[1] FLÅDESTATION GRØNNEDAL Af orlogskaptajn P. Aasberg-Jacobsen LJnder 2. verdenskrig oprettede amerikanerne som støtte for skibstrafikken og ope- rationerne i det nordlige Atlanterhav i 1942 en base ved den indre Arsuk fjord. Basen var under krigen spredt over en stor del af fjordområdet, men koncentreredes senere i Grønnedalen og fik navn heraf. Den 10. august 1951 overtoges daværende United States „Naval Station Gron- dal" af Danmark, og søværnet etablerede Marinestation Grønnedal. Der stilledes bl. a. fra amerikansk side krav om, at basen skulle opretholdes i sit omfang, og net- op denne betingelse har været medvirkende til, at Marinestation Grønnedal selv i vanskelige tider er bevaret nogenlunde uforandret. Samtlige bygninger, værksteder og anlæg blev umiddelbart taget i brug af det danske personel. Omtrent samtidig med overtagelsen af stationen oprettedes Grønlands Komman- do med en admiral som chef; den i Godthåb værende marinestation flyttedes til Grønnedal, og søværnet havde så etableret sit grønlandske hovedkvarter i Grønne- dal. Admiralen blev senere Natos øverstkommanderende på Grønland — Island Commander Greenland. Det blev altså Marinestationens opgave at huse forsvarets øverstkommanderende på Grønland og dennes stab samt hjælpe med til at løse de efterhånden talrige op- gaver, der blev pålagt Grønlands Kommando, og hvoraf nogle, såsom farvandsover- vågning, fiskeriinspektion, militær flyvning, søredningstjeneste og patruljering på østkysten (Sirius), er almindelig kendte. Foruden denne opgave skal marinestationen, der i øvrigt i 1960 blev omdøbt til Flådestation Grønnedal, danne forsynings- og reparationscentrum for søværnets egne skibe i størst mulig udstrækning samtidig med, at det militære område ved Arsuk fjord skal holdes under overvågning og sikres militært. Da midlerne har været begrænsede, er det umiddelbart indlysende, at alle opga- ver ikke har kunnet løses samtidig og lige godt, og man har derfor koncentreret sig om de primære territoriale opgaver og i nogen grad ladet forsynings- og reparations- 395 [2] opgaverne ligge, og først i de seneste år har det været muligt at tage disse op, idet flådestationens sanering skaber de nødvendige faciliteter såsom depoter og værksteder. Som nævnt blev gamle bygninger og værksteder fra amerikanertiden anvendt umiddelbart, og adskillige er stadig i brug. I 1960 påbegyndtes imidlertid en hårdt tiltrængt sanering af flådestationen, og denne påregnes at videreføres nogle år end- nu.~I de første år byggedes kaserner, velfærdsbygning med kostforplejning, kombi- neret biograf, gymnastik- og teatersal, mandskabsklub og hobbyrum med mere. Se- nere kom befalingsmandsmesser og -boliger, brandstation, kraft- og varmecentral, vaskeri og radiostation, og fremover er der planer for erstatning for administra- tionsbygning, depoter, værksteder, olietanke med mere. Når saneringen er gennemført, vil flådestationen med sin udmærkede sølandings- plads med opkørselsrampe og den ligeledes udmærkede kaj kunne løse sine opgaver som basis for chefen for Grønlands Kommando og base for søværnets skibe tilfreds- stillende, men den kan ikke og er aldrig bestemt til at fungere som forsynings- og reparationssted for civile skibe m. fl. Sådanne skibe kan højst i nogen udstrækning i nødsituationer hjælpes, så nærmeste civile reparationssted kan nås. Det er ikke nok med anlæg, bygninger, værksteder og opgaver. Der skal folk til at tage sig af det hele, og hertil bruger søværnet næsten udelukkende opsendte værne- pligtige, faste menige og befalingsmænd. De værnepligtige kommer hertil efter den indledende militære uddannelse og skal så gøre tjeneste her i ca. 9 måneder. De ind- kvarteres på kasernerne i 2 eller 3 mands- lukafer. De faste menige udkommanderes her- di i ca. 12 måneder og indkvarteres lige- ledes på kasernerne. Begge disse kategorier bespises i den militære kostforplejning. Befalingsmændene er for de yngstes vedkommende udkommanderet i ca. l år. De bor i tildelte lukafer i messebygnin- gerne og bespises sammesteds. De ældre befalingsmænd udkommande- res for 2 år og kan tage hustru og børn med herop. Til disse familier råder flåde- stationen over et antal mindre huse, hvor familierne kan etablere sig. På udkig. Foto: M. V. Palli. 396 [3] En del af velfferdsbygningen med gymnastik- og teatersal. Foto: M. V. Palli. For samtlige kategoriers vedkommende gælder det, at søværnet såvidt muligt op- sender personel, der har lyst til at komme til Grønland, og heldigvis er interessen endnu stor herfor, men skulle den svigte, gives rejseordren uden hensyn til indi- viduelle ønsker. Søværnets faste folk finder sig i reglen hurtigt og godt tilrette, og det er ikke sjældent, at de frivilligt vender tilbage hertil for endnu ét eller to års tjeneste. Kun det personel, der har efterladt familien hjemme, kan lide afsavn og ser frem til hjemrejsedatoen. Samtligt personel er naturligvis beskæftiget med flådestationens drift, og da den i mange retninger svarer til de øvrige samfund på Grønland, er en stor del af per- sonellet, og især af de værnepligtige, beskæftiget indenfor deres civile erhverv. Såle- des bager den indkaldte værnepligtige brød, og skomageren reparerer sko o. s. v. Da flådestationen ikke råder over personel, udover hvad der er strengt nødvendigt til den daglige drift, er personellet altså i hovedsagen fuldt beskæftiget med mere eller mindre „civile" opgaver, og den rene militære uddannelse må enten være givet per- sonellet inden ankomsten eller forsøges opnået udenfor normal arbejdstid, hvad der giver en lang arbejdsdag. 397 [4] Som beskæftigelse i fritiden har flådestationen en del at byde på. Selvfølgelig kommer den skønne Arsuk fjord med selve Grønnedalen og fjordens isblink i før- ste række for friluftsmenneskerne. Der rådes over flere hytter i terrainet, der kan lånes joller eller lidt større både, og disse muligheder for week-end ture, jagt og sportsfisken udnyttes i stor udstrækning. De folk, der foretrækker at blive ved stationens kødgryder, har mulighed for fod- bold, badminton, gymnastik, konkurrenceskydning og om vinteren desuden skøjte- og-skiløb. Også syslerne i de mørke aftener er der sørget for. Der vises gennemsnitlig to film om ugen, et udmærket bibliotek er til rådighed, og hobby- og anden undervis- ning drives i stor udstrækning. Således har der jævnligt i de senere år været under- vist i engelsk, navigation, sløjd, filosofi, svejsning, motorlære og bogbinding. Alligevel findes der folk, som ikke finder sig til rette, mest sådanne som lider stærkt af hjemve, eller som ikke er modne nok til at finde en fritidsbeskæftigelse indenfor de mulige rammer. ^Flådestationens naboer ved fjorden er henholdsvis Kryolitbruddet Ivigtut og ud- :étedet Arsuk. Med begge steder har flåde- stationen hyppigt forbindelse og et godt forhold. Kryolitbruddet har velvilligt stil- let sin rige erfaring til rådighed, når det kneb i flådestationens unge år, og talrige er de tjenester, bruddet har ydet med ma- teriel og personel. Udstedet Arsuk virker som den by, man nu engang tager til for at få lidt foran- dring i den daglige tilværelse. Udstedet byder på udmærkede forretninger, med varer som normalt ikke kan købes på sta- tionen, på grønlandsk håndarbejde og på en civil atmosfære, som nok kan være til- trængt af og til i det rent militære sam- fund. Tanken, om ikke flådestationen i større udstrækning end tilfældet er, kunne be- : tot.:itv.fciii. nytte sig af grønlandsk personel, har tid- Grønlandske orlogsgaster jQgt været fremsat, men der synes ikke at fra venstre: Marius Rafaelsen, Godthåb, Steffen i ju • r\ £ r c ' „. . . , , „ ' „. . . , c være „skred i sagen. Der foreligger for Kleist, Arsuk og Peter Kleist, Arsuk, foran . . . flådestationens heraldiske våbenskjold. tiden tilladelse til at indkalde og uddanne 39« [5] Udsnit af kostforplejningen. Foto r M. V. Palli. 4 frivillige grønlændere i 6 måneder hver sommer. Disse folk får ved indkaldelse en 6 ugers indledende militær uddannelse, der bl. a. omfatter eksercits, våbenøvel- ser, sømandsskab, sanitetstjeneste, tjenestekendskab m. v., og derefter indgår de i de alm. forekommende arbejder, såsom tjeneste i inspektionskuttere, motorbådstje- neste, havnetjeneste, vagttjeneste o. m. m., og på alle disse områder udfører de de- res tjeneste til stor tilfredshed. Efter de 6 måneders frivillig værnepligtstjeneste forsøger næsten alle at overgå til frivillig tjeneste først som værnepligtig senere som marinekonstabel og de bedste bliver i reglen antaget på l/2 og derefter eet års kontrakt med senere mulighed for yderligere kontrakter. Ved sådan antagelse erstattes en af de opsendte værnepligtige og den grønlandske soldat vil så fremover overtage hans tjeneste og dermed med ti- den opnå kendskab til flere militære og civile funktioner. Den lille kerne af grønlandske soldater, der således efterhånden dannes, vil være af god værdi i en evt. krigssituation, og i det daglige har de indkaldte været til god nytte på flådestationen, selv om de endnu ikke kan erstatte civil uddannet personel. 399 [6] fif Der er ovenfor omtalt den gavn søværnet kan have eller har af de frivillige, men udbyttet er langt fra ensidigt. Det viser sig ved hver afrejse, at flådestationen hjem- sender den grønlandske frivillige med et pænt beløb i kroner og ører og med godt kendskab til alm. viden såsom dansk, hygiejne, bådpasning, bilkørsel, motorbehand- ling, værkstedstjeneste o. m. m. og henset den gensidige nytte det frivillige grøn- land personel og flådestationen har af hinanden har det længe været et stærkt ønske at få antallet forøget til 10-15 årligt, et ønske som desværre endnu er uopfyldt. 400 [7]