminde. Erik Sindings fortegnelse over bøger og tids- skrifter med illustrationer af Johannes Larsen er desværre langt fra komplet. Eksempelvis kan nævnes, at hverken Lehn Schiølers store værk eller dette tidskrifts omtalte artikel, måske den sidste, Johannes Larsen personlig overlod et par smukke illustrationer, er nævnt. Men mindebogen er både statelig og meget smuk; en bog som trygt kan anbefales også den store malers Grønlands- venner, h.c. 16O [2]